Nr. 1. Januar 2018

        


Bladet indeholder:                         s.   9: Gulnæbbet Spurvedue


s. 3: Næste møde                                 s. 14: Kravepapegøje


s. 4: Årskalender                                 s. 19: Lidt Nostalgi


s. 5: Generalforsamling 2018             s. 20: Tucumanamazone


s. 6: Fuglemarked                               s. 21: Dagens flue         


s. 7: Siden sidst                                    s. 22: Hvidhovedet Nonne             


s. 7: Kontingent 2018                          s. 26: Solsort


s. 8: Nordaustraliens Sang-                s. 30: Medlemsservice


        parakitter ( afsluttet )                     s. 30: Bestyrelsen



Ordinær Generalforsamling


Mandag den 19. februar 2018 kl. 19.30


Ungdomsborgen - Kirkestræde 9 i Holstebro


DAGSORDEN:


1.   Valg af dirigent.


2. Valg af Stemmeudvalg.


3. Formandens beretning


4. Kassererens beretning.


5. Indkomne forslag.


6. Kontingent for næste år.


7. A ) Diæter for bestyrelsesmedlemmer ved Danske Fugleforeningers Repræsentantskabsmøde.


B) Vederlag bestyrelsesmedlemmer.


8. Valg til bestyrelsesmedlemmer. På valg er:


 A) Formand: Søren Galmstrup


 B) 2 bestyrelsesmedlemmer for 2 år:


        Søren Nielsen


        Kristian Saugbjerg Andersen


9. Valg af bestyrelsessuppleanter. På valg er:


    A 1.suppleant: Jørgen Jensen


    B: 2. suppleant: Knud Erik Krøjgaard


10. Valg af 1 revisor samt suppleant.


    A) På valg for 2 år er revisor: Kaj Borgholm


    B) Revisorsuppleant (1 år): Jens Andersen


11. Valg af udvalgene:


 A) 6 personer til 1. Opdrætsudvalget - Nuværende kontrollanter:                                                   


Lemvig området :  Christian Buus og Jens Andersen        


Struer-Thyholm  området:   Jens Bach Sørensen og  Kaj Borgholm              


Holstebro området m.v.: Jørgen Jensen og Henry Kreilgaard


B) 3 personer til Bladudvalget. Nuværende medlemmer:


Jørgen Jensen, Henry Kreilgaard og Carsten Jensen


C) 3 personer til Udstillingsudvalg valgperiode 2 år. På valg er


Knud Erik Krøjgaard (ønsker ikke genvalg), Charles Matthiesen ogErik Futtrup Madsen


12. Eventuelt.




 


Fuglemarked i Borbjerg


lørdag d. 3. februar 2018


kl. 1200  -  1500


I Borbjerg-Hvam Kultur- og Fritidscenter, Hvamvej 84, 7500 Holstebro


 


Grundet dyrlægekontrol skal fuglene indleveres i tidsrummet kl. 1100  -  1145


 


Entre kl. 11-12 - 40,- kr.


Entre kl. 12-15 - 20,- kr.


Ønsker man en stand for salg af tilbehør m.v. bedes man bestille pladsen  ved Søren Galmstrup på tlf. 2087 3850 – Prisen er 250,- kr pr bord.


Anvendes egne bure/kasser skal disse være lyse og rene.


Snavsede og mørke kasser samt sorteringskasser afvises .


Sælger er selv ansvarlig for at der er vand og foder hos fuglene.


Due og Hønsefugle skal være ringmærket


 


I Centercafeen kan man købe kaffe/te, øl og vand samt pølser m.v.


 


Vi er blevet pålagt at indsende lister over både sælgere og købere, så sælgerne vil få udleveret lister, hvorpå der noteres hvilke fugle det drejer sig om, ligesom køberne skal skrive deres navn og adresse.


Sælgerne kan med fordel tilmelde sig på mail til: krisauand@gmail.com  


så vil listerne ligge klar når I ankommer til centeret


 


Alle er velkomne til


at købe og sælge.


 


Arrangør: Nordvestjydsk Fugleforening


Yderligere information ved Søren Galmstrup på  tlf. 2087 3850


 


OBS – ovenstående er indrykket på fuglemarked.dk og rundsendt til naboforeninger og Region NORD




Siden sidst


Referat af medlemsmødet 4/12 2017 i Ungdomsborgen


 


Og det skete i de dage at Nordvestjydsk Fugleforening indbød til juleafslutning. Der var 42 der tog imod tilbuddet, og de første mødte allerede før kl 19,00. Efter at man havde fået købt og studeret spillepladerne til bankospillet, gik snakken til kl 19,30.


Første alvorlige punkt var 1 minuts stilhed til minde om afdøde Preben Witte.


Så kom gløggen ind og blev fordelt. 


Derefter blev det Askilds tur og han råbte op hele aftenen. Første var der 5 bankospil om 3 ænder og 2 købmandskurve. Nu er der jo nogle der har brug for lidt ”frisk” luft så der var en pause inden de sidste 3 ænder og 2 købmandskurve.


Kaffen blev serveret med æbleskiver, og der var rigeligt.  Samtidigt gik der skåle rundt med amerikansk lotteri. Helt præcis 5 serier. Der var ca det samme antal gevinster som der var deltagere, men helt ligeligt blev de ikke fordelt. Der var dem der mener at det var langt fra. Efter en hyggelig aften sluttede formanden med at ønske en glædelig jul


Svend Overby


d


 


KONTINGENT 2018


Beløbet er for seniormedlemmer 300,- kr. + 100,- kr for en eventuel opdrætter-/støtte-annonce i blad, katalog og hjemmeside.


For juniormedlemmer er kontingentet på 150,- kr.


Beløbet kan betales direkte til kassereren


eller indbetales på vores bankkonto


Reg. Nr. 9112  - Konto nr. 0001343823


 


Husk at kontingentet skal være betalt inden generalforsamlingen starter, for at man har stemmeret.


d


  


Nordaustraliens Sangparakitter


Sortmasket Sangparakit & Guldskuldret Sangparakit


Psephotus dissimilis                Psephotus chrysopterygius


Af Kristian Saugbjerg Andersen, Borbjerg


(Fortsat fra forrige nummer)


Som volierefugle


Det drejer sig om nogle smukke og elegante fugle som mange gerne vil have i deres fuglehold, de kan dog være vanskellig at opdrætte, bl.a. fordi de gamle ikke varmer ungerne ret længe, så det kræve ofte kunstig varme i redekassen, især da de ofte vil yngle hen på efteråret eller meget tidligt om foråret. I dag kan man med fint mærkende termostater sagtens styre dette. Målene på en sådan redekasse kan variere lidt alt efter opdrætterens temperament, men jeg har set at et med målene 20 x 20 x 30 cm. (B x L x H). Det drejer sig jo om Tropefugle, og selv efter mange generationer i vore volierer, foretrækker de vel stadig at voliererne er beskyttet med glas eller lign. især i den kolde tid, ligesom et lunt inderrum ikke er at foragte.


Det drejer sig om fugle der - i forhold til mange andre australiere - er kommet sent ind i vort fuglehold, og de er derfor også først opdrættet indenfor de senere årtier. Jeg har set i Tropefuglenes liv i fangenskab, som V. Wiese udgav i 1894, her nævnes det kun med en enkelt linje at: Gulskuldret Fladhaleparakit Psittacus chrysopterygus indføres enkeltvis af og til.


Det var underarten Sortmasket Sangparakit som først blev opdrættet. Ifølge mine kilder så skete det i 1912 i England, i Benham Valence hvor Pastor H. D. Astley fik held af den. Han havde 6 eksemplarer, muligvis 3 par af denne art, og hos et af dem klækkede der 5 æg, der var 4 af ungerne som blev selvstændige, året efter fik det samme par 2 unger mere.. Der gik et godt stykke tid, før der igen var succesfulde opdræt. En af tidens store opdrættere, var Hertugen af Bedford, som fra 1917 flere gange havde unger, uden at de blev selvstændige. Det skete først i 1937 hvor fuglene var anbragt i et lunere vinterkvarter. Han fik 4 unger på pind. De to var sim de skulle være, de to andre var svagelige.


Også andre steder i Europa var det først i slutningen af 1930’erne at der kom enkelte opdræt, men så kom 2. Verdenskrig og det hele gik mere eller mindre i stå.


I deres hjemland Australien fandt det første opdræt sted i 1930, hvor en Dr. W. Hamilton havde held til at få en unge som blev selvstændig. Det skete i en redekammer som var i et kunstigt termitbo. Denne ide spredtes og i de kommende år, kom der en del unger i South Australia.


Når man ikke kunne finde artsfæller til sine fugle, skete det flere gange at, man satte dem sammen med nærbeslægtede arter, såsom Sangparakit og Mangefarvet Sangparakit, hvilket også førte til krydsningsopdræt.


Det tog lidt længere tid med Guldskuldret Sangparakit. Da Arthur A. Prestwich i 1952 udgav, en fortegnelse over førsteopdræt af papegøje-fugle, rundt omkring i alverdens lande, kendte han ikke til opdræt af den, i alt fald ikke succesfulde.


Herhjemme blev Sortmasket Sangparakit opdrættet i 1971 af Poul Rasmussen, Aabenraa og Guldskuldret Sangparakit i 1982 af T. Busk-Rasmussen, Randers. Der er dog, så vidt jeg se, ikke nedskrevet opdrætsberetninger om disse opdræt.


I Dansk Fuglehold har der været enkelte artikler om dem. Sortmasket Sangparakit: I 1994, s. 52, har Villy Sørensen, Durup en mindre opdrætsartikel. Lars Hansen, Hobro har i 2002 s. 174, skrevet en artikel om dens liv i naturen, såvel som i voliere. I 2012 s. 120 og s. 178 har Claus Nielsen, Havdrup to artikler om den, både fra naturen og fra volierer. Og her i 2017 s. 121 fortæller Bent Jungemann, Hørsholm om opdræt af den.


Om Guldskuldret Sangparakit har Frank Nielsen skrevet en fin opdrætsberetning i 2001 s. 52. 


Hvis man ønske oplysninger om de krav de stiller til volierer, foder m.v. må man henvende sig til de der opdrætter dem herhjemme.


d


Gulnæbbet Spurvedue


Columbina cruziana


Af Kristian Saugbjerg Andersen

Beskrivelse


En lille korthalet due, som virker slankere end flere af sine slægtninge. Den har betydelig længere næb end andre små duer.


