Hej alle.
Så er Ungdomsrådet på banen. Vi vil skrive lidt om hvem vi er, hvad vi laver i klubben og så bare generelt hvad vi snakker om til vores møder og hvad vi finder ud af. I er velkomne til at skrive til os, hvis der er noget I kunne tænke jer i klubben, nogle arrangementer, ris og ros eller andet.
Hvem er vi…
Ungdomsrådet består af 6 spillere: Melle og Katrine fra U15-pigerne, Jeppe og Mathias fra U15-drengene, Casper fra U16-drengene og Kate fra U18-pigerne.
Vi er et bånd mellem spillere og Ungdomsudvalget (UU). Vi snakker med spillerne og hører hvad de godt kunne tænke sig i klubben og går videre med det til UU.
Hvad har vi gang i…
Ungdomsrådet fik til Orients general forsamling 2010 ”Holger Hansens Mindelegat” på 5.000 kroner.
Vi har på de sidste par møder snakket om hvad vi skal lave/gøre med disse penge.
Nu har vi fundet frem til det… og fredag d. 03/09-10 er der Klubaften i Hulen i Orient for alle ungdomsspillere. Der vil blive åbnet i skolekøkkenet omkring klokken 16:30 og der kan man hjælpe med at lave mad.
Der er mad i tidsrummet 18:00-19:00 og man vil kunne købe en tallerken for max. 25 kr., sodavand og slik. Der vil så være mulighed for at gå ud og spille fodbold, basket, lagkage eller blive inde i Hulen og snakke, spille spil (der vil være playstation), eller lave lektier.
Det er valgfrit og man kan gå når man har lyst. Men der vil blive sagt farvel klokken 21:00 og så vil dørene blive lukket.
Der vil blive hængt en tilmeldingsliste op i Hulen, hvor man kan skrive sig på hvis man vil spise med. Vi skal nemlig vide hvor mange vi skal handle ind til.
Der vil være Klubaften den første fredag i hver måned.
Ungdomsrådet var med til at arrangere Ungdomsdagen 2009 og er igen i år med til at arrangere den. Ungdomsdagen 2010 finder sted lørdag d.28/08-10. Der vil som altid være street-fodbold ude i gården, forskellige fodboldøvelser ude på græsset, åben i Hulen og grillen vil være tændt med salg af burger og pølser.
Ungdomsrådet glæder sig utroligt meget til at se jer alle. Vel mødt.
Vi arbejder på at vi til vinter vil prøve at lave noget ”Disko Aften”. Det vil gå ud på at alle ungdomsspillerne som har lyst mødes og så deler vi nogle hold på omkring 5 på hvert hold. Så vil vi spille indendørs fodbold imod hinanden. Der vil så være musik og disko lys i hele salen. Efter man har spillet fodbold vil man så kunne købe noget mad i Hulen og hygge.
Vi arbejder på det, så det kan komme op og køre til vinter.
Vi er i gang med, at undersøge hvad en tromme koster. Da vi vil købe en tromme, som kan bruges til når vi ser hinanden spille kampe, så vi kan heppe på hinanden og lave slagsange.
Skrevet af Kate Mounaix.