At rejse....
At rejse er en tilstand

At rejse er en tilstand.....

Poetisk sagt, så lader rejsen os flyde på et ukendt hav - det kan føre til overraskelser, som kan være behagelige, andre var man helst foruden. Men samlet set gør rejsen noget positivt ved os - ingen, som er rejst ud, kommer hjem som helt den samme. Man styrkes af prøvelserne og svækkes af fristelserne.

At rejse er gået mig i blodet, det er blevet en ufravigelig trang, men på en meget positiv måde - jeg synes, at rejsen beriger mit liv. Når en rejse sluttes må næste være på tegnebrædtet - jeg påbegynder den næste rejse allerede i flyveren hjem. Jeg se fremmede steder, møde fremmede mennesker, gense steder, have en hverdag i Athen, i Rom og i Gythio og på Agistri. Mødet med fremmede mennesker og alternative måder at leve på bringer alternativet ind i mit liv: Jeg er gymnasielærer i Odense, men i realiteten kunne jeg ligeså godt være taxachauffør i Tripolis eller bager i Dimitsana. Med rejsen træder "det andet" ind i dit liv og giver dig perspektiv, proportionssans og alternativ.

På en rejse sættes det hjemlige i relief af det fremmede. Fandtes muligheden for at opleve det fremmede ikke, da ville det hjemlige - hvor godt man end har det i sine hjemlige omgivelser - hurtigt komme til at tage sig kedeligt og alt for kendt og trivielt ud. Trummerum af værste skuffe. Rejsen giver os energi til at sluge hverdagene i portioner.

Rejsemotivet og mødet med det fremmede findes i litteraturen tilbage fra den ældste litteratur i Europa, Iliaden og Odysseen og er et tema, som mennesket aldrig nogensinde bliver færdig med at udforske. Vi kan ikke rejse i tid, men vi kan rejse, flytte os, fysisk og derved udvide den horisont, som vi omgiver os med. Det giver mulighed for at vores horisont smelter sammen med fremmede menneskers horisont og opbygger forståelsen mellem mennesker, hvor på kloden de end er sat.
Når først man har mødt og talt med en statsløs palæstinenser i en flygtningelejr i Jordan eller en jøde, som handler med diamanter i Canada, så ved man lidt mere om de stærke følelser bag en tilsyneladende varig og uendelig konflikt.

En rejse foretaget af en rejsende, som er i stand til at åbne sine øjne for det fremmede, give slip, være fordomsfri og uhæmmet og som ikke har rugbrød og leverpostej med hjemmefra, men som er rede til at modtage indtrykkene, har et vældigt udviklingspotentiale. Man skal turde vove springet, konfrontere sig med sin frygt...derved udvikles vi.

Man behøver ikke at rejse langt - men det øger naturligvis kontrasten til det hjemlige, hvis man gør! H. C. Andersens lille værk "En fodreise fra Holmens Kanal til pyndten af Amager" viser, at selv en kort rejse kan udvikle og opbygge. Hostrups "Genboerne" beretter, at det af og til kan være tilstrækkeligt at komme over på den anden side af gaden og se sine egne vinduer - da træder perspektivet ind i livet.

Man kan rejse til USA, Vietnam, Afrika, Sydamerika. Hver enkelt rejsende vil finde den rette balance af det fremmede og det hjemlige på sit specielle sted. Vi hører hjemme forskellige steder hver især. Jeg har to hjemsteder: Danmark er mit fædreland, men Grækenland er mit hjemland.

Jeg rejser til Grækenland så ofte som muligt. Der er jeg på een gang hjemme og alligevel langt borte. Landet rummer essensen af dét at være europæer: Filosofien, musikken, kunsten, arkitekturen, videnskaben, religionen, litteraturen, poesien, æstetikken udsprang alle her. På den anden side, så er landet på grænsen til alt det ukendte og til Orienten. Alt er fremmed og eksotisk:

Duftene, som fornemmes i det øjeblik man træder ud af flyet. Ankom gerne om aftenen til en sødmefuld aromatisk oplevelse af hundredvis af forskellige krydderurter, som står og tørrer dagen lang i solen og først om aftenen frigives duftene fuldstændigt - begiv dig så ud i landet under fuldmånen i den fløjlsbløde, lune luft.

Smagene, som fylder gane og næse - kanelkrydret kaninstifado med små løg og brød. Baklava, som driver af honning og valnødder. En stærk lille "kafé elleniko" eller et måltid, som blot består af feta, tomat, oliven, løg, olivenolie, lidt agurk - alt skyllet ned med vin. Et sådant måltid har jeg nydt under et oliventræ i en fjerntliggende kretensisk bjergegn sammen med en gedehyrde. Han konstaterede, da jeg sagde hvorfra jeg kom - "imæ apo Dania" - "Arh, du er altså fra Europa". Gamle grækere har traditionelt ikke opfattet sig som europæere, men snarere som et mellemøstligt folk.

Farverne. Den græske dag starter allerede om natten: Så rejser den rosenfingrede dagning sig med sine utrolige rødlige og violette nuancer. Midt på dagen reduceres alle farver til blåt og hvidt - eventuelt grønt. Når solen nærmer sig horisonten igen indbydes alle til farvegalla. Alle palettens farver er i sving, når Helios' forspand forsvinder bag horisonten.

Lydene er et kapitel for sig: Athen buldrer som et lyntog, men rummer dog enkelte ledige, rolige steder. Musernes Høj for eksempel. Jeg holder af lyde og også af larm. Jeg trives bedst, når verden kan høres. I Athen er man aldrig i tvivl. Dog er det også dejligt om morgenen, når alt er nogenlunde roligt og byen endnu ikke helt er vågnet. Måske slæber man en brandert hjem til hotellet, mens byen vågner? Eneste lyde er fuglene, cikaderne, og en café-ejer, som endnu halvsovende omrokerer borde og stole på fortovet. Ude i landet domineres lydbilledet af havet, vinden, cikaderne.
Overalt hvor grækeren færdes i landet findes musikken: Den støvede orientalske pop-musik med bouzoukien som gennemgående instrument. "Na mágapas" - "Du elsker mig ikke" synger Despina Vandí, mens landet står stille i de hede timer midt på dagen.

Jeg er mindst halvt græker af sind og overbevisning - men lad rejsen og sporene føre dig til dit eget sted i verdenen, hvor dine linier og perspektiver falder på plads. Men frem for alt: Flyt dig i verdenen!


Den, der i mine øjne, har udtrykt sig bedst om rejsen, er den græske digter, Konstantinos Kavafis i digtet "Ithaka", som viser en tydelig linie tilbage til Homer og historien om Odysseus:

ITHAKA
Når du begiver dig på ud på din rejse til Ithaka
bed da om at rejsen må blive lang,
fuld af eventyr, fuld af lærdom.
Laistrygonerne og Kykloperne,
den rasende Poseidon - frygt dem ikke.
Du vil aldrig træffe den slags på din vej,
hvis du forbliver ophøjet i dine tanker, hvis en udsøgt
følelse opfylder dig i krop og i ånd.
Laistrygonerne og Kykloperne,
den vilde Poseidon skal du ikke møde
hvis du ikke bærer dem med dig i din sjæl,
hvis ikke din sjæl selv rejser dem foran dig.

Du må bede om at vejen bliver lang.
At de sommermorgener bliver mange,
hvor du med stor tilfredshed, stor glæde
står ind i havne, du ser for første gang.
Du må standse op ved de fønikiske handelssteder
og erhverve dig de kostelige varer,
perlemor og koraller, rav og ibenholt,
og alle slags sensuelle parfumer,
så rigeligt med sensuelle parfumer du kan få;
rejs så til mange ægyptiske byer
for at lære og atter lære af de lærde.

Hav altid Ithaka i dit sind.
Ankomsten dertil er din bestemmelse.
Men forhast dig endelig ikke på rejsen.
Bedst hvis den varer i mange år,
og at du som gammel mand ankrer op ved øen,
rig på alt det, du har vundet undervejs
uden at forvente, at Ithaka vil give dig rigdom.

Ithaka gav dig den skønne rejse.
Uden Ithaka var du aldrig draget ud.
Men nu har det ikke mere at give dig.

Og hvis du finder det fattigt, har Ithaka aldrig bedraget dig.
Så viis du er blevet, med så megen erfaring,
vil du allerede have forstået meningen med et Ithaka.
(1911)


God rejse - Kaló drómo 


- o -