1,0: Hovedet blågråt, hagen er nærmest hvid, fra nakken går farven over i en varm gråbrun farve på oversiden og mørkere gråbrun på de midterste 


halefjer. Vingedækfjer er lys rødliggrå, de inderste vingedækfjer og skulderfjer har mørk purpur eller blåsorte pletter, som danner et mønster på den lukkede vinge. Nogle af de inderste vingedækfjer har purpur-violette spidser som danner et kort bånd over en del af det øverste af vingen. Flere af armsvingfjerenes dækfjer har hvidlige områder yderst, der sammen med den hvide kant på den længste af de inderste arm-svingfjer og de yderste arm- og håndsvingfjer der er sorte. Undervingen er grålig med et lys rødligt centralområde; undervingedækfjer og albuefjer er jetsorte. Bryst og underside er dyb vinrød. De ydre halefjer er sorte med meget smalle hvide spidser. Øjet rødbrunt, øjen-ringen gul. Næb er orangegult fra basis og sort i spidsen. Ben og fødder er rødlige.


Kønsforskel: Hun mangler hannens blågrå og vinrødlige farver. Undersiden er lys gråbrun, undersiden er enten bleg cremebrun eller lys gråligbrun. Vingetegning som hos hannen, men ikke så intensiv i farverne.


Længde: 19 cm.


Ungfugledragt: Minder meget om hunnen men har brungule spidser på mange af fjerene.


Underarter: Der er ingen.


Udbredelse og status

Den er bestemt ikke truet og må betragtes som værende fra almindelig forekommende til meget almindelig, i sit udbredelsesområde der strækker sig fra det sydlige Columbia gennem Ecuador og Peru til det nordlige Chile. Træffes især i lavlandet tæt ud mod kysten over den lange strækning dens udbredelse dækker, mens es dog også op til 2400 m.o.h. både ved Loja og Arequipa. Findes dog også inde i Marañon dalen hvor den er ret talrig. I det nordlige Chile er den fundet ved Arica tæt ved kysten. Området den kan træffes i, dækker 1.240.000 km2. Man har ikke et skøn over hvor stor bestanden er, men ifølge de nyeste oplysninger fra IUCN, er bestanden rimelig stabil, og den er bestemt ikke truet.


Fra naturen

Den kan træffes på såvel halvfugtige som i tørre biotoper helt ned fra Stillehavskysten og op til 2400 m.o.h. hvor der er tør krat, krat langs vandløb, i åbne tørre løvskovsområder med nogen lidt åben under-bevoksning. Ses også i mere åbne bakkede områder med kun lidt eller ingen vegetation samt i åbne områder der er opdyrkede. I Marañon dalen i det nordlige Peru ses den både i områder med tørt krat samt kaktus og accacia-krat men også i gengroede skove såvel som i parker og haver. Det er en art som i høj grad har vist sig velegnet til at tilpasse sig ændrede livsvilkår der hvor mennesker breder sig ved at opdyrke mere og mere land samt hvor byerne breder sig over større områder, her ses de langs vejsider, i parker, haver, i industriområder og landbrugsområder.


Gulnæbbet Spurvedue er i høj grad en standfugl og der er ingen iagttagelser om nogen form for vagabondering eller træk i nogen omfang. Den er ikke særlig sky og ret let at få øje på når de går rundt og søger føde på jorden. Ses ofte i mange mindre flokke i det samme område i stedet for en stor flok. Græsfrø udgør en stor del af deres føde, men de tager også frø fra mange forskellige planter og da de træffes en del i områder med agerbrug så kan det nok heller ikke helt undgås at der ryger lidt korn med ned en gang imellem, ligesom de nok også tager en snegl eller en larve eller lign. hvis de lige kommer om ved en sådan medens de søger efter græsfrø.


Yngletiden varierer lidt, men i Ecuador har man observeret ynglende fugle året rundt undtagen i september og oktober, de starter dog normalt 5-6 uger efter at regntiden har sat ind. I Peru yngler de mere ujævnt hen over året. Hannen vil ofte sidde på jorden og kurre for at påkalde sig opmærksomhed og under selve parringsspillet bukker han for hende, medens han kører hovedet op og ned samtidig med at han løfter halen.  Reden er en ret skrøbelig platform af kviste, som af og til udbedres med nogle rødder og lign. De bygger oftest lavt i tæt krat, på en bjælke i en bygning eller i et hul enten i en bjergside eller i en bygning (man har fundet reder i op til 20 m. over jorden). Man har fundet kuldstørrelse fra 1-3 æg, men det normale er 2 hvide æg. Rugetiden er omkring 14. dage og ungerne forlader reden efter 10-13 dage. Det sker dog at de kravler ud og sætter sig på en bjælke eller i noget tæt krat et par dage før de er flyvefærdige.  


Som volierefugl

Gulnæbbet Spurvedue blev indført til Europa omkring forrige århundredeskifte og den var i Berlin ZOO i 1901. Der gik lidt længere tid inden den kom til England og det var først i 1915 at vi med sikkerhed ved at den var i London ZOO. Der er tilsyneladende ikke mange konkrete oplysninger om hvornår den første gang er opdrættet, men det skulle være sket hos Gifford i Oakland i USA (i følge H. S. Raethel og så plejer det at passe, det gør det i alle de tilfælde jeg har kunnet tjekke hans kilder). Herhjemme skal vi helt frem til 1961 før det første opdræt registreres hos G. Henriksen i Darup.


Den er hen over årene blevet importeret flere gange - den sidste import jeg kender til kom ind i 1985. Både før og siden er den blevet opdrættet mange gange og er rimelig almindelig, men så heller ikke mere. det blev nævnt at den var ret tillidsfuld i naturen, dette er ikke altid tilfældet i en voliere og hvis den bliver forstyrret vil den ofte søge opad, og støder mod volieretaget og så ser de ikke altid godt ud. Duer har vokshud øverst på næbbet og hos Gulnæbbet er dette område ekstra stort og de beskadiger det meget let. Det bløder men ser oftest meget værre ud end det er. De befinder sig derfor bedst i en voliere der er så dyb at de kan komme lidt på afstand, og så gør det heller ikke noget at den er beplantet.


Nogle fugle og det er ikke mindst de små sydamerikanske duer, af Columbina slægten, har tendens til at udvikle melanisme (deres fjerdragt kan blive helt sort), hvis de ikke får sollys, som bevirker at de Ikke kan optage D-vitamin. Kommer de ud i en voliere om sommeren, vil de normalt, få de rigtige farver igen. Især når det er unge eller yngre duer det drejer sig om. Ældre Gulnæbbede Spurveduer, kan af og til være lidt blakkede hen over sommeren.


Store dele af deres udbredelsesområde kan være ret barskt om vinteren, men de hører alligevel til de arter som jeg vil anbefale at man holder inden døre og som et minimum frostfrit om vinteren. De bør ikke sættes sammen med andre duer med gråt hoved i en mindre voliere, især ikke mindre tætbeslægtede arter – som f.eks. Rustduen – da dette normalt vil føre til uro og blodige slagsmål. Der er selvfølgelig individuelle forskelle på temperamentet hos de enkelte fugle, men skal de gå sammen sker dette bedst i større volierer (min. 15-20 m2) som er beplantet i nogen omfang.


De er ikke særlig kræsne hvad angår valg af reder, og benytter hvad der er såsom kanariereder, lerskåle, halvåbne redekasser eller de bygger selv en rede af strå, småkviste, rødder og lign. i en grenkløft eller i en fyrretop.


Foderet kan være en vilddueblanding blandet med en tropeblanding eller meget gerne en skovfugleblanding. Om foråret vil de fleste duer også gerne have lidt grønt og så bør de have adgang til sand, skaller m.v. sådan at de kan have noget i kråsen der kan formale det korn de æder. Man siger at vore fugle ikke behøver alt det sand og grit vi giver dem, idet de sagtens kan formale det bløde frø vi giver dem, men her er der en lille undtagelse ved due- og hønsefugle idet de ikke afskaller kernerne men æder frøene hele, hvilket kræver lidt sten til kværnen. Det er ingen skade til at noget af frøfoderet er spiret i yngletiden og man kan også godt servere lidt æggefoder eller måske et par melorme for den. For at forebygge læggenød, kan man bruge levertran. Man tager en skål og hælder den mængde frø op man skal bruge, så overhældes det med levertran og får lov til at stå og suge det i sig i 24 timer, hvorefter det er klar til servering. 



                                                               


Nr. 2. februar 2018

         

Bladet indeholder:                              s. 22: Blåisset

s.   3: Næste møde                             Flagermuspapegøje

s.   4: Årskalender                               s. 23: Mor som 67 årig 

s.   5: Siden sidst                                  s. 23: Fuglefitness

s.   6: Fødselsdag                                 s. 24: Flere fugle flyver frit

s.   7: LDFs Kongres                           s. 25: Fjerklædte masse

s.   7: LAP udstilling                              ødel æggelsesvåben

s.   8: Køb og Salg                               s. 25: Lidt Nostalgi           

s.   9: Opdræt af Ringastrild              s. 27: Fuglestemmekurser

s. 11: Orkaner og Amazoner             s. 28: Kernebider

s. 12: Rødskuldret Græsparakit        s. 30: Medlemsservice

s. 21: Rødvinget Sortstær                   s. 30: Bestyrelsen



Opdræt af Ringastrild 2017


Af Peter Mosekjær, Abildå


Jeg har haft ringastrilder i en del år, og uden særlig god held. Ja de har nærmest ikke kunnet holde sig selv vedlige, så jeg var nær ved at opgive dem.


Sådan var det også her i foråret 2017, jeg havde kun en fugl tilbage. Og jeg vidste ikke hvad køn det var, - så den måtte nok gå alene her i sommer. Men så var det at Michael, som kun bor 5 km. Herfra, fik nogle ringastrilder til salg. Vi aftalte at jeg skulle komme, med den fugl jeg havde siddende, og at vi så i fællesskab kunne finde en mage til den. Det lykkedes og de blev sat i en beplantet voliere på ca. 12 m2.


Der gik kun en uge så var de i gang med rede byggeriet. Det var i et bundt af pampas græs, som var bundet op i nogle fyrregrene. (mine ringastrilder har altid bygget i græsser). Redemateriale var fint tørt græs. De delte voliere med 1,1 Rødhovedet Sivastrild, 1,1 Blågrøn Papegøjeamadine og 1,1 Kinesisk Dværgvagtel.


Den 15. maj begyndte de at ruge på 4 æg, og den 1. juni kunne jeg se liv i reden.


Og den 22. juni sad der 4 små mørke unger på en gren, de synede ikke af meget, men de blev madet af forældrene, så der gik ikke mange dage før de vimsede rundt alle vegne.


Den 5. juli var der æg i den samme rede igen, og der blev også ruget. Men jeg kunne fornemme at ungerne var meget i reden, og muligvis hele natten. Så der blev ikke noget ud af dette kuld.


Efter en lille pause byggede de en ny rede i samme græsbundt. Den 10. august begyndte de at ruge på 4 æg. En redekontrol den 1. september viste at der var 3 unger i reden, og det var fint nok.


Den 14. september kom der 2 unger af reden, den 3. ved jeg ikke hvor blev af. Men jeg er også meget tilfreds med 6 unger på et år. Så jeg tror ikke de uddør hos mig lige nu.


Den 25. september skulle vi tilmelde fugle til udstillingen. De 2 mindste var jo lige kommet af reden, så de var for unge at udstille. Men de 4 ældste blev udstillet på Nordvestjydsk Fugleforenings udstilling i Struer i oktober 2017. Hvor de fik vandrepokal, det var ikke så dårligt.


9


Fodring : Om morgenen har de fået svullen (opblødt) KING tropeblanding, til aften tør tropeblanding.


Og så har de adgang til KASPER æggefoder. De får levende melorme en gang daglig. Og sidst men ikke mindst, jeg finder en masse ude i naturen. Det er både fuglegræs, mæl-kebøtter og mange forskellige slags ukrudtsfrø. Og så avler jeg selv flere forskellige hirse sorter. Det er når jeg renser ud ved fuglene, først går det ud til fasaner og høns. Og til sidst ud på marken hvor der kommer alt muligt. Hen i august/september giver det så meget frø at de får alt hvad de vil have, og det er meget. De er fuldstændig vilde med det. Fra sidst i maj til lidt ind i juli plukker jeg en masse halvmoden græsfrø, det er de også vilde med.  Så jeg plukker lidt ekstra, som fryses ned i poser, der passer til en dag. Så har jeg foder


til vinteren. Men en dag blev jeg spurgt om der ikke var nok? - min kone havde opdaget at der lå 136 poser i fryseren, - så min kvote/andel i fryseren var vist brugt op, men jeg har vist også nok til vinteren.


 


Fra naturen: Ringastrild (Taeniopygia bichenovii bichenovii) kommer fra det nordlige og østlige Australien hvor de ses på græsstepper og i agerbrugsområder, samt i byernes haver og parker. De færdes en hel del på jorden hvor de også finder det meste af føden, som består af græs- og ukrudtsfrø. De kan træffes i flokke hele året og de overnatter ofte i fælles sovereder. I tørtiden træffes de i kæmpestore flokke. De bygger reder i buske eller små træer 1½-3 m. over jorden. Som redemateriale bruges tørre, stive græsstrå eller stængler fra andre planter. Reden fores med fjer. De lægger 4-5 æg som udruges på 12 dage, ungerne forlader reden efter ca. 3 uger og er selvstændige efter yderligere ca. 14 dage. Til opmadning af ungerne bruges en del levende insekter.


Mutationer: Der findes en brun mutation. Der er set fugle med mørkere farve på brystet, men hvorvidt det er mutationer er et spørgsmål.



Rødskuldret græsparakit


Neophema pulchella


Af Kristian Saugbjerg Andersen


Som andre af Neophemaerne fik også denne lov til at få Psittacus som slægtsnavn, mens dens artsnavn blev pulchellus, der betyder køn eller smuk. Det første navn var altså Psittacus pulchellus og det var Shaw der beskrev den i 1792 (ikke den engelske samfundskritiker og forfatter Bernard Shaw, men George Shaw, også englænder og født i 1751). Han døde i 1831).


12


Standardbeskrivelse:


Pande, forreste del af issen, tøjle, øjenomgivelserne, struben, forreste del af kinder er lysende turkisblå, dog ofte med lidt mørkere pande. Resten af issen, nakke, baghoved, ryg, vinger, underryg og overhale-dækfjer er lysende grøn. Hals fortil og bryst er gul uden grønligt skær. Flanke, brystside og halsside er gullig-grøn, dog mindst mulig grøn på flanke. Bug, gump og underhale er lysende gul. Hen over mellemvingedækfjer er et rødbrunt bånd, der bør være mindst 8 mm bredt og strækker sig fra midterste del af små vingedækfjer til store vingedækfjer. Mellemvingedækfjer og overvinge-dækfjer er lysende grønne, de yderste lysende blå. Armsvingfjer har sorte inderfaner og grønne yderfaner og er blålige mod spidsen. Håndsvingfjer har sorte inderfaner og blå yderfaner. Undervingedækfjer og kanten af vingen er mørkeblå. De to midterste halefjer er lysende grønne, de øvrige halefjer er blågrønne ved basis med sorte inderfaner og gule mod spidsen. Øjet er mørkebrunt, næbbet mørkt hornfarvet, ben og tæer gråbrune.


Kønsforskel: Hun er mere mat i de grønne og blå farver. Den har ingen rødbrun vingestribe og dens tøjle er hvidlig. Forreste del af hals og bryst er grønt.


Længden er ca. 21 cm.


Ungfugle ligner hunnen, dog har hanunger ofte antydning af vingestribe og de er ofte kraftigere farvede på hovedet.


Artiklen fortsætter i medlemsnyt

Nr. 3 marts 2018

          

  

Bladet indeholder:                              s. 22: Jamaicafinke

s.  3: Næste møde                                s. 25: Lidt Nostalgi

s.  4: Årskalender                                s. 26: Røde mider

s.  5: Siden sidst                                   s. 26: Noah         

s.  7: Agapornis/Forpus dag               s. 27: Trane

s.  8: Spurvepapegøje                         s. 30: Medlemsservice             

s. 12: Læggenød                                  s. 30: Bestyrelsen

s. 13: Gråhovedet Aratinga              

                                                              


                               

Spurvepapegøje

Forpus coelestis

Af Kristian Saugbjerg Andersen, Borbjerg

Denne lille papegøje - der indtil for nylig bar navnet Lessons Spurvepapegøje – er ikke ualmindelig i volierer og ynglebure hos danske opdrættere, den kommer op-rindelig fra det vestlige Sydamerika i et område der strækker sig langs Stille-havskysten fra regionen omkring Chone floden i det vestlige Ecuador og sydpå til omkring Trujillo i Libertad provinsen i det nordvestlige Peru. Området de kan træffes i dækker et område på omkring 277.000 km2.

1,1 Spurvepapegøje (fra DAKs hjemmeside)

 

Spurvepapegøje betragtes som en ret almindelig fugl i sit udbredelsesområde, hvor den som oftest træffes i områder med krat, småskove samt områder der begynder at springe i skov igen. De er vel som så mange andre gået lidt tilbage i antal, hvilket bl.a. nok skyldes at de områder de foretrækker at leve i, har ændret udseende, ofte grundet menneskeskabte aktiviteter, som opdyrkning, vejbyggerier m.v. Bestanden er ikke opgjort, men de er dog ikke gået så meget tilbage at de har ændret status og hører derfor stadig til i kategorien ”Ikke truet”. Hvis denne status skal ændres, skal de gå tilbage ned mere end 30 % over enten 10 år, eller 3 generationer.

Amerikansk hvid (foto fra DAKs hjemmeside)

8

Ynglesæsonen starter i slutningen af januar når regntiden er ved at slutte og fortsætter til hen sidst i maj. Ofte får de kun et kuld, men det sker at de har to, og i så fald starter de det andet kuld 7-8 dage efter at ungerne fra første kuld har forladt reden.

Hvad angår valget af redehul er de ikke særlig kritiske og man har fundet dem ynglende i huller i grene, træstammer, hegnspæle, telefonstolper, elektriske installationer i oliefelter, i enden af rør og bambus stokke på huse, i forladte spættereder, i lerklinede reder bygget af Lysbenet Ovnfugl, i store reder bygget af kviste af Pletbrystet Trådhale eller i reder bygget af Tumbes-kaktussmutte. De slæber intet materiale ind i reden men lægger æggene direkte på bunden.  

Et kuld består oftest af 4-6 æg som lægges med et interval fra 36 til 48 timer. Hunnen begynder ofte rugningen allerede efter at det andet æg er lagt. Ungerne udklækkes efter 17 dage, og der går let 3 dage fra første unge til den sidste klækker. Ungerne er nøgne fra starten, og de er 10 dage gamle før svingfjerene begynder at bryde frem. De grønne kropsfjer får de først når de er omkring 20 dage gamle. Ca. 30 dage gamle forlader de reden. Det er hannen der bringer føden til reden idet hunnen ofte kun forlader reden en enkelt gang i døgnet i de første uger efter klækningen.

Føden består af frø af græsser og diverse andre urteagtige planter, bær, frugt, grønne skud og formodentlig også blomster.

De ses ofte i små familiegrupper udenfor yngletiden på 5-10 fugle, som opsøger lave buske og træer i tørre områder. Det sker at disse grupper hen over tørtiden samles i ret store flokke. De ”snakker” en del sammen når de er i flok og bevæger sig rundt, så man er ikke i tvivl om hvor de er. Når de ikke færdes på jorden for at søge efter frø, eller i buske og træer efter bær og frugt, sætter de sig stille i bladhanget, hvor de plejer fjerdragten på sig selv eller andre.

Beskrivelse: Han: Farven er generel mat grøn; klarest og mere gullig på pande, isse, kind og strube; en blå streg går ned bag øjet til øreområdet; nakke er blålig grågrøn. Baghals, overryg, mellemryg, inderste vingedækfjer og inderste armsvingfjer er grågrønne. Underryg, overgump, undervingedækfjer og tommelfjer mørk koboltblå – mørkest på gumpen. Overhaledækfjer grønlig blå; hånd- og armsvingsdækfjer, ydre armsvingfjer og basisdel af inderste håndsvingfjer dyb koboltblå. Undersiden er grøn, iblandet gråt på flanker og sider af bryst; Underside

9

af svingfjer er blåliggrøn. Halen mat grøn på oversiden og mørkere grøn på undersiden. Næb hornfarvet; iris brun og ben brunlig.

Hun: Alle de blå partier er erstattet af smaragdgrøn, Enkelte hunner kan dog have et blåt skær bag øjet og en anelse turkisblåt iblandet den grønne farve på overgumpen. Oversiden er mindre grålig og klarere grøn end hos hannen. Pande, isse, kind og strube mindre gullig.

Ungfugle: Ligner de voksne, men hannerne har en lidt blegere blå streg bag øjet, de er ikke slet så blå på vingerne, og der er en iblanding af grønt i overgump og underryg.

Længde: 12,5 cm.

Mutationer: Der findes en hel del mutationer af denne art, og jeg vil ikke rode mig ind i en hel masse om det her, for det er der rigtig mange som ved meget mere om end jeg gør, men på en liste som ikke er helt nye er der anført følgende: Lutino – Gul – Broget – Isabel – Falbe – Gulgrøn – Spangel – Blå – Pastelblå – Albino - Mørkegrøn og Amerikansk Gul. Der er formodentlig kommet flere til.       

1,0 Lutino (foto fra DAKs hjemmeside)

 

Artiklen fortsætter i Medlemsnyt


                                                                                                                                             

Lægge nød hos australske parakitter


De australske parakitter skulle ikke gerne lægge æg før en gang hen i april måned, men længe før den tid skal fuglene være i god kondition for at undgå lægge nød.


Man kan nemt se på en fugl, når den skal til at lægge æg. Nogle hunner kan være helt pukkelrygget i en uge, andre kun i en dag eller to, inden ægget kommer, og i den tid er det vigtigt at iagttage fuglene. Som nævnt får fugle i god kondition ikke så let lægge nød, men forskellige årsager kan fremkalde lægge nød, og så er det med at gribe ind omgående. Hvis der ikke er dannet ordentlig skal (vindæg) på ægget, giver det lægge nød, og hvis fuglen får krampe i underlivet, giver det også lægge nød. Fuglen bliver hurtigt sløj og sætter sig på bunden af volieren eller fuglehus og ligner noget, der er færdig til krematoriet, men ved hurtig indgriben kan man let redde fuglen. Først og fremmest skal fuglen have varme, imellem 35 og 40 grader, og så skal den have varm olie i gattet. Almindelig spiseolie, vindruekerneolie og lignende er ok. Brug en engangssprøjte og pas på, at olien kun kommer på gattet og ikke på fjerene. Det er meget vigtigt med varme og ro. Efter kort tid skulle musklerne gerne løsne sig, så ægget kan passere.


Så snart ægget er lagt, vil fuglen, fra at se dødssyg og meget lidende ud, pludselig være sig selv igen og omgående være aktiv og urolig. Man kan nu sætte fuglen ud i de vante omgivelser igen. Hvis det er muligt, er det en god ide at give fuglene lidt levertran en gang om ugen, det er også med til at hindre lægge nød.


Fuglene skal have kalk, både til deres skelet og til ægproduktionen, men det er ofte vanskeligt at tilbyde et kalktilskud, som de vil tage. Nogle bruger våde Fanøskaller, andre drysser lidt vispumin eller hundekalk på spirekernerne. Andre igen bruger ikke noget specielt. Hvad er rigtigt, og hvad er forkert?


Det er svært at vide, for i naturen har de vel ikke adgang til Fanøskaller og lignende? Hvor får fuglene så calcium fra? Ja, det er jo faktum, at mange frøsorter indeholder små mængder calcium, så det kunne være svaret. Altså en rigtig god frøblanding med mange frøsorter suppleret med duesten skulle faktisk nemt kunne dække fuglenes kalkbehov, som selvfølgeligt er stort i yngleperioden..



Lidt Nostalgi


I december 1987 fortalte Kim Nielsen følgende:


 


En lille opmuntring


En lørdag i august bestemte jeg mig for at gøre rent ved fuglene, da jeg åbnede døren til fuglehuset, fløj min Pennant han, hen over hovedet på mig ”gisp” og væk.


Dog ikke ret langt, for ca. 25 m sad den og gyngede i drengenes klatretræ, helt ude på de yderste grene. Jeg begyndte at kalde og fløjte efter den og hunnen hjalp godt til, det lykkedes også at få kontakt med den og den blev siddende i ca. 10 timer.


 


25


Da vi sad og spiste til aften, sagde min kone Ellen pludselig, nu fløj den forbi køkkenvinduet. Jeg kom hurtigt ud, men den var væk. Jeg kunne ikke få kontakt med den igen, så slut med den oplevelse tænkte jeg.


Da vi senere sad og så fjernsyn, sagde en af drengene at nu var den fløjet ind i udestuen, hvor der stod en dør og et vindue åbent. De blev lukket og jeg fik fanget fuglen.


Det kan ellers godt være, at man kan ånde lettet op, efter sådan en oplevelse.    


d


Røde Mider


Ved et tilfælde har vi fundet et effektivt middel og billigt middel mod røde mider, som kan være slemme ved fuglene i bur og i øvrigt alt fjerkræ, især i rugetiden. Når mange fugleunger dør inden 10 dage, skyldes det ofte denne mide, hvad mange fugleopdrættere ikke er klar over. Køb kamilleblomster, eller pluk dem selv om sommeren, gnid dem mellem fingrene og strø dem i reden eller hæng dem i bundter i volieren eller buret. Er tilfædet særlig ondartet tag da reden, pindene og andet indbo og skold dem først.


Dryp derefter en pensel i hampfrø olie og gå alle revner og sprækker efter med penslen og utøjet dør i løbet af få timer, når du så bagefter anvender kamilleblomster, hvis lugt de røde mider ikke kan lide, så skulle du være sikret mod ondet. N. Busch, Aabenraa.


(Sakset fra Jammerbugts medlemsblad) – Det er nok et ældre husrå¨d, men virker formodentlig, i alt fald rimelig – KSA.


                 

                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                                             

 

Nr. 4. 2018

           

Lidt fra Kongressen 10-11/3-2018 i Brædstrup

Lørdag d. 10. marts åbnede LDFs formand kongressen , ved at byde velkommen til de fremmødte, hvorefter Dyrlæge Ove Brinkmann fik ordet, og ved hjælp af et helt nyt PowerPoint foredrag fortalte han en del om mange af de sygdomme/problemer vi har i fugleholdet, og en del om hvordan man kan eliminere en hel del af det, ved at vi er mere påpasselige, med karantæner o.s.v. når vi får nye fugle. Vi skal også huske at transportkasser m.v. skal rengøres, sådan at man ikke risikerer at overføre smitte den vej. (Vi har for øvrigt lavet en aftale med Oves søn Jesper Brinkmann som ligeledes er dyrlæge, om at komme her i november).

Til slut viste Ove Brinkmann nogle billeder og fortalte om sit opdræt af Kea, som er en stor New Zealandske Papegøje, der er lidt speciel, meget aktiv og meget destruktiv, over for hvad der er i volieren.

Derefter viste Dommerudvalget ved Henning Pust og Bent Hansen et andet foredrag om, nogle ting som skal være på plads før og under udstillingerne, og nogle ting som også kan gøre ting omkring bedømmelserne lidt lettere, både for dommere og foreninger. (Vi har vist langt det meste med i vores faste procedurer, men der kan altid være detaljer som kan optimeres. Dette oplæg ligger i øvrigt på en USB stick, som vi kan få, så måske vil udstillingsudvalget kigge det igennem, men det tager vi op når udvalget mødes).

Efter aftensmaden kom Tina og Mads Elley og fortalte om et besøg i Kina og Tibet. Det var et rigtig godt foredrag, hvor vi så meget af naturen, især oppe i bjergene. De var på besøg i et opdrætscenter for Pandaer, men havde bestilt guidede fugleture, og vi så rigtig mange fugle, både farvestrålende småfugle og nogle af de fasanarter som er der. I området findes kun en papegøjeart, nemlig Kinaparakitten, men den var ikke let at finde. Det lykkedes dog i en park i en af de ”mindre byer”, som ”kun” havde ca. 10.000.000 indbyggere. Her sad der pludselig en han og madede en unge, som stak hovedet ud af et redehul i et træ.

Der var også en del om de mennesker de mødte og noget fra Dalai Lamas palads i Lhasa, ligesom de fortalte lidt om den mad, de fik serveret. I Kina spiser man en hel del suppe, også til morgenmad. Men de ved også at europæere gerne vil have spejlæg til morgenmad, så der 

 blev stegt et par æg til hver, og de blev så lagt oven på ”morgenmads-suppen”, som selvfølgelig blev spist med pinde.

Søndag formiddag var der repræsentantskabsmøde, som stort set forløb meget stilfærdigt. Referatet skal lige underskrives og kommer derfor ikke med før i næste blad

Kristian Saugbjerg Andersen

d

 

Referat fra Regionsmødet d. 17. marts i Hobro

Lige et lille "pip" om vores LDF-regionsmøde.

Alt forløb efter planen i god ro og orden og med aktive deltagere.

Der deltog 2 prs. fra hhv,. Limfjorden, Hjørring og Omegn, Jammer-bugt, Thy og Mors, Ringkøbing-Skjern, Nordvestjydsk, Silkeborg, Randers, samt 4 fra Mariagerfjord fugleforening.

Der var afbud fra Frederikshavn og Aarhus fugleforening, medens såvel Herning som Ikast fugleforening ikke gav livstegn fra sig!!

Jesper Nørkjær gav et fyldigt referat fra seneste LDF-landsmøde, og kom bl.a. ind på, at lokalforeningerne ved at være (mere?) aktive, kunne påvirke udviklingen i/tiltag fra LDF, og at forslag for at blive fremlagt, skulle være afgivet/modtaget senest d. 31. januar.

Derfor blev det vedtaget, at det næste LDF-regionsmøde for Nord- og Midtjylland skulle afholdes lørdag d. 12. januar 2019 mellem kl. 09:30 og ca. kl. 14:00/14:30.

Det er Jammerbugt Fugleforening der står for indkaldelse til næste LDF-regionsmøde, og eftersom der er lang afstand mellem f.eks. Herning og Jammerbugten, blev det besluttet, at mødet i 2019 afholdes i de samme lokaler som i år i Hobro Medborgerhus. Det lokale vi sædvanligvis bruger, kan (max.?) rumme omkring 30 prs., så mon ikke det går med det nuværende lokale, selvom der i 2019 skulle komme 6-8 flere deltagere end dette år?

På mødet blev der diskuteret om hvad den nye persondatalov, som træder i kraft senere på året, kan betyde. Den indeholder nogle begrænsninger, om hvilke oplysninger, man må have om medlemmerne, og hvor længe de må gemmes og hvordan. Mere om dette senere.

Mariagerfjord Fugleforening

  d


Tak for indsatsen og velkommen til

I forbindelse med generalforsamlingen var der genvalg til mange, men i udstillingsudvalget skete der en udskiftning, idet Charles Matthiesen, Knud Erik Krøjgaard og Erik Futtrup Madsen ikke ønskede at fortsætte, efter flere år i udvalget.

