Er man er seriøs opdrætter indenfor sin race eller er man en hvalpe fabrik. Hvad er en hvalpe fabrik egentligt?
Efter vores mening er det når man avler dyr for at tjene penge og ikke vægter deres sundhed og trivsel for andet end en tid der skal overståes til de kan flytte hjemmefra.
Tæver og hanner lever adskilt i burer og bliver kort luftet og ej socialiseret hver dag.
De er ofte alene i deres bur og løbegård. De er ikke inde i huset og deltager ikke i hverdagen.
Der bliver trukket for mange kuld på hver tæve og de får dem sent op i alderen ofte uden pauser mellem løbetiderne. Parring efter hvalpe uden at springe løbetid over. Parringer på tæver med kejsersnit og efter komplikationer ved deres fødsler.
De er med andre ord ikke hunde i et rigtigt HUNDELIV.
De er til gavn og nytte for at deres ejer kan tjene nogle nogle penge og opnå prestige ved udstillinger og stævner.
Nogle har flere racer og har næsten hvalpe året rundt. Man kan vel regne ud at de ikke kan give hvalpene og forældre dyrene den nødvendige omsorg og at de bestemt ikke kan sikre at alle hvalpe har været i hænder, med på køreturen, mødt andre hunde og dyr samt oplevet de der er nødvendigt for et trygt og godt liv hos den nye familie som køber en livsven.

Hvis du vil sikre dig mod hvalpe fabrikker så gør noget selv. Find den race hund som passer til dit liv. Ring til forskellige opdrætter og søg rådgivning hos blandt andet Dansk Kennel Klub. De har en information og der kan du i åbningstiden få hjælp til valget. Undersøg så alt om den race du vælger. Sygdomme og sundheden i det hele taget. Ring og mail med en masse opdrætter. Tag på tur og besøg dem anmeldt og gerne uanmeldt. Hvis de ikke kan vise dig rundt og byder dig velkommen så vær skeptisk. Undersøg hvordan tæve hunden lever. Spørg ind til valget af hanhund og hvilke overvejelser der er gjort. Se hvor tæven bor og skal være med hvalpene. Se hanhunden hvis han bor i landet.
Se hvordan opdrætter bor og hvordan hundene er med andre hunde. Gå eventuelt en tur i nabolaget sammen med opdrætter og tævehunden. Du er kunden og du skal leve med denne hvalp som bliver en stor voksen hund en dag. Så gør noget. Spørg og undersøg.
Du skal ikke holde dig tilbage. Medbring hele din familie. I hvert fald dem som hunden skal bo sammen med og mærk efter om du føler dig tryg og godt tilpas med opdrætter og dennes familie.
Når vi skal købe bil eller have nye forsikringer så bruger vi oseaner af tid på at undersøge og vurdere. Det SKAL man også gøre når en ny beboer skal flytte ind. Især når det er en hund som skal dele livet med jer.

HVALPE FABRIKKER er YT...
Hjemmeopdræt og seriøse opdrætter der avler fordi de kan forbedre racen og fordi de elsker deres dyr er IN...

God fornøjelse i jagten på den bedste hund til netop jeres liv..

Der bliver ikke tænkt på sundhed og medfødte defekts når man avler for pengenes skyld. Dem får du med i købet.

HVALPE FABRIKKEN har sin pris = hundene

 Jeg husker den  dag, hvor jeg blev taget fra min mor.  Jeg ´var så forfærdelig bange, mine mælketænder var kun lige dukket frem, og jeg burde virkeligt stadig have været hos min mor, men hun var så syg, og menneskene blev ved med at sige, at de ville have penge og var træt af det "svineri" min søster og jeg lavede, så vi blev pakket ned i en kasse og bragt til et fremmed sted.

 Bare os to. Vi krøb tæt sammen og var bange, men der kom stadig ingen mennesker for at kæle med os, elske os og berolige os.

Så mange indtryk og lyde og lugte! Vi er i en forretning! Der er mange forskellige dyr! Nogle, der skræpper! Nogle, der miaver! Nogle, der piber! Min søster og jeg er stuvet sammen i et lille glasbur. Jeg kan høre andre hvalpe her. Jeg kan se menneskene kigge på mig, jeg kan godt lide "de små mennesker", børnene. De ser så søde ud, fulde af sjov, som om de gerne vil lege med mig!

 Hele dagen sidder vi i det samme lille glasbur. Nogle gange slår ondskabsfulde mennesker på glasset for at skræmme os. En gang i mellem bliver vi taget op for at blive vist eller holdt af mennesker. Nogle er blide, andre gør os ondt og hver gang hører vi: " Ååååh, de er SÅ søde! Jeg vil ha en!" Men vi får aldrig lov til at tage med nogen af dem...

 Min søster døde i aftes, mens der var mørkt i forretningen. Jeg lagde mit hovede ned i hendes bløde pels og følte livet forlade hendes udmagrede krop. Jeg hørte dem sige, at hun var syg, og at jeg ville blive solgt til "discount-pris", så jeg kunne komme hurtigt ud af forretningen. Jeg tror, den eneste sørgen over hende, var min stille klynken, da hendes livløse krop blev taget ud af buret i morges og smidt væk.

