Hvis vi ser på året der er gået, så har vi gjort vores bedste, men det er ikke godt nok. Det er ikke penge vi mangler men "Manpower". Det er ikke ideer vi mangler, men nogen til at udføre dem i praksis.

Nogle tanker om, hvordan vi kommer videre, kan læses sidst i denne beretning.

Året har desværre også været præget af, at mange nøglepersoner har været ramt af sygdom, diverse familiære og personlige kriser, det er selvfølgelig noget af årsagen, men ikke den egentlige årsag til at vi ikke synes at året 2009 er gået som vi ønskede det. Det afdækker dog tydeligt sårbarheden i vores organisation. Der er alt for få mennesker/ressourcer til at løse de opgaver, vi står over for.

Men til beretningen og lidt om, hvad vi, trods alt, har fået udrettet i det forgangne år – s

Det er bestyrelsens opfattelse, at kongressen 2009 på mange måder var et vendepunkt for afviklin-gen af disse arrangementer. Om det var kombinationen med de nye fremragende, dejlige og lyse lokaler på Severin ved vi ikke, men vi oplevede en positiv og optimistisk stemning, der, kombineret med et utroligt engagement i lørdagens aktiviteter, gav os en fornemmelse af, at det var den bedste kongres i mange år.

Nogle har fundet ud af det – det er måske på tide, at endnu flere finder ud af det. Fritidsloven giver mulighed for at foreningernes bestyrelser deltager på LDF’s kongres betalt af kommunen. Der er indsat information om dette i vores organisationshåndbog.

Netop anvendelse af fritidsloven er et emne på en af vores workshops på kongressen i 2010 – vi håber foreningerne kender deres besøgelsestid og har deltagere i denne workshop også.

Det var vel om noget den store bombe på repræsentantskabsmødet sidste år – vores dejlige fælles blad er i alvorlige økonomiske problemer. Vi appellerede stærkt til foreningerne om at gøre en aktiv indsats for at sikre bladet. Ud fra det, der har været at læse i de lokale medlemsblade, så er det des-værre ikke en indsats, der aftvinger respekt. Et par enkelte foreninger har virkelig gjort noget for sagen – men ellers? Ikke imponerende, og da nye annoncører samtidig ikke dukkede op, så kunne det kun få den konsekvens, at bladet måtte stige temmelig meget i abonnementspris.

Er foreningerne virkelig fuldstændig ligeglade med om bladet eksisterer?

Hvis ja, så fortæl os det – hvis nej, hvad kan og skal vi gøre ved det, sammen med jer? For den her problemstilling løser sig ikke uden en aktiv medvirken fra alle foreninger.

Bestyrelsen følger med bekymring den udvikling, der i øjeblikket er på området med fortolkning af de kommunale miljøregler, for så vidt angår hold af fugle. Vores miljøkonsulent, Bjarne Andersen, laver et kæmpe stykke arbejde for at hjælpe foreningerne og medlemmerne i disse på dette område. Vi vil opfordre til, hvis man som medlem i en af vores tilsluttede foreninger oplever den form for problemer, at man straks kontakter sin foreningsbestyrelse, der herefter med det samme kontakter Bjarne Andersen.

Også de stadigt stigende problemer med kommuner, der forvalter love og regler indenfor dette om-råde, er et emne på en af vores workshops på kongressen i 2010 – vi håber foreningerne har deltage-re i denne workshop også.

Når nu vi alligevel skulle lave en låne- og udstationeringsaftale, så kunne vi ligeså godt kigge på salgsaftalen, der har været en del af vores organisationshåndbog i mange år.

Den fik derfor et servicetjek og vi håber at foreningerne også vil henlede medlemmernes opmærk-somhed på denne form for sikring af aftaler ved handel med fugle.

Vi har søgt – og modtaget – penge fra Justitsministeriet til genoptryk af vores pasningsvejledninger. Godt nok har vi ikke modtaget ligeså mange penge som sidste gang, men de 100.000 kr. vi har modtaget, kan vi nu godt få lavet en del vejledninger for.

Vi forsøger i bestyrelsen at komme rundt og få besøgt så mange af årets udstillinger som muligt. Det lykkedes da også i den forgangne udstillingssæson at få set en hel del udstillinger. Nogle har spurgt, hvad foreningerne har ud af, at vi flintrer land og rige rundt og gør de danske landeveje usik-re med vores slid på dem. Men set fra vores synspunkt, så er det en rigtig god måde at holde kontakt med foreningerne på. Vi møder foreningerne på hjemmebane, får hørt lidt om, hvad der rører sig af stort og småt i den pågældende forening. Er der problemer af mere principiel karakter, så tager vi dem med til vores bestyrelsesmøde og drøfter dem der. Der kan også være rigtig gode ideer, som fortjener en større udbredelse. Det hjælper vi gerne med til. Men derudover så får vi selvfølgelig også vist, at LDF er en synlig og nærværende organisation, der interesserer sig brændende for de tilsluttede foreninger og deres velfærd. I al beskedenhed så synes vi også at den respons vi modta-ger på vores besøg vidner om, at foreningerne er glade for dette tiltag.

