2007

31. december
Ikke så ringe nytårsfortsæt - hold mor 10 skridt for livet!

Nej, spøg til side. Faktisk ringede hun for en time siden og sagde at hun havde sovet indtil nu og nu havde hun travlt, om jeg skulle på internettet. (Hun har selv computer og internetadgang lige foran sig, mens hun ringer og spørger mig). Næ, svarede jeg, jeg regnede ikke med at tænde computeren i dag.
Nå men om jeg ikke lige kunne gøre det, for hun havde så travlt, og hun ville gerne vide hvad bivirkningerne var på Pantolog. Det passer dårligt svarer jeg diplomatisk - og igen i løbet af 10 sekunder har min mor fået vendt verden så den drejer lige præcis i den retning, som hun beordrer den til.

Måske kunne man sige; nå ja men Jeanne, det kunne du da osse lige - men sådan har det været hele mit liv. Jeg skulle smide alt, hvad jeg havde i hænderne, så verdenen kunne se ud som min mor ønskede den.

Samtalen tykkede jeg lidt på i 10 minutter. Ringede tilbage og bad hende stoppe - stoppe med det hele, for det var for meget. Jeg sagde, at jeg ikke brød mig om at skulle råbe af hende, for at hun skulle høre efter, at det ville være rart bare at kunne takke nej uden de store dramaer.

Hun fattede virkelig nada - og fair nok, min ambition er nu heller ikke at få hende til at forstå, det er bestemt ikke min opgave. Hun skal bare være rar at stoppe, stille og rolig stoppe, når der bliver sagt nej tak.

Hun himlede selvfølgelig op og tudbrøllede, hun er vel dramaqueen *G*. Hun spurgte om jeg ikke ville tage med til hendes psykolog. Og det takkede jeg nej tak til - 5 gange, hvor jeg til sidst måtte sige det meeeget stramt - NEJ TAK - igen og kan hun ikke lade være.

Men fremover må det blive sådan, at kan hun ikke styre sig, ønsker jeg ikke være sammen med hende. Jeg vil ikke være pisse sur mere. Jeg er træt af at være i så dårligt humør. Hun spilder min tid med alt sine negative tanker om alt og alle eller snarere jeg spilder min tid med hende og på hende.

Se dét er et nytårsfortsæt af karakter - jeg glæder mig.

Stadig 30. december

Jeg er eder-broderende gal !!!

Jeg får spat af min mor !!!

 

Hun var lykkeligt ude af mit liv - jeg nød det. Jeg nød det virkeligt!!

Så skete der alt det med min lillebror også begyndte hun og ligge og ringe med alle sine bekymringer. Jeg lyttede - og tænkte, nå ja, lytte kan jeg vel godt. Men dén adfærd har min mor åbenbart oplevet som en invitation til invasion af mit liv - igen!

Jeg er så skide gal at jeg laver tastefejl der ville gøre enhver mongol misundelig - hurra for 2. gennemlæsning.

Jeg havde faktisk planlgt en jul inde i mit hoved og den inkluderede ikke min mor.

Det samme galt nytårsaften - ikke at jeg havde planlagt noget specifikt, for jeg vidste ikke, hvordan jeg ville have det efter operationen, men uanset hvad, så inkluderede nytåret heller ikke min mor. Alt det så hun stort på. Når hun spurgte om hvad mine planer var og jeg svarede tja, jeg ved ikke ...(hvor jeg så her ville have sagt, hvad jeg ville, men ikke nåede det)  ja så havde hun både planlagt jul og nytår.

Sidder faktisk seriøst lige nu og overvejer at ringe til hende og sige at jeg ikke har lyst til at komme.

Det som er sådan lidt uhyggeligt i dette - kan ikke lige et andet ord for det - det er, at hvis hun havde været inviteret ud, så havde hun ikke skænket mig en tanke, om hvor jeg skulle holde nytåret. Det er kun, fordi hun ikke er blevet inviteret ud og er rædselslagen for at sidde alene.

Jeg føler mig så invaderet!!


30. december

Igår var jeg et smut på skadestuen. Det startede med, for et par dage siden, at den ene cicatrise var lidt rød og lidt fribrinbelagt. Jeg aftalte med vagtlægen, at bare vaske med vand og sæbe også duppe med lidt Fucidinsalve 2 %.
Og alt tegende faktisk godt. Igår var rødmen væk og der var næsten ingen fibrinbelægning. Lige indtil jeg blev våd på maven. Det løb med purulent væske ud.... Øv også, så nu er der en en abces på bagsiden af cicatrisen.
Lægen på skadestuen rensede det (Dvs. stak en kanyle ned i defekten og sprøjtede med NaCl. For pokker det gjorde ondt !!!)
Nå, men den står så på Penicillin de næste 10 dage, mon ikke det får bugt med det.

 

29. december
Noa hjælper mormor med at røre farsen til fiskefrikadeller eller fiksefrejerdeller, som Noa kalder dem.
De taler om, hvor de forskellige ting kommer fra - fisken kommer fra havet, mælken kommer fra koen osv.

Min mor tager fløden og hælder en sjat i farsen og Noa rører meget koncentreret. Pludslig udbryder han i et spørgsmål:

Mormor, hvis mælken kommer fra koen, kommer fløden så fra flødhesten?

Mor, er det juleaften nu.
Ja Noa, nu er det juleaften.

Noa ser lidt bekymret ud af vinduet...
Jamen moar, hvor er sneen så henne??

11. december
Jeg sidder og forsøger at læse alle brevene, jeg har fået af Lars. Det må komme i bider, for jeg tudbrøler.

Jeg kan slet ikke ha´, når han skriver: Jeanne, jeg er her for dig!

Jeg kan ikke ha´det - han skal komme tilbage.......

Egen Kirke Nordborgvej 118K, Guderup 6430 Nordborg lørdag kl. 11:00

fortsat 9 december

Tanker fra en anden verden
En personlig beretning om drivkraften i det frivillige instruktørarbejde

Af lars jørgensen

Jeg er lige kommet hjem fra en oplevelse for livet – fire måneder med gymnastik som levevej i Argentina sammen med min kæreste Camille.
Turen foregik i et samarbejde mellem DGI Storkøbenhavn, ISCA (International Sports and Culture Association) og Universitetet i Buenos Aires, og den betød at jeg fik mulighed for at se og opleve en anden idrætskultur gennem mine DGI-briller.
Inden jeg drog af sted vidste jeg at mit arbejde skulle bestå i at undervise i gymnastik og inspirere andre instruktører. Derfor troede jeg at de største udfordringer ville blive at undervise børn, unge, voksne og handikappede i et fremmed land, på et sprog jeg ikke talte og endda med ganske få redskaber. Men det viste sig at udfordringerne blev noget ganske andet.
I Argentina kender de kun til den internationale konkurrencegymnastik. Jeg oplevede et foreningsliv der tog udgangspunkt i økonomi og konkurrencetænkning, hvor undervisning kun sker for penge, og hvor trænere og instruktører ikke deler erfaringer fordi det kan gøre egne job-muligheder dårligere.
Jeg mødte en verden hvor gymnaster bliver skolet til kun at spejle sig i anerkendelse for svære momenter og flotte konkurrenceplaceringer. Resultatet er en gymnastikkultur som udelukkende er for børn og de få "dygtige" gymnaster.
Derfor valgte jeg at opgaven i Argentina skulle være at bibringe en anden forståelse for gymnastik, så jeg fokuserede på det sjove og på at kunne dyrke gymnastik hele livet.
I de fleste byer jeg besøgte var aftalen at jeg skulle undervise "hvem som helst", lige fra byråd til lærere, og at alle kunne få noget godt ud af at deltage.
Til daglig oplevede jeg ikke modstand mod mine metodikker. Men børnene havde aldrig mødt en underviser som ikke fokuserede på hvad det enkelte barn kunne eller én som bare grinede sammen med dem. De havde svært ved at bruge mig som vejleder – og forsøgte at fastholde mig i rollen som smagsdommer. En respons som: "Flot! Jeg tror det ville være endnu lettere hvis du strakte dine arme lidt mere"..blev opfattet som et "du duer ikke". Men det var ikke deltagerne der var forkert på den! De var skolet til at forholde sig sådan til underviserrollen.
Derfor var det på "Weekendkursus for gymnastikinstruktører og andre interesserede" at min gymnastik-kultur skulle stå sin prøve. Mine største udfordringer var at bibringe en forståelse for hvorfor mange danskere ønsker at arbejde frivilligt, hvordan en traditionel forenings-opfattelse kan have sin berettigelse i 2002 og ikke mindst at jeg ikke kom for at skole dem i en "ny gymnastiktradition" som bare skulle kopieres, men at målet var et gymnastisk alternativ som havde sit udgangspunkt i hvad undervisere og deltagere ønskede at gymnastikken skulle indeholde.
Der var altid mange deltagere, og de ønskede indsigt i nye metodikker og teknikker. Kort sagt i alt der havde med forøgelsen af egne evner at gøre. De havde dog tænkt sig, at det skulle forgå siddende ved borde med en blyant i hånden. For at jeg kunne vise det i praksis havde man som regel "hyret" nogle fikse springpiger, og tanken var så at jeg skulle høvle rundt med dem, stoppe op og forklare kursisterne noget om mål og metodikker for derefter igen at fortsætte arbejdet med pigerne.
Men sådan blev det selvfølgelig ikke! Så tøvende og lettere utilfredse kom de op af stolene, ud på gulvet og tog fat på træningen. Stemningen blev hurtigt god – nærmest løftet, og det var her i den praktiske træning at gennembruddet i deres forståelse for min gymnastikkultur kom. De oplevede en træningsform der med udgangspunkt i leg, fællesskab, rytme og teknik skabte et træningsmiljø hvor alle kunne være med og hvor alle kunne udvikle sig.
Først da jeg udfordrede dem med at de skulle producere lidt serie og dermed skulle dele viden, kom tvivlen igen. Alligevel gik de i gang, og efter en lidt langsom start fik de produceret, grinet og diskuteret. De begyndte at forstå essensen i det at være åben overfor andre tanker og at forstå den styrke der er i at kunne dele for at få del i en bedre forståelse.
De 4 måneder i Argentina krævede ofte mere end almindelig omtanke. Megen tid er gået med at finde svar på hvorfor jeg egentlig rejste ulønnet rundt i Argentina. Hvorfor jeg også herhjemme bruger så meget af min fritid på at forberede, undervise og gå på kurser. Hvorfor jeg bokser med alle de problemer vi undervisere altid har med organisering, dragter og fornyelse.
Hvis nogen i dag spurgte mig – ville en stor del af svaret være: "Fordi jobbet som underviser i gymnastik giver mig muligheden for at forfølge netop de aspekter i gymnastikken som jeg finder interessante."

Lars Jørgensen har bl.a været underviser for DGI Storkøbenhavns Amtsjuniorhold i tre år, har undervist Aspirantholdet i amtet i 2 år og er nu underviser for Opvisningsholdet i Politiets Idrætsforening.

9. december
Lars døde i nat 0:15.
Jeg kan slet slet ikke forholde mig til det. Jeg har længe vidst han skulle dø, men ikke lige nu.
Planen var jo, at når jeg blev sygemeldt og kunne stå på benene skulle op og besøge ham...
- kan ikke forholde mig til det - det er det eneste der virvler i hovedet lige nu. Det var jo ikke nu han skulle dø...

2. december 
 http://nyhederne.tv2.dk/politik/article.php/id-9562069.html
Det faldt mig slet ikke ind dengang, at jeg kunne være i livsfare - at Anders kunne være i livsfare, fordi han hjalp mig væk fra ham.
Min mor var helt hys, for han kørte rundt med sit jagtgevær i bilen og fulgte efter mig.

Jeg fatter ikke, at Majbritt ikke gik for længe siden, ikke at hun fortjener at dø!!! Han drak jo allerede da hun mødte ham - og at få barn, var også hendes idé. Da Mikkel, deres dreng, var 2-3 år klippede han ørerne af deres kattekilling. Brian grinte bare, og syntes at Mikkel var en rigtig guttermand. Det var først da Mikkel senere kylede kattekillingen ud af vinduet - hvilken sal, kan jeg ikke huske, men jeg tror det var 2. sal - ja, da nævnte Brian lige for knægten, at det var jo ikke så smart.

Sidder og ryster på hovedet, mens jeg skriver dette - hvordan kunne hun blive??? Han har forsøgt at kvæle hende flere gange, også hvor Mikkel har set på det, da han var barn.

Det, som er så uhyggeligt, er at Brian helt inde bag alt det her, faktisk bare er en lille forvirret dreng. Han er indbegrebet af social arv!! Hans forældre var på samme måde, som han og Majbritt. Hans forældre blev skilt, men de fortsatte mønstret med deres nye partnere. De, forældrene, bærer en ekstrem stor del af det der er sket med Majbritt.

Og det mest tragiske er, at Mikkel bliver bare endnu et led i den negative spiral. Om 20 år er det ham der slår en ihjel.

Johnny, storebroren, er den eneste der er bare ½-normal. Han flyttede på ordblindeskole i puberteten. Mødte Kisser og flyttede sammen med hende, da han var 16 år. De er begge ufaglærte fabriksarbejdere, men de har levet et helt alm. familieliv med villa og to dejlige velfungerende piger.

Hvor er det tragisk - og hvor er det spild af liv. For både de levende og døde......


1. december
I går bliv vi kaldt til hurtigt møde. Vi havde nu planlagt at slippe vores arbejdsopgaver i 10 minutter for at smage vores lederes kage (han har indrømmet, at det er hans hustru, der står bageriet ). Vi skulle vælge en kalenderpakke og hygge os med at ja, vi havde mere end travlt, men at vi gør det faktisk godt.

Desværre blev mødet af helt anden karakter...
En kollega har sagt op. Hun lagde sig syg for nogle dage siden. Vi fornemmede alle, at det var stress, der havde lagt hende ned. Men nu sagde hun altså op.

Jeg ved ikke hvorfor, men følelsesmæssigt, tror jeg vores leder ligeså godt kunne have sagt hun var død. Jeg blev helt utilpas inden i. En af mine kolleger var ved at græde - en anden så ned i gulvet hele tiden og bare forsøgte at trække vejret roligt. De andre reagerede sikkert osse, men det var hvad jeg lige kunne rumme at fornemme.

