De syv hvalpe flyttede hjemmefra til deres nye familier og en blev tilbage. Det blev Mocca. Hun skulle dele sit liv med sin mor Mille og bo i vores liv, vores hverdag og når hun var gammel nok skulle hun videreføre det vi den gang startede.
Vi var fra starten helt klar over hvilken type staff vi kunne lide og heldigvis fandt vi venner som havde fuldstændig samme smag for racen som os.
Det er blevet til en helt igennem skøn rejse i hundelivet og opdrætter tilværelsen som byder på udfordringer og oplevelser ud over det sædvanlige. Vi elsker at være opdrætter og vi piver ikke. Det er jo selvvalgt og man må tage det hele med oprejst pande og være positiv.
Den første parring blev med vores spanske venners hanhund Multi Champion Staffgold Guns Maker og vores egen tæve Staffy Galore Lil' Mo aka MILLE.
De tre er her malet af vores ven Jose som er spansk maler. Han fanger enhver detalje og vi synes det er helt skønt at pryde vores væg i vores hus med det som betyder mest for os. Vores hunde.
INFO OM MALERIET:
Vores maleri måler 116 x 89 cm. Det er malet i en speciel kunstform hvor der males i flere lag og det bygges langsomt op. Dette giver en speciel dybde og udtryk som vi er helt vilde med.
Den spanske kunstner hedder Jose Jara Dominguez. Han er pernitten og et utroligt menneske. Man får en del udkast under hele processen og det er virkelig en oplevelse at opleve en dygtig og professionel kunstner som Jose.
Vi gav Jose frie hænder. Vi ønskede kun at det skulle indeholde en varm rød farve som skulle passe lidt til vores logo og betyde kærlighed, glæde og hjerte. Det vi har til racen og til vores egne staffer.
Hvis du ønsker at få dine hunde på væggen i denne kunstform så kontakt os straks og vi vil sætte det hele op for dig. Vi tager kontakten til Jose og mødes med ham i Spanien. Vi betaler ham og sørge for at maleriet kommer sikkert hjem til dig.
Du vil få løbende udkast og når du synes om maleriet bliver det færdigmalet. Du skal regne med det vil tage et halvt år i hvert fald.
Men du har det for evigt bagefter og du kan glæde dig over dem du elsker hænger til evigt minde på din egen væg i dit hjem.
Om man ønsker bogstaver eller andet i maleriet er helt op til en selv.
Hør mere på purestaffs@gmail.com
FRA IDE TIL FÆRDIGT MALERI
Sådan ser det ud i vores hjem !!!
Her i mit kontor hænger vores nye maleri. Vi har bestilt flere malerier af vores hunde og opdræt. Dem glæder vi os til at få hjem og få hængt op.