Jeg er SANNE

Mit navn er Sanne. Mit hjerte brænder for hunde. Jeg har haft Boxer i mit barndomshjem, Rottweiler i 14 år og nu Staffordshire Bull Terrier siden 2006.
Mine hunde lever med mig i min hverdag. De er med alle steder og de er velkommen til at gøre det samme som mig. Sove i sengen, hygge i sofaen og spise god mad hver dag. Jeg forkæler mine dyr og elsker dem af hjertet.
Jeg opdrager med bestemthed og kærlighed. Jeg elsker at træne lydighed og lave kunstner. Nyder at gå til stranden og i skoven samt bruge tid på hundene.
Vi lever i et stort nyere hus på 328 m2 med en park på 6000 m2 til. Vi bor ud til åbne marker med højt til loftet og opdrætter vores hvalpe midt i hverdagen i vores hjem med hjerterum og varme.
Vi rejser meget og har altid vores staff børn med.
Det jeg drømmer om at at opdrætte nogle sunde, smukke, racetypiske og mental stærke staffer. Efter de bedste linjer i verden.
De skal kunne klare sig på udstillinger og træningsbanen. Dog er det mest vigtigt at de fungere i hjemmet og familien.

Vi gør utrolig meget ud af at finde de helt rigtige familier til vores hvalpe basser. For deres trivsel og liv er vores mission.

Vi håber dog på at være så gode sparingspartner med vores hvalpekøber at de har lyst til hyggeligt samarbejde og samvær.
Det hele drejer sig om hunden og dem som skal være sammen med dem rigtig mange år frem. Vi opdrætter selvfølgelig racehunde med original DKK stambogs certifikat. 
Så velkommen til Kennel Purestaff's

Jeg er CLIFF

Mit navn er Cliff. Det er mig som udstiller/handler/Showtræner og sørger for de gode papirer på vores hunde. Jeg vil hjælpe med alt indenfor udstillinger og planlægning.

Jeg elsker mit arbejde som Senior flytekniker og bruger vores opdræt med vores hunde som min store hobby.
Jeg er vild med racen og bliver aldrig træt af Staffordshire Bull Terrierens iver for at lære og lege.

Hos Purestaffs får du det du ser og intet er fejet ind under det berømte gulvtæppet.
Kontakt os og lad os vise hvad vi står for. Du er altid velkommen til at aflægge os et besøg.

VI ER KENNEL PURESTAFF'S

Velkommen.....

Hvad laver vi ellers

Vi bor på Sjælland i et stort nyt hus med tilhørende meget stor have. En have som bestemt er anlagt til glæde og gavn for os og vores hunde.
Vi har begge mange jobs. Vi elsker at have travlt og nyder udfordringer. Vi har begge fuldtidsjobs og ved siden af køre vi et seriøst Wellness Coaching livstils firma. Et firma hvor vi planlægger og hjælper atleter og "almindelige mennesker" med at komme i deres livs form. Vi tilrettelægger træning og får styret hverdagen så den kan hænge sammen og man kan få sine drømme opfyldt. Vi har ret mange aktive atleter som stiller op til konkurrencer indenfor fitness og andet sport.
Derudover ejer og driver vi internet shoppen
www.hooked4pets.dk


Vi er bidt af hunde og kæledyr. En webshop havde længe været vores drøm og det blev endelig til virkelighed i 2009
Vi har i dag en anerkendt shop med over 10.000 varer og som hele tiden får nye. Shoppen er i dag over 4 år og har rigtig mange glade kæledyrs kunder. Dem sætter vi stor pris på.

Ydermere opdrætter vi så smukke racetypiske Staffordshire Bull Terrier hvalpe. Lige den type som vi selv er total skudt i.
Vi håber hjemmesiden her giver et klart indblik i stilen af racen vi ønsker og vær ikke i tvivl på at vi fortsætter som vi er begyndt. Vi kan lide den RIGTIGE staff. Dem som er muskuløs og robust. Ikke mindst sunde og testet. Det vil sige en ren staff - derfor navnet PURESTAFF's

Vi er ved vores hvalpe døgnet rundt. Ikke fordi vores tæver ikke kan klare det selv men fordi vi ønsker det sådan og tiden bliver brugt til at præge de små samtidig med at sikre ernæringen og sundheden hos tæven der ammer.
Vi lader alt og alle se og røre vores hvalpe. Det tror vi på er vigtigt for deres fremtidige sundhed og modstandskraft.
Vi fodre med alt for at sikre at de kan klare alt. Vi er meget anderledes og det er lige præcis det vi ønsker at være.

Vi går ikke med på bølgen og opdrætter høje, tynde, spinkle staffer med høje øre og lange snuder. Vi laver staff børn lige som der står i standarten og det kan du se vi har været tro imod på alle vores billeder. Her viser vi ALLE vores hvalpe. Du vil klart kunne se hvad vi står for.

Velkommen til vores staff univers.

En rigtig staff nyder at være med. De elsker at lege og giver ikke op.