Der skal lyde en stor tak til jer alle, for den indsats I har udført gennem årene, og vi håber at I fortsat vil give en hånd med, omkring selve udstillingen m.v.

Samtidig vil vi byde velkommen til Kim Højer, Lasse Noer Mathiesen og Niels Pedersen, som trådte ind i udvalget. Vi er overbeviste om at I vil tilføre udvalget nye ideer, til gavn for alle i foreningen.

P.b.v.

Søren Galmstrup

d

Der har været udstilling i LAP - Landsforeningen for Australske Parakitter - og det er gået ganske pænt for Nordvestjydsk Fugleforening .

Jens Andersen - 2 guld, 2 sølv, 1 bronze
Per Kirkeby - 2 guld, 4 sølv, 2 bronze
Ole Mundbjerg - 5 sølv, 3 Bronze
Jørgen Jensen - 2 Bronze
Dorthe og Askil Sloth Bäck - 1 guld og skuets bedste, 1 sølv
Klaus Johansen - 3 guld, 1 sølv, 2 bronze

Her er lidt FUN FACT :

38 % af de tilmeldte fugle var fra NVF

35 % af udstillerne var fra NVF

25 % af diplomerne for skuets bedste fugl gik til NVF

39 % af rosetterne kom hjem til NVF

38 % af guld-rosetterne gik til NVF

48 % af sølv-rosetterne gik til NVF

32 % af bronze-rosetterne gik til NVF

  Alt i alt var der fin deltagelse fra NVF og fuglene fik alle flotte vurderinger.

Dorthe/(Askil) og Klaus

d


Skovtur lørdag den 7. april kl. 9.00

Som det er blevet en tradition, så arrangerer Niels Pedersen en tur i en del af Skovdistriktet Klosterhed m.v. Her kan man få fyrtoppe, pilegrene og meget andet med hjem til volieren. Der kan muligvis findes rødder og større grene. Har man specielle ønsker bedes man kontakte Niels (Tlf: 25 27 63 80) på forhånd, så kan det som oftest klares. Medbring gerne er trailer.

Mødestedet for årets skovtur er Naturskolen Kjærgårdsmølle, Kjærgårdsmøllevej 5, 7600 Struer

Lige nord for Ølby, rute 509 viser et skilt til Kjærsgårdmølle

Kør ca. 2,5 km ad Kjærgårdsmøllevej så når du frem.

Vi mødes kl 9.00 i Naturskolens lokaler, hvor Niels vil fortælle lidt om turen og noget af historien om skoven, inden vi kører ud i skoven. Her kan man evt. medbringe kaffe og rundstykker. Inden turen slutter, vil foreningen være vært ved en øl/vand et sted ude i terrænet

d

 

Grænsetur den 21. april

Vi kører sydpå og besøger som sædvanlig en fugleholder om formid-dagen. I år bliver det foredragsholderen fra januar måned, Jan Asp som bor i Vejle og har en del småfugle. Vi sætter en god time af til dette besøg, og så kører vi ned over grænsen, til grænsekøbmændene, hvor vi vil være i en time og 15 min, så der skulle være tid nok, både til at handle og spise. På hjemvejen besøger vi Hans Bjørnskov i Bodum som har parakitter, også her rener vi med et ophold på en god time incl. eftermiddagskaffe.

Der bliver afgang fra Nørrelandskirken kl. 7.30

Vi skulle være hjemme igen kl 17.30.

Prisen for turen er: 200,- kr. for voksne

                                160,- kr. for børn og juniormedlemmer

Turen gennemføres kun ved min. 25 deltagere.


Som sædvanligt vil foreningen sørge for rundstykker på udturen, husk selv at medbringe kaffe/the. På hjemvejen har Hans Bjørnskov lovet at der er en kop kaffe og vi har lidt brød med.

Tilmelding efter først til mølle princippet til Søren Galmstrup på tlf. 9788 1750 /2087 3850 eller på møderne.

HUSK PAS – Der kan være grænsekontrol, og det koster tid, og måske også lidt håndører hvis det ikke er i orden SÅ HUSK PAS

d

 

Årets blomst er en pelargonie

Pelargonier kan blive meget gamle og mange går også i arv fra generation til generation. De første kom til landet omkring 1685, og siden har den været generationers favorit som en stensikker plante til vindueskarmen eller krukken udenfor.

Da pelargonier kom til Europa, kunne man se, at planten var i familie med storkenæb. Derfor antog Carl von Linné, at pelargonier hørte til slægten Geranium, og da den kom fra Afrika, fik pelargonierne navnet Geranium africanum.

Først i 1700- tallet blev det slået fast, at pelargonier er en særskilt slægt, men dog stadig i familie med slægten Geranium, eller den vi på dansk kalder storkenæb.

I det 19. århundrede var det meget populært at samle på og lave udstillinger af pelargonier, og mange hybrider kom og gik. I dag er der omkring 30.000 typer af pelargonier.

Pelargonier er ret enkle at have med at gøre, og det er uden tvivl også en af grundene til, at de er så populære. Passes planterne med vand og gødning, kvitterer de sommeren igennem med en mængde blomster.

Mellem hver vanding må jorden godt komme til den tørre side, men en direkte udtørring er ikke noget, pelargonier er vilde med. Modsat må de heller ikke stå og soppe i vand, men det gælder jo stort set alle planter.

Pelargonier kan godt lide at stå lidt »klemt« i potten, så får de en rigere blomstring.

Fra april kommes flydende gødning i vandingsvandet, og der gødes jævnt hen over hele sommeren.


Fra midt i august skal der ikke mere tilføres næring, men der vandes selvfølgelig fortsat.

De bør ikke douches, da det kan forårsage råd. De holder af tør luft. Er de støvede, støves de af med en fjerkost eller blød pensel.

Vores Pelargonie er helt ny. Den er forædlet ud fra de oprette zonale pelargonier og de rigt blomstrende hængepelargonier - og resultatet er planter med ideelle planteegenskaber. Planterne er sunde med en kraftig

vækst, er hårdføre og modstandsdygtige i regn og blæst. Samtidig er den

konstant blomstrende med store blomsterstande hele sommeren igen-nem.

Overvintring

Det kan lade sig gøre at overvintre pelargonierne inden døre ved en temperatur på 15–20 grader i en meget lys vindueskarm.

Men det er bedst, hvis man kan etablere et sted med 5–10 grader.

Planterne flyttes ind før den første frost. Fra oktober og frem til marts skal planterne næsten ikke have vand. En sjat i ny og næ i løbet af vinteren, men så heller ikke mere. Man skal ikke tage sig af, at bladene begynder at visne – det er helt naturligt.

I første halvdel af marts klippes stænglerne ned til ca. 5 cm over jorden. Der klippes over et »led«, for det er herfra, planten skyder med nye og friske skud. På denne måde får man kraftige planter. Ønsker man derimod krogede pelargonier med et ældet udseende, klippes kun det af i toppen, som eventuelt er vissent eller gået ud.

Pot så planterne om ved at give dem frisk jord og evt. en lidt større potte. Men husk, at pelargonierne godt kan lide at stå lidt trangt. Derefter flyttes planterne til et lyst vindue ved omkring 15 grader. Efter få uger begynder de første små grønne skud at vise sig, og så er det tid til igen at gøde. Fra nu af går det hurtigt, og allerede et stykke hen i maj kommer de første knopper.

Planterne må først flyttes ud sidst på måneden, og da skal de vænnes langsomt til udelivet: Stil dem ud om dagen og tag dem ind om natten den første uges tid.


Nr. 5. 2018

         

Lørdag d. 16. juni

Sommerudflugt til Lintrup

Årets sommertur går i år til Lintrup, som ligger lidt syd for Kongeåen. Vi skal først besøge Eigil Thomsen, Gl. Møllevej 2, 6660 Lintrup, og derefter skal vi over på den anden side af vejen, hvor Glad Zoo har adressen Gl. Møllevej 1A.

Vi mødes hos Eigil kl. 9.30 og man medbringer selv kaffe/the, foreningen serverer så et rundstykke.

Eigil Thomsen har et stort og alsidigt fuglehold, både af krumnæb og spidsnæb og der kan vi sagtens bruge et par timer, hvorefter vi kan gå over i Glad Zoo, hvor der er mulighed for at vi – som vi plejer - kan grille nogle pølser til vores frokost ca. kl. 12.30

Entre er for 3-11 årige:   60,- kr

                       Voksne: 100,- kr (Der er mulighed for grupperabat)

Grundet indkøb af rundstykker og pølser, er tilmelding nødvendigt. Det sker til Formanden Søren Galmstrup på tlf. 20 87 38 50, eller mail: galmstrup.s@ny-post.dk

Ifølge Krak er der 140 km fra rastepladsen ved TV Midt-Vest på Ringvejen i Holstebro. Samme kilde siger at køretiden er 1 time og 45 min. Der kan aftales fælleskørsel.

Nedenstående er hentet fra Glad Zoos hjemmeside www.gladzoo.dk

Hos Glad Zoo har vi mere end 80 forskellige dyrearter i vores mange anlæg. I tropehuset kan du komme tæt på de mange slanger og edderkopper. Vores kattalemure er særligt fotogene, og stiller gerne op til billeder. Besøg vores asiatiske vildhunde, hvis snilde og temperament får selv tigre til at holde afstand. Vi har aber, bævere, pindsvin, kænguruer, kælne geder og meget mere.

To nye Harrishøge skal indgå i fugleshow i Glad Zoo. Begge fugle er udstationeret fra Ree Park, hvor de tidligere har været en del af fugleshowet.

Glad Zoo er ejet af Glad Fonden, som også driver virksomheder indenfor medier, design, teater, køkken og uddannelse. Alle virksomheder er baseret på et tæt samarbejde mellem mennesker med og uden handicap. Se evt. mere på www.gladfonden.dk

d


Referat fra Regionsmøde d. 17 Marts 2018 hos Mariagerfjord Fugleforening

Ove bød velkommen til de fremmødte foreninger og derefter morgen kaffe. Derefter var det tid til bordet rundt.

 

Hjørring og Omegns Fugleforening.

Ca. 60 medlemmer lidt nedgang. Udstilling m. 170 nr. ca. 600 besøgende.                       6-10000 kr. i overskud.

Ringkøbing – Skjern Fugleforening.

Ca. 60 medlemmer heraf 6 nye, Udstilling m. 93 nr. ca. 300 besøgende, mest trope numre, Fugle-marked afholdt samtidig.

Af arrangementer kan bla. nævnes foredrag om natur med offentlig adgang. Grænsetur og Juleafslutning.

Lejer bure ud til Europa Udstillingen.

Nordvestjysk Fugleforening.

Ca. 53 medlemmer. Udstilling m. 130 nr. nedgang i voilere numre, ca. 350 besøgende

ca. 5000 kr. i overskud. Entre 25 kr.

18 arrangementer bla. 6 foredrag ikke fuglerelateret, grænsetur med besøg, opstarts møde med grill, åben voileredag med 40 -50 personer.

Skive er ophørt men det har ikke givet ret mange nye medlemmer.

25 – 30 personer til deres møde aftener.

Silkeborg Fugleforening .

Ca. 65 medlemmer heraf 3 nye. Udstiling m. 170 nr. Der afholdes et plante møde hvor der udleveres en stikling til pigerne, der udstillings pligt til den årlige fugleudstilling. Bustur til Meppel, fuglemarked, bustur til Zwolle om efteråret, julemøde og 5 – 6 foredrag.

Randers Fugleforening.

Ca. 50 medlemmer, heraf 5 nye. Udstilling m. 109 nr. Tidligere foregik udstillingen i Plantorama, men de har ikke plads mere så nu afholdes udstillingen i Vestergade Fritidscenter.

Arrangement hver måned, 2 foredrag forår og efterår, sommertur i bus.

Bruger Facebook. Har haft foredrag med Jesper Brinkman.

Jammerbugt Fugleforening.

Ca. 40 medlemmer heraf 7-8 juniorer. Udstilling m. 120 nr. ca. 400 besøgende overskud ca. 12000 – 14000 kr.

Vinter møder foredrag med 15 – 20 medlemmer

10

Diverse arrangementer bla.  Natur tur, sommer udflugt, Åben Voilere dag med 40 besøgende.

Hvis man mangler bure til udstillingen kan man låne, de har fået udstil-lings burene fra Års fugleforening.

Fugleforeningen For Thy og Mors .

Ca. 37 medlemmer heraf 6 – 7 nye. Udstilling m. 90 nr. Ingen entre.

12000 – 14000 kr. i overskud.

Mange arrangementer, ture i egne biler med bla. et besøg  i Skytte-hushaven i Vejle som er en park med volierer, scene og restaurant (se evt. på nettet). Åben Voliere Dag.

Fugleforeningen Limfjorden.

Ca. 42 medlemmer heraf 3 nye, en fremgang på 8 – 10 medlemmer. Udstilling m. 150 nr. Underskud på ca. 5000 kr. men så betalte de også for dommerne til deres gæste udstillere som var DVP klubben og Undulat Klubben, De er også inviteret i år, men skal selv betale for dommere. God hjælp til at lave udstillingen. Marked  samtidig med ud-stilling.

Arrangementer som bla. Foredrag, banko og forårs og efterårs ture til fugleholdere med ca. 50 deltagere.

Mariagerfjord Fugleforening.

Ca. 35 – 40 medlemmer. Ingen udstilling i 2017, men forsøger nok igen i 2018 i forbindelse med Open By Night i Hobro

Fuglemarkeder forår og efterår. Sommer udflugt måtte aflyses i 2017 for få tilmeldte.

Efter en omgang bordet rundt blev det Jespers tur til at fortælle om LDF Kongres.

Socialt samvær lørdag, med bla. Foredrag om Kina og en tur til Tibet.

Der kommer lignende tiltag næste år.

Søndag repræsentantskabs møde med 42 tilmeldte.

Alle beretninger var sendt ud skriftlig, derfor en hurtig gennemgang.

Regnskabet er sat op på let forståelig måde.

Valg af bestyrelse, som ikke var helt let, men det lykkedes.

Jesper opfordrede til at finde emner til næste Rep. Møde så man ikke står i samme situation næste gang.

Ved problemer med myndigheder ang. fuglehobbyen kontakt LDF.

Forsikringer: Godkendte låse på opbevarings sted.

Foreninger bør oplyse om antal bure og diverse materiel.


Leje af lokaler spørg på forsikrings ansvar.

Fugle er IKKE DÆKKET under Udstilling af forsikringen.

Tak til Jesper for orienteringen.

Evt.

Tamfugle artikel DF, kender vi nogen? Vi kan jo alle lære af hinanden, oplysning er en god ting.

Dansk Fuglehold vil gerne have fjernet de gamle priser i div. Blade.

Silkeborg kan ikke få lagt deres blad ud på bibliotekerne.

Nye medlemmer, nogle tager kontakt, sender vedtægter m.m. evt. spørge hvor deres interesse ligger.

Limfjorden har en aftale med politiet om at afhente bortfløjne fugle, evt. kontakt fra Jesper hvis det er i vores område. Er fuglen ikke afhentet senest efter 3 mdr. fra fremlysnings dato, kan man beholde fuglen.

NÆSTE MØDE DATO ER DEN 12 JANUAR 2019.

For at møde stedet ligger lidt centralt for alle, nu hvor der er flere foreninger sydfra, tilbød vi at afholde mødet i Hobro igen.

Da det er Jammerbugt Fugleforenings, tur betaler de naturligvis for mødets afholdelse.

Håber alle er kommet godt hjem og at vi ses igen næste år.

Således opfattet på regionsmødet

Referent: Erik Andersen

Mariagerfjord Fugleforening

d

Referat fra repræsentantskabsmødet

Søndag den 11. marts 2018, kl. 10.00

På Hotel Pejsegården i Brædstrup

LDFs Formand Bo Pedersen bød velkommen til LDFs Repræsentantskabsmøde, hvorefter man gik over til at afvikle den efter gældende dagsorden.

1. Valg af dirigent

Da der ikke var forslag fra salen, indstillede bestyrelsen Gunnar Kjelstrup som blev valgt. Gunnar takkede for valget og konstaterede at indkaldelse, regnskab og beretninger var udsendt rettidigt, sådan at repræsentantskabsmødet var beslutningsdygtigt.

De r var en tilføjelse til Dagsordenen, idet punktet: Valg af formand for administrationsudvalget, ved en fejl ikke var kommet med.


Referent: Kristian Saugbjerg Andersen

2. Valg af stemmeudvalg på tre personer

Dirigenten udpegede Henri Hansen, Tom Jensen og Alfred Boysen.

3. Formandens beretning

Bo Pedersen havde kun et par enkelte bemærkninger at føje til den udsendte beretning. Der var et enkelt spørgsmål, ang. om vi havde fået pengene fra Jesper Møller Hansen, hvilket Bo kunne bekræfte. Derefter blev beretningen godkendt.

Miljø- og Cites konsulentens beretning var udsendt. Der var ingen spørgsmål til Povl Jørgensen omkring beretningen.

4. Beretning fra

a. Administrationsudvalget

Jesper Nørkjær havde heller ikke så meget at tilføje i forhold til det udsendte. Dog henstillede han til foreningerne, at man reagerede og svarede på de henvendelser han sendte ud, sådan at han ikke efterfølgende skal kontakte foreningerne en eller flere gange. Ligeledes bedes foreningerne om at opdatere, hvem der skal have materialet tilsendt elektronisk, når der sker udskiftninger i bestyrelserne. Beretningen blev godkendt.

Ringsalget hører under administrationsudvalget og Kristian Saugbjerg Andersen, havde et par tilføjelser. Der er nogle få foreninger som sælger årsringe for LDF. Foreningerne registrerer disse ringe, men fremover skal disse registreringer indberettes til LDF, en gang årligt. Foreninger vil modtage et oplæg snarest. LDF har fået en henvendelse fra Norge, hvor man ikke bryder sig om at vi sælger ringe til norske opdrættere. Det har vi heller ikke gjort. Det er en nordmand som har købt et papegøje æg til udrugning i Danmark og den danske fugleholder, har så givet hende en ring med. Hvilket betyder at man vist ikke kan udstille en sådan fugl i Norge, hvor myndighederne registrerer fuglene lidt anderledes, end vi gør herhjemme.                    

b. Bladudvalget

Henning Pust berettede at man var tæt på at lukke bladet, men ifølge vedtægterne skal det over et repræsentantskabsmøde. Der har været holdt nogle møder, og vi besluttede at fortsætte, men der indkommer ikke så mange artikler som førhen, så vi har valgt at skære antallet af blade ned fra 10 til 6 numre. 

Der falder abonnenter fra hvert år, her omkring årsskiftet var det op mod 80. Der kommer dog også nye abonnenter til, sådan at der i dag er ca. 775 abonnenter.

Økonomien i bladudvalget er fin og man vil altid kunne færdiggøre en årgang. Man forsøger at forbedre økonomien og har bl.a. aftalt med de dyrlæger som har en annonce i Dansk Fuglehold, hver betaler 1.000,- kr.

Bladudvalget har overtaget bogsalget, som vil blive kørt som en net-butik, med bøger og plakater om fugle. Beretningen blev godkendt. 

Som en tilføjelse til beretningen bad Henning om at forsamlingen ville give Bladudvalget tilladelse til i samråd med LDFs bestyrelse , at nedlægge Dansk Fuglehold, hvis økonomien på et tidspunkt, ikke længere kan hænge sammen. Man vil dog aldrig stoppe udgivelsen midt i en årgang, men sørge for at det færdiggøres..

Tilladelsen blev givet enstemmigt.

c. Dommerudvalget

Bent Hansen som er ny formand for dommerudvalget kunne fortælle, at han har åbnet Dommerudvalgets Facebookside, så alle kan følge med der.

Han opfordrede foreningerne til at finde nye emner til aspiranter, da det ellers kan komme til at knibe med at få dommere på udstillingerne.

Dommerudvalget havde om lørdagen kørt et Power Point foredrag, om hvad man skal have på plads omkring udstillingerne, både før og under, bl.a. ang. diverse tilladelser. Denne Power Point kan foreningerne få ved henvendelse til dommerudvalget.

Bent henviste også til udstillingshåndbogen.

På den netop overståede generalforsamling i dommerudvalget var det vedtaget, at dommerne fremover ikke vil medvirke ved aftenbedømmelser.

Dommerudvalget vil udarbejde forslag om hvordan man kan opdele naturfarvede fugle og mutationer i forskellige klasser. Det vil dog være de enkelte foreninger som skal indarbejde det i deres udstillingsregler.’

Claus Nielsen, Køge nævnte at de uddeler diplomer for generations-opdræt – enten opdræt 3 år i træk eller 3 ud af 4 år.

