123hjemmeside blev stiftet i København i 2003 af de to brødre, Morten og Jacob Elk. Visionen var at skabe det nyttigste og mest brugervenlige værktøj til at kreere sin egen hjemmeside på markedet. En enkel forretningsidé, eksekveret i henhold til 'lean' forretningsprincipper, om at skabe brugervenlighed og mulighedsskabelse for Hr. og Fru. Danmark; brugere med basale IT kundskaber, der kunne have nytte af at lægge deres personlige og professionelle projekter online.
Med en videnskabelig tilgang til data, solid erfaring i at udvikle agilt og en ide med en misundelsesværdig skalerbarhed, blev den danske målgruppe hurtigt international. Kun et år efter opstarten lanceredes SimpleSite.com, virksomhedens engelsksprogede løsning, målrettet mod det amerikanske marked.
Kombinationen af et skarpt fokus på brugervenlighed med en kompromisløs tilgang til lean principper har gjort 123hjemmeside til det skoleeksempel på international vækst, det er i dag.
123hjemmeside eksisterer nu med lokale sprogversioner og support i Sverige, Norge, Finland, Frankrig, Spanien, Italien, Holland, Belgien, Schweiz, Østrig, Luxembourg, England, USA, Polen, Tjekkiet, Grækenland, Tyrkiet, Portugal, Brasilien, Canada, Rusland, Indonesien, Malaysia - og flere føjes til.
Virksomheden omsætter årligt for over 30 mio. DKK og har en hurtigt voksende kundebase med 70.000 nuværende abonnenter fra hele verden. En ambitiøs vækstplan er sat i værk for 2012/2013.