Der blev d. 14/3-2009 afholdt A- prøver i IPO-R i Frederikssund. Der  var to hunde  der var tilmeldt  konkurrencen og to der var  hjælpe dommere fra Roskilde Beredskab. Der var i alt tilmeldt 12 hunde men kun 10 hunde meldte til start. Vi fik først lidt morgenmad og stemningen var god men også meget spændt. Vi fik de forskellige informationer og figuranterne blev lagt i ruinen. Alle hundefører skulle blive i klubhuset til det blev deres tur. Der blev lystigt snakket om regler og forskellige træningsmetoder. Alle var meget spændt.

Da det blev Gizmo og min tur var nerverne på det højeste, kunne vi huske alt det vi skulle sige og gøre. Der gik fire sekunder så var Gizmo ved første figurant men desværre gav han kun hals 3 gange, så var han væk igen ØV ØV. Han ville desværre ikke hen til figuranten igen så den missede. Vi måtte videre til anden figurant. Den fandt Gizmo også hurtigt, men forstod ikke hvorfor han ikke kunne komme ind til figuranten. Til sidst måtte jeg trække ham udad ruinen og lade ham stresse af. Da jeg sendte ham ind igen gik ham lige hen til  figuranten og gav hals. JUBIIII første figurant var fundet. Desværre var tiden gået og vi bestod ikke. MEN vi var blevet en hel del klogere. Vores anden hund var bare så god, han fandt begge figuranter og bestod, FLOT.

Næste disciplin var lydighed. Det gik godt, men desværre kunne Gizmo ikke ligge afdækket ret længe, så vi bestod desværre heller ikke denne disciplin. Her bestod vores anden hund desværre heller ikke. Men nu ved vi hvad vi skal træne på.

Den sidste disciplin var færdighedsbanen. Her var jeg så tilpas rolig at Gizmo bare gik som en drøm. Selv min fjerndirigering som jeg havde frygtet gik bare som den skulle. Gizmo bestod sin første disciplin, jeg var meget stolt af ham. Det gik desværre ikke så godt her for vores anden hund der dumpede.

Vi bestod ikke IPO-R prøven men vi blev EN HEL DEL klogere. Det var bare en rigtig hyggelig dag, hvor der blev trænet og snakket en masse hund. Der var kun 4 hund i det hele der bestod A- prøven. Men en rigtig FED dag og helt sikkert ikke den sidste konkurrence vi har været til.

Venlig hilsen Pernille og Gizmo.                                                                                                                                                                                                                                                                             

Der var 10 morgenfriske hundefører der trodsede vejr og vind og fik en pragtfuld dag i Næstved.

Vi blev delt i to hold et mande- og damehold (næsten). Et hold i ruinen og det andet hold tog bygningerne. Det kørte bare der ud af og alle klarede det med glans. Solen endte endda  med at skinne en lille smule. Så byttede holdene områder og fik trænet noget andet.

Så var det tid til en lille kaffepause og mine hjemmelavet boller, de gjorde lykke.

Derefter var der frit valg enten ruin igen med skud eller rundering. Der var en del der valgte ruinen da der er nogle der skal til konkurrence eller redningshundeprøve snart.

Det gik godt og alle klarede skuddet godt og arbejdede fint videre.

Det var endnu en god og vel lykket træningsdag.

Venlig hilsen Pernille og Gizmo.

Så kom vi i gang med træningen i det nye år. Det var en lille sluttet skare, der var nødt op på denne temmelig kolde søndag. Vi trænede ved JJ Metal i Hundested.

Først var vi ved en meget tæt granskov, her havde vi rundering med 4 udslag til hver side. Det kan nok være de sidste ud trak tænder ud på nogle af hundene.

Med det var dejligt at se hvor sjovt hundene syntes det var og de var vist alle ligeglade med hvor tæt skoven var.

Bagefter var vi inde på værkstedet og få varmen. Her var der gemt 3 figuranter. Det gik vist også som det skulle, men færten fløj noget rundt i lokalerne, så det var lidt af en udfordring for hundene.

Så var der lige tid til 2 figuranter ude på gårdspladsen. En bag en metal dør og en i en container. Det klarede hunde også med bravur.

Det var endnu en god træning og dejligt at komme i gang igen efter juleferien.

Venlig hilsen

Pernille og Gizmo.

Træningsdag i Odense.

Der var kaldt til træning i Odense for os alle søndag d.30/11-08. Der var desværre kun syv der mødte op. Men dem der var med havde en rigtig hyggelig og god træningsdag.

Hundebilen kørte fra Gundsø kl. 7.00, det var ikke alle der var lige friske men humøret var højt.  Så gik turen af sted til Odense. Vi ankom ca. kl. 9 som aftalt. Her stod Nanna og Jesper parat til at træne med os.

Vi blev delt i to hold og så var det bare at gå i gang.

Mit hold var i den store ruinen, hvor min hund blev præsenteret for et helt lukket hul for første gang. Med lidt hjælp gik det rigtigt godt. Vi prøvede også et hul  hvor hundefører selv skulle belønne for første gang. Så var vi i den lille ruin og i et sammen styrtet hus, det var noget vi havde prøvet før så det var noget hundene syntes om.

Så var klokken blevet så meget at der var frokost, Anette havde lavet frikadeller og kartoffelsalat til dessert var der hjemme lavet kanelsnegle, dejligt.

Så var det i gang igen. Mit hold gik i en garage med biler, dæk og andet. Her satte vi en stige så hundene kunne komme op til en af de højt læggene figuranter. Min hund ville gerne op men den ville bestemt ikke ned, så jeg måtte bære den ned, det var også en førstegangs oplevelse. Der var også andre hunde der gerne ville op men ikke ned.

Bagefter gik vi ned i et hus der havde været brand i. Her var det figuranter i mørke og sod, hundene nøs noget. Men også her gik det godt. Nu var vi ved at være godt trætte, så bare to af os fik to figuranter ned langs åen. Hundene var også ved at være godt mættet af indtryk. Min hund havde meget svært ved sidste figurant. Men det endte med en succes.  

Det andet hold tror jeg var igennem næsten det samme som vores hold. Vi blev alle enige om at hunde og hundefører havde trænet nok og det var på tide at vende snuden hjem.

Vi vil sige mange tak til Nanna og Jesper for en lærerig og hyggelig dag i Odense.

Med venlig hilsen

Pernille og Gizmo

Træning d. 20/5 2008 for grundhold:

Vi mødtes alle på Gundsø brandstation kl. 18.oo. Da alle var samlet fik vi besked på at vi måske skulle ud på vores første opgave med hunde. Men først blev der trænet lidt lydighed, hvor nogle af hanhundene blev sat på en prøve, da der var en tæve i løbetid. Men vi fik da trænet noget kontakt til hundene.

Kl. 18.30 blev Kim ringet op og fik den rigtige adresse på stedet vi skulle eftersøge. En familie manglede deres tre land skildpadder. De mente at nogle krager havde taget skildpadderne fra deres have. De boede ud til nogle store marker med træer, heste og køer. Så kørte vi alle meget spændte ud til adressen.

Det var en meget overrasket og glad mand der mødte os. Overrasket fordi han ikke havde troet vi kom så mange hunde, vi var 8 hunde. Glad fordi vi gad prøve at hjælpe ham, ham havde prøvet politiet men nej. De tre trænere var først nede og se terrænet. Der efter fik vi hver vores område at søge på. Gizmo og jeg skulle søge i en indhegning med to heste. Gizmo var ikke helt tryg i starten men da hestene holdte en hvis afstand gik vi i gang.

Jeg tror vi gik rundt og søgte alle hunde i en times tid. Men der var ingen skindpadder fundet. Der blev kun fundet en børene vandkande og en bidepølse som en af vores egne hundefører havde tabt. Bag efter var der vand til hundene og kaffe til hundefører. Vi fik også en lille hygge snak med ejeren af skildpadderne.

En god og hyggelig træning med et anderledes formål. Vi var godt brugte alle sammen bagefter.

Med venlig hilsen Gizmo og Pernille

Grundholdet skulle være på Flyvestation Værløse. Alle havde husket sommertiden, næsten. Ellers manglede bilen bare en GBS. Men vi var fuldtalligt og vi havde besøg af Tim der skulle skrive projekt om redningshunde. Håber han fik noget ud af dagen.

Vi kørte ned til malerbygningen. Her fik vi lov at lufte hundene, så der blev lidt tid til at lege og hilse på de andre hunde, hyggeligt!!!!!!!!

Så blev det også alvor. Vi gennemgik hvad grundprøven bestod af i lydighed. Kim og Micha viste programmet i fineste stil, mens Martin dirigerede ham og fortalte os hvad ham skulle.

Det blev vores tur bagefter. Vi øvede linieføring, dæk, sit og stå. Det gik meget godt, der er stadig meget der skal øves på.

Nu var det tid til eftersøgning i malerbygningen. Der blev gemt et ukendt antal figuranter i bygningen. Man ville have en holdleder med som man skulle kunne fortælle hvor mange figuranter man havde fundet. Men det var ikke nok, der skulle også genfortælles hvordan bygningen så ud og hvor figuranterne lå. Vi havde fået fortalt at vi havde 15 min. til vores rådighed. Havde man forladt et rum betragtede man det som eftersøgt.

Man startede i et maskinrum, hvor der var en masse tanke og store ting hunde kunne gemme sig bag ved. Det var lidt svært for hunden og hundefører for de kunne ikke se hinanden. Figuranten sad højt oppe på en stor tank. Nogle hunde fik ikke denne figurant i første forsøg, men havde mere tid til sidst og brugte dem i dette rum.

Midt i rummet var der en vindeltrappe af metal og med huller. Her skulle hunden op på første sal. Men det var lidt af en udfordring for nogle af vores hunde. Nogle ville ikke op, andre ville ikke ned så de skulle bæres. Det blev en udfordring for hundeføreren, godt vi havde en holdleder med, Martin tak for hjælpen. Men her var anden figurant gemt oppe på ventilationsrørene. Denne fandt alle ved første forsøg.

Så kom turen til et rum hvor der var nedstyrtningsfare. Men man kunne komme der ind ved at kravle under en stor metal port. Her kom man ind i en stor tom maler hal hvor der var nogle tomme rum til i et af de bagerste rum var tredje figurant gemt.

Nu skulle man igennem en masse små rum, toiletter, rengørings rum og tomme kontorer. Men alt blev gennemsøgt. Langs maler hallen lå der en lang gang på venstreside, her lå der et baderum. Her var fjerde figurant gemt. Jeg tror også at alle fik denne i første forsøg.

Nu havde hunden så gjort sit arbejde, nu skulle hundeføreren genfortælle hvordan bygningen så ud og hvor figuranterne lå. Det var straks meget værre. For vi var så fokuseret på at følge vores hunds arbejde at vi glemte at observere rummet og orientere os. En notesblok i lommen næste gang ville være en stor hjælp. Håber jeg, for her var der plads til en stor forbedring.

Det har været en god og spændende dag. Vi fik også øvet os i at sidde stille i flere timer i træk. Vi bliver nemlig ikke yngre, så koppen kan godt værke lidt.

Venlig hilsen Gizmo og Pernille.

Træningen foregik for begge hold i Faxe kalkbrud. Det viste sig at det blev et mande og et dame hold. Dame holdet havde bare to tøsedrenge med som trænere, men de havde arrangeret en rigtig god træning.

Først skulle alle have deres regntøj og hjelme på. Terrænet var for grundholdet en masse store maskiner og transportbånd. Der var en masse skranter hundene kunne komme op af og der var nogle store vandpytter man lige kunne drikke lidt vand af.

Der var gemt tre figuranter, på et meget stort område. Det var det største område, grundholdes hunde har eftersøgt. Men det gik rigtig godt for alle, både hunde og hundefører fik løbet i en masse kalk og op af skråninger. Alle fik varmen og hundene var godt tørstige da de kom tilbage i hunde bilen. Her kunne man tydelig se hvornår hunde havde fået færten af figuranten. Man stod ofte og tænkte ”min hund er helt på afveje” men pludselig lød der en masse ”vov vov ”, figuranten var fundet. En hård men rigtig god øvelse.

Så byttede vi plads med redningshundene. Nu skulle vi ned til nogle søer, der var store og dybe. Vi så alle for os, hvordan vores hunde ville hoppe i vandet. Men held i uheld havde den lokale børnehave valgt at blive luftet på samme tidspunkt, så vi fandt et andet område. Her var der en masse høje af sten og skranter.

Enten var hundene ved at være trætte ellers var der ikke meget fært. Jeg tror ikke at der var mange hunde der ikke havde problemer. Min egen hund Gizmo måtte udgå efter første figurant, da han faldt ned fra en af stenhøjene og slog bagbenet. Men det var heldigvis kun et slag, der fik ham til at humpe. Der var flere andre hunde der havde ondt i deres ben efter dagens strabadser. 

Det var nogle trætte hunde og hundefører der stod og så på at hundebilerne blev vasket af Kim J.

Endnu en gang tak for en rigtig god træning og vejledning.

Venlig hilsen Gizmo og Pernille.       

Onsdag den 27. februar 2008
Vi startede hjemmefra kl. 11 om formiddagen. Turen tager ca. 16 timer uden stop, så vi beregnede, at vi skulle bruge minimum 18 timer. Vi valgte dog at kører lidt tidligere, således at vi kunne køre stille og roligt nedad med kortere/længere pauser. Turen gik rimeligt, der var nogle steder, hvor vi kørte en del i kø og lige inden grænsen til Slovenien holdt vi et par timers stop for at sove.

Torsdag den 28. februar 2008
Vi ankom kl. 9 om formiddagen til pensionatet, hvor alle kursusdeltagerne skulle være. Idet vi ankom så tidligt var værelset ikke helt klart – men det blev det heldigvis kl. 11. Så her var det op og tage en lur inden de øvrige hundefører begyndte at ankomme. De første ankom omkring kl. 15 og så resten af eftermiddagen indtil kl. 20 om aftenen, hvor der var velkomst med kursusledelsen.

Den person som Niels gik lydighed med til VM i Østrig 2007 var en af de første der ankom – han ankom sammen med sin gule 7½ årige labradortæve og sin lille søn på 5½ år. Utroligt hjælpsom person - det vidste sig senere at være en af de personer, der havde planlagt kurset.
Vi talte omkring træning af lavinehunde, hans egen tæve havde været med på kurset siden den var hvalp – så det var syvende år de skulle på dette lavinehundekursus. Udover at have uddannet sin hund som lavinehund var den ligeledes redningshund, der er godkendt som IRO indsatshund.
Vi kom til at tale omkring det at træne lavinehunde. Slovenerne havde en klar holdning til, at deres kommende redningshunde som hovedregel burde have gennemgået et lavinehundekursus inden træningen i ruiner. Deres erfaringer var således, at hundene arbejdede mere stabilt, når de havde gennemgået et lavinehundekursus.
Vi skulle træne i et nærliggende område ca. 3/4 times gang fra, hvor vi overnattede. Sneen i hele området var begrænset, men mindre laviner havde gjort, at der var steder hvor der var snedybder på ca. 2 meter. Vi skulle således træne i en lavine, der var kommet ned oppe fra bjergene.
Vi var ude i området sammen med personen, vi mødte tidligere på dagen – her mødte vi ligeledes andre hundefører fra det slovenske hold. De havde deres hunde med – alle tæver.
Det var lige noget for Whiskey og Kelloggs – de troede sikkert de var kommet i himmelen. Specielt Kelloggs mente, at det var en god idé at vise, at han var en virkelig gentleman. Det var i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at så mange hunde kunne gå fri sammen – det er vi ikke vant til fra Danmark.
Vejret var en smule overskyet, solen skinnede i horisonten og området var utroligt smukt.
Om aftenen da de sidste hundefører var ankommet var der samling. Her fik alle hundeførerne en kort introduktion til de kommende dages træning. På dette kursus var følgende lande samlet: Polen, England, Slovenien, Italien, Kroatien og ikke mindst os fra DANMARK. Sidste år, var der ligeledes besøg fra Norge og Ungarn. Så ingen tvivl om, at Slovenernes lavinehundekurser er populære.
Vores inddeling på holdene var, at vi kom sammen med 2 polakker, 2 slovenere og os danskere. Vi glædede os til næste dags strabadser.  De skulle senere vise sig, at blive rigtig hårde.

Fredag den 29. februar 2008
Morgen startede med, at alle hundeførerne blev samlet udenfor. Vi blev for første gang introduceret for vores kommende kursusdeltagere.  Vi var kommet under kyndige hænder fra en slovensk instruktør Franc, der havde 13 års erfaring og som havde deltaget på flere virkelige eftersøgning efter lavineskred. Han forklarede, at der alene i Slovenien omkom omkring fem personer om året i laviner.  
Han sagde i den forbindelse, at tidsfaktoren var en meget vigtig faktor. Hvis personen ikke var blevet lokaliseret indenfor en ½ time, svandt chancerne for overlevelse drastisk - bliver beskrevet senere. Som han sagde, gik der ofte 1 til 2 timer inden redningshold var fremme ved lavineområdet.
Vores instruktør havde i sidste måned fået godkendt sin nu fireårige sorte labradortæve som lavinehund – den havde netop bestået C-prøven gennem IRO i Italien, hvilket betød, at den nu var endelig godkendt som lavineeftersøgningshund. Det er den samme prøve, vi håber Kelloggs får mulighed for at tage i Schweiz i marts.
Vi gik i gang med dagens træning og begyndte at gå mod vores træningsområde. Da vi nåede til, hvor vi var i går, da vi var ude at se området, var vi KUN kommet halvvejen. Vi skulle gå eller rettere selv danne vejen til vores træningssted. Hold da helt op, hvor var det hårdt!
Vi er ikke vant til at gå i dyb sne, med alt for meget oppakning, den tynde luft og konstant falde gennem sneen med den ene og derefter med den anden fod – vi kæmpede som gale for at komme frem. På et tidspunkt forsvandt Kirstens støvle ned i sneen og sad uhjælpelig fast under en gren. Det kostede en meget våd sok og en anden hundefører måtte hjælpe med at få støvlen op.
Til tider kunne man foranlediges til at tænke: ”Dette gør vi frivilligt og betaler endda penge for at komme på et sådan kursus”.
Hverken være eller bedre fortalte de slovenske hundefører, at det var normalt, at det var meget hårdt – man kunne risikere, at man nærmest næsten forsvandt og skulle graves op af de øvrige deltagere. Så slemt var det heldigvis ikke.
Nå, vi nåede efter mange strabadser frem til vores bestemmelsessted.
Her forklarede instruktøren, at vi som det første skulle finde et sted til hundene, hvor de kunne komme til at ligge i læ for vind og vejr. Vi skulle således grave et hul i sneen og ligge sneen op som en skærm for vinden til hunden. I dette hul, skulle vi således lægge et liggeunderlag for at hunden ikke skulle ligge direkte på sneen.
Det er noget uvant for både Whiskey og Kelloggs, men det gik. Det specielle var, at hundene skulle ligge i deres hule uden line, for som instruktøren sagde, skulle hundene kunne komme væk, hvis der kom endnu en lavine. Ikke at forglemme var vi et område, hvor der fortsat var mulighed for laviner.  
Ja, som instruktøren sagde, brug tiden på at lære jeres hunde det. Det gik forbavsende godt, selvfølgelig var der et par gange vi måtte retur til Whiskey og Kelloggs – men det var minimalt.
Nå, men vi gik i gang med at grave vores huller, som ’gode’ hundefører vi nu var, havde vi selvfølgelig både taget vandtrug og vand med til hundene. Men idet det blæste rimelig kraftigt tog vinden Kirstens vandtrug og vanddunk. Kelloggs blev sendt ned for at hente begge dele, men vandtruget kunne Kelloggs ikke få fat i – det var faldet ned i en kløft - så det måtte hentes senere.
Efter at hundene havde fået deres huller skulle vi hundefører i gang med, at grave huller. Det blev til 4 huller. Man graver ned i sneen og ind under sneen.  Hullet under sneen skal være så stort, at der kan ligge 2 personer. Her fik vi endnu engang varmen. Men vi havde nogle erfarne folk med på holdet, så det rimeligt hurtigt med at få gravet hullerne.
Selve træningen gik i gang og i Slovenien arbejder de med, at hundene i første omgang skal finde deres egen fører inden de skal begynde at søge på en fremmed person. Dette gjorde vi tre gange i træk. Hundene skulle lære at arbejde/ søge i sneen. Den mest positive måde at lære hundene det på, er at lade den søge efter deres ejere. Hermed fik instruktøren ligeledes et indblik i forholdet mellem hund og fører. Dette er egentligt logisk nok. Noget vi i nogle situationer kan bruge i Danmark.
En anden ting, som instruktøren gjorde opmærksom på, at det var vigtigt, at vi ikke brugte de samme legesager hver gang til sin hund – det var vigtigt at hunden også kunne arbejde selvom den evt. kun fik en handske som belønning. Men dette havde vores hunde ikke problemer med, idet alt kan bruges i byttedriften.
Så var det ved at være frokost og ja, så var det den samme tur tilbage. Vi lod dog vores rygsække blive stående – der var ingen grund til at pine os selv mere end højst nødvendigt. En ting var helt sikkert, rygsækkende blev den efterfølgende dag pakket med større omhug. Der blev kun taget ting med, der var strengt nødvendige. Efter frokost var det retur igen til ’vores’ lavine. Nu var hundene blevet vant til at løbe og søge i sneen og derfor gik vi et step videre, hvorfor hundeføreren blev gemt sammen med en figurant. Hundeføreren inderst og figuranten yderst. Dette gjorde vi et par gange. Der var ingen sne foran hullet – det kom først senere – de vigtigste her var at hundene fik lært at søge i sneen og ligeledes vænnede sig til at lokalisere en fremmed person.
Så kom vi til det tidspunkt, hvor hundene skulle lære at grave i sneen. Dette lærte hundene ved, at deres fører i bogstaveligste forstand blev begravet levende under sneen. Mens dette skete kaldte hundeføreren flere gange på sin hund, der blev holdt af en anden hundefører. Når hunden blev sluppet kunne det ellers være, at den kunne løbe hen, hvor dens fører var blevet begravet og begynde at grave for at komme ned til sin fører.
Det at blive begravet under sneen var noget af en ubehagelig oplevelse - hvis man lider af klaustrofobi var det noget af en prøvelse. Bliver man blot dækket med 10 cm sne, er det umuligt at røre sig overhovedet.  Men hvad gør vi ikke for at træne vores hunde mest optimalt. Lige efter dette skulle hundeføreren gemme sig i en hule, hvor hunden så hvor det var. Dog blev hulen denne gang dækket med sne. Hundene blev efterfølgende sendt hen til hulen. Både Whiskey og Kelloggs gravede som gale for at komme ind til os. Så skulle hundene i gang med større eftersøgning – her forsvandt hundeføreren med en figurant i en hule, der blev dækket med sne. Hundene så ikke, hvor vi var gemt, så hundene skulle arbejde noget med deres næse og helst grave sig ind til os. Både Kelloggs og Whiskey arbejdede super flot – de fandt os og begyndte at grave og grave. De var så glade for at finde os, at de først lige skulle hilse på os og efterfølgende gøede de så af figuranten.
Så var dagens arbejde ved at være forbi og vi begav endnu engang hjemad. Klog af skade, blev alt vand og the, der ikke var drukket hældt ud.
Samme aften var der undervisning. Først var der en, der underviste i overlevelse i naturen. Han gav en gennemgang af, hvad man som redningsmand burde have sin rygsæk.
Samtidig forklarede han, at når man skulle skifte tøj, var når man var våd og IKKE først når man var kold, så var det for sent. Man skulle altid have varmt tøj med i eftersøgninger idet at der selv om sommeren kunne forekomme snestorme.
En anden interessant ting han forklarede, var at man altid skulle have et stykke lineal eller endnu bedre et stykke plexiglas (virker som en optændingsblok) med, idet man med dette kunne tænde bål og mange andre interessante ting.
Efterfølgende var der en læge, som kom og fortalte omkring eftersøgning i laviner. Det der blev lagt meget vægt på var, at man skilte med før og efter 35 minutter fra udløsning af lavinen.
Hvis man var på stedet inden 35 minutter, skulle alt bare gå stærkt – det var bare med, at få den tilskadekomne ud. Her galt det om, at få hovedet fri, fjerne alt sne også det der evt. var inde i den tilskadekomnes mund.
Men kom man først efter 35 minutter skulle man tage den med ro. Personen var med stor sandsynlighed afkølet og skulle graves ud fra siden. Her skulle hele kroppen graves fri og man skulle være meget forsigtig med at flytte personen, således at skader der evt. var opstået i forbindelse med begravelsen i sneen ikke blev forværret.

Lørdag den 1. marts 2008

Så startede endnu en dag – vejret var fra morgenstunden var en smule overskyet.
Vi startede sammen med en anden gruppe, de havde en instruktør som aftenen forinden havde forklaret omkring. hvordan man kunne træne sin hund til at blive 100% sikker på hvor figuranten befandt sig. Dette skulle vises i praksis.
Han brugte ligeledes hundens egen fører. Han gemte hundeføreren under sneen ligesom vi gjorde dagen forinden – hunden fandt flot hundeføreren. Efterfølgende lod hundeføreren som om, at hun igen gik ned i det samme hul og folk lod som om de skovlede hende til. Dette så hunden et kort øjeblik, hvorefter man tog et tæppe op foran hunden. Her flyttede hundeføreren sig over i et nyt hul og blev dækket med sne. Da hundeføreren var blevet dækket gik folk retur til det første hul og skovlede sne ned i det. Dette fik hunden lov at se og da de var færdige, blev hunden sluppet. Det var tydeligt at se på hunden, at hundeføreren burde have ligget der, men den fandt således hurtig ud af, at det ikke var helt rigtig og belønningen først kom, da den fandt det nye gemmested.
Det var en super måde at træne hundene på, således at de kun markerer hvor færten af stærkest. Dette kunne vi ligeledes bruge i vores ruiner, for at lære hundene til kun at markere hvor færten er stærkest.
Efterfølgende var det ud til ’vores’ lavine, hvor vi ligeledes var dagen inden. Her fik vi samme eftermiddag besøg af Vice præsidenten fra IRO Dusan Necak.
Vi startede træningen med, at hundene lige skulle lave samme øvelse som i går, hvor hundeføreren gemte sig i en hule sammen med en figurant, der efterfølgende blev dækket med sne.
Så gik vi et step videre, men det gjorde vejret desværre også – det begyndte at regne og sne. Som det ikke var nok, fik nogle ordentlige vindstød og det begyndte at tordne.  
Efter frokost begyndte eftersøgningen efter fremmede figuranter. Nu havde både Kelloggs og Whiskey styr på det med at finde og grave figuranten fri.
Vejret blev desværre ikke bedre, det fortsatte med at sne og regne – SURT. Så allerede omkring kl. 16 lignede vi alle druknede mus og var mere eller mindre gennemblødte – så der vendte vi hjemad. Her gjorde et varmt bad mirakler.
Om aftenen kom der en og underviste om laviner. Ingen tvivl om, at det er noget af en videnskab.
Vi er blevet meget klogere omkring, hvorfor laviner opstår. Men det som var noget overraskende var, at mængden af sne kun er en af mange faktorer. Hvilket i praksis betyder at 10 cm sne kan betyde, at der sker et lavineskred. Samtidig var det forholdsvis kompliceret at konstatere sandsynligheden for udløsningen af en lavine. Dette undervurderer mange off-piste skiløbere.

Søndag den 2. marts 2008
Så nærmede vi os den sidste træningsdag – lidt ærgerligt.
Nå, men det var nu, at hundene skulle vise, hvad hundene havde lært. Der blev gemt 2 figuranter i to nyudgravede snehuller. Kelloggs og Whiskey søgte i sneen og fandt således også figuranterne og så blev der ellers gravet. Begge hunde gravede som gale, for at få figuranterne ud. Hundene var ikke i tvivl om, hvor figuranterne var – men det var vi hundefører.  Så her var det blot at stole på sin hund og grave med skovlen sammen med dem.
I det Niels ikke var figurant fra Kelloggs kunne han optage Kelloggs eftersøgning på video – se dette under Kelloggs lavinesøg. Desværre var Kirsten figurant for Whiskey, hvorfor der ikke er optaget noget af Whiskeys eftersøgning i sneen. Men det håber vi på, at kunne gøre i Schweiz.
Den sidste øvelse var brug af en sender. Her blev en sender, som er tilsvarende den en skiløber bruger gravet ned i sneen. Vi skulle efterfølgende finde den. Da Kirsten skulle til, skulle der laves lidt gas, så man lagde den ned i en rygsæk bag udgangspositionen. Rygsækken blev dog lokaliseret og ikke mindst forsøgte de at flytte rygsækken - men den gik ikke.
Da den sidste hundefører skulle finde senderen blev den bundet til en hund der blev sendt ud i området, da han efter et stykke tid endelig fandt ud af i hvilken retning han skulle gå, blev hunden kaldt ind til sin hundefører.  Ja, man har kun det sjov man selv laver.
Så var det retur til pensionatet og få pakket alle sine ting, få en god frokost og modtage sit diplom.
Så var det ellers hjemad. Vi nåede hjem efter 17 timer. Men her sad vi heller ikke i kø og ventede overhovedet ikke på færgen.
Nu skal alle sanseindtrykkene blot lægge sig – det har været en SUPER god tur, hvor vi både har lært anderledes metoder at træne hunde på og ikke mindst fået nogen gode kontakter i både Polen og England.

Kirsten og Niels 

Lørdag d. 23/2-02 var grundholdet igen på Flyvestation Værløse. Men denne gang foregik træningen ude i guds frie natur. Vi var ved et stort hul, hvor der var to skurvogne, en tunnel, et militær skjulested og en masse sten og træer.

Vi fik straks fortalt at der ville blive stillet større krav til hund og hundefører. Vi fik informationer om hvad man tager hensyn til, når man starter en eftersøgning. Hvad man skal huske at sige til prøverne og at tage hensyn vejrforholdene. Så var det bare i gang.

Første omgang var med en løber og to gemte figuranter. Vores hunde blev virkelig testet i hvor figurant sikre de var. Vi stod nemlig på en skrant der ikke bare var til at komme op og ned af. Det var også lige det med at huske at sige ” vi har fundet en figurant”. Så nogle af hundene måtte gø i et stykke tid. Jeg tror kun der var en hund der havde det lidt svært, men man blev enige om at sætte en snor på den til næste omgang.

Omgang nr. to var uden løber, men med tre figuranter. Det gik vist rigtig godt for alle, selv om der var mus der vimsede om fødderne på nogle af hundene. Det gik også meget bedre med hunden i snor.

Dramatikken stod jeg selv for, da jeg skulle hente Gizmo ved første figurant. Mit øjemål var ikke så godt, så jeg hamrede hoved op i hjørnet af taget. Jeg fik hentet Gizmo, mens blodet løb ned af håret.

Jeg vendte tilbage til mit udgangspunkt og blev forbundet. Der opdagede vi at vores førstehjælpskasser i bilerne ikke var helt up to date. Jeg fik sendt Gizmo ud til de to sidste figuranter og det gik barer som det skulle.

Det var bare en rigtig god dag. Hvor hunde og hundefører fik lært en masse nyt. Jeg var en tur på skadestuen hvor de rensede mit sår og jeg fik to sting. Jeg lærte, det koster blod, sved og tåre at være hundefører.

Venlig hilsen Pernille og Gizmo.      

Søndag d. 17/2 - 08 var grundholdet ved Værløse Flyvestation og træne. Trods vinterferien var vi næsten fuldtalligt.

Vi blev alle sat på en hård prøve, da det var lydighed der stod først på programmet. Jeg tror at alle fandt noget de skulle hjem og træne på. Vi lavede øvelsen fri ved fod, dæk med føre i skjul, stå og sit.

Så var det en af bygningerne der skulle eftersøges. I første runde var det en løber, der løb ned ar en gang og ind i et værelse. Det var noget af en prøvelse for hundene, for bare det at stå fast på det glatte gulv var svært.

Anden runde var med en løber først, derefter en skjult figurant. Alle hunde løb forbi figuranten og var rundt i hele den nederste del af bygningen. Men med lidt hjælp lykkedes det for alle at finde figuranten.                         

Da vi var færdige med denne øvelse, kørte vi hen til nogle andre bygninger, hvor der var en meget mørk kælder. Her skulle hundene for første gang prøve at eftersøge i mørke. Her mener jeg hvor der er helt mørkt. Det kan nok være vi lige pludselig fik nogle meget lydige og stille hunde. Vi stod først nogle minutter, for at hunden skulle få sit natte syn. Der var så en figurant ca. 10 m. inde, hvilket hunden kunne høre. Med jeg tror at de fleste hunde, hurtigt fandt bag ved føreren, for derefter at vendte på at hun gik forrest. Alle hunde kom hen til figuranten med hjælp.

For ikke at stå at fryse, mens de andre var inde lavede vi en eftersøgning med en figurant i en nærliggende bygning. ·

Thor har fundet figuranten.

Som det sidste på dagsordenen, skal alle dagens øvelser evalueres. Det blev gjort med kaffe og kage og en god diskussion om hvordan det hele var gået. Alle var meget tilfredse med hunde og dagen. Alle hunde havde endnu en gang fået en masse nye indtryk og input.

Venlig hilsen Pernille.

Så gik turen til brandskolen i Korsør. I dagens anledning var Kim Aa. instruktør sammen med Kirsten og de lagde hårdt ud med, at hundene skulle lave to eftersøgninger efter hinanden, hvor den ene gik ud på, at når hundeføreren havde fundet den ene figurant og var i gang med at finde den anden, forsvandt den første igen og sådan blev det ved og ved og ved, det var en rigtigt god øvelse, for man vidste ikke hvornår øvelsen var færdig og det er med til at stresse både hund og fører. Den anden eftersøgning foregik i en lille kopi af Øresundstunnelen. (som bliver brugt til træning af en eventuel katastrofe)Her var der gemt en figurant i en togvogn og en på skinnerne, der var næsten mørkt  i hele tunnelen og det var noget vi ikke havde prøvet før. Efter en lille kaffepause startede vi op igèn, tunnelen blev brugt nu da vi havde chancen og en eftersøgning i en lille ruin samt i biler blev det også til, pludselig var der gået fire timer. En rigtigt god træningsdag og vi siger mange tak for lån af området og håber vi kan få mulighed for at vende tilbage en anden gang.

Jan Westhausen  

Tirsdag den 19.2.08

En lille hilsen fra Gundsø Brandstation.

Min mor og jeg var der i god tid, så Kirsten viste min mor hvordan hun skulle lære mig (Taki) at kravle. Så blev vi kaldt til samling, så vi kunne komme i gang. Jeg skulle starte, så min mor og jeg fik afvide at vi skulle finde en person, som var løbet ud over pløjemarken, så jeg blev sendt af sted, helt alene, men heldigvis lå der en figurant så jeg kunne gø og mor kunne gå den lange vej ud over pløjemarken og rede mig. Der var også et lille skov område der skulle eftersøges og videre frem til en stor bakke, hvor der læ en figurant på toppen. Det skulle de andre hunde også igennem.  

Der skulle også runderes inde på brandstationen, det gik også godt, det var i det hele taget en god dag.

 Vov Vov

 Taki og Laila

Her er er dagens træning i Næstved i ord og billeder.

Vi trænede ruinbyen i Næstved. Det er et dejligt område at træne i fordi der er mulighed for varierende træning i ruinen og i de omkring liggende huse med både trapper, kældre og mørke rum. Desuden er er plads til at lave gode runderingsøvelser i.

Vi startede med en rundering bestående af 1 enkelt figurant gemt ude i området, hvor der var fin mulighed for at sende hundene ud for at søge. Derefter var der 3 figuranter i ruinområdet. En enkelt af figuranterne var lidt svær for hundene, da der ikke kom særlig meget fært. Det hjalp dog lidt ved de sidste hunde, hvor figuranten havde ligget i længere tid.

Efter en kort pause gik vi i gang med at træne på de smalle, stejle og åbne trætrapper i et par af husene. Der var placeret figuranter på første sal og hunden skulle så helst selv finde ud af at rende op af trapperne. Der var flere der måtte hjælpes. Det må vi øve os mere på. I ruinen var der nu placeret 2 figuranter. Det gik fint med at finde dem. Mille fandt dog den ene 2 forskellige steder, da der var fært både ved en låge og ved hullet. Det er uheldigt at lågerne tilsyneladende ikke slutter ordentligt til.

Som det sidste lavede vi en søgning efter 2 figuranten i mørke. Den ene figurant var rigtig svær at finde for de fleste af  hundene. Det har nok været fordi hundene ikke opfattede døråbningen ind til det rum figuranten lå i og den manglende fært. Vi er heller ikke gode nok til at vente på hunde får sit nattesyn før vi sender ind. Det gør det meget sværere for hundene at arbejde. Her er helt klart plads til forbedring. Et minut ur kunne hjælpe os til at vente længe nok.

mvh Lene

Her kommer så et lille referat fra vores træning i tirsdags.

MØRKETRÆNING

I dag skulle vi have været på Nordisk Stål og træne, men da de deroppe havde bestemt sig for at arbejde om aftenen, måtte vi jo finde på noget andet. Så vi havnede ude hos Niels og Kirsten. Niels mente, at vi ville have godt af lidt "mørketræning". Ja, tak skal du have - for dem der ikke bor på landet kan jeg oplyse, at når der er mørkt så er der virkelig mørkt. Men det lod vi os ikke gå på af, så vi startede i fin stil med at forsøge at finde 3 figuranter oppe på deres træningsmark. 2 figuranter var gemt i kasser og den sidste gemt inde i andegården. Alle hundene klarede det fint, faktisk tror jeg de syntes det var smaddersjovt - nu kunne de nemlig arbejde uden at førerne blandende sig - de kunne nemlig ikke se dem. Kun et enkelt kiks var der - Lene sendte Mille afsted inde fra forhindringsbanen - som hun ikke kunne se - så Mille startede med at tage vippen inden hun fortsatte.

Bagefter var vi nede i mosen, hvor Niels lagde 3 figuranter ud - selvfølgelig fordelt rundt om den lille sø. Jeg er ganske sikker på, at han havde bagtanker med det og det kunne da også ses bagefter. Tim lagde ud. Og ganske rigtigt. Man kunne flere gange høre, at hans hund var nede og vende i søen. Den hyggede sig gevaldigt. Bagefter var det mig og Skipper. Første figurant... han gir fint hals og da jeg skal ind og hente ham, vader jeg lige ind i et træ som jeg ikke lige havde set. Nå, videre.... Næste figurant er fundet. Det er Westhausen som sidder oppe på en slags udkigstårn. "dygtig hund" skriger han og Skipper gør som besat. Da jeg kommer frem skal han give hunden bidepølsen, men da han ikke kan se ham, lyser han ham ned i hovedet samtidig med at han smider bidepølsen ned til ham. Den rammer hunden lige mellem øjnene og han bliver bare forskrækket. Nå...vi må videre - sidst figurant findes og vi er færdige. Westhausen skal tage Skipper med tilbage til bilen og tage sin egen hund med tilbage. I mellemtiden er Kim startet.

Jeg er nu selv figurant. Jeg kan på lang afstand høre, at Tiko finder første figurant. Lidt senere er de på vej mod mig. Så hører jeg Kim myndigt sige til sin hund "omkring", men forsent. Et ordentligt plask afslører, at hunden har fundet søen, den kommer dog hurtigt tilbage. "Omkring" lyder det igen - lidt mere bydende, men nej - endnu engang plasker den rundt i søen, men kommer lydigt tilbage. Tim kan nu meget tydeligt høres oppe fra sit tårn.

Han griner bare. Kim sender den afsted igen og så kan man bare høre han brøler  "omkring"..... ærgerligt, ærgerligt, han tog en tur til i den absolut ikke rene vand. Nu er det kun mig de mangler og Tiko kommer så tæt på mig, at han stryger forbi mit højre ben og jeg bliver bare våd - hunden opdager mig ikke - lidt efter returnerer han, stopper lige ved siden af mig og ryster sig så jeg bare bliver våd på venstre ben - stadig uden at hunden opdager mig..... men der gik kun et øjeblik, så var jeg fundet. Nå, men Kim er færdig og vi venter på Westhausen. Og han tager sin tid. Han var trasket op med Skipper, havde sat han i buret, taget sin egen hund, var gået helt ned i lunden....... og kom så til at spekulere på, om han nu havde fået lukket ordentligt til Skipper...gik hele vejen tilbage bare for finde ud af at det havde han og trampede så tilbage til lunden, det grinede vi lidt af.

Jan starter Chang. Det er den værste rundering jeg har set. Jan havde set de andre våde hunde og var fast besluttet på, at der skulle hans hund ikke ende, så hans rundering foregik meget tæt på hunden og slet ikke i nærheden af søen. Så er det Lenes tur. Vi havde en aftale om, at den der gik op med sin hund tog en anden med tilbage så vi ikke behøvede at traske frem og tilbage allesammen, men der var ikke rigtig nogen der havde mod på at tage Mille med tilbage. Med 4 ens hunde kunne det være lidt svært at vide, om man havde taget den rigtige, så hun hentede selv sin hund og tog så Wiskey med.

Så Mille startede i den ene ende og Wiskey i den anden. Begge hunde klarede sig uden nævneværdige problemer. Bortset fra Wiskey - da han havde fundet mig fik jeg en pote lige i brystet så jeg knaldede hovedet ind i et træ.....

Næste gang bruger jeg hjelm i mørketræning.......

Herlig træningsaften hvor vi virkelig fik afprøvet hvad vi er værd i mørke - måske vi lige skal træne lidt mere på det.....

I dag foregik træningen i Hedehusenes ruinby. Vi var en lille sluttet skare på 6 hundefører. Træningen var aftalt således, at hundene efter markering af figuranten kunne komme i fysisk kontakte med figuranten og dermed deres belønning. Hundene synes ind i mellem, at deres hundefører var en smule langsomme mht. at grave figuranterne op. Kims hund Chiko hjælp således Kim med at grave, så gik det jo noget hurtigere - flot teamwork!

Træningen af hundene vekslede mellem de dybe skjul og de delvist sammenstyrtede bygninger og en lade fyldt med træ.

Hundene synes som sædvanligt at det var sjovt at træne og ingen tvivl om, at det at de kunne komme til figuranterne hver gang, selvom de ind i mellem var en smule utålmodige, betød stor arbejdsglæde hos alle hundene.

Det er sjældent, at alle hundene blot lægger sig til at sove i deres biler efter blot 3 timers træning, men det var rent faktisk tilfældet i dag og dette til trods for at figurantantallet var på 12 stk.

Niels og Kirsten

Vi har aldrig tidligere været i Fakse Kalkbrud, men sikke et område – ud over det var utrolig smukt, var der også rig mulighed for træning af hundene. Det startede fra morgenstunden med at være både koldt og blæsende. Men vejret var med os, der gik ikke lang tid inden solen begyndte at skinne. Ja – så er der jo ikke noget bedre end at være ude i naturen når vejret er godt og man befinder sig et utroligt smukt område og ikke mindst kan træne sin hund.Kalkbruddet er 5 km i diameter, så der var masser af områder vi kunne træne i. Der var masser af store områder, hvor der fandtes den ene større stenbunke efter den anden. Idet vi befandt os i et kalkbrud var stenene forholdsvis store, hvilket gav os rig mulighed for at gemme figuranter. Vi brugte det meste af vores træning på de flade stykker modsat i sidste uge i Boesdal, hvor hundene fik lov til at løbe mere op og ned af skrænterne.
Den sidste eftersøgning var op af skrænterne og her gjorde Lene sig denne gang fortjent til en lille notits på vores kvajeside.

Dagens træning var 12 figuranter og masser af løbetræning.

/Niels og Kirsten

Søndag den 27. januar - Træning i Boelsdal Kalkbrud.

I dag var vi nede og træne i Boelsdals nedlagte kalkbrud. Det er et område, vi tidligere har været og træne i. Men det gør det ikke ringere – tværtimod.

Vi blev delt ind i grupper af færdige hunde og uøvede hunde. De øvede hunde kørte helt ned i bunden af bruddet. Her var der rig mulighed for at træne med rigtig mange figuranter og ikke mindst motionstræning på af de mange stejle skrænter. Dette fik figuranterne at føle – godt vi kun skulle op én gang og havde belønning med til hundene, så vi ikke skulle op og ned alle de gange hundene skulle.

Det ville ellers være sundt for de fleste hundeførere PUST- STØN :o)

Efterfølgende afsøgte vi en kæmpe rund lade på ca. 500 kvm. Det er tydeligt, at hundene synes det er en speciel oplevelse, at søge i denne runde lade og det gør dem forvirret ind imellem – men øvelse gør mester.

På 3 timers træning nåede vi at få 17 figuranter og ikke mindst rigtig meget løbearbejde for vores hunde. Så der er nok et par hunde, som skal hjem og sove, men det er de fleste hundefører nok glade for – der er jo finalekamp i Håndbold :o)

Se i øvrigt kvajesiden - Niels Olsen gjorde sig ved denne træning fortjent til, at komme på kvajesiden.

Alt i alt en super træningsdag, hvor hundene på mange måder har haft mulighed for at lov at bruge sig selv på den mest positive måde.

/Niels og Kirsten