Da vores leder begyndte at tale om, at det var vigtigt at vi holdte sammen som en familie ..... Ja, så blev jeg lidt gal. Han mener nemlig, at grunden til at hun er gået ned med stress er fordi hun osse havde noget med i rygsækken inden. Ligesom han mener at grunden til min sidemakker fysisk væltede om var pga. hun var gravid.

Jeg spurgte ham om hvor "tomme", vi skulle være for at kunne være ansat, hvad var max. vi måtte indholde af "fortid". Han blev helt stram i betrækket - to andre kolleger stillede samme krav på svar. Jeg spurgte direkte om de (læs den øvereste ledelse) havde overvejet hvem der skulle blive den næste.
Desværre tror jeg stadig ikke, at vores leder forstår alvoren eller også gør han netop, men fordi han er så hjælpeløs ikke magter at svare?!?

Jeg kommer til at savne min kollega. Hun var faktisk et af de mennesker, som er lidt af en ener - på den fede måde. Jeg har stor respekt for hende som menneske.

28. november
I dag var Noa til 4-års tjek ved tandlægen og lægen. Så vi kunne sove liiidt længere end vi plejer. Det var skønt. Vi lå bare og puttede og lyttede på radio.

Tandlægen syntes Noa´s tænder var fine. Tænderne havde ikke taget skade at han var blevet ammet så længe og hans tandstilling var fin selvom han bruger sut til at falde i søvn med.

Ved lægen blev han målt og vejet - 107 cm og 18,2 kg. Han ligger over gennemsnittet i kurven, men højde og vægt følges ad.

Til synstesten fik vi os en griner.

Nå, Noa. Nu skal du se her op på tavlen. Hvad er det?
Det er en bil.
Fint og hvad er det?
Det er et hus.
Og hvad er det hernede?
Ja altså det er en meget lille bil.
Og her?
Et bitte bitte lille hus.

Lægen mente ydermere ikke han havde svært ved sproget...

Noa syntes det havde været sådan en dejlig dag, at han godt kunne tænke sig at vi gjorde det igen i morgen - det gad jeg osse godt. Det var dejligt bare at være sammen.

22. november
Hmm...Noa-barnet bliver 4 år på søndag. FIRE ÅR !!! - jeg fatter det vidst ikke helt. Jeg savner ham som baby og alligevel kun, hvis jeg kunne få lov at have den mor-viden, jeg har nu.

Jeg sad netop og læste på Frederikkes blog www.hende.dk. Jeg kan huske, jeg også var igennem en lignende erkendelse på et tidspunkt - og da den først var integreret, gav det masser af nye muligheder - måder at handle på - skifte mønster fremfor konflikter. Ikke at konflikter altid skal undgåes, men jeg tror nu stadig mest på selektive konflikter. Jeg er som mor blevet meget bedre til tydeligere kommunikation. Hvornår er der valgmuligheder og hvornår er der ikke. Men også erkende, hvis jeg er for træt til dit eller dat også bare acceptere, at sådan er det, istedet for at sætte målene for højt.

De næste dage strømmer der gæster til. Jeg ved Noa glæder sig, selvom han alligevel ikke helt ved hvad det er han glæder sig til.

27. oktober
Så er der købt ny seng til Noa-barnet og hans nye værelse. Den kommer om en månedstid. Han har selv været med til at vælge den - det var skægt at sidde og se på billeder af senge og høre hans kommentarer. Så snart der var det mindste lyserød eller lilla - mor, det der er altså en pige seng *griner*. Havde det været for lidt over et år siden, havde han valgt lyserød eller lilla, det har været hans foretrukne siden han var baby.

Nå, men så mangler der bare en sovesofa til mig.
Nåja og blive malet i stuen, entreen og badeværelse .... såååå

12. oktober
Der sker noget i den lille familie her - eller dvs. jeg skal igennem en hel del det næste år og det vil  inkludere min unge….

I mandags var jeg på Hamlet til FU mhp. operation pga overvægt, jeg er ved at udvikle sukkersyge. Det er ikke sikkert jeg undgå det – sukkersygen – men med operationen kan jeg måske være heldig ikke at skulle have Insulin.

 

Så den står på operation 17/12-07 !!!

 

- og lige nu er jeg rædselsslagen.  Ved godt det er typisk mig at være ræd, når noget er nyt og stort og ikke mindt UVIST. Jeg er kontrolfreak og vil helst kende resultatet inden jeg går i gang…

 

Første skridt er at tabe 8 kg inden operationsdatoen

30. sepetmber
Der er lidt mere ro på tingene. Frederik blev afleveret til sin moster mandag eftermiddag og der er han i gode hænder.

Det er stadig noget uvirkligt, alt det der skete. Men min egen virklig stiller også krav, så der er heller ikke tid til at dvæle for meget. Og det er vel også meget godt.

Vi har det ihvertfald godt - det er det vigtigeste....!

Fortsat 23. september
dagen i morgen må blive bedre....
De sidste 1½ år ar min bror og hans kæreste kørt et sådan on/off forhold. Så hader de hinanden, også elsker de hinanden. Også elsker de med andre og husker selvfølgelig at nævne det til den anden, så der rigtig kan blive gnedet i såret. De tæver på hinanden, og de skiftes til at true med bål og brænd - lige fra kidnapning af deres fælles barn til at nu vil de begå selvmord. Og midt i det hele har børnene bare været kasteboldte - helt ufrivilligt og uskyldigt!
Det har været meget hårdt for min familie. Vi har stået på sidelinien og ikke vidst, hvad vi skulle stille op - jeg er nok den af os alle i familien, der er den mest handlekraftige.

I sidste weekend mundede den sidste gang utroskab ud i at min lillebrors kæreste meldte ham for voldtægt. Hun blev undersøgt på RH og de kunne ikke finde spor af en voldtægt - eller ihvertfald ikke en fysisk tvungen sex. Og i afhøret ved politiet, kunne de heller finde noget, som kunne bevise min bror skyld. Sagen er sådan, at jeg slet ikke går ind i om min bror har gjort noget eller ej - men at hvorledes er hele sagen kommet så vidt?!? Endvidere siger hans kæreste det videre til folk, som sørger for at de hårde drenge fra Christiania jagter min lillebror, så vi er faktisk nød til på et tidspunkt at skjule min bror indtil hans kæreste får fortalt div. folk, at hun faktisk havde løjet og det var for at straffe min bror. Rod rod - i alt det her tager jeg som sædvanlig lille Frederik på 1½ år og sørger for ham.

I går taler jeg så med min bror og han piver over at han elsker sin kæreste osv. Jeg prøver at påkalde (rædsels)minderne frem fra sidste weekend, at hun måske ikke lige er det smarteste at vende tilbage til. NOGENSINDE MERE EVER OG EVER !!!

Jeg passer Frederik i denne wekend igen, og min bror bliver indlagt med kraft hovedpine. Det er sandsynligvis migræne, men han skal undersøges nærmere. Så ligger hans kæreste og sms´er til ham, at nu har hun meldt sig ind i en sexklub. Min lillebror flår venflonet ud af armen og udskriver sig selv på stedet og ringer til mig, at jeg ikke må aflevere Frederik til hende - alt i mens jeg faktisk er på vej ind til hende netop for at aflevere Frederik til hende, for hun har bildt mig ind, at det har aftalt med min bror.

Min bror er helt op at køre. Råber og skriger. Jeg siger han skal slappe af, så vi kan tale om tingene og så begynder han at anklage mig for alt muligt. Jeg kan godt mærke på ham, at det ikke er personligt, men en desperat mand der taler. Men det hele bliver værre og til sidst truer han mig direkte. Truer med at gøre skade på mit barn og mig, at slå hans kæreste ihjel. Lige først har jeg is i maven og fastholder, at han kan se Frederik, når han er faldet ned på jorden. Det kollapser fuldstændigt for ham.

Jeg flygter til en lille legeplads med Noa og Frederik, for jeg ved, at nu er min bror på vej ud til mig, og jeg er faktisk ikke sikker på, på det her tidspunkt, om han virkelig vil gøre de ting, han har truet med. Jeg beslutter ihvertfald, at med den risikofaktor vil jeg slet slet ikke udsætte børnene eller mig selv for.

Jeg får fat på min kusine, som er så sød at åbne sit hjem for os, så vi ikke skal gemme os på gaden.

De næste timer går med, at min bror ringer i ét væk og bliver omend mere og mere desperat og truende. Begynder at true med at han vil gøre andre mennesker fortræd. Jeg får kontakt til politiet. Jeg ved godt, at dét at jeg tilbageholder Frederik er ulovligt og derfor oplyser jeg det osse til politiet samt hvorfor jeg gør det.

Politiet er meget forstående og hjælper mig videre til den sociale døgnkontakt. Politiet forsøger også at tale med min bror og de oplever ham også som suicudaltruet og ekstrem følelesesmæssig labil.

Den sociale døgnkontakt forsøger at hitte rede i det hele, men siger at jeg skal beholde Frederik.

Efter timer med trusler - til sidst måtte jeg lade være med at tage telefonen - fik den sociale døgnkontakt min bror overtalt til at lade sig indlægge på psykiatrisk afd. Og jeg skal beholde Frederik til imorgen.

Det lyder som en rigtig dårlig skrevet novelle - men det føles langt værre.....

Jeg ved ikke hvad jeg havde stillet op, hvis jeg ikke var uddannet sygeplejerske og før har stået overfor truende mennesker og der helt og aldeles kollapser i en hver social adfærd. Og hvis min kusine ikke bare var som hun er - hjertelig og imødekommende! Tak er virkelig kun et fattigt ord i denne sammenhæng!!



Tankerne hvirler rundt lige nu.

Min fornuft siger mig, at jeg så absolut har gjort det rigtige, de offentlige myndigheder siger ligeledes, jeg har gjort det eneste rigtige. Men føleserne halter nok altid bagefter.

Derud over alt det her - som om det ikke var nok - ja, så er der min mor. Hende har jeg jo ikke haft kontakt i nogen tid og jeg har jo nydt det, må jeg erkende. Da alt det med voldtægt-anklagen rullede over det familiære-lærred, besluttede min mor såmænd at nu ville hun ikke leve mere. Lå og kimmede min moster ned, for at minde hende om, at hun ikke ville leve mere - hvis hun, min moster nu skulle have glemt beskeden, som hun havde sagt 5 minutter tidligere.

Så hende, min mor, måtte jeg osse have her hjemme i sidste weekend. Og herefter har hun åbenbart ment at alt skulle være ved det gamle, for nu flyver sms´erne ind om vi er vågne om hun må ringe, om vi skal spise sammen, om vi skal i Tivoli osv. osv. Jeg har bare takket nej tak, fordi vores dage har været noget hektiske og Noa har været syg. Så ikke nok med at min bror stille og roligt er gået fuldstændig grasat, så har jeg osse fået en tosset mor tilbage i mit liv - hun sagde fx. her til aften, da hun bad om et referat om det hele, at det var jo kun mig der, sagde min bror havde truet mig..... Tror ikke hun er klar over, hvad hun faktisk siger, men jeg ved; mig og min sjæl har lavet en aftale - hun skal ikke ind i vores liv igen. Hun er mere en belastning en noget som helst brugbart. Det lyder hårdt, det ved jeg, men det er ikke mindre end den skinbare sandhed - hun er ikke normal og på nogen måde et rart menneske at spendere tid med.

Nu vil jeg drikke mig en kold bajer og glo ud i luften. Lytte til stilheden, hvad den har et fortælle.

Mit hjerte græder - måske jeg også selv kan trille en tåre....



23. sepetmber
Sikke en børneweekend. Jeg har pPasset Frederik og Anna Dina. Det har været rigtig hyggeligt. De tre unger går godt i spænd. Selvfølgelig bliver de osse uvenner - de er jo ikke anderledes end andre børn, men det har det også dejligt sammen og de er gode til at samarbejde, når vi sådan skal alle de praktiske ting, bae spise, ud af døren osv.
 
Min pc er gået mere eller mindre i selvsving. Oooooole - kom hjem og hjælp mig 

21.september
Da vi kom hjem fra gymmnastik i tirsdags, hyllede Noa i et væk. Det tog mig lige 45 sek. at den var da helt gal - og jo han havde feber. Der havde intet være at mærke på ham til gymnastik, men nu var kablet altså knækket.

Onsdag morgen var han meget stille og jeg spørger om han har ondt nogle steder. Ja, mor på panden. Tror det betød hovedpine.

Torsdag gik det hele væsentligt bedre og lige som jeg skulle ringe til min leder ringer han til mig om en sag, jeg lige skulle hjælpe ham med. Jeg siger frejdigt at Noa er på banen igen og jeg kommer fredag. Okay, siger min leder, jeg troede I var hjemme pga. børnehaven strejkede - hvad, jeg må vist lige følge med i nyhederne.

Torsdag aften ringede vores formand fra forældrebestyrelsen, det var besluttet at forældrene skulle blokere børnehaven.
Jeg tror faktisk ikke det er vejen frem.... Og nu må vi være hjemme endnu en dag - det koster dyrt i mit arbejdsregnskab.

3. september

Noa, ved du hvem du har fået den der traktor af?

Nej?

Den har du fået af moster.

Hvorfor det?

Fordi du havde fødselsdag. Du blev 2 år - så det er længe siden. Nu er du jo 3.

Ja, mor og jeg vil være 4, for jeg er stor.

Ja, næste gang du har fødselsdag, bliver du 4 år.

Mor ... jeg er synes osse du er stor. Næsten ligeså stor som mig.

31. august

...moar - hvorfor har Isabel ikke en tissemand?

- Det er, fordi hun er en pige.

......jamen, hvad har hun så?

- Hun har en tissekone.

Mor, hvorfor kan alle ikke bare have en tissemand?

Tjo ..... for så ville man ikke kunne se forskel på piger og drenge. (Hvad skulle jeg ellers svare ... desperat...)

tænke pause ....

Mor - så er du altså en pige?

