Velkommen til Oasen 58
Facade mod vej hvor lille morgenmadsterrasse ligger.
Husets indretning
Huset indeholder gang, bad/toilet, 4 soveværelser hvoraf de 2 er med 3/4 seng og i de øvrige er der h.h.v. 2 og 3 køjer. Desuden er der køkken og stue.

I gangen er der installeret vaskemaskine og tørretumbler. Køkkenet, der er dejlig funktionel, indeholder opvaskemaskine, køleskab m. fryser, kaffemaskine, elkedel, elkomfur m.m.

Stuen, der har store sydvendte vinduer, indeholder spiseplads til 8 - 10 personer, sofaarrangement, farvefjernsyn, parabol, dvd og radio.

Toilettet indeholder dejlig stor bruseniche og toiletarrangement med skabe og skuffer. Desuden er der indbygget et højt skab. Alt er holdt i lyse materialer.




Udendørs arealer
For enden af carporten, er der lavet en dejlig lukket bålplads, og her er der mulighed for at grille en pølse, bage lidt snobrød eller bare sidde og kigge ind i ilden. Et deljigt afslappende hjørne på grunden.

Desuden er der en stor overdækket terrasse, og et forhæng, der holder på varmen kan være med til at forlænge en sommeraften ligesom terrassen sagtens kan bruges til en grillaften selv om der regner/blæser lidt.

Foran huset findes en lille morgenmadsterrasse, og om sommeren er solen her til et godt stykke tid hen på eftermiddagen.

På den ene side af huset, er der en rimelig tæt træbevoksning - hovedsagelig bestående af egetræer iblandet lidt birk, og på den anden side er der udelukkende græs. Det giver mulighed for at spille lidt bold, badminton m.m.