Hvorfor old?
Københavns byret
Hvorfor old?

Til højre ser du Jeppe, en Triton og Tobias på Glyptoteket i København.


Men hvorfor skal danske gymnasieelever i det 21. århundrede, som dig og som Jeppe og Tobias, have ”old”?


Hvad skal I stille op med alt det gamle skrammel?


Hvorfor skal I have et fag, som på så mange måder er helt anderledes end de andre fag, som I møder i gymnasiet?


Lærer man overhovedet noget af det?


Er det ikke bare at lære nogle årstal, nogle navne, lidt guder og så skal det lires af til eksamen?

Lærer I noget konkret, eksakt eller brugbart i old?

 

Svaret skal I selv finde i løbet af det år, som er afsat til undervisningen i oldtidskundskab.

Men på denne side vil I blive hjulpet lidt på vej til selv at finde et svar.

 

Mange af de problemstillinger, som optager os i vore dage, både i den offentlige debat og hjemme ved kaffebordet, er slet ikke nye problemstillinger. Mange har tænkt lignende tanker før os – forestil dig, at vi kendte til de gamle diskussioner af de samme problemer som vi tumler med i dag– ville det ikke nuancere og kvalificere vores dages debat?

 

Den tyske kulturpersonlighed Wolfgang Goethe skal have sagt, at den, som ikke fører sin historie 3000 år tilbage i tiden, han lever fra hånden til munden. Men kan man føre sin historie så langt tilbage? Ved vi overhovedet noget om, hvad man tænkte og talte om for så længe siden?

 

Svaret er overraskende nok ”ja”! Vi kender forbløffende meget til diskussionen af det gode, det rette, det smukke og det sande. Vi ved i detaljer, at man diskuterede individet overfor samfundet, manden overfor kvinden, nationalitet og fremmedhed. Vi kender til politik og propaganda, krig og fred, rettigheder og pligter. Gennem kendskabet til de gamle tekster, som er blevet overleveret fra hånd til hånd gennem 2500 år, kan vi tydeligt se, at vores egen måde at forholde os til problemerne i hverdagen er helt tæt beslægtet med de gamle grækere og romere. Vi er i virkeligheden alle sammen grækere af sind. Denne påstand kan I sammen med jeres lærer forsøge at afprøve i løbet af det kommende år – jeg tror ikke, at I kan afvise den helt kategorisk.

 

Hvis man forestiller sig en 30 km lang linie og lader den repræsentere vor klodes historie, så skal vi ikke bevæge os ret langt ad denne akse for at stå ansigt til ansigt med de gamle grækere. Helt præcist, så finder vi dem 3 milimeter væk! I den henseende er grækerne vores allernærmeste famliliemedlemmer.

 

Det er ikke alene i tanke og tale, at grækerne er vore sande forfædre. I gadebilledet i alle den vestlige verdens byer finder man den ene hentydning til det antikke Grækenland efter den anden. I byplanen, i byens udsmykning og på husenes facader. Næste gang, du går ad din bys hovedstrøg, så prøv engang at kigge op – op ovenover butikkernes standardiserede facader. Det er helt sikkert, at du dér finder en hel verden af græske og romerske levn i arkitekturen. Rundt omkring på torve og pladser findes templer og søjler. I de fleste hovedstæder er vigtige bygninger ofte udformet i græsk-romersk stil.

   

Forhåbentlig vil I finde ud af undervejs, at grækerne er allevegne og at de er smeltet sammen med os i en grad, der gør, at vi ikke længere er opmærksomme på det. Vi har en blind plet. Dét skal undervisningen i old råde bod på. For:

Du har selv en gammel græker bag øret!