Også i det forgangne år lykkedes det at afvikle denne vores eneste landsdækkende synlige aktivitet overfor den brede befolkning. Der var i år et par foreninger færre der deltog, til gengæld var der samlet set flere deltagere.

Men det er fortsat skuffende, at der er foreninger, der bevidst fravælger denne mulighed for at mar-kedsføre sig på en anden måde end gennem en udstilling. Det burde være en aktivitet, som mange medlemmer i alle foreninger kappedes om at deltage i. Men det kræver måske en for stor indsats fra den enkelte bestyrelse?

Vi forsøger ihærdigt at få vendt den negative udvikling, som fugletællingen har været inde i igen-nem flere år. Det ser også ud til, at det går den rigtige vej i mange foreninger. Flere foreninger har i hvert fald fundet ud af, at de også lokalt kan bruge denne optælling til at få et billede over, hvilken udvikling vores hobby er på vej i, i deres lokalområde.

På kongressen sidste år blev det besluttet at nedsætte et udvalg, der skulle komme med et oplæg til, hvilke anbefalinger vi som organisation og foreninger i fremtiden skulle komme med, når det drejer sig om størrelser på bure og volierer til vores fugle.

Det, der burde have været en let sag, viste sig at være noget af en udfordring. De første pladser i udvalget blev hurtigt besat, men da det kom til de sidste, så blev det svært. Det blev til utallige "nej tak" eller bare fuldstændigt manglende svar.

Vi skulle faktisk hen omkring nytårstid, før de sidste brikker faldt på plads. Men nu er udvalget i fuld gang med arbejdet, og vi har stor tiltro til, at der vil komme et virkeligt kompetent og gennem-arbejdet resultat ud af udvalgets arbejde.

Vi vil meget gerne være med til at inspirere foreningerne til at iværksætte et godt og seriøst ung-domsarbejde. Vi er godt klar over, at der er et stort frafald af de unge mennesker, når de skal i gang med uddannelse, kærester og alt det der følger med at etablere sig som voksen med karriere. Men projektet skal altså ses i det lange perspektiv. De unge mennesker vi får tændt på fuglehobbyen, vil have meget lettere ved at vende tilbage til hobbyen, når karrieren med villa, Volvo og vovhund er sat på skinner. Vi arbejder på et samlet oplæg, baseret dels på erfaringer i de foreninger, der har et etableret ungdomsarbejde, og dels på de visioner vi har for udviklingen af ungdomsarbejdet.

Der ligger indenfor dette arbejde også nogle interessante muligheder for at få tilskud til arbejdet fra kommunen.

Vi kunne forestille os, at ungdomsarbejdet kunne være et emne til en workshop på kongressen i 2011.

Umiddelbart efter sidste kongres søsatte Esben Elmer vores nye hjemmeside. Som det altid er i så-dan nogle situationer, så er der nogen der er begejstrede og andre der er knap så glade. Men for at en hjemmeside skal være levende og attraktiv, så skal der også jævnligt ske noget nyt på den. Til den del er vi meget interesseret i at høre, hvad foreningerne gerne vil have, at den indeholder. Vi håber derfor at den workshop, der finder sted om emnet på kongressen i år, kan være med til at give

ideer til, hvordan vi fortsat udvikler siden, så den bliver den mest populære og besøgte fugleside i Danmark.

De er meget hurtigt blevet meget vigtige for os disse møder. Vi får, på en anden måde end på udstil-lingerne, mulighed for at komme ud og føre direkte dialog med foreningerne i en sammenhæng, hvor foreningerne kender hinanden og hvor ingen (forhåbentlig) holder sig tilbage fra at tage ordet og deltage i debatten. Vi håber, at det er et initiativ, der er kommet for at blive.

Så selvom det kan være langt at køre på mørke vinteraftener til disse møder, så gør vi det gerne, for vi synes i hvert fald, at vi har et rigtig godt udbytte af samværet med foreningerne til disse møder.

Vi ser frem til, at det bliver en ganske naturlig ting, at repræsentanter fra LDF’s bestyrelse deltager på alle regionsmøder.

På sidste års kongres lancerede vi to pilotprojekter. Vi måtte desværre udsætte dem på grund af de årsager, der nævnt i beretningens indledning. Men der er nu heller ikke nogen foreninger, der har vist interesse for sagen og har henvendt sig, så der er måske slet ikke det store behov for udvikling og nytænkning i foreningerne, som vi gik og troede.

Det er fortsat de små skridt fremad i dette samarbejde. Men i det forgangne år lykkedes det endnu engang at få holdt et møde. Desværre igen uden Norge. På mødet denne gang fremlagde Sverige nogle tanker om et udvidet bladsamarbejde – måske et fælles nordisk fugleblad. Det er nogle spæn-dende visioner, som vi i allerhøjeste grad vil lade indgå i vores fortsatte forsøg på at sikre et blad til de danske fugleholdere i mange år fremover.

Dannet i en anden tid og med nogle andre værdier i samfundet – kan vi overhovedet tage noget med fra dengang og til i dag?

Selvfølgelig kan vi det. Viljen til samarbejde og sammenhold fra dengang skal vi vide at bygge vi-dere på både nu og i fremtiden.

