Bænken ved den hvide bro. En rejse gennem tiden og sorgen.

 

Udgivet 4. september 2017:

Hovedpersonen Luna, succesfuld filmmanuskriptforfatter, har mistet sin mand gennem 30 år ved et pludselig dødsfald. Hun skal nu prøve at forstå meningen med livet og genfinde livsglæden. Hun møder en dag tilfældigt en ældre dame på en bænk ved en sø, og det bliver startskuddet på en lang samtale et par gange om ugen, hvor den ældre dame Liv fortæller om sit barske men også smukke liv. Livs fortælling vækker nye følelser og tanker i Lunas sind. De første mursten er dermed lagt til genopbygning af et nyt anderledes liv gennem et pinefuldt, men rørende sorgarbejde. 

Historien er en dyb smuk indre rejse, der reflekterer tankevækkende over sorgen og livets mening og gåde. Vi mennesker søger tit den barmhjertige flugt for de voldsomme følelser. Det er den letteste løsning, men aldrig den rigtige. I bund og grund handler historien om at overleve livet på godt og ondt…

 

 Uddrag fra bogen:

 ”… Ud i rummet lød nu lavt og kærtegnende Mozarts klarinetkoncert fra filmen Out of Africa, som de begge elskede. Havde elsket, rettede hun sig selv med en klump i halsen. Efter have set filmen i biografen havde de taget på en forsinket bryllupsrejse til Kenya og Tanzania. Deres livs rejse sammen. Romantisk og eventyrlig.

De blide toner snoede sig om hendes krop, trængte ind i hende, vækkede hendes følelser, og hun mærkede kroppen ryste af chok.

Benene knækkede sammen under hende, og hun faldt sammen der på tæppet, som de havde købt i Afrika. En hulken banede sig vej gennem hele kroppen, og hun lod følelserne få frit løb. For første gang siden han døde…”

 

 

CoolCoolCoolCoolCool

 

Varme hilsner

Pia Reesen Brønnum

Boganmeldelse 6 stjerner

----------------------------------------------------------------------

 

Pia Reesen Brønnum har med romanen Bænken ved den hvide bro - en rejse gennem tiden og sorgen givet os en bog, vi alle kan forholde os til - især hvis vi selv for nylig har mistet en nær ven(inde) eller et familiemedlem.

Da Luna mister sin mand gennem 3 årtier, bliver en ældre dame, Liv, som hun møder på bænken ved den hvide bro, genvejen til at begynde, at bearbejde sin sorg. Gennem samtalerne med denne livserfarne dame, får hun sat ord på mange af de følelser, vi får indblik i.

Man bliver som læser taget med i de forskellige faser af sorgen, og bogen bekræfter med de skiftende vinkler, at livsglæden og fornyet energi kan vende tilbage. Bogen er utroligt livsbekræftende, og vil være en vigtig bog for alle, der har prøvet at miste nærtstående familiemedlemmer eller venner.

Den kan varmt anbefales som en af årets vigtigste selvhælpsbøger i den forstand, at den netop ikke er en selvhjælpsbog, men absolut kan inspirere alle til at få øje på de små glæder, som omgivelserne inspirerer til, når bare vi er åbne for dem.

Det er selvsagt, at bogen fortjener de fulde seks stjerner for den geniale læseoplevelse, som jeg har nydt fra start til slut.

https://anmeldt-bog.blogspot.dk/2017/12/pia-reesen-brnnum-bnken-ved-den-hvide.html

 

---------------------------------------------------------------------------

Boganmeldelse 5 stjerner

"Bænken ved den hvide bro – En rejse gennem tiden og sorgen”. En bog der overrasker!
Det er egentlig ikke en bog jeg ville være gået efter i en boghandel ved første øjekast. Jeg syntes den lød lidt for sørgelig for mig, plus jeg har haft kroppen fuld af graviditetshormoner, hvilket gjorde at der ikke skulle ret meget til før jeg satte mig stortudende i sofaen og nærmest var utrøstelig. Af den grund var jeg heller ikke ret meget for til at starte med at sige ja til bogen, da jeg blev spurgt.

Jeg skulle alligevel ende med at blive positivt overrasket…!

Allerede fra starten af bogen lagde jeg mærke til at mange af de tanker der bliver beskrevet, var tanker som både mig og min kæreste havde gjort os inden vi blev forældre. Bogens hovedperson, Luna, og hendes mand, Søren, var barnløse, men adopterede aldrig. De ville have deres eget biologiske barn, men det var dog umuligt. Selv har jeg en genfejl, der gjorde at vi selv skulle vende mulighederne for børn, da usikkerheden for at få et raskt/sygt barn var for stor og risikabel. Vi endte med at få æg fra en anonym donor og har i dag den skønneste, dejligste lille dreng.
Anyway… Det fangede mig pludselig at se ens egne tanker og følelser på skrift uafhængigt af en selv. Jeg havde ikke lyst til at lægge bogen fra mig og ville bare gerne vide hvad der videre skete. Jeg er helt væk i møderne mellem Luna og Liv. Liv, der er den sødeste, rareste og dejligste ældre dame forstår virkelig at se ud over sorgen og lever livet i hverdagen efter tabet af ens kæreste. Luna er meget imponeret og føler sig draget af hende, og kommer hurtigt til at holde meget af deres møder på den hvide bænk, der startede som en tilfældighed. En følelse der hos Liv er gengældt.

Noget af det jeg godt kan lide ved fortællingen er, at man som læser let kan genkende sig selv i nogle af situationerne, hvis ikke dem alle. Folk oplever det at miste, nogen til døden, på hver deres måde, men oftest ses de samme mønstre gå igen og igen. Fx at mange af Lunas venner (som i teorien var Sørens) “går tabt”. De tager ikke kontakt til hende, forsøger at støtte hende midt i sorgen osv. Kun et par enkelte af hendes egne veninder er der for hende, hvilket er et klart billede fra den virkelige verden.

Liv, som Luna ender med at få et rigtig godt forhold til på bænken ved den hvide bro, er gammel sygeplejerske der har oplevet lidt af hvert. Under deres to ugentlige møder på bænken, fortæller Liv sin livshistorie, som Luna, der er filmmanusforfatter, sluger råt.
Selv er jeg uddannet sygeplejerske og har kunnet genkende og forholde mig til en del af Livs synspunkter. Fx som der står i bogen “Er du længe nok på et hospital, vil du opdage, Florence Nightingale stadig eksisterer. Der er stadig mange ildsjæle, der brænder for faget. Et kald, om du vil.” og “… jo, da jeg gik ud af gymnasiet, vidste jeg, at jeg ville arbejde med mennesker. Tanken om at hjælpe og gerne at redde liv lød besnærende.”
Siden jeg var lille har jeg vidst at jeg ville arbejde med mennesker på den ene eller anden måde. Det var først i de unge voksenår at jeg fandt ud af at jeg skulle være sygeplejerske – et utrolig fantastisk, dog til tider hårdt, men samtidig givende og udviklende arbejde.

Jeg har valgt at give bogen 5 stjerner. Da jeg vendte sidste side i bogen sad jeg tilbage med en trist, men samtidig glad følelse i kroppen. Trist, fordi der ikke var mere tilbage af fortællingen. Glad, fordi Luna nu vidste hvordan hun skulle komme videre oven på sorgen efter hendes mand døde. Jeg sad dog bare tilbage med spørgsmål.. Hvad skete der med Liv? Hvor længe levede hun? Flyttede hun sammen med den nye mand? Og nåede hun at læse Lunas roman om hende?"

 

www.henriettesblog.dk/baenken-ved-den-hvide-bro-en-rejse-gennem-tiden-og-sorgen

 

---------------------------------------------------------------------------------------------------------

Anmeldelse fra læser.

Hej Pia

 Ja, så var der desværre ikke flere sider i bogen 😊

 Jeg har nydt hver en side i den og lavet restriktioner på hvor meget jeg måtte læse af gangen, den er helt vildt visuelt for mig. 😊

En super fin fortælling, stort tillykke med bogen 😊

 Varme efterårshilsner

Lisbeth 😊

 

Bænken ved den Hvide Bro - En rejse gennem tiden og sorgen

23-August-2017

Artikel i Det Grønne Område

http://www.lyngby-taarbaek.lokalavisen.dk/et-moede-paa-den-hvide-bro-blev-til-en-roman-/20170823/artikler/708239933

04-September-2017

KAN FORUDBESTILLES NU!

Op til 28% rabat bog papirbogen.

Gucca LINK:

https://www.gucca.dk/baenken-ved-den-hvide-bro-bog-p380780

04-December-2017

Videointerview fra Bogmessen Bellacenteret 2017

https://www.youtube.com/watch?time_continue=2&v=gB-c49FosAU

Søen ved den hvide bro.

Søen ved Den hvide bro.

Flygtningelejren i Cambodia 1979 - som omtales i bogen.

Virum i 30'erne. Kongevejen og Wienerbyen/Hasselvej og de glemte marker...

Pressemeddelelse juli 2017