Hvalpene 3 uger

Det går så godt med hvalpene og de er vokset rigtig megetCool De trives og udvikler sig dag for dag. De kan nu både høre og se og er begyndt at gå rundt og undersøge verdenen. De er også begyndt at gå ud af kassen og besørge og det er de rigtig gode til Hjerte DE er begyndt at komme lidt ind i stuen og undersøge tingene og også hilse lidt på tante Fanta når mor giver lov.

Hvalpene 2 uger

De 3 smukke hvalpe trives og tager rigtig godt på. Deres mor er fuldkommen verdensklasse og passer dem helt fantastisk flot. Der er helt ro og fred i hvalpekassen og Agnes har masser af mælk, eller nærmest piskefløde Cool De har alle 3 taget meget fint på og ligger over deres vægtkurve!

Allerede på dag 7 begyndte tæve1 som lige pt hedder Lillseøster at åbne sige øjne og Leonardo fulgte hurtigt efter. Nu her på dag 12 har de alle 3 åbnet deres øjne og ligner nu ikke bare små hamstere, men rigtige hundehvalpe Hjerte

Hvalpene

Desværre blev det ikke en naturlig fødsel som vi håbede på. Agnes startede i fin stil dog, med temperaturfald og opblokning. Men hun kom aldrig rigtig godt igang med veerne. Vi tog til dyrlægen søndag middag og da hun kunne se at hvalpene var begyndt at stresse derinde, var beslutningen nem - de skulle bare ud hurtigst muligt. Kejsersnit og opvågning gik så fint og det viste sig at der var en død hvalp der ikke var helt færdigudviklet, og det nok var den der havde lavet al balladen. Men vi fik en fin dreng og to fine piger med hjem. De har en fin fødselsvægt på henholdsvis 205 g. 225 g. og 235 g.

Agnes er en meget dygtig mor - der er helt stille i hvalpekassen, da hun passer dem så godt. Hun har masser af mælk og er meget omsorgsfuld Hjerte

Agnes 8 uger drægtig

Agnes er nu gået ind i den sidste uge og klarer drægtigheden til UG. Hun er ikke besværet af maven eller den forøgede vægt og elsker de daglige ture. Appetitten fejler absolut heller ikke noget, hun er på krummejagt i køkkenet mange gange om dagen Cool

Hendes fødekasse er sat op i mit soveværelse og aviser og tæpper er samlet og klar til når de små kommer til verden. Vi kan næsten ikke vente til det bliver tid til fødsel og regner med det bliver søndag/ mandag. Hendes mor Flora havde en nem og hurtig fødsel, så vi krydser fingre for at hun slægter sin mor på Kan li'Hjerte

Agnes 7 uger drægtig

Nu kan jeg mærke hvalpene sparke {#smileys123.tonqueout} Det er altid en stor oplevelse at mærke hvalpene bevæge sig rundt i maven, jeg bliver altid så rørt Hjerte Agnes nyder sine daglige ture, men sover stadig meget, så jeg må sige der virkelig bliver bagt hvalpe. Her sidst på ugen kommer fødekassen ind i mit soveværelse, så hun kan vænne sig til den og at sove hos mig( hundene plejer at sove sammen med min datter i hendes seng). Agnes skal også have vænnet sig til at have taget sin temperatur, så vi kan følge med i hvornår fødslen starter. Vi fik jo heldigvis målt hendes progesteron niveau, så vi ved hvornår hun havde ægløsning, så vi har en meget god idé om hvornår hun starter fødselKan li'vi glæder os!

Agnes 6 uger drægtig

Agnes er stadig træt, men det er jo bare hyggeligt med alt det putter. Hun vil helst putte på skødet af mig og jeg får bebrejdende blikke hvis jeg har den frækhed at rejse mig Vild Hun gider godt lege igen, men kun 5-10 min under kraftig overtalelse fra Fanta, det er altså sjovt at se hvor meget Agnes er forandret af drægtigheden.

Agnes 5 uger drægtig

Agnes er nu blevet så sulten, så sulten. Hvis man går i køkkenet, følger hun efter, uanset hun lå i sin dybeste søvn. Når vi spiser følger hendes blik intenst gaflen, fra man tager noget op til det kommer ind i munden{#smileys123.tonqueout} Det kan godt være lidt belastende når hun prøver at hypnotisere en til at tabe maden, med hendes meget intense og insisterende blik. Men hun er hurtigt tilgivet Hjerte

Agnes 4 uger drægtig

Agnes er nu næsten helt sig selv igenSmiler Vil så gerne lege og meget gerne ud på tur. Hun er blevet sit eget madglade jeg igen og hopper og danser når hun ser jeg er på vej ud til madbøtten. Hun sover dog stadig mere end sædvanlig og er endnu mere puttesyg.

Agnes 3 uger drægtig

Agnes er nu 3 uger drægtig og er blevet noget mere glad og livlig og meget meget sulten.

Hun vil nu gerne lege og hygge sammen med Fanta, det er Fanta meget glad for Hjerte

Vi er ret sikre på at Agnes er drægtig - det bliver så spændende, vi glæder os til vores lille nye pige kommer til verden Vild

Agnes 2 uger drægtig

Agnes er stadig meget træt, men knap så gnaven! Hun har nu fået lyserøde brystvorter som er et godt tegn på drægtighed Cool

Hun vil meget gerne gå tur og vil også gerne lege bare lidt igen

Agnes 1 uge drægtig

Agnes er nu en uge drægtig og hun har ændret adfærd en hel del. Hun sover meget og er blevet meget indadvendt. Hun vil ikke lege som hun plejer og bliver sur på hvalpene, hvis de prøver at få hende til at lege.

L-kuldet

På billedet ses faderen til kuldet - My Lord von Biesdorfer Grund- som bliver kaldt Max eller Mäxchen til hverdag.

Han er en dejlig, sund og rask hanhund med udseendet i orden - han har faktisk en del titler!

Mor Agnes er også en sund og rask glad pige, som elsker at lege og komme ud på tur. Hun har ingen udstillingstitler for det går jeg ikke op i, men hun er blev udstillet med fint resultat og udseende mæssigt lever hun helt op til standarden Smiler

Jeg tror på nogle friske og raske hvalpe med godt temperament og mod på verdenen. Jeg glæder mig til at jeg selv skal beholde en fin tæve Hjerte som forhåbentlig vil indgå i min videre avl!

Agnes har siden parringen haft mange tegn på drægtighed - såsom hun er blevet meget stille og indadvendt og har endnu større behov for at være tæt på os mennesker og blive nusset om.