Turen til Rom.

I efteråret 2010 var jeg på ferie i Rom. Det var første gang jeg skulle flyve, så jeg havde mange sommerfugle i maven.

Med frygt og  spænding og med glæde og forventning, kørte vi mod Billund fra Ribe. Det var første gang jeg var i lufthavnen der, og det var godt nok stort. Og så komme gennem denne procedure med at vise pas og boardcard osv. osv. Det var stor oplevelse for mig at komme op i flyet, hvor jeg satte mig sammen med to af mine rejsefæller. Jeg var lige ved at tude, da flyet startede og fik igen blanke øjne, da vi lettede. Snart var vi i luften og vi kunne kun se skyer, så det var ikke så slemt, som jeg havde frygtet.

Da vi var over alperne, syntes mine sidekammerater, at jeg skulle sidde ved vinduet. Jeg fik kvalme, da jeg kiggede ud af vinduet og så bitte små huse 10 km nede. Jeg prøvede igen og kvalmen var tilbage og en tredje gang, og så bad jeg om at bytte plads igen. Så var der blot landingen tilbage, og det var slet ikke slemt. Vi landede i en lille lufthavn i udekanten af Rom og steg ud til en italiensk sommerdag. Det var dejligt og ca. 25 - 30 graders varmt og det var der alle fem dage. Tænk sidde ude om aftenen i bare arme og ben. Fra lufthavnen havde vi ca 3 kvarters kørsel i bus ind til Terminalen i centrum. (Roms hovedbanegård). Vi skulle bo lige overfor.

Vi havde bestilt værelser på et kloster, og det var virkeligt et fint sted at bo. Spartansk men supergodt og næsten nyrenoveret var klosteret og så var det kun halvt så dyrt som at bo på hotel. Jeg var meget godt tilfreds med mit værelse. Dejlig seng, godt badeværelse og rengøring hver dag. Incl i prisen var der morgenmad, men det var så sødt og faktisk kun tomme kulhydater, så vi var hos købmand og købe rugbrød og andet at supplere med.

Vi var i Rom i fem dage. Det var et eventyr og vi oplevede meget i den pulsernede storby, der var i gang i alle døgnets 24 timer.

 

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE