 |
|
|
 |
|
Bladet indeholder:
s. 9: Gulnæbbet Spurvedue
s.
3: Næste møde s. 14: Kravepapegøje
s.
4: Årskalender s.
19: Lidt Nostalgi
s.
5: Generalforsamling 2018 s.
20: Tucumanamazone
s. 6: Fuglemarked s. 21: Dagens
flue
s. 7: Siden sidst s. 22:
Hvidhovedet Nonne
s.
7: Kontingent 2018 s.
26: Solsort
s.
8: Nordaustraliens Sang- s.
30: Medlemsservice
parakitter (
afsluttet
) s. 30: Bestyrelsen
Ordinær Generalforsamling
Mandag den 19. februar 2018 kl. 19.30
Ungdomsborgen - Kirkestræde 9 i Holstebro
DAGSORDEN:
1.
Valg af
dirigent.
2.
Valg af Stemmeudvalg.
3.
Formandens beretning
4.
Kassererens beretning.
5.
Indkomne forslag.
6.
Kontingent for næste år.
7. A
)
Diæter for
bestyrelsesmedlemmer ved Danske Fugleforeningers Repræsentantskabsmøde.
B)
Vederlag bestyrelsesmedlemmer.
8.
Valg til bestyrelsesmedlemmer. På valg er:
A)
Formand: Søren Galmstrup
B)
2
bestyrelsesmedlemmer for 2 år:
Søren Nielsen
Kristian Saugbjerg Andersen
9.
Valg af bestyrelsessuppleanter. På valg er:
A
1.suppleant: Jørgen Jensen
B: 2. suppleant: Knud Erik Krøjgaard
10.
Valg af 1 revisor samt suppleant.
A)
På
valg for 2 år er revisor: Kaj Borgholm
B)
Revisorsuppleant
(1 år): Jens Andersen
11.
Valg af udvalgene:
A)
6
personer til 1. Opdrætsudvalget - Nuværende kontrollanter:
Lemvig
området
: Christian Buus og Jens Andersen
Struer-Thyholm området:
Jens Bach
Sørensen og Kaj Borgholm
Holstebro
området m.v.:
Jørgen Jensen og
Henry Kreilgaard
B)
3 personer til Bladudvalget. Nuværende medlemmer:
Jørgen
Jensen, Henry Kreilgaard og Carsten Jensen
C)
3 personer til Udstillingsudvalg
valgperiode 2 år. På valg er
Knud Erik Krøjgaard
(ønsker ikke genvalg), Charles Matthiesen ogErik
Futtrup Madsen
12.
Eventuelt.
Fuglemarked i Borbjerg
lørdag d. 3. februar 2018
kl. 1200 - 1500
I
Borbjerg-Hvam
Kultur- og Fritidscenter, Hvamvej 84, 7500 Holstebro
Grundet dyrlægekontrol skal fuglene
indleveres i tidsrummet kl. 1100
- 1145
Entre kl. 11-12 - 40,- kr.
Entre kl. 12-15 - 20,- kr.
Ønsker man
en stand for salg af tilbehør m.v. bedes man bestille pladsen ved Søren Galmstrup på tlf. 2087 3850 –
Prisen er 250,- kr pr bord.
Anvendes egne bure/kasser skal disse
være lyse og rene.
Snavsede og mørke kasser samt
sorteringskasser afvises
.
Sælger er selv ansvarlig for at der er vand og foder
hos fuglene.
Due og Hønsefugle skal være ringmærket
I Centercafeen kan man købe kaffe/te, øl og vand samt
pølser m.v.
Vi er blevet pålagt
at indsende lister over både sælgere og købere, så
sælgerne vil få udleveret lister, hvorpå der noteres hvilke fugle det drejer
sig om, ligesom køberne skal skrive deres navn og adresse.
Sælgerne kan med fordel tilmelde sig på
mail til:
krisauand@gmail.com
så vil listerne ligge klar når I
ankommer til centeret
Alle er velkomne til
at købe og sælge.
Arrangør: Nordvestjydsk Fugleforening
Yderligere information ved Søren
Galmstrup på tlf. 2087 3850
OBS – ovenstående er indrykket
på fuglemarked.dk og rundsendt til naboforeninger og Region NORD
Siden
sidst
Referat af medlemsmødet 4/12 2017 i
Ungdomsborgen
Og
det skete i de dage at Nordvestjydsk Fugleforening indbød til juleafslutning.
Der var 42 der tog imod tilbuddet, og de første mødte allerede før kl 19,00.
Efter at man havde fået købt og studeret spillepladerne til bankospillet, gik
snakken til kl 19,30.
Første
alvorlige punkt var 1 minuts stilhed til minde om afdøde Preben Witte.
Så
kom gløggen ind og blev fordelt.
Derefter
blev det Askilds tur og han råbte op hele aftenen. Første var der 5 bankospil
om 3 ænder og 2 købmandskurve. Nu er der jo nogle der har brug for lidt ”frisk”
luft så der var en pause inden de sidste 3 ænder og 2 købmandskurve.
Kaffen
blev serveret med æbleskiver, og der var rigeligt. Samtidigt gik der skåle rundt med amerikansk
lotteri. Helt præcis 5 serier. Der var ca det samme antal gevinster som der var
deltagere, men helt ligeligt blev de ikke fordelt. Der var dem der mener at det
var langt fra. Efter en hyggelig aften sluttede formanden med at ønske en
glædelig jul
Svend Overby
d
KONTINGENT 2018
Beløbet er for seniormedlemmer 300,- kr.
+ 100,- kr for en eventuel opdrætter-/støtte-annonce i blad, katalog og
hjemmeside.
For juniormedlemmer er kontingentet på
150,- kr.
Beløbet kan betales direkte til
kassereren
eller indbetales på vores bankkonto
Reg. Nr. 9112 - Konto nr. 0001343823
Husk at kontingentet skal være
betalt inden generalforsamlingen starter, for at man har stemmeret.
d
Nordaustraliens Sangparakitter
Sortmasket Sangparakit
&
Guldskuldret Sangparakit
Psephotus dissimilis Psephotus chrysopterygius
Af Kristian
Saugbjerg Andersen, Borbjerg
(Fortsat fra
forrige nummer)
Som
volierefugle
Det
drejer sig om nogle smukke og elegante fugle som mange gerne vil have i deres
fuglehold, de kan dog være vanskellig at opdrætte, bl.a. fordi de gamle ikke
varmer ungerne ret længe, så det kræve ofte kunstig varme i redekassen, især da
de ofte vil yngle hen på efteråret eller meget tidligt om foråret. I dag kan
man med fint mærkende termostater sagtens styre dette. Målene på en sådan
redekasse kan variere lidt alt efter opdrætterens temperament, men jeg har set
at et med målene 20 x 20 x 30
cm. (B x L x H). Det drejer sig jo om Tropefugle, og
selv efter mange generationer i vore volierer, foretrækker de vel stadig at
voliererne er beskyttet med glas eller lign. især i den kolde tid, ligesom et
lunt inderrum ikke er at foragte.
Det
drejer sig om fugle der - i forhold til mange andre australiere - er kommet
sent ind i vort fuglehold, og de er derfor også først opdrættet indenfor de
senere årtier. Jeg har set i Tropefuglenes liv i fangenskab, som V. Wiese udgav
i 1894, her nævnes det kun med en enkelt linje at: Gulskuldret Fladhaleparakit Psittacus chrysopterygus indføres
enkeltvis af og til.
Det
var underarten Sortmasket Sangparakit som først blev opdrættet. Ifølge mine
kilder så skete det i 1912 i England, i Benham Valence hvor Pastor H. D. Astley
fik held af den. Han havde 6 eksemplarer, muligvis 3 par af denne art, og hos
et af dem klækkede der 5 æg, der var 4 af ungerne som blev selvstændige, året
efter fik det samme par 2 unger mere.. Der gik et godt stykke tid, før der igen
var succesfulde opdræt. En af tidens store opdrættere, var Hertugen af Bedford,
som fra 1917 flere gange havde unger, uden at de blev selvstændige. Det skete
først i 1937 hvor fuglene var anbragt i et lunere vinterkvarter. Han fik 4
unger på pind. De to var sim de skulle være, de to andre var svagelige.
Også
andre steder i Europa var det først i slutningen af 1930’erne at der kom
enkelte opdræt, men så kom 2. Verdenskrig og det hele gik mere eller mindre i
stå.
I
deres hjemland Australien fandt det første opdræt sted i 1930, hvor en Dr. W.
Hamilton havde held til at få en unge som blev selvstændig. Det skete i en
redekammer som var i et kunstigt termitbo. Denne ide spredtes og i de kommende
år, kom der en del unger i South Australia.
Når
man ikke kunne finde artsfæller til sine fugle, skete det flere gange at, man
satte dem sammen med nærbeslægtede arter, såsom Sangparakit og Mangefarvet
Sangparakit, hvilket også førte til krydsningsopdræt.
Det
tog lidt længere tid med Guldskuldret Sangparakit. Da Arthur A. Prestwich i
1952 udgav, en fortegnelse over førsteopdræt af papegøje-fugle, rundt omkring i
alverdens lande, kendte han ikke til opdræt af den, i alt fald ikke
succesfulde.
Herhjemme
blev Sortmasket Sangparakit opdrættet i 1971 af Poul Rasmussen, Aabenraa og
Guldskuldret Sangparakit i 1982 af T. Busk-Rasmussen, Randers. Der er dog, så
vidt jeg se, ikke nedskrevet opdrætsberetninger om disse opdræt.
I
Dansk Fuglehold har der været enkelte artikler om dem. Sortmasket Sangparakit:
I 1994, s. 52, har Villy Sørensen, Durup en mindre opdrætsartikel. Lars Hansen,
Hobro har i 2002 s. 174, skrevet en artikel om dens liv i naturen, såvel som i
voliere. I 2012 s. 120 og s. 178 har Claus Nielsen, Havdrup to artikler om den,
både fra naturen og fra volierer. Og her i 2017 s. 121 fortæller Bent
Jungemann, Hørsholm om opdræt af den.
Om
Guldskuldret Sangparakit har Frank Nielsen skrevet en fin opdrætsberetning i
2001 s. 52.
Hvis
man ønske oplysninger om de krav de stiller til volierer, foder m.v. må man
henvende sig til de der opdrætter dem herhjemme.
d
Gulnæbbet Spurvedue
Columbina cruziana
Af Kristian
Saugbjerg Andersen
Beskrivelse
En lille korthalet due, som virker slankere
end flere af sine slægtninge. Den har betydelig længere næb end andre små duer.
1,0:
Hovedet blågråt, hagen er nærmest hvid, fra
nakken går farven over i en varm gråbrun farve på oversiden og mørkere gråbrun
på de midterste
halefjer. Vingedækfjer er lys rødliggrå, de inderste vingedækfjer og
skulderfjer har mørk purpur eller blåsorte pletter, som danner et mønster på
den lukkede vinge. Nogle af de inderste vingedækfjer har purpur-violette
spidser som danner et kort bånd over en del af det øverste af vingen. Flere af
armsvingfjerenes dækfjer har hvidlige områder yderst, der sammen med den hvide
kant på den længste af de inderste arm-svingfjer og de yderste arm- og
håndsvingfjer der er sorte. Undervingen er grålig med et lys rødligt
centralområde; undervingedækfjer og albuefjer er jetsorte. Bryst og underside
er dyb vinrød. De ydre halefjer er sorte med meget smalle hvide spidser. Øjet
rødbrunt, øjen-ringen gul. Næb er orangegult fra basis og sort i spidsen. Ben
og fødder er rødlige.
Kønsforskel:
Hun mangler hannens
blågrå og vinrødlige farver. Undersiden er lys gråbrun, undersiden er enten
bleg cremebrun eller lys gråligbrun. Vingetegning som hos hannen, men ikke så
intensiv i farverne.
Længde:
19 cm.
Ungfugledragt:
Minder meget om
hunnen men har brungule spidser på mange af fjerene.
Underarter:
Der er ingen.
Udbredelse
og status
Den
er bestemt ikke truet og må betragtes som værende fra almindelig forekommende
til meget almindelig, i sit udbredelsesområde der strækker sig fra det sydlige
Columbia gennem Ecuador og Peru til det nordlige Chile. Træffes især i
lavlandet tæt ud mod kysten over den lange strækning dens udbredelse dækker,
mens es dog også op til 2400 m.o.h. både ved Loja
og
Arequipa. Findes dog også inde i Marañon dalen hvor den er ret talrig. I det
nordlige Chile er den fundet ved Arica tæt ved kysten. Området den kan træffes
i, dækker 1.240.000 km2. Man har ikke et skøn over hvor stor
bestanden er, men ifølge de nyeste oplysninger fra IUCN, er bestanden rimelig
stabil, og den er bestemt ikke truet.
Fra naturen
Den kan træffes på såvel halvfugtige som i
tørre biotoper helt ned fra Stillehavskysten og op til 2400 m.o.h. hvor der er
tør krat, krat langs vandløb, i åbne tørre løvskovsområder med nogen lidt åben
under-bevoksning. Ses også i mere åbne bakkede områder med kun lidt eller ingen
vegetation samt i åbne områder der er opdyrkede. I Marañon dalen i det nordlige
Peru ses den både i områder med tørt krat samt kaktus og accacia-krat men også
i gengroede skove såvel som i parker og haver. Det er en art som i høj grad har
vist sig velegnet til at tilpasse sig ændrede livsvilkår der hvor mennesker
breder sig ved at opdyrke mere og mere land samt hvor byerne breder sig over
større områder, her ses de langs vejsider, i parker, haver, i industriområder
og landbrugsområder.
Gulnæbbet
Spurvedue er i høj grad en standfugl og der er ingen iagttagelser om nogen form
for vagabondering eller træk i nogen omfang. Den er ikke særlig sky og ret let
at få øje på når de går rundt og søger føde på jorden. Ses ofte i mange mindre
flokke i det samme område i stedet for en stor flok. Græsfrø udgør en stor del
af deres føde, men de tager også frø fra mange forskellige planter og da de
træffes en del i områder med agerbrug så kan det nok heller ikke helt undgås at
der ryger lidt korn med ned en gang imellem, ligesom de nok også tager en snegl
eller en larve eller lign. hvis de lige kommer om ved en sådan medens de søger
efter græsfrø.
Yngletiden varierer lidt, men i Ecuador har
man observeret ynglende fugle året rundt undtagen i september og oktober, de
starter dog normalt 5-6 uger efter at regntiden har sat ind. I Peru yngler de
mere ujævnt hen over året. Hannen vil ofte sidde på jorden og kurre for at
påkalde sig opmærksomhed og under selve parringsspillet bukker han for hende,
medens han kører hovedet op og ned samtidig med at han løfter halen. Reden er en ret skrøbelig platform af kviste,
som af og til udbedres med nogle rødder og lign. De bygger oftest lavt i tæt
krat, på en bjælke i en bygning eller i et hul enten i en bjergside eller i en
bygning (man har fundet reder i op til 20 m. over jorden). Man har fundet
kuldstørrelse fra 1-3 æg, men det normale er 2 hvide æg. Rugetiden er omkring
14. dage og ungerne forlader reden efter 10-13 dage. Det sker dog at de kravler
ud og sætter sig på en bjælke eller i noget tæt krat et par dage før de er
flyvefærdige.
Som
volierefugl
Gulnæbbet Spurvedue blev indført til Europa
omkring forrige århundredeskifte og den var i Berlin ZOO i 1901. Der gik lidt
længere tid inden den kom til England og det var først i 1915 at vi med
sikkerhed ved at den var i London ZOO. Der er tilsyneladende ikke mange
konkrete oplysninger om hvornår den første gang er opdrættet, men det skulle
være sket hos Gifford i Oakland i USA (i følge H. S. Raethel og så plejer det
at passe, det gør det i alle de tilfælde jeg har kunnet tjekke hans kilder).
Herhjemme skal vi helt frem til 1961 før det første opdræt registreres hos G.
Henriksen i Darup.
Den er hen over årene blevet importeret flere
gange - den sidste import jeg kender til kom ind i 1985. Både før og siden er
den blevet opdrættet mange gange og er rimelig almindelig, men så heller ikke
mere. det blev nævnt at den var ret tillidsfuld i naturen, dette er ikke altid
tilfældet i en voliere og hvis den bliver forstyrret vil den ofte søge opad, og
støder mod volieretaget og så ser de ikke altid godt ud. Duer har vokshud
øverst på næbbet og hos Gulnæbbet er dette område ekstra stort og de beskadiger
det meget let. Det bløder men ser oftest meget værre ud end det er. De befinder
sig derfor bedst i en voliere der er så dyb at de kan komme lidt på afstand, og
så gør det heller ikke noget at den er beplantet.
Nogle
fugle og det er ikke mindst de små sydamerikanske duer, af Columbina slægten,
har tendens til at udvikle melanisme (deres fjerdragt kan blive helt sort),
hvis de ikke får sollys, som bevirker at de Ikke kan optage D-vitamin. Kommer
de ud i en voliere om sommeren, vil de normalt, få de rigtige farver igen. Især
når det er unge eller yngre duer det drejer sig om. Ældre Gulnæbbede
Spurveduer, kan af og til være lidt blakkede hen over sommeren.
Store
dele af deres udbredelsesområde kan være ret barskt om vinteren, men de hører
alligevel til de arter som jeg vil anbefale at man holder inden døre og som et
minimum frostfrit om vinteren. De bør ikke sættes sammen med andre duer med
gråt hoved i en mindre voliere, især ikke mindre tætbeslægtede arter – som
f.eks. Rustduen – da dette normalt vil føre til uro og blodige slagsmål. Der er
selvfølgelig individuelle forskelle på temperamentet hos de enkelte fugle, men
skal de gå sammen sker dette bedst i større volierer (min. 15-20 m2)
som er beplantet i nogen omfang.
De er ikke særlig kræsne hvad angår valg af
reder, og benytter hvad der er såsom kanariereder, lerskåle, halvåbne redekasser
eller de bygger selv en rede af strå, småkviste, rødder og lign. i en
grenkløft eller i en fyrretop.
Foderet kan være en vilddueblanding blandet
med en tropeblanding eller meget gerne en skovfugleblanding. Om foråret vil de
fleste duer også gerne have lidt grønt og så bør de have adgang til sand,
skaller m.v. sådan at de kan have noget i kråsen der kan formale det korn de
æder. Man siger at vore fugle ikke behøver alt det sand og grit vi giver dem,
idet de sagtens kan formale det bløde frø vi giver dem, men her er der en lille
undtagelse ved due- og hønsefugle idet de ikke afskaller kernerne men æder
frøene hele, hvilket kræver lidt sten til kværnen. Det
er ingen skade til at noget af frøfoderet er
spiret i yngletiden og man kan også godt servere lidt æggefoder eller måske et
par melorme for den. For at forebygge læggenød, kan man bruge levertran. Man
tager en skål og hælder den mængde frø op man skal bruge, så overhældes det med
levertran og får lov til at stå og suge det i sig i 24 timer, hvorefter det er
klar til servering.
Bladet indeholder: s. 22: Blåisset
s. 3:
Næste møde Flagermuspapegøje
s.
4: Årskalender s. 23: Mor som 67 årig
s.
5: Siden sidst s. 23: Fuglefitness
s. 6: Fødselsdag s.
24: Flere fugle flyver frit
s. 7: LDFs Kongres s. 25: Fjerklædte masse
s.
7: LAP udstilling ødel
æggelsesvåben
s.
8: Køb og Salg s. 25: Lidt Nostalgi
s. 9: Opdræt af Ringastrild s. 27: Fuglestemmekurser
s.
11: Orkaner og Amazoner s. 28:
Kernebider
s.
12: Rødskuldret Græsparakit s. 30: Medlemsservice
s.
21: Rødvinget Sortstær s.
30: Bestyrelsen
Opdræt af Ringastrild 2017
Af Peter Mosekjær, Abildå
Jeg har haft
ringastrilder i en del år, og uden særlig god held. Ja de har nærmest ikke
kunnet holde sig selv vedlige, så jeg var nær ved at opgive dem.
Sådan var det også
her i foråret 2017, jeg havde kun en fugl tilbage. Og jeg vidste ikke hvad køn
det var, - så den måtte nok gå alene her i sommer. Men så var det at Michael,
som kun bor 5 km. Herfra, fik nogle ringastrilder til salg. Vi aftalte at jeg
skulle komme, med den fugl jeg havde siddende, og at vi så i fællesskab kunne
finde en mage til den. Det lykkedes og de blev sat i en beplantet voliere på
ca. 12 m2.
Der gik kun en uge så
var de i gang med rede byggeriet. Det var i et bundt af pampas græs, som var
bundet op i nogle fyrregrene. (mine ringastrilder har altid bygget i græsser).
Redemateriale var fint tørt græs. De delte voliere med 1,1 Rødhovedet Sivastrild,
1,1 Blågrøn Papegøjeamadine og 1,1 Kinesisk Dværgvagtel.
Den
15. maj begyndte de at ruge på 4 æg, og den 1. juni kunne jeg se liv i reden.
Og den 22. juni sad
der 4 små mørke unger på en gren, de synede ikke af meget, men de blev madet af
forældrene, så der gik ikke mange dage før de vimsede rundt alle vegne.
Den 5. juli var der
æg i den samme rede igen, og der blev også ruget. Men jeg kunne fornemme at
ungerne var meget i reden, og muligvis hele natten. Så der blev ikke noget ud
af dette kuld.
Efter en lille pause
byggede de en ny rede i samme græsbundt. Den 10. august begyndte de at ruge på
4 æg. En redekontrol den 1. september viste at der var 3 unger i reden, og det
var fint nok.
Den 14. september kom
der 2 unger af reden, den 3. ved jeg ikke hvor blev af. Men jeg er også meget
tilfreds med 6 unger på et år. Så jeg tror ikke de uddør hos mig lige nu.
Den 25. september
skulle vi tilmelde fugle til udstillingen. De 2 mindste var jo lige kommet af
reden, så de var for unge at udstille. Men de 4 ældste blev udstillet på Nordvestjydsk Fugleforenings udstilling
i Struer i oktober 2017. Hvor de fik vandrepokal, det var ikke så dårligt.
9
Fodring
: Om morgenen har de fået svullen (opblødt) KING
tropeblanding, til aften tør tropeblanding.
Og så
har de adgang til KASPER æggefoder. De får levende melorme en gang daglig. Og
sidst men ikke mindst, jeg finder en masse ude i naturen. Det er både
fuglegræs, mæl-kebøtter og mange forskellige slags ukrudtsfrø. Og så avler jeg
selv flere forskellige hirse sorter. Det er når jeg renser ud ved fuglene,
først går det ud til fasaner og høns. Og til sidst ud på marken hvor der kommer
alt muligt. Hen i august/september giver det så meget frø at de får alt hvad de
vil have, og det er meget. De er fuldstændig vilde med det. Fra sidst i maj til
lidt ind i juli plukker jeg en masse halvmoden græsfrø, det er de også vilde
med. Så jeg plukker lidt ekstra, som fryses ned i poser, der passer til
en dag. Så har jeg foder
til vinteren. Men en
dag blev jeg spurgt om der ikke var nok? - min kone havde opdaget at der lå 136
poser i fryseren, - så min kvote/andel i fryseren var vist brugt op, men jeg har
vist også nok til vinteren.
Fra naturen: Ringastrild
(Taeniopygia bichenovii bichenovii) kommer fra det
nordlige og østlige Australien hvor de ses på græsstepper og i
agerbrugsområder, samt i byernes haver og parker. De færdes en hel del på
jorden hvor de også finder det meste af føden, som består af græs- og
ukrudtsfrø. De kan træffes i flokke hele året og de overnatter ofte i fælles
sovereder. I tørtiden træffes de i kæmpestore flokke. De bygger reder i buske
eller små træer 1½-3 m.
over jorden. Som redemateriale bruges tørre, stive græsstrå eller stængler fra
andre planter. Reden fores med fjer. De lægger 4-5 æg som udruges på 12 dage,
ungerne forlader reden efter ca. 3 uger og er selvstændige efter yderligere ca.
14 dage. Til opmadning af ungerne bruges en del levende insekter.
Mutationer:
Der findes en brun mutation. Der er set fugle med mørkere farve på brystet, men
hvorvidt det er mutationer er et spørgsmål.
Rødskuldret græsparakit
Neophema
pulchella
Af Kristian Saugbjerg
Andersen
Som
andre af Neophemaerne fik også denne lov til at få Psittacus som slægtsnavn,
mens dens artsnavn blev pulchellus, der betyder køn eller smuk. Det første navn
var altså Psittacus pulchellus og det var Shaw der beskrev den i 1792 (ikke den
engelske samfundskritiker og forfatter Bernard Shaw, men George Shaw, også
englænder og født i 1751). Han døde i 1831).
12
Standardbeskrivelse:
Pande, forreste del af issen, tøjle,
øjenomgivelserne, struben, forreste del af kinder er lysende turkisblå, dog
ofte med lidt mørkere pande. Resten af issen, nakke, baghoved, ryg, vinger,
underryg og overhale-dækfjer er lysende grøn. Hals fortil og bryst er gul uden
grønligt skær. Flanke, brystside og halsside er gullig-grøn, dog mindst mulig
grøn på flanke. Bug, gump og underhale er lysende gul. Hen over
mellemvingedækfjer er et rødbrunt bånd, der bør være mindst 8 mm bredt og strækker sig fra
midterste del af små vingedækfjer til store vingedækfjer. Mellemvingedækfjer og
overvinge-dækfjer er lysende grønne, de yderste lysende blå. Armsvingfjer har
sorte inderfaner og grønne yderfaner og er blålige mod spidsen. Håndsvingfjer
har sorte inderfaner og blå yderfaner. Undervingedækfjer og kanten af vingen er
mørkeblå. De to midterste halefjer er lysende grønne, de øvrige halefjer er
blågrønne ved basis med sorte inderfaner og gule mod spidsen. Øjet er
mørkebrunt, næbbet mørkt hornfarvet, ben og tæer gråbrune.
Kønsforskel:
Hun er mere mat i de grønne og blå farver. Den har
ingen rødbrun vingestribe og dens tøjle er hvidlig. Forreste del af hals og
bryst er grønt.
Længden
er ca. 21
cm.
Ungfugle
ligner hunnen, dog har hanunger ofte
antydning af vingestribe og de er ofte kraftigere farvede på hovedet.
Artiklen fortsætter i medlemsnyt
Bladet indeholder: s. 22: Jamaicafinke
s.
3: Næste møde s.
25: Lidt Nostalgi
s.
4: Årskalender s. 26: Røde mider
s.
5: Siden sidst s. 26: Noah
s. 7: Agapornis/Forpus dag s. 27: Trane
s. 8: Spurvepapegøje s. 30: Medlemsservice
s.
12: Læggenød s.
30: Bestyrelsen
s.
13: Gråhovedet Aratinga
Spurvepapegøje
Forpus coelestis
Af Kristian Saugbjerg
Andersen, Borbjerg
Denne
lille papegøje - der indtil for nylig bar navnet Lessons Spurvepapegøje – er
ikke ualmindelig i volierer og ynglebure hos danske opdrættere, den kommer op-rindelig
fra det vestlige Sydamerika i et område der strækker sig langs Stille-havskysten
fra regionen omkring Chone floden i det vestlige Ecuador og sydpå til omkring
Trujillo i Libertad provinsen i det nordvestlige Peru. Området de kan træffes i
dækker et område på omkring 277.000 km2.
1,1 Spurvepapegøje (fra DAKs hjemmeside)
Spurvepapegøje betragtes som en ret
almindelig fugl i sit udbredelsesområde, hvor den som oftest træffes i områder
med krat, småskove samt områder der begynder at springe i skov igen. De er vel
som så mange andre gået lidt tilbage i antal, hvilket bl.a. nok skyldes at de
områder de foretrækker at leve i, har ændret udseende, ofte grundet
menneskeskabte aktiviteter, som opdyrkning, vejbyggerier m.v. Bestanden er ikke
opgjort, men de er dog ikke gået så meget tilbage at de har ændret status og
hører derfor stadig til i kategorien ”Ikke
truet”. Hvis denne status skal ændres, skal de gå tilbage ned mere end 30 %
over enten 10 år, eller 3 generationer.
Amerikansk hvid (foto fra DAKs
hjemmeside)
8
Ynglesæsonen
starter i slutningen af januar når regntiden er ved at slutte og fortsætter til
hen sidst i maj. Ofte får de kun et kuld, men det sker at de har to, og i så
fald starter de det andet kuld 7-8 dage efter at ungerne fra første kuld har
forladt reden.
Hvad
angår valget af redehul er de ikke særlig kritiske og man har fundet dem
ynglende i huller i grene, træstammer, hegnspæle, telefonstolper, elektriske
installationer i oliefelter, i enden af rør og bambus stokke på huse, i
forladte spættereder, i lerklinede reder bygget af Lysbenet Ovnfugl, i store
reder bygget af kviste af Pletbrystet Trådhale eller i reder bygget af Tumbes-kaktussmutte.
De slæber intet materiale ind i reden men lægger æggene direkte på bunden.
Et
kuld består oftest af 4-6 æg som lægges med et interval fra 36 til 48 timer.
Hunnen begynder ofte rugningen allerede efter at det andet æg er lagt. Ungerne
udklækkes efter 17 dage, og der går let 3 dage fra første unge til den sidste
klækker. Ungerne er nøgne fra starten, og de er 10 dage gamle før svingfjerene
begynder at bryde frem. De grønne kropsfjer får de først når de er omkring 20
dage gamle. Ca. 30 dage gamle forlader de reden. Det er hannen der bringer
føden til reden idet hunnen ofte kun forlader reden en enkelt gang i døgnet i
de første uger efter klækningen.
Føden
består af frø af græsser og diverse andre urteagtige planter, bær, frugt,
grønne skud og formodentlig også blomster.
De
ses ofte i små familiegrupper udenfor yngletiden på 5-10 fugle, som opsøger
lave buske og træer i tørre områder. Det sker at disse grupper hen over
tørtiden samles i ret store flokke. De ”snakker” en del sammen når de er i flok
og bevæger sig rundt, så man er ikke i tvivl om hvor de er. Når de ikke færdes
på jorden for at søge efter frø, eller i buske og træer efter bær og frugt,
sætter de sig stille i bladhanget, hvor de plejer fjerdragten på sig selv eller
andre.
Beskrivelse:
Han:
Farven er generel mat grøn; klarest og mere gullig på pande, isse, kind og
strube; en blå streg går ned bag øjet til øreområdet; nakke er blålig grågrøn.
Baghals, overryg, mellemryg, inderste vingedækfjer og inderste armsvingfjer er
grågrønne. Underryg, overgump, undervingedækfjer og tommelfjer mørk koboltblå –
mørkest på gumpen. Overhaledækfjer grønlig blå; hånd- og armsvingsdækfjer, ydre
armsvingfjer og basisdel af inderste håndsvingfjer dyb koboltblå. Undersiden er
grøn, iblandet gråt på flanker og sider af bryst; Underside
9
af
svingfjer er blåliggrøn. Halen mat grøn på oversiden og mørkere grøn på
undersiden. Næb hornfarvet; iris brun og ben brunlig.
Hun:
Alle de blå partier er erstattet af smaragdgrøn, Enkelte hunner kan
dog have et blåt skær bag øjet og en anelse turkisblåt iblandet den grønne
farve på overgumpen. Oversiden er mindre grålig og klarere grøn end hos hannen.
Pande, isse, kind og strube mindre gullig.
Ungfugle:
Ligner de voksne, men hannerne har en lidt blegere blå
streg bag øjet, de er ikke slet så blå på vingerne, og der er en iblanding af
grønt i overgump og underryg.
Længde:
12,5
cm.
Mutationer:
Der findes en hel del mutationer af denne art, og jeg
vil ikke rode mig ind i en hel masse om det her, for det er der rigtig mange
som ved meget mere om end jeg gør, men på en liste som ikke er helt nye er der
anført følgende: Lutino – Gul – Broget – Isabel – Falbe – Gulgrøn – Spangel –
Blå – Pastelblå – Albino - Mørkegrøn og Amerikansk Gul. Der er formodentlig
kommet flere til.
1,0
Lutino (foto fra DAKs hjemmeside)
Artiklen fortsætter i Medlemsnyt
Lægge nød
hos australske parakitter
De australske parakitter skulle ikke gerne lægge æg
før en gang hen i april måned, men længe før den tid skal fuglene være i god
kondition for at undgå lægge nød.
Man kan nemt se på en fugl, når den skal til at
lægge æg. Nogle hunner kan være helt pukkelrygget i en uge, andre kun i en dag
eller to, inden ægget kommer, og i den tid er det vigtigt at iagttage fuglene.
Som nævnt får fugle i god kondition ikke så let lægge nød, men forskellige
årsager kan fremkalde lægge nød, og så er det med at gribe ind omgående. Hvis
der ikke er dannet ordentlig skal (vindæg) på ægget, giver det lægge nød, og
hvis fuglen får krampe i underlivet, giver det også lægge nød. Fuglen bliver
hurtigt sløj og sætter sig på bunden af volieren eller fuglehus og ligner
noget, der er færdig til krematoriet, men ved hurtig indgriben kan man let
redde fuglen. Først og fremmest skal fuglen have varme, imellem 35 og 40
grader, og så skal den have varm olie i gattet. Almindelig spiseolie,
vindruekerneolie og lignende er ok. Brug en engangssprøjte og pas på, at olien
kun kommer på gattet og ikke på fjerene. Det er meget vigtigt med varme og ro.
Efter kort tid skulle musklerne gerne løsne sig, så ægget kan passere.
Så snart ægget er lagt, vil fuglen, fra at se
dødssyg og meget lidende ud, pludselig være sig selv igen og omgående være
aktiv og urolig. Man kan nu sætte fuglen ud i de vante omgivelser igen. Hvis
det er muligt, er det en god ide at give fuglene lidt levertran en gang om
ugen, det er også med til at hindre lægge nød.
Fuglene skal have kalk, både til deres skelet og
til ægproduktionen, men det er ofte vanskeligt at tilbyde et kalktilskud, som
de vil tage. Nogle bruger våde Fanøskaller, andre drysser lidt vispumin eller
hundekalk på spirekernerne. Andre igen bruger ikke noget specielt. Hvad er
rigtigt, og hvad er forkert?
Det er svært at vide, for i naturen har de vel ikke
adgang til Fanøskaller og lignende? Hvor får fuglene så calcium fra? Ja, det er
jo faktum, at mange frøsorter indeholder små mængder calcium, så det kunne være
svaret. Altså en rigtig god frøblanding med mange frøsorter suppleret med
duesten skulle faktisk nemt kunne dække fuglenes kalkbehov, som selvfølgeligt
er stort i yngleperioden..
Lidt Nostalgi
I december 1987 fortalte Kim Nielsen
følgende:
En lille
opmuntring
En
lørdag i august bestemte jeg mig for at gøre rent ved fuglene, da jeg åbnede
døren til fuglehuset, fløj min Pennant han, hen over hovedet på mig ”gisp” og
væk.
Dog ikke ret langt, for ca. 25 m sad
den og gyngede i drengenes klatretræ, helt ude på de yderste grene. Jeg
begyndte at kalde og fløjte efter den og hunnen hjalp godt til, det lykkedes
også at få kontakt med den og den blev siddende i ca. 10 timer.
25
Da
vi sad og spiste til aften, sagde min kone Ellen pludselig, nu fløj den forbi
køkkenvinduet. Jeg kom hurtigt ud, men den var væk. Jeg kunne ikke få kontakt
med den igen, så slut med den oplevelse tænkte jeg.
Da
vi senere sad og så fjernsyn, sagde en af drengene at nu var den fløjet ind i
udestuen, hvor der stod en dør og et vindue åbent. De blev lukket og jeg fik
fanget fuglen.
Det
kan ellers godt være, at man kan ånde lettet op, efter sådan en oplevelse.
d
Røde
Mider
Ved et tilfælde har vi fundet et effektivt middel og billigt middel mod
røde mider, som kan være slemme ved fuglene i bur og i øvrigt alt fjerkræ, især
i rugetiden. Når mange fugleunger dør inden 10 dage, skyldes det ofte denne
mide, hvad mange fugleopdrættere ikke er klar over. Køb kamilleblomster, eller
pluk dem selv om sommeren, gnid dem mellem fingrene og strø dem i reden eller
hæng dem i bundter i volieren eller buret. Er tilfædet særlig ondartet tag da
reden, pindene og andet indbo og skold dem først.
Dryp derefter en pensel i hampfrø olie og gå alle
revner og sprækker efter med penslen og utøjet dør i løbet af få timer, når du
så bagefter anvender kamilleblomster, hvis lugt de røde mider ikke kan lide, så
skulle du være sikret mod ondet. N. Busch, Aabenraa.
(Sakset
fra Jammerbugts medlemsblad)
– Det er nok et ældre
husrå¨d, men virker formodentlig, i alt fald rimelig – KSA.
Lidt fra
Kongressen 10-11/3-2018 i Brædstrup
Lørdag d. 10. marts åbnede LDFs formand kongressen ,
ved at byde velkommen til de fremmødte, hvorefter Dyrlæge Ove Brinkmann fik
ordet, og ved hjælp af et helt nyt PowerPoint foredrag fortalte han en del om
mange af de sygdomme/problemer vi har i fugleholdet, og en del om hvordan man
kan eliminere en hel del af det, ved at vi er mere påpasselige, med karantæner
o.s.v. når vi får nye fugle. Vi skal også huske at transportkasser m.v. skal
rengøres, sådan at man ikke risikerer at overføre smitte den vej. (Vi har for
øvrigt lavet en aftale med Oves søn Jesper Brinkmann som ligeledes er dyrlæge,
om at komme her i november).
Til slut viste Ove Brinkmann nogle billeder og
fortalte om sit opdræt af Kea, som er en stor New Zealandske Papegøje, der er
lidt speciel, meget aktiv og meget destruktiv, over for hvad der er i volieren.
Derefter viste Dommerudvalget ved Henning Pust og Bent
Hansen et andet foredrag om, nogle ting som skal være på plads før og under
udstillingerne, og nogle ting som også kan gøre ting omkring bedømmelserne lidt
lettere, både for dommere og foreninger. (Vi har vist langt det meste med i
vores faste procedurer, men der kan altid være detaljer som kan optimeres.
Dette oplæg ligger i øvrigt på en USB stick, som vi kan få, så måske vil
udstillingsudvalget kigge det igennem, men det tager vi op når udvalget mødes).
Efter aftensmaden kom Tina og Mads Elley og fortalte
om et besøg i Kina og Tibet. Det var et rigtig godt foredrag, hvor vi så meget
af naturen, især oppe i bjergene. De var på besøg i et opdrætscenter for
Pandaer, men havde bestilt guidede fugleture, og vi så rigtig mange fugle, både
farvestrålende småfugle og nogle af de fasanarter som er der. I området findes
kun en papegøjeart, nemlig Kinaparakitten, men den var ikke let at finde. Det
lykkedes dog i en park i en af de ”mindre byer”, som ”kun” havde ca. 10.000.000
indbyggere. Her sad der pludselig en han og madede en unge, som stak hovedet ud
af et redehul i et træ.
Der var også en del om de mennesker de mødte og noget
fra Dalai Lamas palads i Lhasa, ligesom de fortalte lidt om den mad, de fik
serveret. I Kina spiser man en hel del suppe, også til morgenmad. Men de ved
også at europæere gerne vil have spejlæg til morgenmad, så der
blev stegt et
par æg til hver, og de blev så lagt oven på ”morgenmads-suppen”, som
selvfølgelig blev spist med pinde.
Søndag formiddag var der repræsentantskabsmøde, som
stort set forløb meget stilfærdigt. Referatet skal lige underskrives og kommer
derfor ikke med før i næste blad
Kristian
Saugbjerg Andersen
d
Referat
fra Regionsmødet d. 17. marts i Hobro
Lige et lille "pip" om vores
LDF-regionsmøde.
Alt forløb efter planen i god ro og orden
og med aktive deltagere.
Der deltog 2 prs. fra hhv,. Limfjorden,
Hjørring og Omegn, Jammer-bugt, Thy og Mors, Ringkøbing-Skjern, Nordvestjydsk,
Silkeborg, Randers, samt 4 fra Mariagerfjord fugleforening.
Der var afbud fra Frederikshavn og Aarhus
fugleforening, medens såvel Herning som Ikast fugleforening ikke gav livstegn
fra sig!!
Jesper Nørkjær gav et fyldigt referat fra
seneste LDF-landsmøde, og kom bl.a. ind på, at lokalforeningerne ved at være
(mere?) aktive, kunne påvirke udviklingen i/tiltag fra LDF, og at forslag for
at blive fremlagt, skulle være afgivet/modtaget senest d. 31. januar.
Derfor blev det vedtaget, at det næste
LDF-regionsmøde for Nord- og Midtjylland skulle afholdes lørdag d. 12. januar
2019 mellem kl. 09:30 og ca. kl. 14:00/14:30.
Det er Jammerbugt Fugleforening der står
for indkaldelse til næste LDF-regionsmøde, og eftersom der er lang afstand
mellem f.eks. Herning og Jammerbugten, blev det besluttet, at mødet i
2019 afholdes i de samme lokaler som i år i Hobro Medborgerhus. Det
lokale vi sædvanligvis bruger, kan (max.?) rumme omkring 30 prs., så mon ikke
det går med det nuværende lokale, selvom der i 2019 skulle komme 6-8 flere
deltagere end dette år?
På mødet blev der diskuteret om hvad den
nye persondatalov, som træder i kraft senere på året, kan betyde. Den
indeholder nogle begrænsninger, om hvilke oplysninger, man må have om
medlemmerne, og hvor længe de må gemmes og hvordan. Mere om dette senere.
Mariagerfjord Fugleforening
d
Tak for indsatsen og velkommen til
I
forbindelse med generalforsamlingen var der genvalg til mange, men i
udstillingsudvalget skete der en udskiftning, idet Charles Matthiesen, Knud Erik Krøjgaard og Erik Futtrup Madsen ikke
ønskede at fortsætte, efter flere år i udvalget.