Jeg vil tillade mig at citere fra en mail, som jeg fik fra den tidligere formand for LDF, Bent Hansen, Særslev, her i februar. Bent, der selv var med fra starten af det, der blev født som "Samarbejdet mellem Danske Fugleforeninger" skriver:

Vi har altså gjort de daværende skeptikeres ord til skamme. Det må så give et ordentligt fundament at bygge fremtiden på. Så lad os tage fat på den.

Landsorganisationen Danske Fugleforeningers formål er at oprette, vedligeholde og udbygge kon-takt og samarbejde mellem danske fugleforeninger. LDF's virkefelt er normalt begrænset til Dan-mark, men vi samarbejder med lignende organisationer i andre lande.

Landsorganisationen Danske Fugleforeningers formål er ligeledes:

? at udbrede kendskabet til pleje og hold af fugle og at medvirke til ved opdræt at bevare de fuglearter, der holdes under beskyttede forhold og at arbejde for bevaring af de truede fugle-arter i naturen.

? at udbrede kendskabet til internationale konventioner og forordninger, der berører fuglehold, og aktivt medvirke til, at disse efterleves.

? at varetage praktiske opgaver, som vanskeligt kan løses af de enkelte foreninger og at være talerør på foreningernes vegne i forhandlinger med offentlige myndigheder og andre organi-sationer.

? at arbejde for, at fugle holdes under dyreværnsetiske forhold samt i samarbejde med Den Danske Dyrlægeforening at højne standarden for fuglemedicin.

Formålet søges opnået blandt andet ved:

?

?

?

?

?

?

Vi kan gå 2 veje:

A: Vi kan sænke ambitionsniveauet og tilpasse LDF formål til de nuværende ressourcer.

B: Vi kan lave en gennemgribende forenkling og fornyelse af hele vores organisation.

Vi går i bestyrelsen ind for B, hvis I er med:

Det gør vi, fordi vi er overbeviste om, at de fornødne ressourcer er til et eller andet i organisationen. At de nøglepersoner, der allerede i dag leverer et kæmpe stykke arbejde, ville kunne levere endnu mere, hvis vi alle er enige om hvor vi skal hen, og derfor trækker i samme retning.

At når det virkelig gælder, så kan vi arbejde sammen, og sluge de fornødne kameler der skal sluges, for at sikre en fremtidig effektiv organisation til fremme af fuglesagen.

Vi tror på det. Også selv om vi, når vi spørger personer blandt jer, om de vil være med til at trække læsset siger nej, fordi de er bange for at arbejdet bliver stort. At de får mareridt om natten osv. Så tror vi på det, for så må vi bare have flere på banen så opgaven bliver mere overskuelig og over-kommelig.

Vi tror, at hvis vi samler de ressourcer vi har, så kan det lykkes og vi har allerede nogen ideer.

Vi har en hjemmeside og vi har Dansk Fuglehold. Kunne man samle de kræfter, der allerede er, og udnytte de synergier der er. Skal vi mere tænke medie i stedet for blad for sig og Internet for sig.

Kan man sælge annoncer til det ene kan man sælge annoncer til det andet osv.

Vi har et bogsalg, et ringsalg og et administrationsudvalg. Det ene sender bøger ud, det andet sender ringe ud, det tredje sender pasningsvejledninger ud. De har næsten også deres egen hjemmeside, måske kunne vi samle, så der var flere om opgaven osv. Det er bare eksempler.

Vi kunne tænke os, at vi bruger dette år til at få fundet ud af, hvordan vi skruer organisationen sammen mest effektivt, så vi kan forelægge et samlet forslag til næste repræsentantskabsmøde.

Vi forestiller os et seminar, hvor udvalgte nøglepersoner i hele organisationen sætter sig sammen, og bliver enige om et oplæg.

For det er nu kære venner. Tid til fornyelse. Tid til forenkling. Tid til sammenhold.

Vel mødt til repræsentantskabsmøde 2010.

Året 2009 har været et forholdsvis roligt år med kun få opgaver, men i de to dele som vi lovgiv-ningsmæssigt skal forholde os til overfor Skov- og Naturstyrelsen (dem som administrerer CITES), har der været forespørgsler og sager i begge dele.

Jeg vil for overskuelighedens skyld dele de to områder op her i beretningen.

Første del drejer sig omkring handel med de fuglearter, som er opført på liste l Bilag A og B. Her kommer de fleste henvendelser fra købere af papegøjer, som tilhører liste l bilag A, hvor der helt klart skal være gyldigt CITES certifikat og identifikation af papegøjen. Det som giver problemerne her er, at man ofte allerede har købt en fugl uden hverken identifikation og et CITES certifikat, og man vil så gerne have fuglen "legaliseret" og vil nu selv prøve at få det ordnet. Det hele ender gerne ud i, at man føler en vis modstand og modvilje fra CITES kontoret ved henvendelse. Svaret fra CI-TES kontoret er ofte, at fuglen er illegal, fordi den ved handlen ikke opfyldte kravene med hensyn til identifikation og certifikat. For at sige det rent ud, så har CITES myndighederne ret til at konfi-skere en sådan fugl, og sådan er lovgivningen nu en gang. De sager, der har været her i år, er hel-digvis endt mere fredeligt og de implicerede fugle er endt med at opfylde CITES lovens krav.

