Krav og kontakt.
Her står lidt om hvad der kræves af hund og fører.
Inden man starter med at træne redningshund indenfor beredskabet, skal man lige overveje nogle ting.
Man skal overveje om, man har den tid det kræver. Vi bruger i snit 10 timer på hundetræning hver uge. Herudover undervises vi i mange forskellige ting, såsom førstehjælp, førstehjælp til hund, redning, håndtring af tilskadekomne og mange andre ting.
Det tager ca. 2 år for hund og fører, at blive uddannet. Når man er færdig med sin uddannelse, skal man tænke på, at man kan skal være klar og forberedt på, at man kan blive ringet op midt om natten og så har man 1 time, til at være pakket og klar til redningsopgave. Man ved ikke altid hvor man skal hen, og man ved slet ikke hvornår man sætter sine fødder på dansk grund igen.
Dette er ikke uden risiko, da vi kan komme til kriseramte områder, såsom jordskælv, sammenstyrtninger og i en situation som den "11 september" i USA.
Hvis det stadig er noget man godt kunne tænke sig, så følger hermed lidt informationer om, hvad vi kræver af hunden og føreren.
Trænings situation i Tinglev.
Krav til Hunden.
Vi stiller ingen krav om en bestemt race eller hund med stamtavle.Dog anbefales at hunden som minimum skal kunne klare forhindringsbanen samt at fører skal kunne bære sin hund. Hunden skal være fyldt 1 år og være max 4 år inden den begynder uddannelse. Ifgl. justitsministerets bekendgørelse optager vi ikke øre/hale kuperede hunde. Hunden skal være glad for mennesker og psykisk stabil, idet den bliver udsat for mange miljøpåvirkninger.Hunde som har trænet eller træner bidearbejde optages ikke. Hunden skal være mærket og registreret i dansk hunderegister. Derudover skal hunden være vaccineret og være dækket af en udvidet forsikring.
Krav til føreren.
Fører skal have et godt helbred, skal man være fyldt 16 år og have en ren straffeattest. Vi laver et stykke ulønnet arbejde, så fører skal selv afholde udgifter til: Hundemad, transport, dyrlæge og forsikringer.
Fører skal være indstillet på, at lægge tid og kræfter i uddannelsen. Fører skal kunne give og modtage konstruktiv kritik. Fører skal være indstillet på et samarbejde med andre hundeførere og følge instruktørernes vejledninger.
Hund og fører i samarbejde.
Her træner vi og sådan kontaktes vi.
Vores træningsplads er:

Gundsø Beredskabstation.
Frederiksborgvej 561
4040 Jyllinge.


Hvis du er interesseret og har spørgsmål, kontakt da:

Jan Westhausen (leder af hundegruppen)

Tj.Tlf: 51364033