Der skal lyde en stor tak
til jer alle, for den indsats I har udført gennem
årene, og vi håber at I fortsat vil give en hånd med, omkring selve
udstillingen m.v.
Samtidig
vil vi byde velkommen til Kim Højer, Lasse Noer Mathiesen og Niels Pedersen,
som trådte ind i udvalget. Vi er overbeviste om at I vil tilføre udvalget nye
ideer, til gavn for alle i foreningen.
P.b.v.
Søren Galmstrup
d
Der
har været udstilling i LAP -
Landsforeningen for
Australske Parakitter
- og det er gået
ganske pænt for Nordvestjydsk Fugleforening
.
Jens Andersen -
2 guld, 2 sølv, 1 bronze
Per
Kirkeby -
2 guld, 4 sølv, 2 bronze
Ole Mundbjerg -
5 sølv, 3 Bronze
Jørgen
Jensen -
2 Bronze
Dorthe og
Askil Sloth Bäck -
1 guld og skuets
bedste, 1 sølv
Klaus
Johansen -
3 guld, 1 sølv, 2 bronze
Her er lidt FUN FACT
:
38 % af de
tilmeldte fugle var fra NVF
35 % af udstillerne
var fra NVF
25 % af diplomerne
for skuets bedste fugl gik til NVF
39 % af rosetterne
kom hjem til NVF
38 % af
guld-rosetterne gik til NVF
48 % af
sølv-rosetterne gik til NVF
32 % af bronze-rosetterne
gik til NVF
Alt i alt var der
fin deltagelse fra NVF og fuglene fik alle flotte vurderinger.
Dorthe/(Askil) og Klaus
d
Skovtur lørdag den 7. april kl. 9.00
Som
det er blevet en tradition, så arrangerer Niels Pedersen en tur i en del af
Skovdistriktet Klosterhed m.v. Her kan man få fyrtoppe, pilegrene og meget
andet med hjem til volieren. Der kan muligvis findes rødder og større grene.
Har man specielle ønsker bedes man kontakte Niels (Tlf: 25 27 63 80) på forhånd, så kan det som oftest klares.
Medbring gerne er trailer.
Mødestedet for årets skovtur
er Naturskolen Kjærgårdsmølle, Kjærgårdsmøllevej
5, 7600 Struer
Lige
nord for Ølby, rute 509 viser et skilt til Kjærsgårdmølle
Kør ca.
2,5 km ad Kjærgårdsmøllevej så når du frem.
Vi mødes kl 9.00
i
Naturskolens lokaler, hvor Niels vil fortælle lidt om turen og noget af
historien om skoven, inden vi kører ud i skoven. Her kan man evt. medbringe
kaffe og rundstykker. Inden turen slutter, vil foreningen være vært ved en
øl/vand et sted ude i terrænet
d
Grænsetur den 21. april
Vi kører sydpå og besøger
som sædvanlig en fugleholder om formid-dagen. I år bliver det foredragsholderen
fra januar måned, Jan Asp som bor i Vejle og har en del småfugle. Vi sætter en god
time af til dette besøg, og så kører vi ned over grænsen, til grænsekøbmændene,
hvor vi vil være i en time og 15 min, så der skulle være tid nok, både til at
handle og spise. På hjemvejen besøger vi Hans Bjørnskov i Bodum som har
parakitter, også her rener vi med et ophold på en god time incl.
eftermiddagskaffe.
Der bliver afgang
fra Nørrelandskirken kl. 7.30
Vi skulle være hjemme igen
kl 17.30.
Prisen for turen
er: 200,- kr. for voksne
160,- kr. for børn og juniormedlemmer
Turen gennemføres kun
ved min. 25 deltagere.
Som sædvanligt vil foreningen sørge for rundstykker på udturen, husk
selv at medbringe kaffe/the. På hjemvejen har Hans Bjørnskov lovet at der er en
kop kaffe og vi har lidt brød med.
Tilmelding efter først
til mølle princippet til Søren Galmstrup på tlf. 9788 1750 /2087 3850 eller på
møderne.
HUSK PAS – Der kan være grænsekontrol, og det koster tid, og måske også
lidt håndører hvis det ikke er i orden SÅ HUSK PAS
d
Årets blomst er en pelargonie
Pelargonier kan
blive meget gamle og mange går også i arv fra generation til generation. De
første kom til landet omkring 1685, og siden har den været generationers
favorit som en stensikker plante til vindueskarmen eller krukken udenfor.
Da pelargonier kom
til Europa, kunne man se, at planten var i familie med storkenæb. Derfor antog
Carl von Linné, at pelargonier hørte til slægten Geranium, og da den kom fra
Afrika, fik pelargonierne navnet Geranium africanum.
Først
i 1700- tallet blev det slået fast, at pelargonier er en særskilt slægt, men
dog stadig i familie med slægten Geranium, eller den vi på dansk kalder
storkenæb.
I det 19.
århundrede var det meget populært at samle på og lave udstillinger af
pelargonier, og mange hybrider kom og gik. I dag er der omkring 30.000
typer af pelargonier.
Pelargonier er ret
enkle at have med at gøre, og det er uden tvivl også en af grundene til, at de
er så populære. Passes planterne med vand og gødning, kvitterer de sommeren
igennem med en mængde blomster.
Mellem hver vanding
må jorden godt komme til den tørre side, men en direkte udtørring er ikke
noget, pelargonier er vilde med. Modsat må de heller ikke stå og soppe i vand,
men det gælder jo stort set alle planter.
Pelargonier kan
godt lide at stå lidt »klemt« i potten, så får de en rigere blomstring.
Fra april kommes
flydende gødning i vandingsvandet, og der gødes jævnt hen over hele sommeren.
Fra midt i august
skal der ikke mere tilføres næring, men der vandes selvfølgelig fortsat.
De bør ikke
douches, da det kan forårsage råd. De holder af tør luft. Er de støvede, støves
de af med en fjerkost eller blød pensel.
Vores Pelargonie er
helt ny. Den er forædlet ud fra de oprette zonale pelargonier og de rigt
blomstrende hængepelargonier - og resultatet er planter med ideelle
planteegenskaber. Planterne er sunde med en kraftig
vækst, er hårdføre og modstandsdygtige i
regn og blæst. Samtidig er den
konstant
blomstrende med store blomsterstande hele sommeren igen-nem.
Overvintring
Det kan lade sig gøre at overvintre
pelargonierne inden døre ved en temperatur på 15–20 grader i en meget lys
vindueskarm.
Men det er bedst, hvis man kan etablere et
sted med 5–10 grader.
Planterne flyttes ind før den første frost.
Fra oktober og frem til marts skal planterne næsten ikke have vand. En sjat i
ny og næ i løbet af vinteren, men så heller ikke mere. Man skal ikke tage sig
af, at bladene begynder at visne – det er helt naturligt.
I
første halvdel af marts klippes stænglerne ned til ca. 5 cm over jorden. Der
klippes over et »led«, for det er herfra, planten skyder med nye og friske
skud. På denne måde får man kraftige planter. Ønsker man derimod krogede
pelargonier med et ældet udseende, klippes kun det af i toppen, som eventuelt
er vissent eller gået ud.
Pot så planterne om ved at give dem frisk
jord og evt. en lidt større potte. Men husk, at pelargonierne godt kan lide at
stå lidt trangt. Derefter flyttes planterne til et lyst vindue ved omkring 15
grader. Efter få uger begynder de første små grønne skud at vise sig, og så er
det tid til igen at gøde. Fra nu af går det hurtigt, og allerede et stykke hen
i maj kommer de første knopper.
Planterne må først flyttes ud sidst på
måneden, og da skal de vænnes langsomt til udelivet: Stil dem ud om dagen og
tag dem ind om natten den første uges tid.
Lørdag d. 16. juni
Sommerudflugt til Lintrup
Årets
sommertur går i år til Lintrup, som ligger lidt syd for Kongeåen. Vi skal først
besøge Eigil Thomsen, Gl. Møllevej 2, 6660 Lintrup, og derefter skal vi over på
den anden side af vejen, hvor Glad Zoo har adressen Gl. Møllevej 1A.
Vi
mødes hos Eigil kl. 9.30 og man medbringer selv kaffe/the, foreningen serverer
så et rundstykke.
Eigil
Thomsen har et stort og alsidigt fuglehold, både af krumnæb og spidsnæb og der
kan vi sagtens bruge et par timer, hvorefter vi kan gå over i Glad Zoo, hvor
der er mulighed for at vi – som vi plejer - kan grille nogle pølser til vores
frokost ca. kl. 12.30
Entre
er
for 3-11 årige: 60,- kr
Voksne: 100,- kr (Der er
mulighed for grupperabat)
Grundet
indkøb af rundstykker og pølser, er tilmelding nødvendigt. Det sker til
Formanden Søren Galmstrup på tlf. 20 87 38 50, eller mail:
galmstrup.s@ny-post.dk
Ifølge
Krak er der 140 km fra rastepladsen ved TV Midt-Vest på Ringvejen i Holstebro.
Samme kilde siger at køretiden er 1 time og 45 min. Der kan aftales
fælleskørsel.
Nedenstående er hentet fra
Glad Zoos hjemmeside
www.gladzoo.dk
Hos
Glad Zoo har vi mere end 80 forskellige dyrearter i vores mange anlæg. I
tropehuset kan du komme tæt på de mange slanger og edderkopper. Vores
kattalemure er særligt fotogene, og stiller gerne op til billeder. Besøg vores
asiatiske vildhunde, hvis snilde og temperament får selv tigre til at holde
afstand. Vi har aber, bævere, pindsvin, kænguruer, kælne geder og meget mere.
To
nye Harrishøge skal indgå i fugleshow i Glad Zoo. Begge fugle er udstationeret
fra Ree Park, hvor de tidligere har været en del af fugleshowet.
Glad
Zoo er ejet af Glad Fonden, som også driver virksomheder indenfor medier,
design, teater, køkken og uddannelse. Alle virksomheder er baseret på et tæt
samarbejde mellem mennesker med og uden handicap.
Se evt. mere på
www.gladfonden.dk
d
Referat fra Regionsmøde d. 17 Marts 2018 hos Mariagerfjord
Fugleforening
Ove bød velkommen til de fremmødte foreninger og derefter
morgen kaffe. Derefter var det tid til bordet rundt.
Hjørring og
Omegns Fugleforening.
Ca. 60 medlemmer lidt nedgang. Udstilling m. 170 nr. ca. 600
besøgende. 6-10000
kr. i overskud.
Ringkøbing –
Skjern Fugleforening.
Ca. 60 medlemmer heraf 6 nye, Udstilling m. 93 nr. ca. 300 besøgende,
mest trope numre, Fugle-marked afholdt samtidig.