Et af de oftest gentagne problemer, er at papegøjer bliver meget gamle og der sidder en del som ikke er identificeret og helt uden certifikat, fordi de, da de blev importeret, ikke var omfattet af liste l bilag A, men ligeså snart disse "gøjer" bliver handlet, vil de være at betegne som illegale.

Jeg mindes, at jeg i den foregående årsberetning for 2008, også gjorde opmærksom på dette pro-blem og henstillede til de sammensluttede foreninger, at informere deres medlemmer om handlen med især de papegøjearter, som indenfor de seneste år har ændret status til nu at være Liste l arter.

Når en Liste l art skal handles, skal fuglen bære identifikation (chip eller lukket fodring) og have et CITES certifikat som er sporbar til fuglens identifikation. Og det er altid sælgeren som skal sørge for, at det er i orden ved handlen.

Man skal ikke købe en Liste I fugleart, hvis fuglen ikke har en identifikation og et gyldigt CITES certifikat. Når man har købt fuglen er den ens ejendom og så står man som køber med en illegal fugl, som i yderste konsekvens kan blive konfiskeret.

Anden del omhandler Skov- og Naturstyrelsens bekendtgørelse "Hold af fugle i fangenskab". Det som giver opgaverne her er, at rigtig mange fugleholdere er blevet indehavere af diverse rovfugle og ugler. Disse typer fugle er lette at anskaffe, og et besøg på nogle af de udenlandske fuglemarke-der, kan medføre at rovfuglearter eller ugler, kommer med hjem til det danske fuglehold.

Det forholder sig sådan, ifølge denne bekendtgørelse, at man skal søge om tilladelse hos Skov og Naturstyrelsen, for at holde denne type fugle. Så inden man anskaffer sig fuglene, skal man søge tilladelse for den ønskede rovfugle- eller ugleart hos Skov- og Naturstyrelsen. Det forholder sig også sådan at nogle rovfugle og ugler, må man slet ikke holde i fangenskab, dette er ofte de arter som regnes for hjemhørende i den danske fuglefauna.

Ud fra disse opgaver, som jeg har været indblandet i det forgangne år under denne del 2, har jeg valgt at der vil komme et skrift ud til foreningerne og en artikel til Dansk Fuglehold om, hvordan man skal fortolke denne bekendtgørelse. Den samme bekendtgørelse omfatter også hold af det som vi benævner som europæiske fuglearter, såsom stilists, grønsiskener, gråsiskener osv.

2009 har budt på mange spændende udfordringer som tidligere år. Det er glædeligt, at det igen i år har været muligt at få ret i alle de sager, der har været kørt.

Det har især været kommunale fjerkræ- og fugleregulativer, der har taget meget af min tid.

Det er sket i samarbejde med foreningerne, der har medlemmer i de kommuner, der har sendt deres regulativer i høring, hvor foreningerne og LDF har udarbejdet og indsendt høringssvar.

Jeg må desværre konstatere, at mange kommuner ofte ikke har undersøgt anden lovgivning, før de har udarbejdet deres regulativer og hermed har lavet påbud, der er direkte ulovlige efter anden lov-givning. Disse er i høj grad samtidig medvirkende til at forringe dyrevelfærd eller retten til at udøve vores hobby.

Jeg har lidt på fornemmelsen, når jeg ser på regulativerne, og de sager jeg har kørt med kommuner-ne, at kommunerne anser regulativerne som et effektivt et værktøj til at fjerne et fuglehold, hvis der er de mindste problemer. Det er sjældent, at de i første omgang er særlig villige til at løse proble-merne for fugleholderen.

Det har dog været muligt at få ændret regulativet, så anden lovgivning blev tilgodeset og hermed dyrevelfærden og retten til at holde fugle under ordnede forhold.

Der har også i årets løb være sager, hvor private fugleholdere er kommet i klemme i de kommunale regulativer. Disse sager er løst ved vejledning eller direkte sager, der er kørt med den pågældende kommune.

Her er det straks lidt vanskeligere at få noget igennem, da de personer i kommunerne, der har med disse sager at gøre holder sig meget tæt til de vedtagne regulativer og er meget svære at flytte blot en smule. Indtil videre er det acceptable resultater, der er opnået, og der har været tilfredshed med afgørelserne fra både foreningerne og medlemmernes side.

Meget af tiden er også gået med at deltage i debatter i forskellige Internetfora m.m. om emnerne veterinær og fuglemiljø. Disse debatter har i flere tilfælde været med til at få en lidt anden ind-gangsvinkel på tingene. Især har jeg den sidste del af året lært noget mere om fuglefolk, der holder tamfugle i bur eller voliere og jeg er overbevist om, ud fra den dialog jeg har haft med dem, at det er gode muligheder for, at vi finder et samlet krav til myndighederne omkring fuglevelfærd.

Det vil samtidig glæde mig, om vi fra begge grupper af fugleholdere fik bedre forståelse for den måde, vi hver især holder fugle på, når blot det er på fuglenes præmisser. Netop debat kan være med til at give forståelse, for andre måder at holde fugle på.

Det vil også være mest fordelagtigt, at vi går sammen i stedet for at bekæmpe hinanden, medens lovgivningen overhaler os indenom.