Ja, det er jeg skat

Noa har haft travlt i børnehaven i denne uge. I mandags blev han rykket op fra Haletudserne til at blive Tyttebøvs, bl.a. sammen med Sebastian og Arthur. To som Noa leger meget med. Det var en stor dag!
Tirsdag var de på tur i skoven - hele dagen. Og de skulle bære deres egen ryksæk. De blev sat af med bussen om morgenen i skoven og blev hentet igen om eftermiddagen. Noa syntes det var helt fantastisk. De havde rapelet og leget "find trolden".
Onsdag havde de malet med plakat-maling på et stort læred - tror det er noget overraskelse til forældredagen...
Torsdag havde de øvet cirkus. De skal lave en cirkusforstilling den 8. september for forældrene. Noa havde også fået lov til at være med i køkkenet og bage. Så han havde sine helt egne boller med hjem. ( øh - de lignte ikke boller, nærmere nogle klumper dej, som var bagt) - men Noa var fantastisk stolt og delte dem med Isabel.
I dag havde de vidst bar været ude og lege hele dagen.

Tja - det er flere oplevelser på én uge end på ni måneder i den gamle børnehave. Hvor er jeg glad for, at jeg fik ham flyttet!!!


21. august
Ingen feber mere, så imorgen står den på børnehave. Tror også det bliver dejligt for ham Noa-barnet, at komme ned på "marken" og lege. Han har været træt i dag og leg er ligeledes indtaget i små doser. I morgen, tror jeg, han er helt klar.

18. august

Vi har været på visit i Roskilde hos Sidse med tøserne. Det var dejligt at se dem igen. Noa var noget stille, syntes jeg - og han såmænd også 39,7 C nu til aften. Han drikker ikke rigtig noget. Han sidder bare helt stille og se Shrek spltter Hans-jørgen og blæseren drejer monotont fra side til side. Han har vidst ikke ondt nogle steder, han er bare meget meget stille og meget apatisk.... Ville helst have han sagde av et bestemt sted, det er ligesom til at forholde sig til. Han er ikke stiv i nakken - hans lymfer er noget hævet på halsen, men det kan være af ret mange årsager....
Han er så stille, at han ikke engang vil sidde oppe hos mig - dét har jeg ikke oplevet før. 
Tror den kommer til at stå på kaffe og nær observation i nat....

For lige at knytte en bemærkning til sidste weekend, er der nogle ting der er faldet lidt mere på plads - i mig. Også var søndagen jo dejlig de timer jeg var sammen med pigerne i Jægerspris


13. august

Dybest set har det været en træls weekend.

Måske jeg var kommet til at glæde mig for meget? Længe har min lillebror og jeg aftalt vi skulle til Lolland hos min moster og onkel lørdag. Fra torsdag af ændrer han denne aftale ikke mindre end 4 gange. Og jeg opgiver at forstå om han tager med eller ej og konkluderer at er han der, ja så er han der.

Men han tager rent faktisk med og tager sin ekskæreste med. De starter med at ryge hash i relativt store mængder i bilen på vej derned. (Med deres lille 1-årig i barnesædet). Jeg ved godt jeg er en sippe, men i min verden er det forkasteligt! Ikke at det er has – jeg var også blevet forarget hvis det var alkohol….!!

 

Da vi så kommer derned, ryger de alle sammen en del, så de er simpelthen så ”kloge”. Det er helt umuligt at føre en ganske normal samtale med dem. Først får staten en over nakken, så får politiet det næste spark og ikke mindst det forstokket samfund. Og der sidder jeg og hiver efter vejret i tåger og tænker – hvis I nu lod være med at dope jeres sanser så meget (dagligt og i særdeles store mængder for min brors vedkommende), havde I måske energi til rent faktisk at gøre noget ved nogle af tingene. Fx arbejde og rent faktisk betale skat til det velfærdssamfund, som I sidder og efterlyser.

 

Jeg ved godt det lyder røv konservativt, men det stemmer jeg rent faktisk ikke – jeg er væsentlig mere rød i mit hjerte….. Men jeg mener klart at vi må sgu bidrage til samfundet efter bedste evne også er vi også en del af samfundet.

 

Nå men da samtlige offentlige instanser havde fået en på hatten, så stod jeg for tur.

Det er pludselig gået hen og blevet, at det er mig der ikke taler med min arme døende mor. Sorry – har I lige glemt, det er en absolut forskruet heks, I taler om og at hun har valgt ikke at tale med mig – skal jeg havde dårlig samvittighed over, at jeg rent faktisk oplever det som en frihed at være fri for hendes ualmindelige dårlige karma??!!??

 

Min moster og onkel mener, jeg skal have ondt af hende, for hun er en stakkel – og det har de også ret i, men det er da ikke ens betydende med at jeg og mit barn skal lægge hovedet på blokken og invitere hende til at trampe rundt. Se dét forstår de jo ikke. For hun er jo ved at dø – ja det har hun været i 2 år og hun er ligesom ikke død endnu vel?!? Så hvor længe skal jeg acceptere, at hun er mere eller mindre syg i hovedet – og dette er ikke ment som et slang udtryk, men som virkelig syg i hovedet – bare fordi hun er døende.

 

Pladder – faktisk blev jeg rigtig gal og bagefter blev jeg smadder keds. For jeg følte nok lidt at min moster og onkel bevidst prøvede at give mig så dårlig samvittighed, at jeg fluks bar over med hende og ”slæbte” rundt på hende igen resten af hendes liv, for jeg var jo trods alt hendes datter – ”hun er jo din mor Jeanne og vi har hende måske ikke så længe”….

 

Men hvorfor gør de det ikke selv – eller min lillebror. Hvorfor er det mig, der skal have hende i telefonrøret dagligt og være sammen med hende 2-3 gange om ugen – hvorfor gør de det ikke selv, hvis hun er sådan en stakkel?? Det tror jeg at jeg må spørge min moster om.

 

Jeg kom til at tænke på, at hvis nu man vidste en mand var pyroman, at han var syg og han ikke selv kunne se det – ville du så gå alene ind i en aflukke papirfabrik med ham??? Han er jo en stakkel – han ved jo ikke selv han er syg….

 

 

Bullshit efter min mening !!!

10. august

Det er ikke småting der sker på arbejdet. Faktisk talte min leder med sabel-damen allerede næste morgen. Hun blev smadder ked af det og gik hjem og er heller ikke kommet på arbejdet i dag.

Nogle af dem som havde brokket sig over hende prøver nu at trække i land…. At det var jo ikke sagt for at gøre hende ked af det osv.

Jeg kan bare sige – det er sgu helt fair at hun er keds – det er sgu helt fair at hun har behov for at være hjemme et par dage og tænke lidt over tingene, for hun har været strid – der er masser at tænke over og være keds af.

Folk har sagt op i afdelingen pga. hende og lige for tiden er der folk der går til psykolog, fordi hendes facon er så hård og grænser til personligt ubehageligt for modtageren.

Hun er en knaldende dygtig dame på sit felt – endda nok en af de dygtigste -  men det giver ikke en lov til at regere og rumstere i andres personlige sfære.

Personlig tror jeg aldrig hun lærer det – at opføre sig rimeligt overfor andre. Hun er en moden dame der nærmer sig pension og jeg tror hun har været sådanne alle dage. Der er bare ikke nogen der har mandet sig op sagt stop. Jeg har sagt det to gange til hende direkte – endda ordet stop – men desværre prellede det af.

Hun ville kunne udvikle sig helt enormt på det personlige plan hvis hun ville, hvis hun gik i terapi. Men jeg tror slet slet ikke at hun er klar over hvor gal hun er på den i sin opførelse. Hvor grænseoverskridende hun er. Men det må være hende problem. Vi kan kun sige stop, når vi oplever hun overskrider vores grænser.

8. august

Altså hvor kan man klage - man bør da have noget ferie til at komme sig ovenpå ferien. Det er da kun rimmeligt!!! 

Og lige vedr. sabel-damen, tja, så har jeg ikke behøvet at indberette noget som helst. Vi havde teammøde i dag og største delen af teamet har fået nok - nok af hendes facon .... Så nu skal det tages op på endnu et møde og afdelingen skal skal have nogle "leve-regler", så vi kan tage dem frem af skuffen og sige til hende, at hun ikke opfylder "leve-reglerne". De, leve-reglerne, når aldrig ned i nogen skuffe, for det er dagligt, at hun kammer over.
Personligt ser jeg ingen idé i at en hel afdeling skal lave et skriftligt materiale, fordi der er én i afdelingen, der bare ikke håndterer gode manerer. Vores chef burde tage hende til en alvorlig snak - en virkelig alvorlig snak. Men jeg tror ikke han tør.....

6. august
Hmmm...sidste feriedag. Har allerede sendt Ole den første tanke til morgen, han har første arbejdsdag i dag - også i den varme.

Vi skal lige nå endnu en strandtur inden virkeligheden kalder på os. For pokker, hvor har det været en eventyrlig sommerferie.

4. august
Så blev jeg fyrre år - igår. Og sikke en dejlig dag. Morgenen startede med at min barndomsveninde ringede samtidigt med at pakkeposten ringede på døren - vi var slet slet ikke vågne, så jeg stavrede ud af sengen. Også kimmede telefonen det meste af formiddagen med skønne mennesker, der ville lykønske mig - tak
Og dejlige mails læste jeg her til morgen, for det nåede jeg simpelthen bare ikke igår - tak - og Ole du skal få igen .... *G*

Noa og jeg var i svømmehallen og lege. Han er blevet rigtig modig, så det er ret morsomt at lege med ham. Bagefter cyklede vi en lang tur omkring Søerne også videre hjem til Anna Dina. Hendes mor havde inviteret til mad og fødselsdagshygge. Og for pokker det var hyggeligt. Ungerne legede og vi tøsehyggede. Vi var først hjemme ved midnat og da vi kom hjem stod en flot buket blomster ved min dør fra tøserne - tak piger, en dejlig overraskelse

Jeg var så træt - det er lang tid siden jeg har været træt på den måde - sådan helt mast, fordi man er fyldt af alt det dejlige her i livet.

I dag skal vi på Frilandsmusset, det glæder jeg mig ret meget til. Min far har været med til at bygge et hus derude, jeg stoler på at jeg kan huske hvilken et det er.

Jeg nyyyyder mit nye kamera. Jeg har desværre stadig ikke luret, hvordan jeg får billederne over i computeren, men det kommer vel....

2. august
Wau nogle skønne dage

Vi har haft gæster fra det jyske. Hvor er jeg heldig at kende så vidunderlige mennesker. Det var en fornøjelse at dele deres selskab - ser frem til næste gang vi skal ses

Jeg nåede jo at købe nyt kamerar inden gæsterne ankom og der er bestemt også taget mange billeder - nu ligger den næste udfording forude - at få billederne ind i computeren. Alt er indstalleret og der trykket på div. knapper og der ligger også det fineste billedebehandlingsprogram langt ind nu - men hvor billederne dukker op, se dét har jeg ikke luret endnu.

24. juli

Tror bare vi trænger i den grad til ferie. Noa græd som pisket i morges, da jeg afleverede ham i opsamleren. Jeg kunne høre ham kalde på mig hele vejen, mens jeg cyklede væk ad stien. Suk mit hjerte kan briste i de situationer. Heldig-heldigvis er det ekstremt sjældent.

Ringede ned til de voksne først på formiddagen og Noa havde være meget keds i 10-15 minutter, men da de tog afsted med bussen var humøret tilbage.

Selv misserne, tror jeg trænger, til vi er hjemme. .... De synes dog ikke, at vi behøver at være hjemme de næste 1½ uge, men lidt mere nus og kæl er altid rart. Jeg har vasket Lille-Mis´ nusseklud, så hun føler sig bestemt forsømt

fortsat 22. juli
Sad i eftermiddags og læste på en blog. Kvinden beskriver, hvor stolt hun er af sin husbond, at han kan passe deres fælles barn, når hun er på rejse i forbindelse med arbejdet. Barnet er under 1 år...
Men jeg tænker - er det ikke en smule nedværdiende, hvorfor skulle han ikke kunne passe deres barn? - og var han en mand, der ikke var i stand til at tage vare på deres barn, overlod hun vel ikke barnet til ham?? Ja, det er bare tanker....

Også er jeg sgu en smule træt af Tour de France, - altså helt ærligt, man skal lede længe på Vesterbro og Nørrebro (tilsammen) for at finde så mange junkier samlet på ét sted, som der lige nu er på de to-hjulede dernede.
Og hvad er der med ham Michael R. - hvis han virkelig ikke er dopet med alt muligt lort, hvorfor træder han så ikke frem lige nu og smider en blod- og urinprøve?!?

22. juli
Noa havde fri fra børnehaven i fredags, fordi han var inviteret hjem til Anna Dinas 3-års fødselsdag sammen med Freja. Det var rigtig et hit.

Kort efter jeg hentede Noa, kastede han op, han var udmattet og stille - noget der normalt ikke lige kendetegner Noa.

Men lørdag morgen var han frisk og frejdig igen. Vi var ude det meste af dagen bl.a. på Assistenskirkegården i det dejligeste vejr. Vi lå på tæppet under de dejlige skyggefulde træer og bare gloede op og talte om det vi hørte og det vi så.
Dét er sgu livet !!!

På et tidspunkt faldt Noa i søvn og jeg lå bare og puttede og betragtede ham.

Hvor er han blevet stor - lang - hans øjenbryn er ikke længere lyse og bløde hår, men begyndende rigtige øjenbryn med mørkere hår - stivere hår er begyndt at træde frem. Det ændrer lidt karakter i hans ansigt. Jeg lå tænkte på, hvilket liv han mon valgte, hvordan han kom til at se ud som voksen, hvilke glæder og sorger der ventede ham derude.

Efter hygge og ren afslapning susede vi over til momse med en pose garn. Også stod den ellers på strik, Det lille hus på prærien og Huset på Christianshavn og alle de gamle historier. Noa smovsede en is og bagefter momses hans ynglingsspise jordbærdog legede med biler.

Da vi kom hjem, havde han ondt i maven igen og fik bare mere og mere ondt i maven og hans temperatur steg. Panodil hjalp ikke meget. Han ville faktisk helst bare være i det varme bedekar, hvor vægtløsheden tog lidt af smerterne.

