Velkommen til Ringkøbing-Skjern juniorholds hjemmeside

VELKOMMEN til
Ringkøbing/Skjern
juniorholds hjemmeside
2011-2012
 
 


Hej alle sammen.

Så er vi klar til endnu en spændende og sjov sæson på Juniorholdet.

På Ringkøbing-Skjernegnens Juniorhold er vi klar med endnu en sæson som byder på en masse udfordringer, som både passer til dig som har lidt svært ved gymnastikken og til dig som ønsker noget mere udfordring i hverdagen. Vi er derudover også et hold som kommer til at have det sjovt til hver træning samt bygger et godt fællesskab op. Vi vil få sved på panden med en hård træning, men samtidig er der også plads til lidt fest og farver og selvfølgelig udklædning.  Vi kommer til at arbejde med forskellige temaer både på pigesiden og springsiden.

Ringkøbing-Skjernegnens Juniorhold er delt op i to – vi har en pigeside hvor vi kun laver rytme og en springside som både er for pigerne og drengene. På rytmesiden skal vi lege med forskellige håndredskaber, have sved på pande med styrketræning og derudover skal vi igennem alt fra den bløde svingserie til den seje funkstil. Her kommer vi ikke til at kede os.

På springsiden vil der være fart over feltet, hvor målet vil være at lære så mange nye og spændende spring som muligt. Derudover vil der være en drengeserie, en pigespringserie og et koncept, hvor både pigespringerne og drengene er med. Hvis man som pige vælger at være springer er man ikke med i nogle af rytmepigernes serier. Derudover får man en dragt som matcher drengenes  og man er udelukkende med på springsiden.

Udover den ugentlige træning vil der komme et par ekstra weekendtræninger, en del opvisninger til foråret, en masse fis og ballade og mange nye venner.

Der forventes samtidig af dig, at du tager holdet seriøst, hvad angår mødepligt til træninger og opvisninger!

Har du har mod på nogle spændende træninger, det fedeste Juniorstævne i Herning og ikke mindst de mange oplevelser som følger med, så tag vennerne med og gør RS Juniorhold 2011/2012 til det bedste Juniorhold! Det eneste krav for at gå på holdet er, at du også er aktiv på et lokalforeningshold.

Vi glæder os til at se dig og alle dine venner til en ny sæson!

Mange hilsner fra Trænerne J