Det er altid mere forvirrende når der er to parter, der ikke er enige, der forhandler frem for et samlet talerør.

Det der er godt for fuglene i den ene gruppe, må også være det for den anden gruppe, da det er samme arter det drejer sig om.

Det er også efter en længere dialog lykkes at få mulighed for at kontakte alle kommuner via Kom-munernes Landsforening.

Jeg vil udarbejde en vejledning i samarbejde med den siddende bestyrelse. Denne vil blive sendt til alle kommuner. Meningen er, at kommunerne efterfølgende har mulighed for ikke at lave de fejl, der er gennemgåede i regulativerne. Samtidig vil der blive gjort udtryk for de ønsker, der har været fra fugleholdere om optimale forhold for at udøve deres hobby.

Samtidig vil jeg opfordre kommunerne til at henvende sig til LDF i de tilfælde, hvor de måske har brug for yderlige råd og vejledning. Dette vil blive sendt til samtlige kommuner i Danmark.

I forbindelse med de kommunale regulativer og ændringer i disse i forbindelse med høringer m.m. er foreningerne altid velkomne til at henvende sig til mig om råd og vejledning, og jeg vil forsøge at vejlede efter bedste evne og ud fra de erfaringer og love og regler, jeg har kendskab til.

Foreningerne har også mulighed for selv at varetage høringssvar mm. til kommunen, men der er ofte punkter i regulativet som foreningerne overser, da en stramning ofte er pakket ind så det let bliver overset, hvis man ikke lige er vant til at have med lovgivning at gøre.

Den første store opgave som vi har måttet tumle med i det forløbne år var ophøret af leasingkon-trakten mellem LDG og GE-Capital om leje af en kopimaskine. Maskinen var oprindelig leaset til kopiering af alle de udsendelser som nu sendes elektronisk til foreningerne. På trods af at vi, i over-ensstemmelse med aftalen, havde opsagt kontrakten rettidigt og gjort opmærksom på, at vi ikke ønskede at overtage maskinen, fastholdt GE Capital at vi skulle betale for maskinens værdi ved af-talens ophør. Vi blev flere gange truet med fogedret og med at den tidligere forretningsfører for administrationsudvalget og formanden for administrationsudvalget blev sat i RKI. Kun gennem indædt kamp og brevskriveri, kombineret med advokatkonsultation, lykkedes det i juli måned at få afsluttet sagen som på daværende tidspunkt havde kørt i 10 måneder.

Den kollektive forsikring som blev lavet i 2008 har været en stor succes, og flere foreninger har tilmeldt sig i løbet af 2009.

Hvert år ved årsskiftet udsender vi adresseskemaer til foreningerne. Formålet er at vi vil sikre os at vi anvender de rigtige adresser, når vi skal sende til foreningerne. Derfor bedes alle foreninger hvert år returnere adresseskemaet udfyldt således at sekretæren kan kontrollere om vores adresseliste er korrekt. Hver gang vi sender mail til foreningerne kommer der ca. 15 fejlmeldinger tilbage om at mailen ikke har kunnet leveres. Den hyppigste årsag er, at modtagerens postkasse er fuld. Andre årsager er at mailen er for stor, eller adressaten ukendt. Vi kan kun opfordre til, at modtagerne sørger for at tømme deres elektroniske mailboks lige så tit, som de tømmer postkassen ude ved havelågen. Pro-blemet med ukendte adresser skulle kunne løses med de tidligere omtalte adresseskemaer. Enkelte mails vil fortsat være store, for eksempel når organisationshåndbogen er vedhæftet. Det kan vi ikke se nogen løsning på og må opfordre de pågældende, der ikke kan modtage så store mails, selv at downloade fra hjemmesiden.

Som en ny opgave har administrationsudvalget i 2009 fungeret som mægler. Der har været to sager, hvor fugleholdere var blevet uenige om, hvilke betingelser de havde aftalt i forbindelse med udsta-tionering af fugle. I begge sager var der kun lavet mundtlige aftaler, hvorfor ingen af parterne kunne dokumentere hvilken aftale de oprindelig havde indgået, og hver især havde sin egen opfattelse hvad der var aftalt. Begge mæglingssager blev afsluttet med, at parterne accepterede mæglingsud-kastet og afsluttede stridighederne. På baggrund af disse sager er der i organisationshåndbogen tilføjet en aftaleformular, som kan an-vendes når fugleholdere laver udstationering af fugle. Da det er et nyt tiltag, modtager vi gerne be-mærkninger, der kan forbedre formularen.

For at undgå at præmiesløjfer til udstillingerne blev ødelagt under forsendelsen, forsøgte vi sidste år at få foreningerne til at anmelde deres udstillinger allerede i januar, således at vi kunne bestille og udlevere sløjfer og diplomer ved kongressen. Langt de fleste foreninger benyttede sig af dette. For-eninger der ikke har indberettet deres udstilling i januar kan kun forvente at få sløjfer såfremt de

kan dækkes af det kalkulerede overskud, samt at de må risikere at sløjferne ødelægges under for-sendelsen.

Der sker en løbende udlevering af pasningsvejledninger. Foreningerne skal dog opfordres til løben-de at holde øje med at biblioteker, dyrlæger, dyrehandlere og foderforretninger i deres lokalområde hele tiden har pasningsvejledninger liggende fremme. Det er vores pasningsvejledninger der er de bedste, og det er dem der skal udleveres til kunderne!

I 2010 bliver der laver genoptryk af pasningsvejledningerne så der er nok at bruge af.

2009 var igen et år med fremgang for Bogsalget. Der er udskrevet 423 fakturaer, og med en omsæt-ning på kr. 174.319. ender året op med et lille underskud på 1086,00 før renter. Dette skyldes, at vi har købt domænet bogsalget.dk. Det var en nødvendighed, da vi flere gange blev mødt af folk, som forundret spurgte om vi eksisterende stadigvæk. De kunne så oplyse, at når de gik ind på bogsalgets side, så stod der, at bogsalget var lukket. Det viste sig så, at de talte om bogsalget.dk.

Som lovet var vi mere ude hos foreningerne i 2009, dette kan kun siges at have været en succes. Vi var ude 7 gange i årets løb, dette gave en omsætning uden moms på 56.373,00 eller i gennemsnit Kr. 8.053,29.

I 2010 vil vi stadig deltage i alle de udstillinger, det er muligt, dog har vi et problem omkring uge 42, da vi kun kan være et sted ad gangen. For nuværende er vi booket til og med 2013.

Fuglemarkeder vil vi også koncentrere os om, og vi vil så vidt muligt søge at komme over hele lan-det, det er blot at kontakte os.

Som en service for vore svenske og norske venner samt de, der vil være sikre på at få bestemte bø-ger, har vi lagt et banner på vor hjemmeside, hvor der står hvor vi er hvornår. Det er så blot at be-stille varen via hjemmesiden og så gøre opmærksom på, at man vil afhente den på det sted vi nu måtte være.

Man er selvfølgelig også velkommen til at kontakte os på telefon, der vil blive besvaret i det om-fang vi nu er hjemme.

Vi glæder os til et 2010 med masser af aktivitet.

Årsringe. Der har i 2009 været nogle flere (ca. 20 %) ekspeditioner end året før. Der er solgt flere åbne årsringe end tidligere. Der er solgt lidt flere årsringe end sidste år, men via væsentligt færre enkeltordrer. Der blev udsolgt i nogle størrelser, restlager minimalt. Åbne aluminiumsringe har solgt som i 2008. Plastringe har solgt tilfredsstillende, men under normalen. Schweizerringe. Der har været nogle få køb.

Foreningssalg Enkelte foreninger sælger mange ringe. Indtil videre er 9 foreninger med i ordningen.

Ekstra byrde for Ringsalget Grundet administrationsudvalget krav om forudbetaling har der været en noget større byrde for Ringsalget, at administrere dette, især når der er betalt for ringe, som ikke er på lager eller som ikke findes i sortimentet. Derved er der blevet brugt såvel ekstra tid som ekstra omkostninger for at få løst problemer opstået grundet kravet. Der har været omkring 100 kunder, hvor Ringsalget har måttet "spilde" tid og kro-ner på at få ordnet problemet. Økonomisk er der ikke gjort op, men en typisk løsning af problemet for en enkelt kunde tager mel-lem 5 og 15 minutter – tid som med lethed kunne bruges mere rationelt! Derfor anmoder Ringsalget om, at den gamle ordning, hvor man bestilte ringe, fik dem sendt ved-lagt et girokort og derefter betalte bliver den normale procedure i 2010.

Blanketter Der har stort set ikke været brug for blanketter til udstillingerne i 2009 (1 forening har bedt om dommerprotokoller).

Videoudlejning Der har i 2009 været omkring under 10 udlejninger både til private og foreninger.

Videoudlejningen for 2010 bør ske via DVD’er både af praktiske grunde (videobånd fylder) og af mere forståelige grunde, da ikke mange har videomaskiner mere. Såfremt LDF vil stille maskine til rådighed til overspilning, så kan Videoudlejningen nok få det gjort.

Planchevæg Er ikke blevet brugt i 2009

Kønstest Der har været lidt færre end i 2008. Der har været færre tests for sygdomme.

Der er konstateret afvigende testresultater fra især den ene, der tester for LDF. Det er konstateret for andre fugle end papegøjer. Der bliver lavet blindtests, og derved er dette klarlagt.

I det forløbne år er der gennemført kurser indenfor de to "store" dommergrupper, nemlig papegø-je/parakitgruppen og tropefuglegruppen. I forbindelse med disse kurser, bliver der udarbejdet dom-mermateriale, der bl.a. indeholder billeder, så dommerne har lettere ved at give fuglene den korrekte bedømmelse på udstillingerne. Dette dommermateriale er udelukkende til brug for dommerne af hensyn til copyright m.m. I løbet af 2009 er det lykkedes at få nye aspiranter indenfor begge disse to dommergrupper og der er nu ligeså mange aspiranter som dommere indenfor papegøjer og parakit-ter. Vi vil derfor opfordre foreningerne til at benytte disse aspiranter, således at de har mulighed for at blive uddannet. Dette skulle om få år resultere i, at manglen på dommere i visse perioder af ud-stillingssæsonen, vil blive reduceret. Udover disse to grupper, bliver der ydet tilskud til special-klubbernes uddannelse af dommere i det omfang der bliver ansøgt herom.

Der sælges ikke længere dommernøgler, men i stedet kan de frit downloades fra dommerudvalgets hjemmeside, www.dommerudvalget.dk. For disse nøgler gælder det, at de som udgangspunkt er uden billedmateriale. Dette skyldes copyright-reglerne. For enkelte nøglers vedkommende, er det dog lykkedes at få lov fra nogle dygtige fotografer til at benytte deres billeder, og i disse tilfælde vil der være billeder i dommernøglerne. Arbejdet med konverteringen af nøglerne til download, har været lidt tungt i det forløbne år, men vi tilstræber at få speedet dette op i løbet af de kommende måneder, således at der vil være flere dommernøgler at finde online. Jeg vil her benytte lejligheden til endnu engang at opfordre til, at man overlader dommerudvalget evt. gode billeder til brug for dommernøglerne, således at vi kan tilbyde alle fugleholdere så gode dommernøgler som muligt. For at det kan lade sig gøre, kræver det dog at der ikke er copyright på disse billeder eller at fotografen har givet skriftlig tilladelse til brugen.

I lighed med sidste år, har der i forbindelse med kursusafholdelse i de to ovennævnte dommergrup-per, været afholdt almene kurser, f.eks. i anatomi, farvelære m.v. Dette sker på de normale kurser for at undgå problemer med at samle dommerne til fysiske møder for mange gange i løbet af året. Der er mødepligt på dommerkurserne, og da de almene kurser samtidig er obligatoriske, har dom-merudvalget valgt denne fremgangsmåde som den mest optimale.

I november 2009 arrangerede Dommerudvalget en faglig bustur til den tyske landsudstilling, da der fra flere sider har været udtrykt ønske om en sådan tur. Turen blev arrangeret for dommerne, men af hensyn til prisen og da der var god plads i bussen, blev den også tilbudt til ikke-dommere og dette tilbud var der heldigvis flere, der benyttede sig af. Vi vil i udvalget undersøge muligheden for at gentage turen i 2010, såfremt der viser at være interesse herfor.

Der er i 2009 blevet givet 2 gule kort og et rødt kort til dommere, som ikke har deltaget på et til-strækkeligt antal dommerkurser. Dommerudvalget strammede op i 2006 med hensyn til kravene til deltagelse på dommerkurser, idet vi mener at deltagelse er en nødvendighed for at dommerne kan yde foreningerne den bedst mulige service, og det betyder at vi har været nødsaget til at fjerne en dommer fra dommerlisten.

Dommerudvalget har oprettet en Blog, hvor vi som dommere kan kommunikere med hensyn til spørgsmål indenfor dommergerningen. Desværre er aktiviteten på Bloggen stadig lav, men vi håber at den med tiden vil blive brugt mere flittigt.

Dommerudvalget arbejder på muligheden for at kunne tilbyde foreningerne, at de kan få besøg af en dommer til at fortælle om bedømmelse, præmiering mv. Vi håber at der bliver mulighed for at kun-ne tilbyde dette med tilskud, således at foreningens udgifter reduceres. Mere om dette, når tiltaget bliver mere konkret.

I 2009 besluttede vi at flytte dommernes generalforsamling væk fra kongressen. Dette skyldtes at vi de senere år har kunnet se, at selve generalforsamlingen har været af forholdsvis kort varighed, hvorefter dommerne har valgt at tage hjem igen. Af samme grund har nogle dommere givet udtryk for, at der bruges megen tid og omkostninger på et kort møde, hvilket vi har taget til efterretning. Vi kombinerer derfor generalforsamlingen med et fagligt arrangement. Dette gentager vi igen i 2010, hvor generalforsamlingen bliver afholdt den 20. februar.

Dommerudvalget bad sidste år bestyrelsen for LDF om at overtage opdrætsregistrator-funktionen rent organisatorisk, idet vi følte at dette er det rette sted for denne ordning. Dommerudvalget virker naturligvis stadig som faglig sparringspartner i forhold til Danske Førsteopdræt.

Dommerudvalgets forretningsfører har bedt om at blive fritaget for jobbet og vi vil i den forbindelse gerne sige tak til Kristian S. Andersen for arbejdet gennem de senere år. Kristian er jo også dom-mer, så vi vil heldigvis stadig have ham tilknyttet til dommergruppen.

Vi håber, at det vil lykkes at finde et emne til posten på den kommende generalforsamling, således at vi har en kandidat, som kan blive valgt på den kommende kongres.

Uddannelseslederne for papegøjer og parakitter, Per Madsen, har også valgt at holde en pause som uddannelsesleder og posten vil, i lighed med tropefuglegruppen, blive varetaget af Dommerudvalget fremover. Vi vil også gerne sige tak til Per for arbejdet gennem årene.