Af arrangementer kan bla. nævnes foredrag om natur med
offentlig adgang. Grænsetur og Juleafslutning.
Lejer bure ud til Europa Udstillingen.
Nordvestjysk
Fugleforening.
Ca. 53 medlemmer. Udstilling m. 130 nr. nedgang i voilere
numre, ca. 350 besøgende
ca. 5000 kr. i overskud. Entre 25 kr.
18 arrangementer bla. 6 foredrag ikke fuglerelateret,
grænsetur med besøg, opstarts møde med grill, åben voileredag med 40 -50
personer.
Skive er ophørt men det har ikke givet ret mange nye
medlemmer.
25 – 30 personer til deres møde aftener.
Silkeborg
Fugleforening
.
Ca. 65 medlemmer heraf 3 nye. Udstiling m. 170 nr. Der
afholdes et plante møde hvor der udleveres en stikling til pigerne, der
udstillings pligt til den årlige fugleudstilling. Bustur til Meppel,
fuglemarked, bustur til Zwolle om efteråret, julemøde og 5 – 6 foredrag.
Randers
Fugleforening.
Ca. 50 medlemmer, heraf 5 nye. Udstilling m. 109 nr.
Tidligere foregik udstillingen i Plantorama, men de har ikke plads mere så nu
afholdes udstillingen i Vestergade Fritidscenter.
Arrangement hver måned, 2 foredrag forår og efterår,
sommertur i bus.
Bruger Facebook. Har haft foredrag med Jesper Brinkman.
Jammerbugt
Fugleforening.
Ca. 40 medlemmer heraf 7-8 juniorer. Udstilling m. 120 nr.
ca. 400 besøgende overskud ca. 12000 – 14000 kr.
Vinter møder foredrag med 15 – 20 medlemmer
10
Diverse arrangementer bla.
Natur tur, sommer udflugt, Åben Voilere dag med 40 besøgende.
Hvis man mangler bure til udstillingen kan man låne, de har
fået udstil-lings burene fra Års fugleforening.
Fugleforeningen
For Thy og Mors
.
Ca. 37 medlemmer heraf 6 – 7 nye. Udstilling m. 90 nr. Ingen
entre.
12000 – 14000 kr. i overskud.
Mange arrangementer, ture i egne biler med bla. et
besøg i Skytte-hushaven i Vejle som er
en park med volierer, scene og restaurant (se evt. på nettet). Åben Voliere
Dag.
Fugleforeningen
Limfjorden.
Ca. 42 medlemmer heraf 3 nye, en fremgang på 8 – 10
medlemmer. Udstilling m. 150 nr. Underskud på ca. 5000 kr. men så betalte de
også for dommerne til deres gæste udstillere som var DVP klubben og Undulat
Klubben, De er også inviteret i år, men skal selv betale for dommere. God hjælp
til at lave udstillingen. Marked
samtidig med ud-stilling.
Arrangementer som bla. Foredrag, banko og forårs og efterårs
ture til fugleholdere med ca. 50 deltagere.
Mariagerfjord
Fugleforening.
Ca. 35 – 40 medlemmer. Ingen udstilling i 2017, men forsøger
nok igen i 2018 i forbindelse med Open By Night i Hobro
Fuglemarkeder forår og efterår. Sommer udflugt måtte aflyses
i 2017 for få tilmeldte.
Efter en omgang
bordet rundt blev det Jespers tur til at fortælle om LDF Kongres.
Socialt samvær lørdag, med bla. Foredrag om Kina og en tur
til Tibet.
Der kommer lignende tiltag næste år.
Søndag repræsentantskabs møde med 42 tilmeldte.
Alle beretninger var sendt ud skriftlig, derfor en hurtig
gennemgang.
Regnskabet er sat op på let forståelig måde.
Valg af bestyrelse, som ikke var helt let, men det lykkedes.
Jesper opfordrede til at finde emner til næste Rep. Møde så
man ikke står i samme situation næste gang.
Ved problemer med myndigheder ang. fuglehobbyen kontakt LDF.
Forsikringer: Godkendte låse på opbevarings sted.
Foreninger bør oplyse om antal bure og diverse materiel.
Leje af lokaler spørg på forsikrings ansvar.
Fugle er IKKE DÆKKET under Udstilling af forsikringen.
Tak til Jesper for orienteringen.
Evt.
Tamfugle artikel DF, kender vi nogen? Vi kan jo alle lære af
hinanden, oplysning er en god ting.
Dansk Fuglehold vil gerne have fjernet de gamle priser i
div. Blade.
Silkeborg kan ikke få lagt deres blad ud på bibliotekerne.
Nye medlemmer, nogle tager kontakt, sender vedtægter m.m.
evt. spørge hvor deres interesse ligger.
Limfjorden har en aftale med politiet om at afhente
bortfløjne fugle, evt. kontakt fra Jesper hvis det er i vores område. Er fuglen
ikke afhentet senest efter 3 mdr. fra fremlysnings dato, kan man beholde
fuglen.
NÆSTE MØDE DATO
ER DEN 12 JANUAR 2019.
For at møde stedet ligger lidt centralt for alle, nu hvor
der er flere foreninger sydfra, tilbød vi at afholde mødet i Hobro igen.
Da det er Jammerbugt Fugleforenings, tur betaler de
naturligvis for mødets afholdelse.
Håber alle er kommet godt hjem
og at vi ses igen næste år.
Således opfattet på
regionsmødet
Referent: Erik Andersen
Mariagerfjord Fugleforening
d
Referat fra
repræsentantskabsmødet
Søndag
den 11. marts 2018, kl. 10.00
På
Hotel Pejsegården i Brædstrup
LDFs
Formand Bo Pedersen bød velkommen til LDFs Repræsentantskabsmøde, hvorefter man
gik over til at afvikle den efter gældende dagsorden.
1. Valg af dirigent
Da
der ikke var forslag fra salen, indstillede bestyrelsen Gunnar Kjelstrup som
blev valgt. Gunnar takkede for valget og konstaterede at indkaldelse, regnskab
og beretninger var udsendt rettidigt, sådan at repræsentantskabsmødet var
beslutningsdygtigt.
De
r var en tilføjelse til
Dagsordenen, idet punktet: Valg af formand for administrationsudvalget, ved en
fejl ikke var kommet med.
Referent:
Kristian Saugbjerg Andersen
2. Valg af
stemmeudvalg på tre personer
Dirigenten
udpegede Henri Hansen, Tom Jensen og Alfred Boysen.
3. Formandens
beretning
Bo
Pedersen havde kun et par enkelte bemærkninger at føje til den udsendte
beretning. Der var et enkelt spørgsmål, ang. om vi havde fået pengene fra
Jesper Møller Hansen, hvilket Bo kunne bekræfte. Derefter blev beretningen
godkendt.
Miljø- og Cites
konsulentens
beretning var udsendt. Der var ingen spørgsmål til Povl Jørgensen omkring
beretningen.
4. Beretning fra
a.
Administrationsudvalget
Jesper
Nørkjær havde heller ikke så meget at tilføje i forhold til det udsendte. Dog
henstillede han til foreningerne, at man reagerede og svarede på de henvendelser
han sendte ud, sådan at han ikke efterfølgende skal kontakte foreningerne en
eller flere gange. Ligeledes bedes foreningerne om at opdatere, hvem der skal
have materialet tilsendt elektronisk, når der sker udskiftninger i
bestyrelserne. Beretningen blev godkendt.
Ringsalget
hører under
administrationsudvalget og Kristian Saugbjerg Andersen, havde et par
tilføjelser. Der er nogle få foreninger som sælger årsringe for LDF.
Foreningerne registrerer disse ringe, men fremover skal disse registreringer
indberettes til LDF, en gang årligt. Foreninger vil modtage et oplæg snarest.
LDF har fået en henvendelse fra Norge, hvor man ikke bryder sig om at vi sælger
ringe til norske opdrættere. Det har vi heller ikke gjort. Det er en nordmand
som har købt et papegøje æg til udrugning i Danmark og den danske fugleholder,
har så givet hende en ring med. Hvilket betyder at man vist ikke kan udstille
en sådan fugl i Norge, hvor myndighederne registrerer fuglene lidt anderledes,
end vi gør herhjemme.
b. Bladudvalget
Henning
Pust berettede at man var tæt på at lukke bladet, men ifølge vedtægterne skal
det over et repræsentantskabsmøde. Der har været holdt nogle møder, og vi
besluttede at fortsætte, men der indkommer ikke så mange artikler som førhen,
så vi har valgt at skære antallet af blade ned fra 10 til 6 numre.
Der
falder abonnenter fra hvert år, her omkring årsskiftet var det op mod 80. Der
kommer dog også nye abonnenter til, sådan at der i dag er ca. 775 abonnenter.
Økonomien
i bladudvalget er fin og man vil altid kunne færdiggøre en årgang. Man forsøger
at forbedre økonomien og har bl.a. aftalt med de dyrlæger som har en annonce i
Dansk Fuglehold, hver betaler 1.000,- kr.
Bladudvalget
har overtaget bogsalget, som vil blive kørt som en net-butik, med bøger og
plakater om fugle. Beretningen blev godkendt.
Som
en tilføjelse til beretningen bad Henning om at forsamlingen ville give
Bladudvalget tilladelse til
i samråd med LDFs bestyrelse
, at nedlægge Dansk Fuglehold,
hvis økonomien på et tidspunkt, ikke længere kan hænge sammen. Man vil dog
aldrig stoppe udgivelsen midt i en årgang, men sørge for at det færdiggøres..
Tilladelsen
blev givet enstemmigt.
c. Dommerudvalget
Bent
Hansen som er ny formand for dommerudvalget kunne fortælle, at han har åbnet Dommerudvalgets
Facebookside, så alle kan følge med der.
Han
opfordrede foreningerne til at finde nye emner til aspiranter, da det ellers
kan komme til at knibe med at få dommere på udstillingerne.
Dommerudvalget
havde om lørdagen kørt et Power Point foredrag, om hvad man skal have på plads
omkring udstillingerne, både før og under, bl.a. ang. diverse tilladelser.
Denne Power Point kan foreningerne få ved henvendelse til dommerudvalget.
Bent
henviste også til udstillingshåndbogen.
På
den netop overståede generalforsamling i dommerudvalget var det vedtaget, at
dommerne fremover ikke vil medvirke ved aftenbedømmelser.
Dommerudvalget
vil udarbejde forslag om hvordan man kan opdele naturfarvede fugle og
mutationer i forskellige klasser. Det vil dog være de enkelte foreninger som
skal indarbejde det i deres udstillingsregler.’
Claus
Nielsen, Køge nævnte at de uddeler diplomer for generations-opdræt – enten
opdræt 3 år i træk eller 3 ud af 4 år.
Alfred
Boysen, Sydvestjysk spurgte om ikke denne opdeling ville udvirke at man lod
ungen blive hjemme hvis der faldt en enkelt mutationsfugl i et kuld.
Povl
Jørgensen nævnte at vi udstiller nogle fuglegrupper, udelukkende i mutationer,
idet mågefinken ej findes i naturen og de kanarier vi har i dag, ligeledes er
mutationer og ikke har meget at gøre med den vilde kanarie.
5. Forelæggelse af
det reviderede årsregnskab til godkendelse, samt forelæggelse af budget
Michael
Vesterskov fremlagde regnskabet. Regnskabet blev godkendt uden bemærkninger.
7. Indkomne forslag
Der
var ikke indkommet forslag til Repræsentantskabsmødet.
8. Fastsættelse af
kontingent og bidrag til LDF’s dommeruddan-nelse for det kommende regnskabsår.
Kontingent
uændret 100,- kr. pr stemmeberettiget medlem over 18 år. Bidrag til dommer-
uddannelses fond er uændret 330,- kr. pr forening, uanset om man har udstilling
eller ej.
9. Valg til
bestyrelse og vedtægtsbestemte udvalg
a. Valg af formand.
På valg var Bo Pedersen som blev
genvalgt
b. Valg af 2
bestyrelsesmedlemmer. På valg var Dan Haun Sørensen og Erik Olsen der ikke
ønskede at modtage genvalg.
Både
Bo Pedersen og Michael Martin Hansen opfordrede forsamlingen til at, der var
nogle som meldte sig og det skulle helst være både fra begge sider af
Storebælt. Der kom et par navne op, hvor af en trak sig igen.
Repræsentantskabsmødet blev suspenderet i 10 min. Erik Olsen meddelte at han,
for at undgå at vi skulle afsted til et ekstraordinær Repræsentantskabsmøde,
var villig til at tage en periode mere. Kenneth Schøn blev foreslået og valgt
sammen med Erik Olsen.
Henning
Pust opfordrede LDFs bestyrelse til fremover, at finde personer som kunne være
interesseret i en bestyrelsespost. Kaj Thomsen kom ind på det samme, idet han
mente at der måske også var problemer i lokalforeningerne, med at få nye
bestyrelsesmedlemmer, da mange har været med i rigtig mange år.
c. Valg af formand
for administrationsudvalget
.
På valg var Jesper Nørkjær som blev genvalgt
d. Valg af formand
for Bladudvalget.
Henning Pust blev genvalgt for en ny periode.
e. Valg af 2
suppleanter til bestyrelsen.
På valg var Kristian S. Andersen og Søren Nielsen, som begge blev genvalgt.
10. Valg af 1
revisor og 1 suppleant.
a) På valg som
revisor
var Bent
Hansen som blev genvalgt.
b) Valg af revisor
suppleant.
Alfred Boysen blev nyvalgt
11. Eventuelt.
I
forbindelse med dette punkt, uddelte Henning Pust diplomer for Danske
Førsteopdræt. Henning fortsætter for øvrigt som registrator.
Jesper
Nørkjær fortalte en hel del om hvad forsikringer dækker og ikke dækker. Han
opfordrede til at man sikrer sig at udlejeren har en bygningsskadeforsikring,
når vi lejer lokaler til udstillinger og markeder.
Bo
Pedersen takkede Dan Haun Sørensen for hans tid i bestyrelse.
Herefter
kunne Gunnar Kjelstrup takke for god ro og orden, samt afslutte
Repræsentantskabsmødet med en trefoldig leve for Landsorganisationen Danske
Fugleforeninger.
Borbjerg d. 28.
marts 2018 Stolpehuse
d. 28. marts 2018
Kristian Saugbjerg
Andersen
Gunnar Kjelstrup
d
Lokalt
Førsteopdræt 2018
Følgende opdræt er færdigkontrolleret ultimo juli
Agnete Nielsen : 2 unger af Orangetøjlet Bulbul
Dette opdræt er desuden
anmeldt som værende et
formodet Dansk
Førsteopdræt
John Phillipsen : 4 unger af Stillits
2 unger af Sort Tangare
1 unger af
Hvidbuget Solsort
Tillykke med jeres resultater.
Opdrætsudvalget
Udflugt til Viborg og Omegn d. 25.
august
Vores sommerudflugt er som sædvanligt en kør selv
tur, og det er vel efterhånden også blevet en tradition, at vi mødes hos første
besøgsvært kl. 9.00 og at foreningen medbringer rundstykker. I medbringer selv
kaffe/the eller hvad I vil nyde til dertil. HUSK også madpakke og drikkevarer til frokost.
Det er Tommy Truelsen som har været kontaktmand, og
aftalerne, men da han lige ville checke, at alt var på plads, så var der gået
sommerferie i det, og han har ikke kunnet træffe to af de påtænkte værter. Vi
går dog ud fra at det er OK, ellers finder vi en anden.
Vi mødes altså kl. 9.00 hos Ejgil Pedersen,
Tyttebærvej 12 i Viborg. Ejgil har småfugle.
Hvis det hele falder i hak, hvilket vi helt bestemt
regner med, så vil der være et besøg hos en parakitmand og en som har et
blandet fuglehold, begge i Viborg. Navne og adresser rundsendes m.v. så snart
jeg får det bekræftet.
Sidste stop på turen er hos Tommy Truelsen, Ericavej
1 i Karup, hvor vi drikke eftermiddagskaffe, vi har kage med og Tommy brygger
kaffen. Tommy har småfugle.
Der rundsendes yderlige info pr mail/SMS så snart,
de sidste detaljer er helt på plads
Der er tilmelding
,
både grundet indkøb af rundstykker, samt for at vore værter, kan vide lidt om
hvor mange vi kommer.I bedes derfor give besked til Søren Galmstrup,senest mandag d. 20. august. På tlf. 20 87 38 50 eller mail
galmstrup.s@ny-post.dk
d
Åben volieredag d. 2. september
Vi
afholder som sædvanlig åben volieredag den første søndag i septem-ber. I år er
det hos Dorthe Sloth Bäck, Kim Højer og Søren Galmstrup.
Der kommer mere om dette
arrangement i septemberbladet.
d
9
Udstilling
2018
hos Tang Biler VW,
Nybovej 27, 7500 Holstebro d. 13. – 14. okt.
Her i starten af august er vi i gang med det som
ifølge kalenderen er den sidste sommermåned, og der er kun godt 2 mdr. til
årets udstilling.
I år skal vi være i
Holstebro. Det var meningen at vi skulle have været hos Citroen i deres
nybyggede domicil, men byggeriet er blevet forsin-ket. Vi skal derfor være hos
Tang Biler.
Det er fine lokaler, så det skulle gerne blive en
fin udstilling i år. Udstillinger kommer ikke helt af sig selv, og udvalget
havde et møde i maj, hvor de forskellige opgaver blev delt ud.
Nu er det ikke Udstillingsudvalgets udstilling, men
hele foreningens, så vi håber at alle vil give en hånd med, på den ene eller
anden måde. Der er en masser praktisk arbejde omkring opstilling, afvikling og
nedtag-ning af udstillingen, men det vender vi tilbage til i et senere blad.
Når vi har fået burene stillet op skulle der gerne
fyldes noget i dem, så vi håber at så mange som muligt tilmelder fugle, sådan
at også denne udstilling kan blive seværdig og repræsentativ for vores hobby.
Der er også lidt økonomi i sådan en udstilling, og bl.a. vores katalog plejer
at give en fin indtægt. Udvalgets medlemmer kontakter de annoncører der havde
en annonce i sidste års katalog. Kender I andre som vil tegne en annonce må I
meget gerne kontakte en fra udvalget.
Vores
tombola har igennem rigtig mange år været stor og flot
, men vi skal helst ikke ud
og købe gevinster, så kan I få de steder hvor I handler til at sponsorer en
gevinst eller to vil det være meget fint.
Udstillingsudvalget
d
Besøg hos en Fugleven
Af Kristian Saugbjerg Andersen, Borbjerg og John
Philipsen, Sunds
I et villakvarter i Sunds har John Philipsen en
virkelig flot have, der er indrettet således at voliererne falder rigtig pænt
ind i omgivelserne. John har haft fugle side omkring 1980. Han startede med at
bygge en mindre voliere, hvor der var plads til nogle kanarier, senere kom der
et par rødbrystede græsparakitter til. De kunne lige være der, og et par
dværgvagtler flyttede ind på bunden af volieren. Der blev bygget et lille
hus til, sådan at der var et inderrum fuglene kunne
flyve ind i, når de havde lyst. Og der var også plads til de remedier, som der
efterhånden kom til. Da John så købte et par Pennants parakit, måtte han i gang
med at bygge et par volierer. Det første år blev det til 6 store og flotte
unger i et kuld, hos parret som fuglevenner på besøg roste og mange ville købe
dem. Et sådan resultat har John ikke opnået med Pennants parakitter si
den, og som han fortalte, det var dengang man stadig
var lidt af en nybegynder som fugleholder. Fuglene fik tørt frø, lidt
mælkebøtter og vand. Nu får de både spiret frø, vitaminer og opmadningsfoder,
men resultaterne er ikke blevet bedre.
Efterhånden har de spidsnæbbede arter taget mere og
mere over, men der går stadig græsparakitter i nogle af voliererne. Det bliver
der nok også ved med, da de sagtens kan forliges med nogle af de øvrige arter.
Igennem årene har John haft rigtig mange forskellige fugle, det var vel førhen
mest frøædende arter, men hen over de senere år, er det fugle som er mere
frugt- og insektædende der fylder mere i voliererne.
John er (sagt på vestjysk) rimelig god til at passe
sine fugle, og derved også opnå opdræt af dem. Det er blevet til rigtig mange
opdræt og en del af dem har været lokale første opdræt i Herning Fugleforening
og i de senere år ligeledes i Nordvestjydsk Fugleforening, men en del af dem
har også været Danske Førsteopdræt. Det kunne der fortælles meget om, men selv
om John måske nok ikke en af dem der siger mest, sådan i det daglige, men han
er bestem heller ikke stum. Det vil sige, når han skal fortælle om sine opdræt,
så bliver han næsten tavs, men i det følgende, har John dog fortalt lidt om et
par af sine opdræt.
Opdræt af
Gulvinget Stærling
Agelasticus
thilius
Om opdrættet:
Jeg fik disse stærlinge i
foråret 2017, som efter et stykke tid blev sat ud i en beplantet voliere på 16
m2. De faldt hurtigt til, så det varede ikke længe før de havde
udvalgt sig en halvåben redekasse, som de forede med lidt forskelligt
redemateriale.
Ved en kontrol den 4. juni var der 2 æg.