Til sidst var han så præget af sine smerter, at jeg rinegde efter lægen. Lige før lægen nåede frem, faldt Noa i søvn - typisk!
- min erfaring er desværre efterhånden sådan, at hvis ens barn ikke skriger i smerte, er det ikke sikkert man( læse moren ) bliver taget alvorligt....

Nå, men jeg har jo stadig min sunde fornuft og bruger lægevagten særdeles sjældent... De ting han sagde til mig, var absolut oplysninger jeg allerede var i besiddelse af.

Noa har været træt i dag - tror ikke han har været febril. Men han sover og sover lige - må se det an hvordan han har det imorgen om vi skal afsted....



20. juli

I går havde vi en aftale med Rose, Calle og deres mor. Jeg sms´ede sidst på eftermiddagen, om vi skulle mødes et sted. Vi talte telefon sammen senere og Roses mor lød sådan lidt underlig i telefonen, så jeg tænkte, der måske var sket noget. men jeg slog tanken fra mig igen og tænkte, at hvis der er noget og hun vil tale om det, siger hun det jo på et tidspunkt.

Da vi ringede på døren og gik ind i opgangen, var der underligt stille. Normalt kan vi høre om ikke andet så min. Rose kalde oppefra og hun (og Calle) kommer gerne løbende ned mod os for at tage imod Noa. Men der var bare helt stille - selv Noa bemærkede det.

Lige da vi kom om hjørnet op ad trappe og Rose så os, råbte hun TIIIILLYYYYKKE - så højt så hendes lille krop direde. Nå´! Tænkte jeg - de har haft fødselsdag i børnehaven i dag og det har hun ikke helt rystet af sig endnu.

Da vi trådte ind i entreen, var der pyntet op med flag. Det var sørens, tænkte jeg - der var jo ingen af dem der havde fødselsdag, for deres datoer havde jeg skrevet i min kalender.

Roses mor sprang frem og sagde TIIILLYYYKKE MED DE FYRRE!!

Tja - man skulle nok have været en flue på en væg, for jeg var temmelig lang i ansigtet af overraskelse - sikke en fødselsdags-surprise .........og jeg har ikke engang fødselsdag (skrald griner).   Hold fast vi lo. Roses mor havde flere gange spurgt om jeg skulle holde noget til min fødselsdag og det var egentlig ikke mine planer. Hun troede så jeg havde haft fødselsdag 14/7 - og det skulle da ikke gå stille af, så der var bagt muffins og lavet lækkert lagkage og kakao. Men jeg har faktisk først fødselsdag 3/8.... 

Men sikken en dejlig fødseldag - den glemme jeg aldrig - Tak Malene 

15. juli
Vi var på Bakken i dag med min bror, Birgit og Frederik.

Jeg har truet mig selv med, at til næste år køber jeg et årskort til Bakken. Men så nævnte min bror lige priserne i Tivoli. Jeg var ellers ret sikker på, at Bakken var billigere end Tivoli, men så regnede jeg lige på det. Hvis et årskort på Bakken skal betale sig, skal man mindst 5 gange derud, så dét regnede jeg med. Og Bakken ville koste 1800 kr. for Noa og mig uden transport (+ 110 kr for et blåt klippekort). Og det ville blive lige over 1290 kr for det samme i Tivoli. Og der kan vi cykle ind, fordi det er så tæt på os.
Sååå det bliver vidst Tivoli, der vinder vores penge til næste år

14. juli

Hmm...jeg må altså snart finde mig et kamerar i min prisklasse. Vi oplever bare så meget, at jeg ægrer mig at vi ikke har et kamerar med. Nå, må væbne mig med tålmodighed.

I torsdags var vi hjemme ved min mormor. Hun så lige pludselig år ældre ud på bare 1 måned. Det var lidt underligt.... Men hun har det godt og trives. Hun er blevet så glemsom nu, at hun glemmer og drikke vand - hvilket er selvforstærkende vedr. hendes glemsomhed. Problemet er bare, at personalet ikke magter at lave et system enten med et væskeskema eller at lige hilse på en gang i timen og bede hende drikke et glas vand.

Imorgen skal vi hygge med min lillebror og Frederik - glæder mig.

8. juli
Rose har været her i weekenden. Hendes mor og far skulle til bryllup.
Hun er sgu en dejlig lille pige!! Hun har mange spillopper i ørene og Noa er hurtig til at lure dem og følger med - men det gør ikke noget, for de har det så dejligt sammen.

Min nabo kom lige ind med to poser legetøj. Den ene var fyldt med alverdens biler og lastbiler og den anden er en flexibane. Den har han forøvrigt slet ikke bidt mærke i endnu, for posen med biler gik lige i hjertet. Der er især en lastbil med olietank. Meget realistisk selvfølgelige ala 70´erne, men Noa synes den er helt fantastisk. Om han så skal ind og se børnetime, kommer den med under armen.
Købte nu allerede en stor rose til naboerne i går, for de skal nemlig osse flytte, desværre. Den skal de have i aften eller i morgen.

Min kusine,
http://www.123hjemmeside.dk/mellem-himmel-jord/  , kommer hjem fra Roskilde Festivalen i dag. Jeg er sørme spændt på at høre, hvordan det er gået....

30. juni
Jeg glæder mig smadder meget til min sommerferie. Ikke så meget dét at holde fri. Men i år får vi gæster fra det jyske. Glæder mig til at være sammen med dem....!!!


Idag var vi i biffen med Rose og hendes mor og se Cykelmyggen Egon. Smadder god film - meget 70´er-agtigt, så voksne får sig faktisk lidt af en griner. Den er måske lige politisk nok.

Vi så forfilm til Shrek 3 - for pokker, dén skal jeg se. Vi morede os fortræffeligt af forfilmen.

Også blev det til årets første tur i Kogens Have og spise frokost og se børneteater. En dejlig dag.

Det er rigtig øv at Rose og hendes familie flytter på landet.......

25. juni
Jeg fik et brev fra min mor i sidste uge. Dvs. det var et regnskab, hvoraf hun havde sat en lille note ved, at hun skyldte mig 641 kr og om vi havde det godt og hvad mit konto nr. var.
Jeg må erkende, at jeg lagde den væk nogle dage, for jeg kunne ligesom ikke rumme, at hun skulle være "fremme" igen...
Nå, men efter en uges tid sms´ede jeg at vi havde det godt og mit konto nummer. Hun svarede det var godt og sendte bagefter en eller standardsms med gæve kvinder, koste og god tur til Bloksbjerg ... for at gyde vandende vel tro?

Jeg havde helst været fri. Så jeg har heller ikke svaret. Hvis Noa og jeg skal være sammen med hende igen, så skal hun ændre radikalt i sin opføerlse. Nogle vil måske mene, at det er en umulig opgave - hvilket i og for sig er fair nok - så kommer hun bare ikke under huden på os igen.

Også har Noa lavet lort på toilettet for første gang i dag - sagde den eder stolte mor
Noa smed jo pludselig bleen midt i, at han blev kørt ind i den nye børnehave. Men proklamerede, at han ikke ville lave pubber på toilettet, fordi det var farligt.
Jeg lyttede indtil ham og besluttede, at jeg ikke ville presse på, men bare tilbyde, at jeg var der  og erkende, at han syntes det var en farlig mission.

Så i dag, da jeg hentede ham, i børnehaven legede han i sandkassen med den søde Olivia og pludselig sagde Noa: Moar, jeg vil på toilettet og lave pubber - kom. Jeg fløj med....


...Og hvad er det så lige med de der små kloge 4-årige piger... Olivia spurgte mig lige da Noa var startet i Vandpytten, om Noa havde en far. He! - tænkte jeg - dét kan jeg svare på - hun tog mig ikke med bukserne nede som 4-årige Camilla gjorde for 8 mdr siden ( ...*GG*).

I dag spørger Olivia så igen i en endnu mere spørgende - nærmest søgende tone, som om er du nu også sikker tone - har Noa en far?? Ja, svarer jeg. Hvor er han henne? Spørger kloge Olivia. Han er langt væk. Dén tænkte hun så lidt over - ja vislede Noa i baggrunden; langt væk. Jamen, sagde kloge Olivia tænksomt, vil det sige han ikke bor ved siden af jer? Ja, han bor et andet sted - langt væk. Også sundede kloge Olivia sig over dét svar....  Vil det så sige, at I er skilt???
Hvordan fanden ved 4-årige piger så skide meget?!? Øhm - ja, svarede jeg ..... og Noa stirrede med store øjne og lyttebøfferne helt ude.

Jeg tror faktisk, han suger oplysninger hver gang et andet barn spørger om hans far - han spørger praktisk talt ikke selv. Hvis jeg spørger ham diskret svarer han; jeg har ingen far. Eller jeg ved ikke, hvem han er. Det er jo i og for sig også helt korrekt og det rusker gevaldigt i min dårlige samvittigihed.....

Måske jeg skulle vise ham nogle billeder af Bjarne og ham fra Noa var baby og fortælle lidt ...... det skal jeg lige rumle lidt med.

Hvad jeg gør med min dårlige samvittighed, ved jeg ikke helt. Som forældre, tror jeg bare, man ønsker at give sit barn alt det bedste - og jeg kan ikke en gang give ham en mand som kan være far-agtig......
Nogle gange bander jeg mig selv for, at jeg gik fra Bjarne. Ikke fordi jeg savner Bjarne, men fordi jeg frarøvede mit barn hans familie. Jeg ved godt, at Noa var blevet et helt andet barn, hvis jeg var blevet - og ikke et andet barn i positivere retning - jo også en af grundene at jeg gik. Det er bare svært her mens han er lille og jeg ikke kan forklare det hele - ved godt det er mit behov og ikke Noa´s - dét at forklare og håbet om at blive forstået og tilgivet...
Puha mange følelser

Jeg føler bare lidt, at hvergang jeg får bygget et eller andet lille mini-samfund op omkring Noa, så sker der et eller andet, folk flytter osv. osv.




- Og endnu en pragtfuld lille prut-fis er født. Hjertelig hjertelig tillykke Vibeke og Lars

Sofia

15. juni
Jeg er udmattet - udmattet i følelserne. Det har været to helt fantastiske kursusdage. Der blevet snakket, følt, tænkt, følt snakket lidt mere osv. osv. Det har knyttet os tættere sammen. Vi har lært meget om os selv, hinanden og om gruppen.
Vi er en pisse god gruppe! Jeg er stolt at være en del af den.
Jeg glæder mig til at komme på arbejde igen på mandag, kan næsten ikke vente...

14. juni

Vi har været på kursus i dag med Center for Stress.

Hold fast det var spændende. Hårdt - men spændende.

Det er mere og mere synligt hvor overbebyrdet afdelingen er. Flere og flere er på renden til at bryde sammen.
Vi er hele tiden i et vakum, at ledelsen er lige ved at gøre dit og dat, også skal det nok blive bedre. Men det er hovsa løsninger, og det er løsninger, der ikke gøre andet end at flytte en bunke fra et sted til et andet....
Det her kursus er rigtig godt, så vi bliver bedre til at sige fra + opnå endnu større forståelse fra hinaden.

13. juni
I eftermiddags, da jeg kom over i opsamleren, kom en lille glad og ikke mindst møgbeskidt Noa løbende imod mine arme. Han krammede mig intens og længe. Han duftede svagt af bål.
I dag havde de lavet bål og bagt pandekager over det. Og drukket hjemmelavet hyldebærsaft.
Endnu en dejlig dag !

12. juni
Jeg er så træt så træt - det har jeg været i mere end en time, men jeg nægter altså at gå i seng før kl. 19 - nu må jeg sgu tage mig sammen.

Jeg kan mærke, jeg har droslet lidt ned på arbejdet. Jeg har kun arbejdet 40 timer om ugen de sidste 1½ uge istedet for 50 timer. Det er af nød - stressen var ved at tage mig og dér har jeg været før. Så jeg lytter til min krop og handler.
Jeg troede det ville være sværrere - at sige nej - men det er det ikke.
Der er nogle sure miner på arbejdet, ikke møntet på mig, men generelt, at vi er bagud. Så der kastes verbalt, nogle mere støjende end andre.... Indtil nu har jeg holdt mund, men i dag var jeg ved at skrue bissen på. Det nytter ikke at sukke og rule med øjne og råbe højt og bande, for tingene bliver gjort så hurtigt de kan - og sådan er det bare!

Nå, men dem som kender mig, ved hvordan jeg ser ud, når jeg bliver eder gal - sådan har mine kolleger ikke set mig endnu.... de kan glæde sig, kan de *GGG*

Noa havde ondt i tissemanden i morges. Jeg kunne ikke helt lure årsagen. Men Noa var overbevist om, at det ville gå bedre, hvis han bare fik et plaster på.
Og plastret kom på med - fine biler på. Og Noa gik skrævende ind i soveværelset for at beundre værket.
Kort efter kom der et hyl - nu skulle plastret AF - se det var en lidt større operation..... (Jeg skal indrømme, at jeg var ved at brække mig af grin).

Forøvrigt tror jeg ikke, Noa vil have plaster på tissemanden mere

9. juni
Det går med rygende fart - Noa´s udvikling. Han sov for første gang uden ble i pinsen og siden er det bare gået med raske skridt.

I går proklamerede han, at han ikke ville have ble på i "den nye børnehave" - og der var slet ingen uheld. Jeg er dybt imponeret over ham.

Der bare sket så meget den sidste uge med starte ny børnehave, nye mennesker, nye regler, ny rytme, og ikke mindst masser af nye indtryk og alligevel har han modet, overskudet og lysten til at smide bleen.
Sidste sommer var han så småt begyndt at smide bleen, men det hele gik nærmest i hårdknude, da han skulle starte i den gamle børnehave. Han var så keds og det hele føltes så svært.
Hvor er det dog anderledes nu - en glad dreng med maaaaasser af mod på dagens udfordringer.
Det varmer mit hjerte.

3. juni
Imorgen skal jeg ses med Kia og tøserne - behøver jeg at nævne´, at jeg glæder mig som en gal.