Bladudvalget kan igen se tilbage på et år med udgivelse af Dansk Fuglehold. Vi kan også konstate-re, at abonnementstilgangen endnu ikke er tilfredsstillende. Tilgangen af nye abonnenter har i 2009 dog været lidt bedre end i 2008, men langt fra det, vi havde set frem til, da vi på sidste års repræsen-tantskabsmøde bad foreningerne om at hjælpe med at skaffe nye abonnenter. Vi havde set frem til, at foreningerne ville kunne bidrage med nye abonnenter svarende til 5-10 % af foreningens med-lemstal, men der blev vi slemt skuffede. Ikke engang tilsagn om kr. 25,- for, hvert nyt abonnent foreningerne tegnede, har været tilstrækkeligt til at få gang i en øget tilgang af nye abonnenter.

Hvis budgettet for Dansk Fuglehold skal balancere, har vi kun ganske få parametre, vi kan ændre på nemlig sideantallet og annonce- og abonnementsprisen. I bladudvalget har vi den indstilling at side-antallet af redaktionelt stof skal være på min. 28 sider, og er der blandt de 28 sider stof, der for nog-le af vore abonnenter måske kan virke lidt mere tørt, ja - så kompenserer vi gerne herfor med 4 – 8 sider ekstra. Vi bliver til tider bebrejdet, at der ikke står noget i Dansk Fuglehold. Det er en sandhed med modifikation, idet det redaktionelle stof gennem de sidste mange år har ligget ret så konstant på min. 28 sider. Det, der derimod ikke er konstant, er antallet af køb-salg-bytte-annoncer. Disse har været faldende siden Internettets indtog i de danske hjem. Vi kan kun appellere til, at landets fugle-holdere også annoncerer i Dansk Fuglehold. Som det er nu, henter vi annoncer fra LDF’s hjemme-side til Dansk Fuglehold – vel at mærke annoncer, der ikke er ældre end 14 dage fra deadline til Dansk Fuglehold.

Sidste nye tiltag er honorering af artikler, som indsendes til optagelse i Dansk Fuglehold. Når vi – uden opfordring – modtager en artikel, som vi vælger at bringe i Dansk Fuglehold, bliver denne honoreret med et gratis abonnement på Dansk Fuglehold det efterfølgende abonnementsår. Tanken med dette tiltag er, at vi måske ad den vej får mere bredde på de artikler der bringes og samtidig skaber mere interesse for Dansk Fuglehold. Sidegevinsten herved er en reduktion af udgifter til udenlandske artikler.

Den økonomiske krise har endnu ikke sluppet sit tag i Dansk Fuglehold, men vi tror på, at vore budgetter holder, så vi kan begynde at se fremad mod mange kommende årgange af Dansk Fugle-hold. Hvis vi analyserer lidt på de abonnenter, der opsiger deres abonnement, så er det hovedsage-ligt abonnenter, som har været med i en årrække og som mener, at et abonnement på Dansk Fugle-hold er blevet for dyrt – i modsætning til nye abonnenter, der ikke forventer at noget er »gratis«…

På PR-området fortsætter vi vor annoncering i udenlandske tidsskrifter samt, hvor vi end har mulig-hed for – gerne vederlagsfrit – at annoncere for Dansk Fuglehold. Vi følger udviklingen nøje og kan herfra spore en øget tilgang af nye abonnenter, hovedsagelig via internettet. Vi mangler som tidlige-re nævnt foreningernes fulde opbakning i agitationen for Dansk Fuglehold. Det kan da ikke være rigtigt, at foreningerne ikke har interesse i et fælles, landsdækkende fugleblad til formidling af vor hobby.

Når vi bruger tid og penge på at sende blade til foreningerne i forbindelse med diverse arrangemen-ter, må man også kunne forvente, at de kommer videre ud. Det kan godt være, at foreningerne ikke umiddelbart kan se en gevinst ved at hjælpe, men det burde være i vor fælles interesse, at Dansk Fuglehold kommer ud til flest mulige. Dansk Fuglehold er et af landsorganisationens synlige ansig-ter udadtil.

Foreningerne opfordres til at benytte sig af den spalteplads, der gratis stilles til rådighed under »Foreningsnyt«. Dette er en af de måder, hvorpå Dansk Fuglehold kan hjælpe foreningerne med at agitere for diverse aktiviteter og der igennem få nye medlemmer.

Vi skal ikke undlade at takke de abonnenter, som i årets løb har beriget Dansk Fuglehold med artik-ler o. lign. – uden disse ville Dansk Fuglehold blive meget ensidigt…

Vi har – endnu engang – ikke nået alt, hvad vi gerne ville i det år, der er gået, men ideerne til frem-gang er der stadig og nu venter endnu et spændende år forude. For os, der står bag udgivelsen af Dansk Fuglehold, er fritiden det vi kan bidrage med, og flere af os har et job ved siden af, et job der til tider måske skal prioriteres højere. Vi bruger imidlertid gerne den resterende, sparsomme tid vi har på at Dansk Fuglehold kan vedblive med at være det fugletidsskrift mange af vore abonnenter ser frem til at modtage 10 gange årligt.

Hvis vore læsere også i fremtiden vil bidrage med stof til bladet, så er chancen for, at Dansk Fugle-hold til stadighed er bladet, der er værd at vente på i forhåbentlig mange år fremover tilstede.

Må Dansk Fuglehold også i 2010 gå en god og positiv fremtid i møde, til gavn for landets mange fugleholdere.