Vi har designet en video hvor vi viser hvordan vi ordner vores dejlige staffers negle. Vi ved at det at ordne negle på hunde er et stort problem for rigtig mange. Hunde generelt bryder sig ikke om det klik det giver når vi klipper og i nogle tilfælde er det så slemt at dyrlægen må klare det under narkose.
Det er vigtigt med alt træning med en hund at man starter gradvist og støtter hunden hele vejen igennem.
Hvad gør vi??
Vi benytter en elektrisk Dremel. Det vil sige en maskine som påføres en gummi sliber som derved kan finslibe neglene. Det er let og bekvemt for ejer og for hunden.
Man får nogle super korte flotte negle som med lethed kan formes efter hundens gang og bevægelser.
Første trin er at lægge udstyret på gulvet og lade hunden snuse og undesøge.
Derefter rør man neglene med maskinen uden at have den tændt. Man kan sidde på gulvet med nogle gode godbidder og hygge sig med hunden og dette nye udstyr.
Så tænder man den på lav styrke så hunden kan høre lyden og igen undersøge og snuse.
Når hunden er tryg og synes det ser spændende ud kan man dremle en eller to negle. Ikke mere den dag og alt ovenstående er over nogle dage.
Så tager man igen en eller to negle og sådan bevæger man sig frem til at have taget alle fire poter. Man tager et lille stykke hver gang og jo oftere man benytter sin Dremel jo flottere kan ma få neglene. Nerverne i neglen trækker sig og det sker over tid.
Vi dremler begge vores staffer og de har super korte flotte negle.
Hvis en staff eller andre hunde har for lange negle så beskadiger man hundens ben, underfod og holdning i det hele taget. Man får en utrolig dårlig vinkel på poterne og hunden har ondt.
Det er nogen gange svært at se hvor meget man skal klippe af når man benytter neglesaks og mange får klippet i nerven så det bløder. Dem der har prøvet det får en angst for at gøre det igen da der er tonsvis af blod ved sådan en ulykke. Synd for hunden og for ejer.
Så se vores video og køb dig en Dremel.
Man kan få nogle håndholdte udgaver med batterier og dem har vi prøvet. De er super cool at have med på rejser og udstillinger. Den gode almindelige Dremel med ledning er nummer et i hjemmet. Man kan få en kopi udgave og den er helt ok.
Dog skal du huske at købe de gummi sliber man kan få som udstyr. De bøjer sig efter neglen og beskytter.
Du kan altid ringe til os hvis du vil vide mere om vores negle tips.
Vi deler dette med alle for hundenes skyld. De hunde som går rundt med for lange negle og for de ejer som synes det er svært at få taget sig sammen til at ordne neglene.
Se vores video !!!