Beth´s lille Sigurt får Noa´s tremmeseng. Noa har jo fået en "rigtig " seng nu. Der skal bare gøres plads.

Fredag var første dag i den nye børnehave. - OG det gik rigtig rigtig godt. Noa er jo Noa - han suser afsted og behøver ikke sin mor i baglommen. Jeg havde sagt det til hans pædagoger, men de troede ikke helt på mig, før de så det. Nå, men på mandag skal vi øvee at sige farvel (og jeg er der alligevel, bare gemt væk). Jeg vil undre mig meget hvis han stak i et hyl. Kender jeg ham ret, viinker han og kysserfarvel. Især når han skal ned og se på geder, for det er planen at "pasificereringen" er 2 søde geder. Noa ville nu vinke hejhej om det så bare var sandkassen. Han ved altid at jeg kommer tilbage, så er det ikke svært at vinke på gensyn.

Den har stået på ren slappe i weekenden. Jeg har gjort en del rent - ja, altså bare rent de steder jeg ikke kommer så tit, som i sofaen. Den er blevet støvsuget og vasket af i brunsæbe. Noa hjalp til, det blev et vældig vandpjaskeri og det var sjovt!

30. maj
Så er bollerne bagt og de skal bare lige have et tegnet ansigt med glassur. "Sidste-dag" er imorgen og det er med blandet følelser for moren. Noa er ikke helt med på endnu, hvad der skal ske - omfanget af det. Han ved, at der er noget der hedder "den nye børnehave" og vi har besøgt den, meeeen...

Der er nogle fantastiske pædagoger, som jeg kommer til at savne. Pædagoger, som har været rigtig gode ved min unge.

Der ligger osse mange nye spændende oplevelser og venter - for os begge. For det er en hel anden type børnehave. Den er bygget op på en hel anden måde.

Når der fx. er arbejdsweekend - er det arbejdsweekend med børn. Dvs. nu kan jeg være med til sådanne arrangementer, for det kræver ikke en barnepige. Jeg er typen er plejer er være med til alt sådan noget, derfor har jeg også følt mig lidt ambuteret - at jeg ikke kunne bidrage.

For Noa, tror jeg, det bliver en helt enorm omvæltning. Jeg vil forvente, at han i starten er eeeekstrem træt. Men jeg tror faktisk, at han vil falde hurtigere til en han gjorde i den anden børnehave. Han græd hver dag i 3 uger - hver morgen var han så keds over at skulle afsted. Det tror jeg ikke vil ske.
- håber det er den rigtige beslutning der er taget.


I sidste uge, da jeg lige var forbi med en blomst til min indlagte kollega, oplevede Noa noget nær det største ... efter hans personlige målestok.
Da vi kom ud i gården ved Traume Centret, stod der en politibil parkeret. Noa stod længe og studerede den. Han vidste godt, at han ikke måtte røre. - Også begyndte han ellers fortælle mig om alt fra blå blink til hjulkapsler m.v. Pludselig stod der to betjente og kiggede på ham og han blev liiiidt stille.
Men så blev han tilbudt at komme ind i politibilen og få lov at trykke på knappen til blinket. Noa´s øjne strålede !!!!

Lidt længere nede i gården stod en ambulance. Noa var nu helt overbevist om, at sådanne biler bestemt var til for ham.
Så han fløj ned til ambulancefolkene og snakkede løs, som om det var det mest naturlige. De tog det i stiv arm og han fik lov at se ambulancen omme bagi. Og de afsluttede med en salut at blink og lyd.

Behøver jeg at sige, at Noa ikke var til at drive med hjem.

27. maj
Noa har været inde i periode, hvor tingene var lidt op ad bakke. Han var gal for et godt ord. Og jeg blive helt svedt, når vi var ude, for det endte hele tiden i "nogle ture".
Det virker som om, der er ro på igen. Jeg tror simpelthen, det handlede om et "spring", der skulle gennemleves.

Fredag var vi på besøg i den nye børnehave. Hold fast man et skønt område - en legeplads på 9000 m2. Noa slap, som ventede, min hånd med det samme og gik i gang med at lege. Da frokosten var omme, havde han allerede gang i leg med nogle af de store drenge. De kørte mooncar. Den største af dem havde spurgt Noa´s kontaktpædagog, om hvor "ham den lille" havde lært at køre mooncar, for han kørte helt vildt godt. Bedre end nogle af de store.
Jeg har hele tiden vidst at han var god til noget med hjul. Allerede i vuggestuen for han afsted med deres vogne. De voksne syntes oftest det var for hurtigt han kørte, for tænkt nu hvis han kørte ind i de andre børn - men mig bekendt, har han aldrig kørt nogen ned endnu.

Noa skal gå i den gruppe med de yngste; Haletudserne. Noget af personalet, troede han var fejlplaceret, fordi de troede han var 1-1½ år ældre end han er, fordi han er så høj. De er vidst nogle drenge i Haletudserne, der er 3½ år som Noa.

Noa´s ene kontakt pædagog Lise, virker smadder sød. Han skal ikke være sammen med hende fast. Personalet roterer mellem de tre grupper af børn. Så alle børn og voksne kender hinanden.

Noa taler meget om den nye børnehave; om vi ikke skal besøge dem igen, om vi kan cykle hen til dem osv. De første to hverdage i juni, tager jeg med ham fuldtid derned. Så må vi se, hvad tiden bringer.

I går var vi til karneval. Det sillede ned, men vi havde hele udstyret på, så det var ok. Men der var sørme ikke mange mennesker ift. hvad der plejer at være. Noa fik sin obligatoriske ballon - en hund selvfølgelig. Hvis alt ikke lige drejer sig om noget med hjul på, så omhandler det dyr.
Også var der jo mini-tivoli. Noa turede i flyverne og karusellen - og fik mig overtalt til at køre i Radiobilerne. Hold fast mand, hvor er den lille fyr dygtig til at styre. Jeg vidste god, at han havde flair for det, men at han virkelig kunne styre den selv, kom helt bag på mig. Hvis de andre biler ikke havde sigtet mod ham, kunne han have styret helt selv, uden at køre ind i nogen overhovedet. Ja ja - jeg er en stolt mor!

Der er stadig travlt på jobbet. I torsdags sagde vi det igen igen til vores leder, at det var mere end for meget. Henriette og jeg var temeligt langt fremme i skoen. Jeg forklarede, at teamet var langt forbi dårlig søvn og mavesår, det næste ville være alvorligt.

Næste morgen dejsede min sidemakker om og blev indlagt!


19. maj
Pøj, der har været travlt. Og jeg var vidst osse en smule irretabel til sidst. Så disse 4 fridage bruges i den grad på at komme til kræfter.
Jeg har ikke har hørt fra min mor siden jeg sendte hende brevet. Det havde jeg nu heller ikke forventet. Jeg kender hende og jeg ved det er Modanna" der styre i hende lige nu. Hun er sur, gal også vil hun ihvertfald ikke tale med mig - dermed basta. Smiler mens jeg skriver det, for jeg kan næsten høre hende i mit indre øre.
På overfladen er det faktisk en lettelse - at slippe for hende. Sådan på den befriende måde. Nede inden i, ved jeg en sorg proces skal til at tage form. Det vil tage tid - lige nu er det nemlig befrielsen der opleves.

Noa vokser for tiden, så jeg undrer mig snart en gang om ugen. Jeg kan se han gror, på trods af vi er sammen hver dag. Han er højere end sine jævnaldrende - nogle af dem er han et helt hoved højere.

Hans sprog drøner også afsted. Nogle gange siger han nogle sætninger, så jeg er ved at trille om af grin.

Forige weekend var vi ovre på min morfars grav og sætte en rose fra min mormor. Rose var med. De stak af fra mig, mens jeg lå dér med popoen i vejret og gravede.
Da jeg fandt dem sad de oven på en sten - en gravsten og fik sig en lille sludder sådan to 3-årige imellem. Da jeg kaldte på dem kom de glade løbende hen imod mig. De var ikke klar over at de havde været væk. Noa kom glædes strålende med 3 tulipaner i hånden til mig: Se mor hvad jeg har plukket til dig.  - Også måtte vi lige tage en lille snak om, at haverne tilhørte andre mennesker osv. 
Noa og Rose er dog stadig overbevist om, at alle de fine haver er der bare for, at de har noget at se på....

Noa har endelig luret fidusen med dykkerbriller. Vi var i svømmehalen i forgårs og Noa tog mine svømmebriller på. Det i sig selv var et syn der trak smil. De var for store og orange. Nå, men det hindrede jo ikke Noa i at springe ud i vandet med en vældig fart så de plaskede. Og i de mest komiske stillinger. Øv øv - den der havde haft et kamerar.

14. maj
Så skete det . Noa har fået plads i en skovbørnehave "Vandpytten" http://www.daginstitutioner.kk.dk/visinstitution.asp?id=1410 . Han skal starte lige om lidt ... 1/6-07. Vi skal ned og besøge dem i Lille Skensved 24/5. Det bliver spændende.
Det er lige faldet på plads i dag, så det er også først i dag, at jeg har sagt det til hans nuværende børnehave og nævt det overfor Noa.
Han ved ikke helt hvad det indebærer. Men det skal nok komme.

Jeg glæder mig på hans vegne. Det virker som en rigtig god instituition, med masser af vel overvejet pædagogik i børnehøjde. Og masser at tid udendør.

8. maj

Hej Mor.

Egentlig ved jeg ikke helt, hvor jeg skal starte, for lige nu er det ét virvar i mine tanker.

Din opførelse er meget invaderende og grænseoverskridende. Jeg ved godt, at du mener, at du er, som du er - og dét skal jeg heller ikke ændre på.

Du går bare ind over, hvor du ikke er indbudt. Det er ikke første gang. Det sker rigtig rigtig tit og det sker rigtig rigtig meget.

Du kritiserer mig konstant på alle mulige små måder. Så skal mit hår klippes, så har jeg en hysterisk unge, så taler jeg for højt, så nyser jeg ikke normalt, så fægter jeg for meget med armene, så er jeg lidt små-dum og ikke helt forstår dit eller dat og det er ikke kun dig der synes det – det ved du også andre mener, så er jeg stresset, så magter jeg ikke at passe Frederik, jeg burde spise anderledes og drikkes anderledes væsker, jeg lidt underlig fordi jeg ikke kan køre i tog.

Og alt dette er faktisk bare på én uge.

Jeg oplever, at jeg ikke kan gøre noget rigtigt i dine øjne. Jeg gør mig heller ikke umage, for jeg har opgivet. Det er ligegyldig, hvad vej jeg vender og drejer mig, så passer det ikke ind i din verden på den ene eller anden facon.

Jeg har længe råbt og skreget om at få fred. Få fred for din grænseoverskridende adfærd. Bedt dig om, vi ikke bare kunne have en helt almindelige uskyldig dialog, der ikke nødvendigvis skulle udmunde sig i, at du med sikkerhed enten havde ret eller at du manifesterede et eller super negativt om mig eller andre.

Du fylder meget i mit liv – mere end jeg egentlig har lyst til. Dét skal du ikke klandres for, dét må jeg selv deale med.

Det du gør, er utrolig ødelæggende – egentlig osse for dig selv. Men lad mig nu kun tage udgangspunkt i mine oplevelser. Du nægter at høre, når jeg siger det til dig, at du er grænseoverskridende. Jeg synes, jeg har prøvet at sige det på mange forskellige måder. Du virker som om, at du er ligeglad, at det mere handler om du har ret end du reelt har interesseret i at lytte. Eller du lytter for derefter at mase ordene ned i negativ mudder lige med en lille tvist at nedladenhed. Hvorfor? Hvorfor er det vigtigt for dig hele tiden at rette på mig og mit liv? Nedgøre på denne måde?

Du forherliger andre for så kan du på den måde også lige rakke ned på nogle andre inkl. mig i samme runde. Det er en meget ubehagelig oplevelse. Hvorfra kommer dét behov for at tage kvælertag på folk – ikke mindst folk som er dine nærmeste?

Du gentager situationerne – om det er fordi du faktisk ikke er klar over, at det er for meget eller om det er ligegyldighed, magtbegær, lavt selvværd, angst – ja, jeg ved ikke hvad – måske du selv kan svare, om ikke andet så bare overfor dig selv.

Alt det her handler ikke om, at du har cancer eller at Poul er død eller om at det sidste år i vores liv har været rigtig hårdt. Sådan var du også før.

Hmm…hvorfor så det her brev, hvad er konklusionen fra min side. Det er lidt uvist. Jeg er bare ikke sikker på jeg holder til det ret meget længere – det er nok dét som er konklusionen.

  /Jeanne

Det her brev har jeg mailet til min mor. De sidste uger.. måneder er bare blevet værre og værre. Det er esktremt kvælende. I søndag var jeg parat til at skride fra hende midt i zoo, fordi hun i dén grad bare overskred enhver opstillet human grænse. Hun æder alt positivt, der er indefor rækkevide og det er næsten ubærligt nu.

Interssant at jeg bruger ordet "ubærligt" - for hvad er det jeg skal bære??? Hun må jo klare sig selv, hun er voksen.....

Måske er det fordi jeg pr. refleks bare har "båret" siden jeg var 4 år - det var sådan jeg overlevede dengang. Nu holder en sådan coping strategi bare ikke længere og jeg fægter håbløst rundt med armene i ingenting, for at fange bare et eller andet så jeg holdes ovenvande...?!?

Jeg tror ikke en gang, det handler om at "svømme/træde vande" mere, men måske svømme væk?

Jeg kan ikke udstå den Jeanne, jeg er, når jeg er sammen med min mor. Den Jeanne er en sur kælling - en rigtig skrap madame.

Jeg har forsøgt at bare være glad og overse, når spydighederne fløj mod mig. Sige med let stemme, nåh mor skal vi ikke bare tale om noget andet, det er jo en smadder dejlig dag. Og alligevel går der ikke lang tid så står jeg, kællinge-Jeanne, og bygger en kæmpe kæmpe borg op om mig, fordi hun påny har vadet ind over alt, hvad der er mig kær - ja vadet ødelæggende henover mig.