Hunnen begyndte at ruge og den 17. juni klækkede der
1 unge, som forlod reden 2. juli. Pludselig var ungen borte og jeg kunne
overhovedet ikke finde den, så jeg troede at den var død, men så efter nogle
dage kom den frem. Den havde simpelthen gemt sig i bevoksningen. De gamle tog
sig kærligt af ungen, som var selvstændig efter et par uger.
Af foder blev de tilbudt forskellige frøblandinger,
frugt, æggefoder, et hjemmelavet universalfoder som er sammensat af forskellige
indkøbte blandinger, havregryn, honning, rosiner og fiskefoder. Desuden fik de
melorme, kompostorme og pinkier.
Disse Gulskuldrede Stærlinge har her i 2018, udvist
samme adfærd som sidste år. Jeg havde set at de rugede og der var en unge, som
godt nok ikke var så stor da den forlod reden. Efter et par dage var ungen
borte. Der går også andre fugle i volieren, så jeg ville ikke rode i
beplantningen og tænkte, at det jo kunne være, at ungen på samme måde som
sidste år, lige skulle have et par dage, i skjul før den var helt klar. Sådan
gik det også, for nogle dage senere sad den ved siden af forældrefuglene.
I volieren gik der også andre fugle, uden at det gav
problemer. Dette drejede sig om Rødskuldret Græsparakit (som fik 3 unger),
Dompap (som kom med 2 unger) og Buskvagtler.
Dette Opdræt af Gulvinget Stærling blev ligeledes
kontrolleret, af både Herning Fugleforening og Nordvestjydsk Fugleforening. Det
er godkendt som lokalt førsteopdræt begge steder og er ligeledes anerkendt som
værende et dansk førsteopdræt.
Se mere i Medlemsnyt
d
Lokalt
Førsteopdræt 2018
Agnete Nielsen: 1 unge af
Topfinke
Tillykke med resultatet
Opdrætsudvalget
d
Plantemødet den 3. september
Til hjælp for Jeanette Thysen har Dorthe taget nogle
fotos af voliere-anlæg og tilhørende haver, sådan at hun kan bedre kan komme
med forslag til hvilken beplantning m.v. det vil være bedst med, og evt. også
noget om indretning af haven.
OBS OBS OBS
Husk også mødet den
24. september
Der
udkommer normalt et blad i ugen op til vore møder. Det gør der ikke næste gang,
altså op til tilmeldingsmødet. Idet blad nr. 8/ oktober uddeles i forbindelse
med mødet d. 24 september.
Dette
blad vil bl.a. indeholde
For at
I ikke skal glemme det, vil der komme et par mails/SMSer i ugen op til mødet,
hvor der nok er lidt mere info.
Mvh
Bestyrelsen
OBS OBS OBS
d
Udstilling
2018
hos Tang Biler VW,
Nybovej 27, 7500 Holstebro d. 13. – 14. okt.
Ja, nu er der kun ca. 1½ måned til at udstillingen
skal afholdes.
I år skal vi være i Struer. Der har vi været før. Det
er fine lokaler, og det plejer at være fine udstillinger. Det skulle det da
også gerne blive i år.
Udstillinger kommer ikke helt af sig selv, og
udvalget har haft et par møder i maj, hvor de forskellige opgaver blev delt ud.
Arrangementer hos andre
foreninger
Da vi sad ude hos Kirsten
og Ole og drak kaffe, gik snakken livligt, om mangt og meget. Ved et af bordene
talte vi om deltagelse i arrangemen-ter hos vore naboforeninger.
For mange år siden blev
det aftalt at man havde lov til at komme til møde hos de øvrige foreninger i
Region Nord, hvis der var et foredrag man gerne vil høre. Ligesom man har lov
til at spørge, om man kan få lov til at komme med på en bustur, hvis der er
plads.
For os som har været med
siden engang i forrige århundrede, er det måske blot noget vi ved, og noget som
vi har glemt at fortælle videre. Der er kommet rigtig mange til siden det blev
besluttet, som derfor ikke ved det. Men nu skulle det så være på plads i denne
omgang.
Jørgen Jensen
d
VAGTELASTRILD
(Ortygospiza atricollis)
Fra naturen:
Trækker man en linje fra
Liberia over Tcad-søen til Sudan og Etiopien og tager sydpå i Afrika, vil man i
åbne græsområder med kun lidt bevoksning, og hvis man ser rigtig godt efter,
kunne se denne lille pragtfinke på jagt efter føden, der består af småfrø af
mindre græsarter, og andre mindre planter, samt en del insekter. Vagtelastrild er omtrent jordlevende og har
derfor en lidt længere bagtå end de andre pragtfinker. Dette bevirker at de går
bedre på jorden.
10
I slutningen af regntiden bygger de en godt skjult
rede på jorden i græstuer og lign. steder. Den bygges af strå og blade og fores
med fine strå og fjer. De lægger 4-6æg pr kuld, og begge køn hjælper
til med udrugning og opmadning.
Som volierefugl:
Denne lille pragtfinke skal holdes i tørre
og lune volierer, med noget beplantning, også bunddækkende, men dog også med
åbne områder. Den er meget ”jordlevende”, og egner sig absolut ikke til mindre
bure, da de bør være det meste af 2
m eller merei højden, dette skyldes at
Vagtelastrild ofte letter lodret (som en helikopter) når de bliver
forskrækkede. Man kan evt. opsætte stof i toppen af volieren. som foder bør de
tilbydes en god tropeblanding, som i yngletiden spires og tilsættes æggefoder,
desuden insekter i form af myrepupper, små melorme og lign.
d
Er det ikke
mærkeligt, at fuglene kan finde vej fra Afrika til samme sted hvert år, uden at
bruge kort og kompas?
Joh….. men det
ville vel se endnu mere mærkeligt ud, hvis de brugte kort og kompas!
d
Gulrygget Vidafinke
(Euplectes macrourus macrourus)
Af Kristian Saugbjerg Andersen
Beskrivelse af hannen:
I pragt
:
Hoved, nakke, strube, bryst og kropssider sorte, øverste del af ryggen samt en
stor skulderplet er gul. Vingedækfjer nøddebrune kantet med lysegråt, halen
sortbrun, underhale hvidlig og lår brunlige. Halen udgør ca. 9 cm. af kropslængden. Næb og
ben er hornfarvede, øjne mørke.
Hun
: Oversiden gråbrun med sorte skaftestriber, overhaledækfjer brune,
kinder og kropssider lysebrune med mørke striber, strube, og bug hvidlig,
vinger og hale sorte med brune kanter. Næb brunlig grå, øjne mørkebrune, ben
lys hornfarvede.
Længde:
Han – 14 – (23 i pragt) cm. Hun – 12-14 cm.
Udenfor yngletiden:
Hannen ligner hunnen, men ældre hanner kan godt bevare
nogle mørke partier i fjerdragten.
Underart: Gulskuldret Vidafinke
(Euplectes
macrourus macrocercus)
Beskrivelse:
Hannen er ikke gul på ryggen, ellers er forskellen
meget minimal.
Udbredelse:
Træffes mest på de afrikanske græssavanner i et bæltetværs over Afrika
fra Senegal til Ethiopien og sydpå i Østafrika og gennem Congo til Angola,
Zimbabwe og Mozambique.
Man
vil ofte se hannen sidde på et langt græsstrå eller en tynd kvist i en busk,
hvor han stritter med nakkefjerene og viser de gule partier frem på ryg og
skulder, medens han synger højt for at markere sit territorium. Reden bygges
enten i tætte græstuer, i staudelignende vækster eller i en busk. Hun lægger
som oftest to æg der udruges på 13 dage, og som regel må hun selv klare
opmadningen, da han kan være optaget af andre ”damer”, idet Gulrygget Vidafinke
som de øvrige medlemmer af Euplectesslægten (bl.a. Napoleonsvæver, Orangevæver,
Oryxvæver m.v.) kan være polygam.
Udenfor
yngletiden færdes de af og til i store flokke.
Som volierefugl:
Her kommer der lige et kort uddrag af beretningen om
det danske førsteopdræt, som blev opnået af Karen og Knud Pedersen, Rødvig.
De
fortæller at de fik det første par Gulryggede Vidafinker i 1971, som de godt
nok mistede, da en rotte ved et uheld var kommet ind i volieren. De fik
efterfølgende fat på to par, men der skete ikke en hel masse før i 1975.
Der
var godt nok i den forgangne vinter blevet lagt et æg to gange i en rede, og de
troede at det var et par Tangarer som gik sammen med dem. Om sommeren var der
ikke rigtig plads til dem i udevoliererne så de blev i vinterkvarteret sammen
med 3 enlige hanner af lige så mange arter. Da der hen i august igen kom æg der
lignede de der var blevet lagt om vinteren blev de klar over at det ikke var
Tangarerne, men Vidafinkerne som havde lagt æg. Ungerne klækkede den 4. og 6.
september. Som opmadningsfoder blev de tilbudt optøede myrepupper, små melorme,
bananfluer, spiret frø blandet med sandkage, hundekiks,
vitakalk,
klid og universalfoder for Frugt og insektædere samt en tør frøblanding der
består af kanariefrø, japan-, senegal-,
algier- og nigerhirse, hvede og havre Denne blanding spires også) desuden
valmue, græsfrø og grønt.
Det
andet par gik i en udevoliere og her var hannen helt oppe på dupperne med rejste
nakkefjer, medens han slog med vinger og hale. Der var en rede i volieren, men
den havde ingen interesse, hun lagde et æg i en lille trådhæk der var beregnet
til grønt, men det røg på jorden. Der blev så opsat en kanarierede på stedet og
dagen efter lagde hun et æg i den bare rede. det blev til i alt tre æg og i
mellemtiden fik hun bygget en næsten lukket rede. Kun et af æggene klækkede.
De havde også senere hen
opdræt af denne art.
Under
disse opdræt blev de holdt parvis og oftest alene i mindre volierer, og som man
kan læse sig til så er de ikke
parasitiske. Vidafinker udruger selv deres unger, det gør der i mod Enkerne
(slægten vidua) ikke, de lægger deres æg rederne hos forskellige
pragtfinker.
d
Lidt Nostalgi
I marts 1989
fortalte Stener Hvam om et opdræt af Gulstreget Lori. Stener var med i gruppen
som fik foreningen startet og havde efterfølgende flere poster i bestyrelsen,
både som menig bestyrelsesmedlem, sekretær, kasserer og formand. Stener har
ikke fugle længere, men han har stadig en voliere, som han godt kunne tænke sig
at få fugle i igen. Hende han deler avis med, mener dog at det ville være bedre
med et drivhus på stedet, så...........
Se meget mere i Medlemsnyt
|
|
 |
|
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig!
Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE
|