Fanta 7 uger drægtig

Tykketrunten som vi kalder hende er virkelig drægtig at Se på nu❤ Hun er besat af mad og skal kontrollere køkkenet ca 100 gange om dagen om der lige skulle være tabt en krumme hun kan spise🤪

Hun er bare så glad og frisk og fuld af hopla, og vil stadig gerne lege trækkenes og gå gode ture. Hun hopper ubesværet op i sofaen og sengen,og nyder at putte med mig i sofaen om aftenen. Det nyder jeg også og glæder mig til at jeg i den kommende uge kan begynde at mærke hvalpene bevæge sig🙂

 

Fanta 6 uger drægtig

Foto taget fra nettet

Fanta vokser nu fra dag til dag og vi er begyndt at give hende mad flere gange om dagen. Hun nyder sine gåture og vi er stoppet med at cykle med hende. Hun er som altid en meget glad pige, men hendes behov for at nusse og putte er blevet endnu større❤

Hvalpenes udvikling:

I løbet af denne uge vil kropsbehåringen på hvalpene vokse ud, og farvemarkeringen vil kunne ses. Poterne og trædepuderne er efterhånden færdigdannede. Fosteret ligner nu den færdige hvalp, men kan ikke overleve uden for livmoderen. Fra dette tidspunkt er det egentlig kun størrelsen, der øges. Forbeningen i knoglerne er nu så fremskreden, at man fra dag 49 kan se fostrene på røntgenbilleder. Det er nu for første gang i drægtigheden muligt at se fosterbevægelser. Tævens bug er i de fleste tilfælde tydeligt forøget, og mælkeproduktionen er begyndt.

Fanta 5 uger drægtig

Fanta er nu 5 uger drægtig og det er nu tydeligt at se at hun er drægtig😀

Hun er begyndt at sove en del mere end hun plejer, men er elllers lige så frisk og rørig som hun plejer at være.

Hun er stadig helt kludret med mad og kan simpelthen ikke forstå at hun ikke må spise hele tiden. Hun finder dog både nedfalds pærer og æbler og spiser dem med velbehag😋

Hun spiser også med stor glæde spidskål, agurk, gulerødder og alle få grønsager og frugt, så man må sige hun får en varieret kost🤪

Vi går en ret travl tid i møde for at få lavet hvalpeværelset klar inden de små kommer. Vi er jo flyttet i stort hus, men der skal laves en del på 1. salen inden børnene kan flytte ind på deres værelser, så min datter ligger i stuen og min søn på det værelse som skal være hvalpeværelse, så der bliver knoklet!

 

 

4 uger drægtig

Der er nu gået 4 uger siden parringen og Fanta har det så fint. Hun er begyndt at lægge sig en smule ud bagtil, så vi er ret sikre på at hun er drægtig❤

 

3 uger drægtig

Nu er Fanta 3 uger henne og hun har det fantastisk. Vi er ret sikre på hun er drægtig, da hun har flere tegn på drægtighed. Hun har altid været glad for mad, men nu er hun helt fanatisk og både tigger i køkkenet når vi laver mad, og når vi sidder og spiser. Hører hun den mindste krumme ramme gulvet, er hun klar nærmest til at gribe det🤪

Hun sover lidt mere end hun plejer, men hun er også klar på sin daglige cykeltur og leger også en del med Mini i løbet af dagen.

M litter

Vi har parret Rieckholms Fanta Fantastic med West Lund Danish Dynamit by Dandy.

Det er en meget spændende parring med to sunde og raske forældre med rigtig gode temperamenter. Det er et kuld vi forventer os meget af. Det er en gentagelse af I kuldet, som gav 7 skønne hvalpe i 2017.

Vi forventer at kuldet bliver født d. 22/11 og vi glæder os❤️