Det er virkelig kvalmende - ja, kvælende. Gråden spænder i min hals, skrigene spænder stramt i min strube. Jeg har råbt og skreget og hver eneste gang, har det været for døve øre. Hvorfor bliver jeg ved? Hvornår ser jeg en udvej? En løsning?

Findes en sådan én?

Et af mine aller største ønsker inden min mor dør, er at kunne holde hende ud. At bare rumme, at hun dybest set er et møg ubehøvlet menneske, der egocentrisk forsøger at manipulerer alt omkring for at tilfredsstille hendes narcissistiske infantile tendenser.

Måske jeg stiller alt alt for høje krav til mig selv?

Kan jeg finde en mellemvej - en anden form for ballance, hvor jeg rummer hende en smule mere - for min skyld, fordi jeg ikke bryder mig om kællinge-Jeanne??

Jeg har ingen krav i livet til at min mor skal rose mig - det eneste ønske jeg har er, at hun stopper med kosntant at kritisere mig. (og andre)

Der bliver edermanme behov for en seriøs omgang terapi, når hun er død - *S* - kan lige se Æsel for mig med Jan G´s stemme...

Nogle gange føler jeg mig fristet til at fortælle hende, hvad andre mener om hende. Men jeg ved godt, at det bare er et udtryk for, at jeg har lyst til at straffe hende, hævne for alle hendes spydigheder. Det er bare ikke brugbart for nogen.

Min mor har meget længe presset hårdt på at jeg skulle købe lejligheden af hende. Jeg har hele tiden forsøgt at forklare hende, at jeg ikke er intereseret, fordi min økonomi vil ikke kunne bære det, hvis jeg en dag skulle leve for en alm. sygpl. løn igen. Jeg tvivler på at et hospital har råd til at give mig dén løn jeg får nu. Hun forstår ikke mit argument og det er dybest set også helt okay. Jeg har takket nej - og hun bliver veeeeeed med at presse på.

Nu er jeg ved at være dér, hvor jeg overvejer at købe lejligehden af hende. Bare for at slippe for hende. Så er det min lejlighed - så har hun ingen stemmeret i boligen længere, så er hun helt ude. Og ville jeg det, stoppe helt reelt med at se hende nogensinde igen, så var den mulighed der faktisk....

Dét er jo værd at overveje!




Forleden dag pegede Noa lige på et N i fjernsynet og proklamerede, at dette bogstav var starten på hans navn. Nøjer jeg var stolt. For vi har slet ikke sådan talt om bogstaver og tal. Han er sgu en klog lille unge. Der er også nogle tal han kan genkende. Og han har helt styr på højre og venstre. Alt sådan noget kunne jeg ikke, da jeg var 3 år. Det må være hans fars gener der træder igennem dér.


 

3. maj
Ja, så fik jeg mit kamerar tilbage. Men det er ikke lavet. De har skrevet en fin note om at jeg skal bruge nogle bestemte genopladelige batterier. Nu er det jo sådan at jg ikke er verdens mest veludviklet nørd, så jeg læser fortrøstningsfuld hele brugsanvisningen endnu en gang. Og der står intet om at man skal bruge en bestem type batterier. Så dét har jeg så mænd skrevet til dem også må  vi se hvad de svarer!?!

Ja, så har Noa fået en lillebror i weekenden - dvs. en ½ en af slagsen. Hans virile far har produceret barn nr. 5 - endnu en søn.

Egentlig under jeg ham lykke og glæde, for det gør jeg faktisk - men jeg tror bare ikke på det.

Men aller mest tror jeg, dét som piner mig mest er, at jeg ikke er kommet videre - ihvertfald ikke sådan åbenlyst. - synligt ud ad til. Jeg kan ikke vise en ny mand og barn osv. frem. Jeg ved godt, at det heller ikke er det som gør livet lykkeligere, men så ligner man da i det mindste de fleste andre.

Nå, men det må jeg lige tumle lidt med kan jeg mærke...

28. april
Teksten driller, fordi jeg har lavet en kopi af mailen, men jeg synes den er lidt sjov, så med skal den:o)


Subject: Stillingsopslag

Jobbeskrivelse : Ansættelse som Mor

Mor har en central rolle i familiens ledelse. Du får ansvar for følgende områder:

Organisation og ledelse
Transport
Indkøb
Pleje og omsorg
Værkstedarbejde
Andre forfaldende opgaver

Løn: 0 kr.

Ferie: Ansættelsen kræver
, at man er til rådighed året rundt. Eventuelt korttidsfravær må aftales lang tid i forvejen.  

Eventuelt tillægsjob kan aftales, såfremt det kan forbedre familiens økonomi, samt at dette job   ikke konflikter med opgaverne som Mor.

Afgørende krav: Hunkøn.
Ønskværdigt: Selvstændigt initiativ

Kvalifikationer:
1. Kørekort
Du må kunne føre eget køretøj med defekt klimaanlæg gennem tæt trafik
, medens du hører på spædbarn (eller ægtefælle), som skriger/råber fra
bagsædet/passagersædet, samt de andre børn som brokker sig højlydt.  

 Du må kunne koncentrere dig om at køre mens du synger "Hej for dig og.." og du skal vide, hvor alle offentlige toiletter findes.  

Du skal have erfaring med at vente udenfor steder såsom ishockey-baner, klublokaler og diskoteker i sene nattetimer.

2. Indkøbschef.
Du skal foretage indkøb og planlægge menuer til enhvers smag i 18 år frem
i tiden samt for din ægtefælle i al evighed.
Der kræves produktion af egen mælk til nyfødte og det forlanges at der ofte skal laves middag til mange personer.

3. Administrator.
Du bliver direkte ansvarlig for økonomisk langtidsplanlægning, budget og økonomisk opfølgning, fakturakontrol, klager og forhandlinger.
Håndtering
af festarrangementer og indkøb til samtlige fødselsdage (inkl. egen) og jubilæer, skovture, begravelser og lign.

4. Pleje og omsorg.
Du skal kunne fungere uden søvn i op til seks døgn, medens andet arbejde skal udføres som sædvanligt. Du må udvise dygtighed i pleje af patienter fra tidlig morgen til sen aften.  

Færdighed i pletfjerning ses som en ekstra merit i denne sammenhæng.

5. Småbørnspædagog.
Du skal kunne citere alle hændelser i Peter Plys og Smølferne samt have kendskab til alt vedrørende dinosaurer, heste og ABBA. Færdighed i at
fremstille halskæder af magaroni og tandtråd er et krav.

6. Skrædder.
Du skal kunne designe og sy kanindragter og fantomdragter til specielle lejligheder samt naturligvis kunne sy knapper i, lægge tøj sammen,
stryge
og presse.

7. Frisør.
Du skal kunne opdage samt behandle hovedlus, fjerne tyggegummi fra hår samt klippe et lige pandehår under højlydt klagesang og protest.
Kendskab
til fletning, hårfarvning samt herrefrisurer er en absolut merit.

8. Cykelmekaniker.
Du skal være fortrolig med alle aspekter vedrørende cykelvedligeholdelse,
inklusive montage og afmontering af støttehjul. Du skal også kunne lappe cykelslanger på en campingplads.
Godkendt kursus i førstehjælp er obligatorisk.

9. Veterinærsygeplerske.
Du skal kunne opfostre et varieret udvalg af husdyr. Ofte forekommende opgaver er rengøring af bure, som naturligvis indgår i den daglige
rengøring. Du skal være god til at håndtere dyrerelaterede konflikter og parat til at forestå begravelser.

10. Maler og indendørsarkitekt.
Du skal være fortrolig med fjernelse af klæbrige substanser fra døre og tapeter. Det er en stor fordel, hvis du kan male taget medens du tilbereder en middag.

11. Telefonist.
Du skal kunne holde gang i en telefonsamtale medens et barn klamrer sig til dit ben og et andet slår løs på en konservesdåse med en træske.

12. Havepleje.
Du skal kunne starte græsslåmaskinen, betjene haveredskaber og holde ukrudtsvæksterne i ave. Du skal kunne telefonnummeret på giftinformationen, og du skal holde dig opdateret med de nyeste metoder indenfor kompostering, beskæring af buske, forkultivering, samt beskæring
af træer.Du skal vide, hvor hver enste død mus ligger begravet.

13. Underholdningschef.
Du skal kunne koordinere diverse sportsarrangementer via telefon og ved personlig kontakt med lærere og trænere.
Du skal kunne heppe på et hold samt være rede til at gå ind i heftige diskussioner med holdmodstandere.
Indkøb og vedligeholdelse af sportsudstyr kræves.  

 

Du skal kunne koordinere legeaftaler ved personlig kontakt til legekammeraters forældre.

 

Desuden skal du kunne arrangere fester, bage kager og finde på lege hvor alle vinder.

 

Du får selvfølgelig ansvar for juleforberedelserne  og andre helligdags- forberedelser. 


26. april
Hørt i Noa´s børnehave.

Sofia: Ved du hvad, min fætter er 1000 år.
Villads: Ork, min oldemor er da 35 år og død!

Vi havde lige kort teammøde i dag. Vi holder knapt sammen mere, så travlt er der. Jeg tror faktisk en af mine kollegaer var ved at græde i dag til møde. Hun er ikke længere glad for sit arbejde. Hun er smadder glad for sine kolleger, men ser ikke frem til om morgen at skulle på arbejde. Sådan har hun ellers aldrig haft det.
Vores leder gør virkelig sit bedste for, at vi skal få optimal hjælp og det er osse nået til slutfasen af tegnebrædtet. Det har bare været så hårdt så længe, at det kan være svært at høre på løfterne ret meget længere....

Jeg har ikke fået tænkt så meget over det dér med, hvorfor jeg har en hjemmeside. Det irretere mig sgu en lille smule at det ikke bare står lysende klart for mig hvorfor.

Lørdag skal vi til børnefødselsdag. Jeg kan godt mærke, at jeg ikke glæder mig overvældende. Jeg vil smadder gerne til fødselsdagen - det er køreturen - det vil sige besværet med at komme til Gladsaxe, hente leje-bil også nordvest på. Med min mor ... (gab)  og tilbage igen og aflevere bil i Gladsaxe osv. Der er desværre ingen biludlejninger specielt tæt på mig. Men jeg ved Noa dels vil elske at køre den lange tur i bil + at skulle være sammen med Jonna og Viktor. Han savner dem .

I dag lykkes det endeligt at finde et ordentligt løbehjul til Noa-barnet. Det kostede lidt mere end jeg havde sat mig for, men det her Winther-løbehjul er møg solidt, så mon ikke det holder til Noa.


22. april

Ih - jeg har stadig ikke mit kammerar. Lørdag var jeg nede og lægge en besked, at de skal ringe til mig mandag, for hvis de ikke kan lave det, vil jeg have mine penge igen. Men jeg savner det. Der har været så mange ting/oplevelser at tage billeder af:
Noa sminker sig selv.
Noa og Frede i zoo.
Beth´s lille nye Sigurt.
Noa ualmindelig beskidt på vej hjem fra børnehave.
På Bakken med Rose.
osv. osv.
JEG VIL HA´ MIT KAMMERAR NUUUU!!!

I fredags spurgte min psykolog, hvorfor jeg havde en hjemmeside. Hun kunne godt forstå det terapeutiske islet i form af en dagbog, men hvorfor have en offentlig dagbog. Tænk, dét kunne jeg ikke svare på. Jeg har jo ingen kommentar-funktion herinde - dvs. en sådan funktion eksisterer ikke i dette program, men jeg skriver jo heller ikke for læserens skyld, det står mit "talent" slet heller ikke til, så ingen ambitioner på det område - så, ja hvorfor en åben dagbog. Det må jeg sgu liiiige tænke lidt nærmere over....

Efter min mors esktreme opførelse i en periode, virker det som om hun slapper en anelse mere af. Hun kan stadig være hård overfor Noa, men hun stopper i samme øjeblik, jeg kommenterer det. Hun føler uden tvivl, at jeg er efter hende, men det er jeg jo i og for sig osse. Jeg har talt meget med psykologen om det og hun synes stadig, at Noa skal se hende mindre end han gør og at han slet skal ikke være alene med hende. Hendes opførelse mener psykologen på sigt er skadelig for Noa. Dertil er jeg delvis enig, men jeg synes også de skal have kendskab til hinanden, jeg er der så bare i baggrunden og beskytter ham, når hun ruller sig ud.
Når jeg har overskuddet, har jeg egentlig ondt af hende. Jeg ved ikke, hvad der er sket, da hun var yngre - der er nogle ting, jeg kan se, men jeg tror også der er mange ting jeg ikke kan se. Og når overskuddet ikke er der, er det meget meget svært at være sammen med Lilly 4 år. For det er sådan ca. hvad hun er, når hun fx. oplever en modstand, som hun ikke mener er rimmelig. Det er også sådan jeg er vokset op - det har gjort mig til den stærke person jeg er i dag.
Psykologen har også gentagne gange spurgt mig om, hvor jeg finder min "energi". At jeg kan bære, at min mor er på et sådan sidespor og har været det hele mit liv, at min far ikke eksisterer i mit liv, at der er så rygende travlt på mit arbejde, at det er overskredet grænsen til usundt også stadig være en god mor for Noa. - Endnu et svar jeg ikke kan give hende. Og dét har jeg endda tænkt længe over. Jeg henter urtrolig meget energi i stilheden. At slå fra i mit hovede og bare flyde. Måske det lyder tosset og måske det bare er fake og en dag vælter korthuset med et brag - det ved jeg ikke. Men lige nu er det den planke der gør, at jeg klarer mit liv med de tilbud, det har lige nu.

9. april
Jeg oser af dårlig samvittighed. Jeg har modtaget denne dejlige påskegave; slik og et flot sterinliys i forbindelse med Operation Påskeglad. Jeg har bare haft så vanvittigt travlt, at dén gave jeg skulle sende nu har ligget mere end en uge og ventet på at blive sendt. Dét bliver den imorgen - med et glædeligt bag-påske.

Påsken har været vidunderlig ( tiltrængt).
Påskefrokosten gik vældig godt. Det var igen en fornøjelse at være i familien Svendsens gæstfrie skød. Marianne tog sig meget af Frederik og Noa havde fået cyklet noget af krudtet af inden, så jeg kunne ligefrem bare sidde og nyde og voksenkonverserer. Tak Marianne. Ved også at Frederik nød det.

Fredag var vi på Bakken med Rose og hendes mor. Det var smadder hyggeligt og ungerne var fuldstændig vilde. Noa passer så godt på Rose, når de prøver noget, det er lidt skægt at se.
På et tidspunkt, da de stod i en lang kø ved Veteranbilerne, siger jeg til Rose, at Noa var ved at øve sig på at sige noget til hende. Og Noa sagde bramfrit: I´l lorge uuu Rose ( I love you). Ja, jeg elsker osse dig Noa, sagde krudtprinsessen også fik han et kæmpe kærligt kram. Øv, at mit kammera er til reperation...

Lørdag var i Zoo. Vi havde Frederik med og jeg forsøgte for første gang at lave aftaler med Noa og lade ham gå lidt for sig selv. Jeg er bare ikke klar som mor til det. Mit hjerte slår ekstra hop, når jeg ikke kan se ham. Det virkede klart som om Noa kunne det - jeg kunne bare ikke. Det må vente lidt endnu....

Noa red på en pony for første gang i sit liv. Han er fuldstændig betaget af dyr. Han var helt sagelig, da han sad der og gyngede let i takt med ponyens gang.

5. april
En kær ven spurgte mig i dag, om alt var vel, for det var så langt tid siden jeg havde lade høre fra mig. Og det er såmænd bare fordi jeg har/har haft travlt.  Vi har længe haft ualmindelig travlt på arbejdet, men af en eller anden årsag, som jeg ikke lige kan lure, så har vi faktisk endnu mere travlt. Jeg havde ikke gættet det kunne lade sig gøre. Distress symptomerne er også kommet hos os. For højt blodtryk, hjertebanken, sover dårligt, udmattet, magtesløse osv. osv. Vi har alle sagt det til vores leder.... både den gamle og den nye. Vi kan simpelthen ikke rende stærkere og dét tempo, der kører i øjeblikket, holder vi heller ikke ret længe mere til.

I sidste weekend blev vi inviteret på Bakken af min mor - og dét er lige et helt kapitel (læs bøger) for sig. Og om søndagen var vi inviteret i Cirkus. Det var første gang Noa skulle i Cirkus. Og det var med lidt blandet følelser - ihvertfald for moren. Noa syntes 1/3 af det var helt vidunderligt, resten kunne han godt have undværet. Vi var til familie-dag. Så vi kom 1½ time før forestillingen startede og hørte om alle de spændende ting om dyrene. Det kunne Noa godt lide. Også vente i ½ time på forestillingen gik i gang, det var også okay. Men da det hele så skulle til at i gang, så var krudtet brugt hos Noa. Og han havde fået Cirkus nok. Så vi sad ude foran og drak sodavand og spiste popcorn. Ja og bare sad. Det viste sig, der var flere børn, der havde det som Noa. Så de sad osse med deres mor eller far og spiste lidt dit og dat og bare sad.
Efter lidt tid var Noa ladet lidt op igen også gik vi ind og så den storslående forestilling. Noa var meget betaget af det hele. Mest af dyrene. Ja også kunne vi godt være gået hjem, men der var osse en afdeling 2. Og det var lige nok, hvad børnene kunne klare. De større børn sad uroligt på stolene og talte lidt. Og de andre børn på omkring Noa´s alder, var nød til at gøre som Noa; lette måsen fra sædet og gå rundt og undersøge stedet. Sådan måtte det nødvendigvis være.
En oplevelse Noa stadig taler om.

I morgen skal vi til påskefrokost og vi skal også have Frederik med, fordi jeg er barnepige for ham. Jeg håber ikke Noa har lige så meget krudt i måsen, som han har haft til aften, for så bliver jeg svedt. Nå, men så må jeg jo bare køre hjem.

Ang. min mor og Bakken - ja og egentlig osse i dag ... (og mange andre dage), så har hun været helt fremme i skoen. Bare Noa lægger antræk til måske at gøre noget, som i hendes termologi ikke er korrekt, retter hun på ham. Dvs. at Noa får rigtig rigtig mange fy´er og nej´er på meget meget kort interval. Det er ikke noget jeg praktiserer. Jeg tror på afledning. Selvfølgelig skal der siges nej, men ikke nødvendigvis som aller første valg og slet slet ikke hele tiden uden alternativ!! Når Noa bombarderes med nej´er, reagerer han stærkt på det. Dvs. at han støjer om end endnu mere, er voldsomere - ja, alt det der bliver sagt nej til, gør han bare x 2. Så min mor får sørme sagt mange nej´er også kører det som en ond cirkel. Så er det jo man skulle tro, at min mor, som den voksne person, hun må betegnes at være, på et tidspunkt reflekterer sig frem til, at et eller andet ikke helt ballancerer. Men ak nej. Min mor farer ud i vældigt krig med Noa og smider rundt med verbale-håndgranater, så det synderriver mine ører og ikke mindst mit hjerte. Det er trods alt mit barn, der er hendes mål.
Jeg har aldrig helt forstået det - forstået hende på det punkt. Jeg forsøgt, at fortælle hende, vise hende, at der findes andre muligheder. Men det præller af hende. Jeg har heller ikke behov for at forstå, der er jeg ihvertfald kommet til, men det er stadig mit barn, der skydes på.
Og jeg er jo ikke anderledes end andre mødre af min genration. Er mit barn  fare, så bliver jeg en løve og der findes ingen nåde.
Til aften blev hele situationen mormor/Noa optrappet i den grad, at min mor direkte truede Noa. I truslen lå implicit, at hun ville slå, ikke have med ham at gøre, aldrig se ham igen. Se det synes jeg nok er en kende overreageret opførelse. Så der blev stolen sat for døren. Meget skarpt fik jeg oplyst min mor, at hun i den grad overtrådte nogle grænser her. Faktisk var hendes opførelse så ubehagelige, at havde Noa´s far været tilstede, ville han have lettet sin dovne popo og stået op i et split sekund og forsvarede Noa.

Som sygepl.stud. skulle jeg osse i praktik på psyk.afd. Vi havde en superviser, fordi det kan godt være en grum oplevelse at være et sådan sted. En dag spurgte hun, om hvordan vi havde det med, at nogle gange skulle bruge en tone overfor patienterne, som hvis de var børn. Nogle at mine studiekammerater havde det rigtig skidt med det, fordi de kunne se en voksen foran sig, men deres opførelse harmonerede ikke med deres alder. Jeg følte ikke, jeg havde det svært i de situationer. Jeg var meget bevidst om, at jeg "bare" var på mit arbejde og den der stod dér foran mig, og svingede skødesløst med en skarp kniv, var voksen og lige nu syg i sindet også skulle der vælges korte og konkrete sætninger - som man også kan bruge til børn. For mig var der ingen sammenligning mellem det syge sind og børn. Sproget er bare et redskab.

Men da jeg stod med min mor til aften - dvs. bagefter, syntes jeg ikke det var fedt. Jeg fik dårlig samvittighed, som om det var mig, der havde gjort noget forkert. Min fornuft fortalte mig, at jeg langt fra havde gjort noget forkert, men min mave gjorde ondt.

27. marts
Det var en dejlig weekend. Vi var praktisk talt været ude det meste af tiden både lørdag og søndag.

Desværre kapitulerede mit nye kamerar i en al for ung alder, så jeg må ned og bytte det eller de på reperere det. Det værste er, at der ligger de skønneste billeder af Noa og Rose fra om lørdagen, som jeg ikke kan få ud.

Søndag var vi i Zoo med Helle, Stine og Emil. Det er sgu nogle dejlige unger!! Nå, ja Helle er jo osse smadder sød
Håber de kan lokkes til det Kjøbenhavnske Zoo igen en dag.

Fortsat 17. marts
Sidder her med en kop latte og nyder stilheden. Vaskemaskine rumler ude på badeværelset, men ellers er her stille. Noa er væltet omkuld og snork sover på 2. time og misser ligger i hver deres puttehjørne. Lille-mis løfter dog lige øjenbrynet, når jeg rejser mig. Hun er for nysgerrig til at forsvinde helt hen.

Det kribler i mig. Jeg savner alle mine skøre projekter. Det har været lidt svært pga. Noa. Jeg går og lurer på mange projekter:
* Male hele lejligheden; 
      Stuen skal bare være hvid også loftet.
      Entreen skal være hvid og stadig en brunlig firkant
      på den ene væg. Skabet og skænken skal males hvid.
      Soveværelset har jeg ikke helt luret endnu, men
      skabene skal ihvertfald være hvide.

Bygge værelse til Noa - et rigtig dejligt drengeværelse.

Jeg savner at strikke - det kunne jeg jo sagtens gøre selvom Noa suser rundt, jeg er bare ikke blevet færdig med den sidste trøje til ham, fordi jeg skal have hjælp fra min mor til ærmerne... så jeg er helt gået i stå.

Jeg går rundt med en masse børne-malerier-motiver i hovedet og jeg må nok komme til den erkendelse, at hvis jeg skal i gang med at male igen, må det blive med acryl fremfor olie, da det tører hurtigere. Jeg har ingen tørre-steder overhovedet her.

Ja, vi mangler sgu et rum eller to...

Nå, men så vil jeg gerne have en anden slags vindueskarm i køkkenet, sådan en halvt opppe, som vi havde i Valby.

Loftet ude i badeværelset, skal tages ned. Jeg hader dét der nedsænket træ-loft. Og det er umuligt at holde ordentligt rent. Også skal der males. Jeg tør ikke tage loftet ned selv, for jeg er lidt i tvivl om, hvor meget det egentlig vejer.

Her da jeg var syg, var jeg ved at blive idiot over ingenting at lave. Så fanden-i-voldsk som jeg nu kan være... jeg-kan-selv-og-vil-selv .... satte jeg en hylde op i stuen. Det tog mig tre dage og den sidder forøvrigt skævt....!
Så selvtilliden er ikke lige i top, til at springe ud i projekter.

Men kors hvor det kribler...

17. marts
Operation Påskeglad

Vil du også være med??

http://www.prelsborg.dk/2007_03_01_archive.html#8942597190514366007

16. marts
Noa siger nogle gange nogle sjove ting:
...Moar - når man holder op med at græde, kan man osse holde op med at bruge sut.
....Når man er død, er man dum!

Også er han blevet så lang nu, at han kan sidde på min sadel og styre ladcyklen. Så det er et hit, når mor gider at skubbe

I dag gjorde en kunde mig faktisk gal. Det sker ikke så tit - egentlig mest fordi jeg ikke vil bruge tiden på at blive gal. Denne kunde fik mig dog i det røde felt.
Først havde hun om formiddagen været ubehagelig overfor en af min kollega. Hun sagde hun ville ringe tilbage til kunden, da hun lige skulle undersøge noget. Som dagen gik kunne jeg godt mærke på min kollega, at hun ikke havde (professionelt) lyst til den forestående samtale. Jeg tilbød at ringe i stedet. Jeg vidste ikke så meget om kunden, andet end hun var utilfreds, men jeg havde derimod sat mig godt ind i hendes sag.

Hun startede med at lyve åbenlyst. Det oplever vi med jævne mellemrum at kunder kan finde på, så det reagere vi sjældent på. Jeg tilbød hende at hjælpe hende med at undersøge nogle ting, ting som var hendes eget ansvar at have styr på. Og da jeg havde undersøgt det, bekræftede det mig kun i at hun havde løjet. Det konfronterede jeg ikke kunden med, for hvad skulle der være givtigt ved det.
Da det for alvor gik op for hende, at jeg ikke kunne tilkende hende det som hun ville have - det havde min kollega allerede oplyst hende om, flejnede kunden helt ud. Var krævende, postulerende, grov, urimmelig, selvmodsigende - ja infatil.
Sædvanligvis plager sådan en opførelse mig ikke, men i dag blev jeg gal og jeg talte i skarp (voksen) tone til hende. Bad hende kontakte min leder mandag morgen.

Da jeg cyklede hjem, kom jeg så til at tænke på, at denne dame er jo nok en helt almindelig dame. En dame, der står ved siden af dig og mig, når vi er ude at handle, sidder i bussen osv. osv. Hvad er det i hende, der mener, hun er berettet til at opføre sig ubehøvlet? En ting er, at det er rigtig træls ikke at få det, man gerne vil have - det kender vi alle til. At mene, at man ligefrem har ret til at svine et andet menneske til - tja, se den kan jeg ikke lige regne ud

3. marts
I lørdags var jeg til forårsopvisning, hvor jeg bl.a. var anmelder. Der var mange spændende hold. PI lavede en virkelig god opvisning.  ... Lars imponerer mig...
De 3 hold jeg skulle anmelde var meget forskellige, men meget interessante på hver deres måde. Håber at se dem igen ved sommer stævnet.

Fortsat 6. marts

Jeg har ikke højtaler på min putter, så jeg ved ikke, hvad lyden er til denne - men jeg morede mig kongeligt alligevel.
Det resulterede ihvertfald i et gevældigt hosteanfald, så jeg var ved at tisse i bukserne og Noa troede bestemt, at jeg skulle brække mig.
http://mrkab.com/2007/02/15/skjult-kamera-pa-japansk/

Har ellers været til tår-kaffe med Beth og Malene. Det var rigtig rigtig dejligt at se dem. Men jeg havde nok taget munden for fuld. Jeg var dårlig da jeg kom hjem....

6. marts
Jeg er ved at være liiidt træt af at være syg - ja, sådan helt nede på sokkeholderne. Da jeg skulle hjem fra børnehaven med Noa, var jeg gudhjælpemig nød til at trække cyklen op ad bakken. Føj, det var nedværdigende! Jeg kunne bare ikke trampe dyret op - øv.
Umiddelbart føles det, som om der er mindre snot i næsen, men det runger massivt i mit hovedet. Noget i retning af, at hjernen er stor klump gelé, som farer hvileløst rundt. Jeg kan mærke, at bihulebetændelsen er på retur. Det er øjenbetændelsen dog ikke - faktisk kan jeg ikke huske hvor mange dag man kan forvente før Fucitalmic hjælper. det må jeg lige læse lidt på, for det kan jo være at bakterierne er af den karakter at det er Kloramfinikol, der skal til.
Ja også er haltbetændelsen, som er en virus, indvaderende. Hosten er gået over i alá Noa´s. Jeg når ikke en gang at hoste, så skal jeg kaste op, fordi det kilder-kriller så meget i halsen.

Jeg er sgu billigt til salg.....

4. marts
Min snot har nu officielt udviklet sig til bihulebetændelse og jeg er startet på penicillin i går. Vagtlægen sagde, at der var belægning på Noa´s ene mandel, men hun mente ikke, der var behov for penicillin.
Om jeg begriber hvordan, - men jeg tror osse, jeg har fået halsbetændelse i dag - troede ikke det var muligt, når jeg var startet på penicillin. Jeg vil se det an til i morgen. Er det ikke væk eller i bedring, må jeg blive hjemme fra arbejde og til lægen igen. Krydser bare fingre for, det er et bredspektret penicillin jeg får.

Jeg når slet ikke at skrive Noa´s sjove ord og sætninger ned for tiden...

bitte-små = lille bitte
tårkakao = kakao
bidbrød - brød
nuser = snuser
safsig = saftig

I morges fortalte Noa mig meget alvorligt, at han havde fanget en bussemand i sin næse, hvortil han spurgte om jeg osse havde en bussemand. Nej, svarede jeg, ikke lige nu ihvertfald. Men mor, du har da bussemand i øjet ( jeg har øjenbetændelse) *G*

2. marts
Tja, Noa begyndte at kaste op i aftes og blussede op med feber igen. Så det blev ikke til nogen børnehavedag i dag. Vi var ude og gå tur, men Noa var nød til at sidde i klapvognen. Dem som kender Noa ved, så er den gal.

Så vi har osse måtte aflyse at leje bil og tage til 4 dobbelt børnefødselsdag i Jægerspris i morgen.

Vi fortsætter da bare med at nyse og snotte - sådan må det nødvendigvis være...

Fortsat 1. marts
Noa har det væsentlig bedre i dag. Han har været feberfri og kan vende tilbage til børnehaven i morgen. Det går dog noget mere sløjt med mig. Jeg nyser for et godt ord og snotten står omkring mig - lækker lækker....

1. marts

Det er stadig snotten, der har invaderet matriklen. Noa er blid som et lam - gudske tak og lov, når jeg nu også selv helt er væltet.
Der er blevet kysset og krammet og ligget i arm mange timer. Og hurra for, at vi har to fjernsyn. Noa har set Shrek 2 i flere omgange og jeg har set div. dokumentations programmer - eller når jeg var vågen.

Faktisk er det nat lige nu - endnu, men min ryg kan ikke ligge flere timer i sengen.

2 7. februar
Det er de store beslutningers tid. Ja, det er ihvertfald store beslutninger for mig. Jeg har fået Noa skrevet op til en skovbørnehave i dag. Han står som nr. 6 på ventelisten og 9 børn rykker videre i foråret. Om han virkelig skal flytte børnehave, skal jeg lige tygge lidt mere på. - Og det kan jeg jo med rette bruge venteliste-tiden til. 
Også puffede min sundhedsplejerske til mig ift. et andet barn - et andet barn, der har brug for, at jeg ser bort for mine egne følelser. Beslutningen er taget - jeg ringer i morgen.
Og tak Helle....

23. februar
Tja, tiden går med rygende hast. Vi har fået lavet nogle ændringer på arbejdet, så vi gerne bedre skulle kunne nå vores arbejde, men vi har fortsat ualmindelig travlt. Men det er ikke så man får mavepine. Sådan var det før. Vi er osse blevet flere medarbejder. Og der er især to af de nye jeg svinger skide godt med. De har en ligeså tosset og sort humor som jeg.

I onsdags var jeg til 3-mdr samtale i børnehaven. Og jeg ved egentlig ikke helt, hvad jeg skal mene om det. Men jeg hælder nok til dét som sundhedsplejersken sagde med det samme - få ham i en anden børnehaven. Eller jeg vil ihvertfald overveje det. Soufchefen sagde direkte at Noa ville have rigtig meget glæde af en skovbørnehave. Hun sagde også hun syntes jeg skulle stille op til bestyrelsen.... ja, det er lidt med blandet følelser at jeg tæker på den samtale.


1. februar
..og vi tager de sidste krampetrækninger med Noa´s skoldkopper. Jeg havde håbet at kunne komme på arbejde imorgen, men sådan skulle det ikke være.

Også kom der endnu en dejlig unge (en kær lille pige) til verdenen. Tillykke Karsten og Pia - og sig mig lige Karsten, skal jeres store pige Karoline slet ikke ligne sin mor bare lidt ?! *griner*.

30. januar
Min mor er indlagt igen. Denne gang havde det været tåget for hendes øjne og hun tog på skadestuen.
Lægen ville gerne have hende CT-scannet, men da der er lang ventetid på sådan én, indlægger han hende til akut CT-scanning. Det tåget for øjnene havde min mor i under 24 timer.
Hun har imorgen været indlagt i 5 dage for en akut CT-scanning og har bare gået rask rundt og ventet.
Jeg kan ærlig talt godt forstå at de offentlige hospitaler ikke kan få det til at køre rundt. Min mor er jo ikke syg i den forstand, at hun ikke kunne have været derhjemme - ja eller endda på arbejdet. Hun fortalte, at der var min. 3 mere i lignende situation.
Ja, også er det jo lige jeg begynder at regne på det.
En hospitalsseng pr. døgn koster min. 3000 kr. Det gjorde den ihvertfald for 20 år siden, så lad sige den nu er steget til 3500 kr /døgn x 5 = 17.500 kr. /patient, der venter (raske) på en akut CT-scanning.
Og hvis man siger, at man har ca. 5 af den slags pateienter om ugen bliver det 17.500 X 5 = 87.500 kr /uge og hvis man ganger det op med at man min. har sådanne uger ... lad os sige 40 uger om året 87.500 x 40 = 350.0000 kr.

Tja..... det koster 4000 kr. for en CT-scanning på fx. Hamlet, og de er et af de dyere steder. Man kunne jo sende patienterne derhen og de kroner de sparede, kunne de jo lægge i en kasse til, der var penge nok til at købe én til scanner, så man ikke komme endnu en berømt venteliste til bunds.
...ryster sgu lidt på hovedet..

Hmm... og der kommer stadig flere og flere skoldkopper til.... De sidst ankomne er i hovedbunden og i hårgrænsen og ryggen. Heldigvis har han kun én på inderballen, så bleen er ikke et problem - ihvertfald ikke endnu.
Nogle af dem er nu begyndt at klø. Noa er stadig rimmelig upåvirket, han er bare lidt mere træt - sover til middag i 2-3 timer. Når han så er vågen er glad med fuld fart på.

29. januar
Vi er hjemme, Noa-barnet begyndte med skoldkopper lørdag aften. Han har det nu efter omstændighederne godt. Dvs. han næsten løber på væggene, som han plejer *G*. Nå, men det er jo godt for ham, at han ikke også skal være rigtig skidtmads. Han er måske lidt mere træt end normalt, men så tager vi bare en lang lur. Hans afføring lugter anderledes, men mig bekendt er det ikke en "bi-virkning" ved skoldkopper - men hva´ jeg kan osse lugte, når han har optræk til fx. halsbetændelse. Det er nok bare min sippet næse *G*.

I sidste uge foreslog jeg min leder, at jeg kunne lave noget af vores overarbejde hjemmefra. Det kræver selvfølgelig noget tilladelse osv. længere oppe fra. Men det er jo rigtig ærgerligt, at vi ikke har nået det inden i dag, for jeg ville sagtens kunne have lavet lidt herhjemme fra. Og jeg kan risikere ikke at kunne komme på arbejde resten af ugen. Der skal være sår på alle skoldkopperne, før Noa må komme i børehave og lige nu kommer der flere nye til fra time til time.

Jeg har solgt Noa´s barnevogn. Jeg var slet ikke klar over at så mange ville have sådan en, så den blev solgt på mindre end et døgn. Vores cykelanhænger er osgå sat til salg og den er der osse rift om. Jeg har sgu nok bare sat priserne aaalt for lavt ...hahaha... Men skidt, hvis nogle andre kan få glæde at tingene. Jeg er jo smadder heldig at have, hvad jeg skal bruge.

27. december

- Og så blev det vinter i København.
Jeg havde ikke lige fulgt med i vejrudsigten de sidste par dage, så jeg skal indrømme, jeg gloede noget, da jeg trak gardinerne fra i morges.
Noa begyndte at tale om julemanden, om han kom og .... så jeg måtte liiige forklare, hvordan det hang sammen, det næste ville være, at han forventede gaver *GG*

Ugen har været særdeles hektisk. Vi har travlt og det har jeg sædvanligvis intet imod. Det begynder at tære på teamet. En har allerede sagt op og en anden går og leder efter noget andet. Der skal starte 6 nye i den nærmeste fremtid med start fra mandag. Vores "produkt" er eksploderet mere og hurtigere end samtlige analyser har kunnet følge med og derfor står vi nu i den situationer, at vi render hurtigere end bentøjet egentlig kan holde.
Jeg er ikke ved at søge væk - laaangt fra. Arbejdet er utroligt spændende, det kan give mig end masse og jeg kan give en masse af mig.

23. januar
Vi har været hjemme i dag. Noa begyndte i aftes at kaste eksplosivt op, så den stod på sidde med en slatten krudtmaskine og vaske tre vaske med sengetøj. Han har ikke kastet op i dag, men haft feber og genrelt skvattet.
Håber ikke han har fået smittet familien Brix Winther - de har vidst taget deres tur ved juletid. Det var forøvrigt rigtig rigtig hyggeligt at være sammen med dem. De har fået lavet helt om i deres hus - og det er blevet rigtig godt. Jonathan er groet med en hast, som kun understreger at tiden render med 180 i timen. Leif og Tina Bremholm har vidst en eller anden plan om at samle HFIM-rejseholdet på et tidspunkt.


19. januar
Vores liv lige p.t. kører i rasende fart. Selvfølgelig bundfalder det i, at der er ualmindelig travlt på mit arbejde. Jeg tror teamet er nået bristepunktet - det næste der kommer er sygemelder, for folk kan næsten ikke mere. Jeg er meget bevidst på mit eget stress-niveau og det hænger sammen endnu. Også prøver jeg har at lukke ørerne lidt for kollegaernes brok, for det kan jeg mærke at jeg ikke kan brug til noget. Dertil er jeg alt for handlingsorienteret - jeg tænker løsninger pr. automatik, når jeg møder udfordringer. Je godt mærke at jeg bliver spids, når fx. vores vikar stadig efter 1 års ansættelse skal have hjælp til kendte opgaver. Eller når en kunde er en kvæulant ... ved ikke om det staves sådan..
Der osse travlt i kursusudvalget og der har jeg måtte give slip på nogle af de opgaver, jeg troede, jeg kunne magte. Havde jeg sagt ja, havde jeg osse gjort dem - også var det gået galt - inde i mig.

Min mors cancer har ikke spredt sig siden sidste kontrol. I knoglerne står det stille og nogle af knuderne de andre steder er blevet mindre. Hun er fortsat urelistisk omkring sin sygdom - "opfinder" nye steder, der nok sidder cancer. Jeg ved ikke om hun har forstået, at det for lægerne er "ligegyldigt" om hvor canceren sidder, for hun skal dø af den. Og at den behandling hun får nu, går ind og arbejder på canceren uanset hvor den sidder. Og jeg kan se at lægerne og sygeplejerskerne har fået der sag for, når de er på min mors sag .... nogle gange har jeg ligefrem ondt af dem, fordi de ikke kender hende og føler sig overrumplet. Et par få gange er jeg gået ind over, for at hjælpe på vej og halsende griber personalet ud efter den "livline" jeg giver.

Jeg har været 3 gange hos psykologen. Jeg tror det bliver et interessant forløb. Hun siger tingene ret lige ud - det kan jeg meget godt lide. Hun har kaldt min mor for et skrigende sulten barn (og ikke bare efter hun er blevet syg), et ordvalg jeg aldrig selv lige havde tænkt - men det er meget rammende. Og det er jo osse dét, der gør hende ulidelig. Jeg kan ihvertfald mærke, at både Noa og jeg har behov for at have lidt afstand til hende i en periode. Hun er en del grænseoverskridende overfor Noa. Psykologen er enig med mig i at beskytte Noa.

6. januar
Og det nye år er startet - faktisk har der været ret travlt. Energien har osse været der, oven på en helt vidunderlig juleferie. Vi har været forkølet og hostet - mest Noa, som havde  temmelig høj tp. Men vi har sovet, hygget, puttet, krammet, sunget og leget. Bare været sammen og det har vi trængt til.
Nytårsaften, skulle vi have været sammen med min mor, men hun blev indlagt søndag morgen. Og faktisk var det lidt en lettelse. Vi trængte til at være os selv og ikke skulle stables op.
Noa og jeg spiste tunmouse-madder til den helt store guldmedalje. Katja havde lavet en kanon tunmouse - tak. Ja
også smed Noa klunset - for skal man lave det man aller helst vil på årest sidste aften, er det da at drøne nøgen rundt og lege.
Også sad vi i stolen og så ud på al fyrværkeriet og bare snakkede. Sikken en dejlig aften.   

Og tag den Jeanne - Gitte er vidst godt utilfreds med visse ting.

Også kan jeg jo lige orientere Gitte og andre læsere herinde, at dét jeg skriver her er oftest sagt til de mennesker, det omhandler endvidere er dette mit hjørne, mit domæne, min sted - ja, mit.
Jeg er er ikke synderligt negativ ift. andre mennesker og dét jeg skriver herinde er noget andre mennesker faktisk osse synes, men jeg oplever det ikke som min pligt at beskrive deres tanker, jeg forholder mig til mine egne oplevelser og følelser.
Og det er jo ikke derved sagt at folk ikke må have en mening til, hvad jeg skriver, det har jeg det fint med . Det er jo dét der er interessant med os mennesker - vi har meninger :o)

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

16.02 | 08:16
pif-paf-puf har modtaget 3
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE