Vand, badekar og det store hav
Vand undenpå og indeni
Jeg har været syg igen...mit menneske har bekymret sig ganske meget, og hun har haft mig slæbt over til en dyrlæge i  Fakse, som skulle finde ud af hvad der nu var galt.
Han prøvede alt muligt, fotograferede og filmede så jeg kunne komme med i hans nye kursusmateriale...og kom frem til at en scanning inde på LIFE-KU - det der før hed Landbohøjskolen - måtte kunne gi' os et svar. På klinikken derinden i København, blev jeg proppet ind i en maskine, som de kalder en MR-scanner,og som kunne fotograferer mit hoved indvendigt. Egentlig skulle de fotografere både mit hoved og halsen, men da de havde set mit hoved, blev de så begejstret at de helt glemte det med halsen.
De kloge mennesker med scanneren kom frem til at jeg havde vand inden i hovedet - altså inde i hjernen - og at jeg havde et lille hul i kraniet. Det er derfor mit menneske går rundt om bekymrer sig. De snakkede om operation - noget med en slange fra hovedet og ned i bugen- og mit menneske blev endnu mere bekymret. Så er der en klog dame derovre - Maria - som mente at vi skulle prøve med noget medicin først, og det var godt!!
Jeg får min morgen - og aftensmør hver dag, som mennesket putter nogle hvide ting i. Skidt med det, jeg spiser gerne små hvide ting, bare det er pakket ind i smør!
Det er nu 3 måneder siden jeg blev fotograferet og det går faktisk rigtig godt. Min gangart - eller mine gangarter - er måske lidt anderleder end andres, den islandske hest har kun 5 gangarter jeg har mindst 8!!! Jeg kan igen går rimelig lange ture, det kunne jeg ikke for 3 måneder siden, og jeg er begyndt at svømme igen! Jeg svømmer primært i Pia's badekar, men går også gladeligt i vandet når vi er ved stranden. Ved stranden går jeg dog oftes ikke længere ud end jeg stadig har en bund jeg kan gå på.