 I dag kom der en familie og købte mig! Åååh, en lykkelig dag! Det er en sød familie, og de ville virkelig virkelig gerne have mig!!!De havde købt en skål og foder og den lille pige holdt mig så kærligt i sine arme. Jeg elsker hende så højt! Moren og faren sagde, at jeg var en virkelig sød hvalp. Jeg fik navnet "Angel". Jeg elsker at "kysse" min familie

 Familien passer så godt på mig, de er elskelige, blide og søde. De lærer mig kærligt forskellen på rigtigt og forkert, giver mig mad og masser af kærlighed. Jeg ønsker kun at glæde disse vidunderlige mennesker! Jeg elsker den lille pige og nyder at løbe og lege med hende.

 I dag var jeg hos dyrlægen. Det var et underligt sted, og jeg var bange. Jeg fik nogle indsprøjtninger, men min bedste lille ven holdt mig blidt og sagde, at det var ok. Så jeg slappede af. Dyrlægen må have sagt sørgelige ord til min elskede familie, for de så forfærdeligt triste ud. Jeg hørte "alvorlig HD" og noget om mit "hjerte"? Jeg hørte noget om "baggårds-opdrættere", og at mine forældre ikke var blevet "testet". Jeg ved ikke, hvad noget af  alt det betyder, det gør mig bare så ondt, at se min familie så trist. Men de elsker mig og jeg elsker dem så højt, så højt!

Jeg er 6 måneder nu. Hvor de fleste andre hvalpe er robuste og legesyge, gør det forfærdeligt ondt, når jeg bare skal flytte mig lidt. Smerten holder aldrig op. Det gør ondt at løbe og lege med min elskede lille pige, og det er svært for mig at trække vejret. Jeg bliver ved med at gøre mit bedste for at være den stærke lille hvalp, jeg ved, jeg burde være, men det er så hårdt. Det gør ondt at se den lille pige så ked af det og høre hendes forældre sige: "Måske er det tid?...." Adskillige gange har jeg været henne på det der "dyrlæge-sted" og nyhederne er aldrig gode. Altid snak om medfødte lidelser. Jeg vil jo bare mærke den varme sol, løbe og lege og nusse med min familie.

Sidste nat var den værste, smerterne er nu min trofaste følgesvend. Det gør ondt bare jeg vil rejse mig for at drikke. Jeg prøver på at komme op, men kan kun klynke af smerte. Jeg bliver taget med i bilen en sidste gang. Alle er så triste, og jeg ved ikke hvorfor?Har jeg været slem? Jeg forsøger at være god og kærlig, hvad har jeg gjort forkert? Åh, hvis bare denne smerte ville forsvinde! Hvis bare jeg kunne fjerne den lille piges tårer! Jeg strækker mig for at slikke hendes hånd, men kan bare klynke af smerte.

Dyrlægens bord  er så koldt. Jeg er så bange. Menneskene elsker mig og krammer mig allesammen, de græder ned i min bløde pels. Jeg kan føle deres kærlighed og sorg. Det lykkes mig at slikke deres hænder. Selv dyrlægen virker ikke så skræmmende i dag. Han er blid og jeg kan mærke en slags lindring af mine smerter. Den lille pige holder mig blidt og jeg takker hende for at give mig sin kærlighed. Jeg mærker et let prik i mit forben. Smerten begynder at lette og jeg mærker en fred sænke sig over mig. Jeg kan nu forsigtigt slikke hendes hånd. Mit syn bliver drømmelignende nu og jeg kan se min mor og mine brødre og søstre et fjernt grønt sted. Sig, at der ikke findes smerte der, kun fred og lykke! Jeg siger farvel til familien på den eneste måde jeg kender, en blød logren med halen og et blidt puf med snuden. Jeg havde håbet på at tilbringe mange mange år sammen med dem, men sådan blev det ikke. "Forstår I", sagde dyrlægen "hvalpe fra en dyrhandel kommer ikke fra ansvarlige, etiske opdrættere...."

Smerten er væk nu, og jeg ved, der vil gå mange år, før jeg får min elskede familie at se igen! Hvis dog bare alting kunne have været anderledes.....


Denne historie må gengives i håb om at stoppe uetiske opdrættere og alle som kun avler for penge og ikke for racens forbedring. Copyright 1999. J. Ellis, Oversat af C. Booth Simonsen 2003

Hver gang man vil "redde" en hund fra en hundehandler eller en hvalpefabrik så kommer der bare en ny og nogen tjener penge.

Info til de to billeder på denne side...

De to billeder vi her indlagt under dette menu felt er IKKE vores egne. Det er billeder vi har fundet på nettet og det er hunde som er HÅRDT angrebet af den arvelige hudsygdom som kaldes Generaliseret Demodicosis (Demodex)
En sygdom som også er et problem hos staffer.
Nogen bliver så syge at de skal behandles med dyrt medicin hele deres liv. Det er smertefuldt og frygteligt for dem som det rammer.
Med et godt avlsarbejde kan man avle sig uden om hudsygdomme.

Vi i Kennel Purestaff's avler sunde hunde og det bliver vi ved med.