TRÆNINGSWEEKEND I HORSENS, 17 – 20 april 2008.

 

I weekenden d. 17. – 20. april var der arrangeret træningsweekend sammen med redningshundene i Horsens og dette var grundholdets første weekend-træningstur og alle glædede sig.

 

Torsdag d. 17. april.

 

En del af os kørte privat og andre af os mødtes på Gundsø Brandstation hvor vi fordelte os i hundebilerne og kørte fra brandstationen kl. 17:00. Turen til Horsens gik fint; vi holdte pause lige efter Odense hvor hundene kunne blive luftet og vi spiste aftensmad. Vi ankom til Horsens ca. kl. 21:00 og blev budt velkommen af Ulla Roos og resten af hundefolkene i Horsens. De havde lavet kaffe og kage til os; meget lækkert. Kirsten, som havde arrangeret turen og som var kommet til Horsens før os andre, viste resten af os rundt; hvor vi kunne lufte hunde, hente madrasser og indkvartere os selv, hvilket var på Mosegården, brandstationen, i to klasseværelser og med adgang til toilet og køkken. Vi gik i seng rimelig tidligt i seng, da nogle spændende dage ventede forude.

 

Fredag d. 18. april .

 

Det er lidt svært at sige hvad tid vi egentlig vågnede og stod op, for der var vist ikke mange, som rigtig havde sovet så meget. Det var et nyt sted og nogle af hundene lod sig også mærke af det og havde gøet lidt i løbet af natten. I ”herre-værelset” havde de åbenbart øvet sig i klikkertræning det meste af natten og med den klikken og hunde”snak” ude i gården havde de heller ikke sovet så godt. Det viste sig ved senere undersøgelser, at klikkene sandsynligvis kom fra radiatorsystemet eller en termostat e.lign. Ja ja, sådan går det når man vil vælge værelse først; hos pigerne havde vi ingen klikken :-). Siden da parkerede vi hundebilerne bag bygningen, men klikkeriet kunne vi ikke blive kvit.

 

De fleste var oppe ved 6-tiden for at have tid til få øjne og lufte hunde inden morgenmaden kl. 07:00. Kl. 08:00 skulle vi mødes med Anja og Pia fra Horsens Redningshunde og de havde planlagt de steder vi skulle træne. Vi kørte først ud til Matrialgården, en lagringsplads for kommunen med bl.a. containere, sneplove, lastbiler, store betonblokke o.lign. Vi delte os op i to hold og vi som kom på hold med Anja og Pia fik glæde af deres erfaringer og træningsmetoder. Først lavede vi en eftersøgning med 3 figuranter rundt i området og derefter trænede vi noget mere figurantglæde. Vi tog derfor en omgang med løber, den samme figurant alle tre gange. Hundene blev belønnet med bidepølse lige så snart de kom ud til figuranten første gang, så skulle de halse et par gange anden gang og en lidt længere halsgivning sidste gang.

 

Anja viste os da hvordan man med fordel kan træne med klikker. I dette konkrete tilfælde handlede det om at få en hund til at holde op med at hoppe op af figuranten, men i stedet sætte sig ned og give hals. Samme træning kan også gøres rent operant; hunden får ikke bidepølsen før den sætter sig ned foran figuranten; dette trænes med bare et par meter mellem hundefører og figurant. Som vi talte om med Anja; en eftersøgning er en kæde af handlinger og man kan til hver en tid tage hvert led ud og arbejde kun med dét. F.eks. figurantglæde eller at sætte sig og halse ved figurant og senere sættes alle led sammen. Det var lærerigt at få friske øjne til at se på vores hunde.

 

Vi havde en tæve i løbetid med, så det var også god træning for alle hanhundene, men de klarede det fint og de fleste abstraherede helt fra det under arbejdet.

 

Efter træningen på Materialgården, tog vi hjem til brandstationen og spiste frokost og tog da ud til to nedlagte landejendomme.. Der var her mulighed for at træne i et ganske almindeligt hus med 1. sal og en åben trappe og glatte gulve, en mørk kælder, stalde hvor der havde været heste og geder og en ridehal med halm og muselugt. Det var rigtigt god miljøtræning og figuranterne måtte arbejde lidt mere for at fange hundenes opmærksomhed.

 

På turen ud til ejendommene kom vores karavane på prøve, en hundebil kom lidt efter resten af kortegen og nogen af os mente, at vi havde set den første hundebil dreje til højre ned af en grusvej. Vi tog derfor farten af bilen, trillede af sted og lurede lidt på hvor vi mon skulle hen. Da vi så til sidst begyndte at blive overhalet både af cyklister og kondiløbere, blev vi enige om at det måske var tid at komme lidt op i fart igen og kort tid efter fandt alle hinanden og hele styrken var samlet igen. Ja, til grin kan man vel altid blive :-). Men senere i forløbet tror jeg nok, der var nogen, som var glade for vi altid kørte til sidst – mere herom senere.

 

Vi må sige rigtig mange gange tak til Annette for aftensmaden både fredag og lørdag, som var kold kartoffelsalat og frikadeller og lasagne. Det skal hertil siges at Annette ikke engang selv var med i Horsens, da hun var på figurantkursus. TAK FOR MAD ANNETTE, det smagte rigtig dejligt.

 

Nå, efter aftensmaden og en times pause kom så i hvert fald nok grundholdets højdepunkt på denne tur – vores aften-/natøvelse. Kirsten havde da allerede på forhånd vist hvert hold hvilke positioner vi skulle være i som figuranter og Pernille havde også fået at vide, at hun ville blive grundholdets holdleder.

 

Grundholdet stillede nede i gården kl. 20:50 og vi fik et par instrukser af Kirsten og fik til sidst at vide at vi skulle hente vores hunde. Vi havde ikke engang nået at få alle hundene ud af bilerne, da en tysktalende lettere hysterisk dame pludselig viste sig på pladsen og råbte og skreg og var totalt ukontaktbar; ja engelsk talte hun i hvert fald heller ikke. Vores holdleder fik efterhånden lidt ro på hende og hendes fægtende arme og den klareste information Pernille fik ud af hende var ”BOOOOOOOMMM”. Vi fattede dog også at efter ”BOOOOOOOMMM” var der sket noget med hendes Schwester og Mutter og dem måtte vi jo så straks komme i gang med at eftersøge. Ok Kirsten, vi skylder dig en Oscar! :-). Pernille delte os hundeførere op i hold to og to og fik zonerne i området delt mellem os og fortalte, at vi skulle huske at melde tilbage til holdleder når vi havde fundet en figurant og melde dennes position. Selve eftersøgningen gik flot; vi fik fundet alle vores figuranter; lidt specielt at når man har fundet en figurant og meldt denne tilbage til holdleder, så må man tilbage til sin zone og afsøge resten af området. Så gælder det om at stole på sin hund, når den ikke finder noget og så melde tilbage at området af afsøgt og der er ikke flere tilskadekomne. Alle klarede det rigtig fint og den time hele øvelsen tog, virkede som 10 minutter.

 

Der var mange nye ting for os ”Lille Hold” i denne øvelse: En af vores egne skulle være holdleder, en meget vigtig opgave, som Pernille klarede flot. Vi fik en smagsprøve på hvor hurtigt man bliver handlingslammet og rådvild i en uventet situation, f.eks. når en hysterisk skrigende person pludselig indfinder sig og ingen før har prøvet hvad man stiller op med sådan én; at man skal have relevante oplysninger ud af denne hysteriske skrigende person og tro på at det hun siger er brugbart for vores arbejde; at få klare instrukser fra sin holdleder, så alle ved hvor de skal afvente ordrer og ikke fare rundt i enden af hinanden på én lang række; at få delt området op i mere overskuelige zoner og få rekognoseret alle zoner og tage hver enkelt hold med to hundeførere ud til den zone de har fået tildelt og vise dem præcis hvor deres grænser for zonen går; passe på at vores hunde ikke løber ind i andres zoner og er det svært for nye hunde, så få lagt sin retning i eftersøgningen, så den peger væk fra de andre; få vores egen zone delt op mellem de to hunde, så der bliver søgt fornuftigt og de to hunde ikke møder hinanden for tit; at man i det hele taget har fået sat to hunde sammen, som arbejder fint ved siden af hinanden; få meldt tilbage og få den tilskadekomne afleveret hos sin holdleder; hele tiden stole på at ens holdleder holder sin position, så man ved hvor han/hun er at finde; vide hvor ens makker er; gå tilbage til området og afsøge det resterende; stole på sin hund at er der virkelig ikke ligger en tilskadekommen mere og derefter melde tilbage at området er afsøgt. Det var en super god øvelse og sjovt at få lidt ”virkelighed” ind i træningen.

 

Dét var en lang, men god dag!

 

Lørdag d. 19. april .

 

Dagens træning startede endnu engang kl. 8.00. Denne gang var det inde i en trælasthandel. Det var et rimeligt stort område, hvor der var rig mulighed for at gemme figuranterne godt mellem alt det ’velduftende’ træ.

Det var rigtig spændende at se hundene arbejde i dette område, hvor skulle bruge deres næser noget mere pga. den markante duft af træ. Det blev til fundet af 6 figuranter inden frokosten.

Efter frokosten kørte vi ud til en betonfabrik, der producerer betonelementer til byggeindustrien. Det var et kæmpe område, hvor der var rig eftersøgningsmuligheder. Umiddelbart kunne vi have tilbragt flere dage derude – eftersøgningsmulighederne var enorme.

På betonvarefabrikken har de et område, hvor der er ’skottet’ beton – det ligger bare en stor bunke. Meget lig det Kirsten har oplevet i forbindelse med jordskælv i Tyrkiet og Iran.

Som afslutning på dagen blev der gemt 2 figuranter i de mange betonelementer, der var placeret i lange rækker på jorden. Super godt træningsområde for hundene.

Som der blev sagt har ’skrotbunken’ altid et nyt udseende i forbindelse med, at der bliver fyldt på eller knust, så hundene kommer konstant op i noget nyt. Ja, her kan vi godt være noget misundelige :o).

Efterfølgende blev der holdt en kaffepause, hvor vi denne gang skulle nyde hjemmebag fra Anders kone. Ja, ingen tvivl om, der blev kræset om Roskildes hundefolk.

Inden vi kørte retur til Horsens brandstation til en hyggelig lørdag aften, fik vi mulighed for at tage os et velfortjent bad.

Resten af aftenen var ren hygge selvom Kirsten lige forhørte sig om der var nogen der var friske på en aften / natøvelse efter maden.

Søndag d. 18. april .

Søndag var den sidste træningsdag. Hunde og førere var godt brugte, så træningen blev gjort let.

Vi trænede på færdighedsbanen og derefter en let skjult figurant eller løber i det grønne område. Efter en lille pause var der lige 3 lette figuranter i ruinanlægget.

Så var det tid til frokost. Der blev pakket og gjort rent. Vi skulle ikke alle sammen samme vej. De 2 hundebiler fulgtes heldigvis for desværre punkterede den ene undervejs. Godt vi ikke var flere end vi alle kunne være i den ene af hundebilerne.