Så er det Martin Trærup`s tur:

På team mødet torsdag d. 15/12 på Roskilde Brandstation fik vi serveret gløgg og æbleskiver, da vi var færdig med mødet skulle vi sætte bordene på plads, Martin var hurtig og tog det første bord, desværre stod gryden med gløggen mellem det bord han tog og et andet, så gryden med indhold væltede ud over bord, stole og til sidst lå det ud over gulvet, som lige havde fået nyt tæppe på. Så der måtte en større rengøring til.

 

Øvelse den 28 Oktober 2011.11.02

 

Vi har været på stor øvelse på Lynghøjskolen sammen med resten af de frivillige i Roskilde Brandvæsen. Efter øvelsen skal alle lige hjælpe med at rydde op. Mette, Kirsten, Laila og en mere går inde i et klasseværelse og rydder op. Da Mette er færdig går hun ud af lokalet, smækker døren efter sig og kommer ud til os andre.

10 minutter efter ringer min telefon. Det er Kirsten. Hun og de andre vil gerne lukkes ud af lokalet. Da Mette gik ud af lokalet og smækkede døren, låste hun samtidig de andre inde.

Vi diskuterer lidt om vi skal lade dem blive derinde og så komme igen i næste uge og træne lig-fært, men bliver til sidst enige om, at lukke dem ud.

Flot, Mette.

Så har vi været på trænings weekend i Tinglev og som altid var der nogle kvajer, som bør nævnes her, Først var det den ene af tvillingerne (Mette og Maria), denne gang Maria, som glemte sengelinned, så hun måtte låne en sovepose, næste gang glemmer de sikker en af hundene. Den næste på listen var Jan Hansen, som skulle låse nøglen til barakken i Frøslev lejren ind i nøgleskabet, han havde glemt koden og da han samtidig havde smidt det stykke papir, hvor koden stod på i affald containeren, måtte han en tur i containeren for at finde den igen.

Så blev det Kim Jensens tur til at komme på kvajesiden. Kim har trænet mange gange og været tilknyttet Hedehusene, så da vi i dag søndag d. 6/3 var inde i Hedehusene for at træne, skulle man mene at Kim kendte alle gemmestederne, men nej for inde i standardruinen kunne han ikke forstå at hans hund gav hals af gulvet, hvad han ikke vidste, var at der lå en figurant under gulvbrædderne som man efterfølgende kunne løfte op, et gemmested som de fleste ved eksisterer.

Kim skal ligge figurant i ruinen – nærmere betegnet i Edderkoppen. Han møver sig møjsomligt på ryggen ind i det snævre rør og da han når ind skal han lige have lukket op for røret ovenover ham. Jeg sidder udenfor og skal lukke lågen efter ham da jeg hører en lyd som svarer til lyden af vandfald. Hold da op, hvor det plaskede ned. Da Kim ikke kan flytte sig får han bare hvad der svarer til 5 liter vand lige ned i hovedet. Han lignede en våd kattekilling da vi fik ham ud igen.

Vi er på vej til DM i Randers og kører i en lang kortege. Ved broen skal alle vores biler over på 1 brobizz. Det betyder, at for hver bil der kommer igennem, går bommen ned – brobizzen aktiveres og bommen går op igen. Den kendte Laila godt nok ikke. Da bilen foran hende kører frem følger hun bare trop og glemmer alt om, at bommen skal ned foran hver bil med det resultat, at bommen klasker lige ned i taget på hendes bil.

Stadig på vej til DM. I stævneavisen står der, at der er fest med levende musik og god mad lørdag aften for de små 400 deltagere når de fleste af konkurrencerne er overstået. Undervejs til Randers finder Mette pludselig ud af, at hun vist har glemt at læse lige det afsnit – i hvert fald har hun kun hundekluns med. Lørdag aften optræder hun derfor i natkjole og militærstøvler. Pudsigt syn.

Vi er blevet enige om, at tage en tur ud til Røde Kors og pakke en kuffert med genbrugstøj og snabelsko til hende der kan ligge stationært i Solvejs bil – nu er det 2 gang det er sket.

Anton du har revnet dine bukser, nå nej, Mette du har glemt dine bukser.

I weekenden den 21. – 22. August hvor vi var i Randers for at træne fandt Mette ud af efter vi var ankommet til Randers at hendes beredskabsbukser lå ca. 400 km. derfra. De bukser hun havde på var ikke lige egnet til at kravle rundt de kommende dage. Heldigvis havde Kim et par ekstra bukser med. Så med Kims bukser og en hundesnor om livet, så blev weekenden klaret.

Torsdag den 5 august og vi træner ved Rævebakken i Jægerspris.

Parkeringsforholdene ved Rævebakken er således, at man kun kan parkere på en lang række i et hjulspor efterhånden som man møder op.

Vi er 10 til træning i dag så rækken af biler er tilsvarende lang - Kirsten kommer lidt senere da hun om torsdagen først har fri kl 18.00 så derfor holder hun sidst i rækken. Træningen går i gang og det samme gør regnvejret.

1½ time inde i træningen - mens hun ligger figurant - springer hun op og råber "gud - jeg har smækket bilnøglerne inde i bilen". Åh nej - ingen kan komme ud før hendes bil er fjernet. Til alt held kan Niels´s bil mases ind over ufremkommeligt terræn så hun kan komme hjem og hente ekstranøglen til sin egen bil.

Imens står vi der, i silende regn (det stod det ned i stænger), og venter på hun skal komme tilbage. Faktisk regnede det så meget, at selvom vi havde regntøj på så blev vi gennemblødte til skindet. Efter en lille time er hun tilbage og de våde hundefører kan kravle ind i deres biler og komme hjem.

I Søndags (30/3) ringede Lene til Jan W for at fortælle at hun havde glemt, at vi var gået over til sommertid, så hun ville komme lidt senere. Lene ringede senere for at høre hvor vi blev af eller om det var et andet sted vi skulle træne, da hun stod helt alene på træningspladsen ???
Da Lene bruger sin mobiltelefon som vækkeur, havde hun glemt at uret automatisk går over til sommertid, så istedet for at komme en halv time senere kom hun en halv time for tidligt. Det var godt at vi ikke var gået fra sommertid til vintertid, så var hun først nået frem, når vi andre var kørt hjem.
Jan W.

Lenes næste fødselsdagsønske – EN kugleramme.

I forbindelse med at Lene eftersøger med Mille har Lene fundet 4 figuranter, men Lene mener at hun kun har fundet de 3. Mille bliver resolut sendt videre og videre og videre og ..... – indtil den ene figurant findes endnu engang af Mille. Lydig hund og glemsom fører :o)

Så kom der gang i kvajesiden og hvem ellers, Niels lægger ud for 2008.

Søndag d. 27/1 var vi i Boesdal Kalkbrud, vi havde delt os op i to hold, Kirsten, Jan W og Kim Aa på det ene og Niels, Lene E og Tim på det andet. Efter et stykke tid var vi samlet for at skifte område og i den forbindelse var der optælling af bidepølser. Kirstens hold havde styr på sine, men Nils manglede en, det udviklede sig til en mindre diskussion mellem Kirsten og Niels om hvem der havde forlagt den, Niels påstod at det ikke var hans hold, men efter et stykke tid gik vi i gang med at lede efter den og vi fandt den, der hvor Niels sidst havde været. Resten af dagen hørte vi ikke så meget til Niels.

Jan W

 

Efter talrige opfordringer må vi også have Jan W. på kvajesiden, selvom han ikke selv forstår det, for det eneste han sagde da han skulle have Chang til at være stille under lydighedsprogrammet var " du skal være stille mens Far tænker "
Der var også dengang da han skulle låse bygningerne af efter en eftersøgning på Flyvestationen, at han havde fået låst Sanne inde på toilettet, heldigvis kunne hun sende en SMS, så han kunne få hende ud igèn.
( de kvinder er ikke nemme at holde styr på )

Lørdag aften. Randers folkene har lavet en rigtig indsatsøvelse for os. Der er larm, røg i bygninger, der er "journalister", "Kamerafolk" og "pårørende" i almindelighed, der er brandbiler med lyd og lys. Der er bare stemning.

Hvert team består af en holdleder og 3 hundefolk. Vores team starter ud med at være med i figurant puljen. Jeg bliver gemt i en garage på toppen af et skab. Vi har fået at vide, at vi godt må være "såret", så jeg overvejer lidt om jeg ikke bare lige har brækket armen. Jeg sidder næsten en time, da døren pludselig bliver revet op og Chang og Jan kommer ind. Chang finder mig hurtigt og giver hals. Jeg roser ham som jeg skal og giver ham en frikadelle. "hvorfor sidder du der" siger Jan så - og så slår det mig. Jeg har da ikke brækket armen - jeg er selvfølgelig gået i chok. Så jeg kigger på Jan og siger "tag din hund og skrid - jeg er bange for hunde" Jan fanger den lynhurtigt - siger jeg bare skal blive siddende og går ud med hunden. Jeg kan høre han kalder på deres teamleder - Kim H - og fortælle, at han har fundet en i chok der er bange for hunde. Lidt efter kommer de 2 andre fra holdet - nemlig Poul og Christian - ind uden hunde og skal forsøge at få mig ned. Jeg sidder lystigt oppe på skabet og råber og skriger ned til dem. De forsøger at tale mig ned, men nej, mokken er ikke til at tale ned lige meget hvad de gør. Til sidst bliver det for meget for Poul. Han kigger på Christian og siger "kan vi ikke bare sige, at bygningen er nedstyrtnings truet, knalde hende en med et jernrør og slæbe hende ud?????" Det syntes Christian måske lige er i overkanten, men han er selv ved at nå et stress punkt og brøler pludseligt  "hvis du ikke kommer ned nu, så fylder jeg hele huset med hunde". Der må jeg nok sige, at jeg var lige ved at styrte ned af skabet af bar grin - jeg havede ikke bestilt andet end at fortælle dem, at jeg var bange for hunde. Nå, men nu er temaleder Kim kommet til for at se hvad hans folk laver. Jeg får kastet mig over ham, nægter at slippe ham så han må følge mig hele vejen tilbage til ventepladsen flankeret af Poul og Christian. Undervejs får jeg lovet både Christian og Poul tæv hvis de rører mig. Alt i alt lagde jeg vel beslag på hele teamet i 20 minutter.

Torsdag d. 18/1 havde vi jo arrengeret et spændende foredrag med dyrlæge Bille Ruwald.

Pil og Christian kom ikke, så Kim ringede til dem for, at høre hvor de blev af. Men der var ingen der tog telefonen.....

Søndag efter til træning, blev de jo selvfølgelig spurgt om, hvorfor de ikke havde deltaget.

Jamen kommer det svagt fra Pil: " Det vidste jeg da ikke noget om" Øh, det har ligesom været det store samtale emne på stationen i lang tid. Til spørgsmålet om, hvorfor de ikke havde taget telefonen, sagde Pil: " jamen jeg troede ikke du skulle have fat i mig og det var jo ikke en træningsdag"

Øh, så er det jo lige vi tænker på, om Pilkun er klar til, at blive sendt ud med sin hund på en træningsdag.....