Alfred Boysen, Sydvestjysk spurgte om ikke denne opdeling ville udvirke at man lod ungen blive hjemme hvis der faldt en enkelt mutationsfugl i et kuld.

Povl Jørgensen nævnte at vi udstiller nogle fuglegrupper, udelukkende i mutationer, idet mågefinken ej findes i naturen og de kanarier vi har i dag, ligeledes er mutationer og ikke har meget at gøre med den vilde kanarie.

5. Forelæggelse af det reviderede årsregnskab til godkendelse, samt forelæggelse af budget

Michael Vesterskov fremlagde regnskabet. Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.

7. Indkomne forslag

Der var ikke indkommet forslag til Repræsentantskabsmødet.

8. Fastsættelse af kontingent og bidrag til LDF’s dommeruddan-nelse for det kommende regnskabsår.

Kontingent uændret 100,- kr. pr stemmeberettiget medlem over 18 år. Bidrag til dommer- uddannelses fond er uændret 330,- kr. pr forening, uanset om man har udstilling eller ej.

9. Valg til bestyrelse og vedtægtsbestemte udvalg

a. Valg af formand. På valg var Bo Pedersen som blev genvalgt

b. Valg af 2 bestyrelsesmedlemmer. På valg var Dan Haun Sørensen og Erik Olsen der ikke ønskede at modtage genvalg.

Både Bo Pedersen og Michael Martin Hansen opfordrede forsamlingen til at, der var nogle som meldte sig og det skulle helst være både fra begge sider af Storebælt. Der kom et par navne op, hvor af en trak sig igen. Repræsentantskabsmødet blev suspenderet i 10 min. Erik Olsen meddelte at han, for at undgå at vi skulle afsted til et ekstraordinær Repræsentantskabsmøde, var villig til at tage en periode mere. Kenneth Schøn blev foreslået og valgt sammen med Erik Olsen. 

Henning Pust opfordrede LDFs bestyrelse til fremover, at finde personer som kunne være interesseret i en bestyrelsespost. Kaj Thomsen kom ind på det samme, idet han mente at der måske også var problemer i lokalforeningerne, med at få nye bestyrelsesmedlemmer, da mange har været med i rigtig mange år.

c. Valg af formand for administrationsudvalget . På valg var Jesper Nørkjær som blev genvalgt

d. Valg af formand for Bladudvalget. Henning Pust blev genvalgt for en ny periode.

e. Valg af 2 suppleanter til bestyrelsen. På valg var Kristian S. Andersen og Søren Nielsen, som begge blev genvalgt.


10. Valg af 1 revisor og 1 suppleant.

a) På valg som revisor var Bent Hansen som blev genvalgt.

b) Valg af revisor suppleant. Alfred Boysen blev nyvalgt

11. Eventuelt.

I forbindelse med dette punkt, uddelte Henning Pust diplomer for Danske Førsteopdræt. Henning fortsætter for øvrigt som registrator.

Jesper Nørkjær fortalte en hel del om hvad forsikringer dækker og ikke dækker. Han opfordrede til at man sikrer sig at udlejeren har en bygningsskadeforsikring, når vi lejer lokaler til udstillinger og markeder. 

Bo Pedersen takkede Dan Haun Sørensen for hans tid i bestyrelse.

Herefter kunne Gunnar Kjelstrup takke for god ro og orden, samt afslutte Repræsentantskabsmødet med en trefoldig leve for Landsorganisationen Danske Fugleforeninger.

Borbjerg d. 28. marts 2018                   Stolpehuse d. 28. marts 2018

Kristian Saugbjerg Andersen                              Gunnar Kjelstrup

d

   


Nr. 6. 2018

         

Lokalt Førsteopdræt 2018

Følgende opdræt er færdigkontrolleret ultimo juli

Agnete Nielsen  : 2 unger af Orangetøjlet Bulbul

                      Dette opdræt er desuden anmeldt som værende et

                      formodet Dansk Førsteopdræt

 

John Phillipsen : 4 unger af Stillits

        2 unger af Sort Tangare

                              1 unger af Hvidbuget Solsort

Tillykke med jeres resultater.

Opdrætsudvalget




Udflugt til Viborg og Omegn d. 25. august

 

Vores sommerudflugt er som sædvanligt en kør selv tur, og det er vel efterhånden også blevet en tradition, at vi mødes hos første besøgsvært kl. 9.00 og at foreningen medbringer rundstykker. I medbringer selv kaffe/the eller hvad I vil nyde til dertil. HUSK også madpakke og drikkevarer til frokost.

Det er Tommy Truelsen som har været kontaktmand, og aftalerne, men da han lige ville checke, at alt var på plads, så var der gået sommerferie i det, og han har ikke kunnet træffe to af de påtænkte værter. Vi går dog ud fra at det er OK, ellers finder vi en anden.

Vi mødes altså kl. 9.00 hos Ejgil Pedersen, Tyttebærvej 12 i Viborg. Ejgil har småfugle.

Hvis det hele falder i hak, hvilket vi helt bestemt regner med, så vil der være et besøg hos en parakitmand og en som har et blandet fuglehold, begge i Viborg. Navne og adresser rundsendes m.v. så snart jeg får det bekræftet.

Sidste stop på turen er hos Tommy Truelsen, Ericavej 1 i Karup, hvor vi drikke eftermiddagskaffe, vi har kage med og Tommy brygger kaffen. Tommy har småfugle.

Der rundsendes yderlige info pr mail/SMS så snart, de sidste detaljer er helt på plads

Der er tilmelding , både grundet indkøb af rundstykker, samt for at vore værter, kan vide lidt om hvor mange vi kommer.I bedes derfor give besked til Søren Galmstrup,senest mandag d. 20. august. På tlf. 20 87 38 50 eller mail galmstrup.s@ny-post.dk

 

d

 

Åben volieredag d. 2. september            

 

Vi afholder som sædvanlig åben volieredag den første søndag i septem-ber. I år er det hos Dorthe Sloth Bäck, Kim Højer og Søren Galmstrup.

Der kommer mere om dette arrangement i septemberbladet.

d

9

Udstilling 2018 hos Tang Biler VW,

Nybovej 27, 7500 Holstebro d. 13. – 14. okt.

Her i starten af august er vi i gang med det som ifølge kalenderen er den sidste sommermåned, og der er kun godt 2 mdr. til årets udstilling.

I år skal vi være i Holstebro. Det var meningen at vi skulle have været hos Citroen i deres nybyggede domicil, men byggeriet er blevet forsin-ket. Vi skal derfor være hos Tang Biler.  

Det er fine lokaler, så det skulle gerne blive en fin udstilling i år. Udstillinger kommer ikke helt af sig selv, og udvalget havde et møde i maj, hvor de forskellige opgaver blev delt ud.

Nu er det ikke Udstillingsudvalgets udstilling, men hele foreningens, så vi håber at alle vil give en hånd med, på den ene eller anden måde. Der er en masser praktisk arbejde omkring opstilling, afvikling og nedtag-ning af udstillingen, men det vender vi tilbage til i et senere blad.

Når vi har fået burene stillet op skulle der gerne fyldes noget i dem, så vi håber at så mange som muligt tilmelder fugle, sådan at også denne udstilling kan blive seværdig og repræsentativ for vores hobby. Der er også lidt økonomi i sådan en udstilling, og bl.a. vores katalog plejer at give en fin indtægt. Udvalgets medlemmer kontakter de annoncører der havde en annonce i sidste års katalog. Kender I andre som vil tegne en annonce må I meget gerne kontakte en fra udvalget.

Vores tombola har igennem rigtig mange år været stor og flot , men vi skal helst ikke ud og købe gevinster, så kan I få de steder hvor I handler til at sponsorer en gevinst eller to vil det være meget fint.

Udstillingsudvalget

d

 

Besøg hos en Fugleven

Af Kristian Saugbjerg Andersen, Borbjerg og John Philipsen, Sunds

I et villakvarter i Sunds har John Philipsen en virkelig flot have, der er indrettet således at voliererne falder rigtig pænt ind i omgivelserne. John har haft fugle side omkring 1980. Han startede med at bygge en mindre voliere, hvor der var plads til nogle kanarier, senere kom der et par rødbrystede græsparakitter til. De kunne lige være der, og et par dværgvagtler flyttede ind på bunden af volieren. Der blev bygget et lille hus til, sådan at der var et inderrum fuglene kunne flyve ind i, når de havde lyst. Og der var også plads til de remedier, som der efterhånden kom til. Da John så købte et par Pennants parakit, måtte han i gang med at bygge et par volierer. Det første år blev det til 6 store og flotte unger i et kuld, hos parret som fuglevenner på besøg roste og mange ville købe dem. Et sådan resultat har John ikke opnået med Pennants parakitter si den, og som han fortalte, det var dengang man stadig var lidt af en nybegynder som fugleholder. Fuglene fik tørt frø, lidt mælkebøtter og vand. Nu får de både spiret frø, vitaminer og opmadningsfoder, men resultaterne er ikke blevet bedre.

Efterhånden har de spidsnæbbede arter taget mere og mere over, men der går stadig græsparakitter i nogle af voliererne. Det bliver der nok også ved med, da de sagtens kan forliges med nogle af de øvrige arter. Igennem årene har John haft rigtig mange forskellige fugle, det var vel førhen mest frøædende arter, men hen over de senere år, er det fugle som er mere frugt- og insektædende der fylder mere i voliererne.

John er (sagt på vestjysk) rimelig god til at passe sine fugle, og derved også opnå opdræt af dem. Det er blevet til rigtig mange opdræt og en del af dem har været lokale første opdræt i Herning Fugleforening og i de senere år ligeledes i Nordvestjydsk Fugleforening, men en del af dem har også været Danske Førsteopdræt. Det kunne der fortælles meget om, men selv om John måske nok ikke en af dem der siger mest, sådan i det daglige, men han er bestem heller ikke stum. Det vil sige, når han skal fortælle om sine opdræt, så bliver han næsten tavs, men i det følgende, har John dog fortalt lidt om et par af sine opdræt.


Opdræt af Gulvinget Stærling

Agelasticus thilius

Om opdrættet: Jeg fik disse stærlinge i foråret 2017, som efter et stykke tid blev sat ud i en beplantet voliere på 16 m2. De faldt hurtigt til, så det varede ikke længe før de havde udvalgt sig en halvåben redekasse, som de forede med lidt forskelligt redemateriale.

Ved en kontrol den 4. juni var der 2 æg.

Hunnen begyndte at ruge og den 17. juni klækkede der 1 unge, som forlod reden 2. juli. Pludselig var ungen borte og jeg kunne overhovedet ikke finde den, så jeg troede at den var død, men så efter nogle dage kom den frem. Den havde simpelthen gemt sig i bevoksningen. De gamle tog sig kærligt af ungen, som var selvstændig efter et par uger.

Af foder blev de tilbudt forskellige frøblandinger, frugt, æggefoder, et hjemmelavet universalfoder som er sammensat af forskellige indkøbte blandinger, havregryn, honning, rosiner og fiskefoder. Desuden fik de melorme, kompostorme og pinkier.

Disse Gulskuldrede Stærlinge har her i 2018, udvist samme adfærd som sidste år. Jeg havde set at de rugede og der var en unge, som godt nok ikke var så stor da den forlod reden. Efter et par dage var ungen borte. Der går også andre fugle i volieren, så jeg ville ikke rode i beplantningen og tænkte, at det jo kunne være, at ungen på samme måde som sidste år, lige skulle have et par dage, i skjul før den var helt klar. Sådan gik det også, for nogle dage senere sad den ved siden af forældrefuglene.

I volieren gik der også andre fugle, uden at det gav problemer. Dette drejede sig om Rødskuldret Græsparakit (som fik 3 unger), Dompap (som kom med 2 unger) og Buskvagtler.

Dette Opdræt af Gulvinget Stærling blev ligeledes kontrolleret, af både Herning Fugleforening og Nordvestjydsk Fugleforening. Det er godkendt som lokalt førsteopdræt begge steder og er ligeledes anerkendt som værende et dansk førsteopdræt.


Se mere i Medlemsnyt

d


Nr. 7. 2018

                   

Lokalt Førsteopdræt 2018

 

Agnete Nielsen: 1 unge af Topfinke

 

Tillykke med resultatet

Opdrætsudvalget

d

 

Plantemødet den 3. september

 

Til hjælp for Jeanette Thysen har Dorthe taget nogle fotos af voliere-anlæg og tilhørende haver, sådan at hun kan bedre kan komme med forslag til hvilken beplantning m.v. det vil være bedst med, og evt. også noget om indretning af haven.



OBS                      OBS                       OBS

Husk også mødet den

24. september

 

Der udkommer normalt et blad i ugen op til vore møder. Det gør der ikke næste gang, altså op til tilmeldingsmødet. Idet blad nr. 8/ oktober uddeles i forbindelse med mødet d. 24 september.

Dette blad vil bl.a. indeholde

For at I ikke skal glemme det, vil der komme et par mails/SMSer i ugen op til mødet, hvor der nok er lidt mere info.

Mvh Bestyrelsen

OBS                      OBS                       OBS

d

 

Udstilling 2018 hos Tang Biler VW,

Nybovej 27, 7500 Holstebro d. 13. – 14. okt.

Ja, nu er der kun ca. 1½ måned til at udstillingen skal afholdes.

I år skal vi være i Struer. Der har vi været før. Det er fine lokaler, og det plejer at være fine udstillinger. Det skulle det da også gerne blive i år.

Udstillinger kommer ikke helt af sig selv, og udvalget har haft et par møder i maj, hvor de forskellige opgaver blev delt ud.


Arrangementer hos andre foreninger

Da vi sad ude hos Kirsten og Ole og drak kaffe, gik snakken livligt, om mangt og meget. Ved et af bordene talte vi om deltagelse i arrangemen-ter hos vore naboforeninger.

For mange år siden blev det aftalt at man havde lov til at komme til møde hos de øvrige foreninger i Region Nord, hvis der var et foredrag man gerne vil høre. Ligesom man har lov til at spørge, om man kan få lov til at komme med på en bustur, hvis der er plads.

For os som har været med siden engang i forrige århundrede, er det måske blot noget vi ved, og noget som vi har glemt at fortælle videre. Der er kommet rigtig mange til siden det blev besluttet, som derfor ikke ved det. Men nu skulle det så være på plads i denne omgang.

Jørgen Jensen    

d

 

VAGTELASTRILD

(Ortygospiza atricollis)

 Fra naturen: Trækker man en linje fra Liberia over Tcad-søen til Sudan og Etiopien og tager sydpå i Afrika, vil man i åbne græsområder med kun lidt bevoksning, og hvis man ser rigtig godt efter, kunne se denne lille pragtfinke på jagt efter føden, der består af småfrø af mindre græsarter, og andre mindre planter, samt en del insekter.  Vagtelastrild er omtrent jordlevende og har derfor en lidt længere bagtå end de andre pragtfinker. Dette bevirker at de går bedre på jorden.

10

I slutningen af regntiden bygger de en godt skjult rede på jorden i græstuer og lign. steder. Den bygges af strå og blade og fores med fine strå og fjer. De lægger 4-6æg pr kuld, og begge køn hjælper til med udrugning og opmadning.

Som volierefugl: Denne lille pragtfinke skal holdes i tørre og lune volierer, med noget beplantning, også bunddækkende, men dog også med åbne områder. Den er meget ”jordlevende”, og egner sig absolut ikke til mindre bure, da de bør være det meste af 2 m eller merei højden, dette skyldes at Vagtelastrild ofte letter lodret (som en helikopter) når de bliver forskrækkede. Man kan evt. opsætte stof i toppen af volieren. som foder bør de tilbydes en god tropeblanding, som i yngletiden spires og tilsættes æggefoder, desuden insekter i form af myrepupper, små melorme og lign.

d

 

Er det ikke mærkeligt, at fuglene kan finde vej fra Afrika til samme sted hvert år, uden at bruge kort og kompas?

 

Joh….. men det ville vel se endnu mere mærkeligt ud, hvis de brugte kort og kompas!

 

d

Gulrygget Vidafinke

(Euplectes macrourus macrourus)

Af Kristian Saugbjerg Andersen

Beskrivelse af hannen: I pragt : Hoved, nakke, strube, bryst og kropssider sorte, øverste del af ryggen samt en stor skulderplet er gul. Vingedækfjer nøddebrune kantet med lysegråt, halen sortbrun, underhale hvidlig og lår brunlige. Halen udgør ca. 9 cm. af kropslængden. Næb og ben er hornfarvede, øjne mørke.

Hun : Oversiden gråbrun med sorte skaftestriber, overhaledækfjer brune, kinder og kropssider lysebrune med mørke striber, strube, og bug hvidlig, vinger og hale sorte med brune kanter. Næb brunlig grå, øjne mørkebrune, ben lys hornfarvede.

Længde: Han – 14 – (23 i pragt) cm.  Hun – 12-14 cm.

Udenfor yngletiden: Hannen ligner hunnen, men ældre hanner kan godt bevare nogle mørke partier i fjerdragten. 

Underart: Gulskuldret Vidafinke (Euplectes macrourus macrocercus)

Beskrivelse: Hannen er ikke gul på ryggen, ellers er forskellen meget minimal.

 

 Udbredelse: Træffes mest på de afrikanske græssavanner i et bæltetværs over Afrika fra Senegal til Ethiopien og sydpå i Østafrika og gennem Congo til Angola, Zimbabwe og Mozambique.

Man vil ofte se hannen sidde på et langt græsstrå eller en tynd kvist i en busk, hvor han stritter med nakkefjerene og viser de gule partier frem på ryg og skulder, medens han synger højt for at markere sit territorium. Reden bygges enten i tætte græstuer, i staudelignende vækster eller i en busk. Hun lægger som oftest to æg der udruges på 13 dage, og som regel må hun selv klare opmadningen, da han kan være optaget af andre ”damer”, idet Gulrygget Vidafinke som de øvrige medlemmer af Euplectesslægten (bl.a. Napoleonsvæver, Orangevæver, Oryxvæver m.v.) kan være polygam.

Udenfor yngletiden færdes de af og til i store flokke.

 

Som volierefugl: Her kommer der lige et kort uddrag af beretningen om det danske førsteopdræt, som blev opnået af Karen og Knud Pedersen, Rødvig.

De fortæller at de fik det første par Gulryggede Vidafinker i 1971, som de godt nok mistede, da en rotte ved et uheld var kommet ind i volieren. De fik efterfølgende fat på to par, men der skete ikke en hel masse før i 1975.

Der var godt nok i den forgangne vinter blevet lagt et æg to gange i en rede, og de troede at det var et par Tangarer som gik sammen med dem. Om sommeren var der ikke rigtig plads til dem i udevoliererne så de blev i vinterkvarteret sammen med 3 enlige hanner af lige så mange arter. Da der hen i august igen kom æg der lignede de der var blevet lagt om vinteren blev de klar over at det ikke var Tangarerne, men Vidafinkerne som havde lagt æg. Ungerne klækkede den 4. og 6. september. Som opmadningsfoder blev de tilbudt optøede myrepupper, små melorme, bananfluer, spiret frø blandet med sandkage, hundekiks, vitakalk, klid og universalfoder for Frugt og insektædere samt en tør frøblanding der består af  kanariefrø, japan-, senegal-, algier- og nigerhirse, hvede og havre Denne blanding spires også) desuden valmue, græsfrø og grønt.

Det andet par gik i en udevoliere og her var hannen helt oppe på dupperne med rejste nakkefjer, medens han slog med vinger og hale. Der var en rede i volieren, men den havde ingen interesse, hun lagde et æg i en lille trådhæk der var beregnet til grønt, men det røg på jorden. Der blev så opsat en kanarierede på stedet og dagen efter lagde hun et æg i den bare rede. det blev til i alt tre æg og i mellemtiden fik hun bygget en næsten lukket rede. Kun et af æggene klækkede.

De havde også senere hen opdræt af denne art.

Under disse opdræt blev de holdt parvis og oftest alene i mindre volierer, og som man kan læse sig til så er de ikke parasitiske. Vidafinker udruger selv deres unger, det gør der i mod Enkerne (slægten vidua) ikke, de lægger deres æg rederne hos forskellige pragtfinker. 

 

d

Lidt Nostalgi

I marts 1989 fortalte Stener Hvam om et opdræt af Gulstreget Lori. Stener var med i gruppen som fik foreningen startet og havde efterfølgende flere poster i bestyrelsen, både som menig bestyrelsesmedlem, sekretær, kasserer og formand. Stener har ikke fugle længere, men han har stadig en voliere, som han godt kunne tænke sig at få fugle i igen. Hende han deler avis med, mener dog at det ville være bedre med et drivhus på stedet, så...........

Se meget mere i Medlemsnyt


nr. 8. 2018

       



Nr. 9. 2018

         

 


Nr. 10. 2016

         

Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE