Fakta om fugleinfluenza - Fjerkræ - Fjervildt - Overvågning/Varsling - Registrering - Overvågning - Fund af døde fugle - Store forekomster af Svømmefugle - Sidste Nyt om Fugleinfluenza - Udlandsrejser - Smittebeskyttelse - Zoner - Spørgsmål og svar om Fugleinfluenza -
15. maj 2006
Fakta om fugleinfluenza
Fugleinfluenza (aviær influenza) er en smitsom virussygdom hos fugle, der kan medføre en dødelighed blandt fjerkræ på op til 100%. Den højpatogene form af sygdommen (HPAI) betegnes også Fowl plague. Fugleinfluenza findes også som en lavvirulent form (LPAI).
Fugleinfluenza forekommer med sporadiske udbrud i hele verden, og har været beskrevet siden 1880. Alle fuglearter kan rammes af sygdommen, men der er store variationer i de forskellige fuglearters følsomhed med hensyn til at udvikle egentlige sygdomssymptomer. Kalkuner og høns er mest følsomme, medens svømmefugle generelt er langt mere modstandsdygtige.
Sygdommen skyldes infektion med et ortomyxovirus. Fugleinfluenza tilhører hovedtypen A influenza virus. A influenza vira inddeles i undertyper på baggrund af deres H og N antigener. Indtil videre er der fundet 16 H subtyper og 9 N subtyper. De fleste af de 144 kombinationsmuligheder er isoleret fra fugle. De mest sygdomsfremkaldende fugleinfluenza vira er fundet i subtyperne H5 og H7. Type A influenza virus er også fundet hos mennesker, heste, svin og enkelte andre pattedyr.
Sygdomstegn
Symptomerne kan være meget varierende efter omstændighederne, generelt vil forløbet forværres og dødeligheden stige, hvis der samtidig er en anden infektion. De klassiske kliniske symptomer på HPAI er pludselig høj dødelighed, ophørt æglægning, luftvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, betændelse i hovedets husrum, diarré, og eventuelt væskeansamligner samt blåfarvning af huden, især i hovedet. Svømmefugle, der ikke er særligt modtagelige for sygdommen, viser kun svage eller ingen kliniske symptomer.
Generelt vil de patologiske fund reflektere det kliniske forløb, og der ses således blodophobning og blødning i hud, lever, milt, hjerte, nyrer og lunger. Akut døde fugle kan være uden forandringer.
Smittespredning
Smittede fugle udskiller virus via sekreter fra luftvejene samt gennem fæces. Smitten overføres nemt med inficeret foder og drikkevand. Svømmefugle udgør et stort reservoir for sygdommen, og der er påvist højere frekvens af fugleinfluenza i al almindelighed langs trækruter for svømmefugle. Smitten kan endvidere overføres passivt med beklædning, fodersække, ikke-desinficerede rugeæg, redskaber, maskiner mv.
Svin udgør et stort reservoir for visse influenza A vira, og det er påvist, at svin inficeret med undertype H1N1 har ført smitten videre til kalkuner.
Katte kan smittes med fugleinfluenza af typen H5N1, men der er set ekstremt få dokumenterede tilfælde af fugleinfluenza hos katte, selv om der har været rig mulighed for smittekontakt. Smitten sker ved meget tæt kontakt med inficerede fugle (f.eks. katte der fanger og æder vilde fugle smittet med fugleinfluenza).
Desuden vides det, sæler, hvaler, mink og ildere/fritter smittes med fugleinfluenza. Det er dog set i ekstremt få tilfælde - trods rigelig mulighed for smittekontakt.
Behandling, bekæmpelse og kontrol af sygdommen
Sygdommen er anmeldepligtig, og der foretages ikke behandling. Hvis der opstår en mistanke om fugleinfluenza, der ikke kan afvises af den regionale veterinærchef, bliver den berørte besætning sat under offentligt tilsyn og der udtages materiale til undersøgelse på Danmarks Fødevareforskning.
Fødevareregionen foretager smitteopsporing til andre besætninger, der har modtaget dyr fra besætningen de sidste 30 dage. Endvidere smitteopspores kontaktbesætninger i de seneste 30 dage. Sådanne kontaktbesætninger sættes også under offentlig tilsyn.
Ved positive diagnose skal den smittede besætning, samt dyr i kontaktbesætninger, slås ned. Kadaverne bortskaffes enten ved destruktion eller ved nedgravning. Rengøring og desinfektion skal godkendes af Fødevareregionen.
Der oprettes beskyttelseszoner (mindst 3km) og overvågningszoner (mindst 10 km) omkring smittede besætninger.
Læs mere om aktuelle udbrud af fugleinfluenza i udlandet og nyt tiltag mod sygsdommen under punktet Sidste nyt.
Juli 2006
Hobbyfjerkræ
For at beskytte høns og andet fjerkræ mod fugleinfluenza gælder der visse regler.
Reglerne gælder for høns, ænder, gæs, kalkuner, duer og vagtler samt påfugle og strudse og andre fugle i fangenskab.
Hobbyfjerkræ og -fugle i hele landet
Har du høns, andet fjerkræ eller fugle i baghaven, skal du opfylde følgende regler:
- Dyrene skal fodres og vandes indendørs eller under fast tag. Det skal gøres så dyrene ikke kommer i direkte kontakt med større vilde fugle og dermed kan blive smittet med fugleinfluenza.
- Ænder og gæs skal holdes fysisk adskilt fra andet fjerkræ og fugle.
- Brug ikke opsamlet regnvand til vanding af fjerkræ og fugle.
- Udendørs vandbassiner m.v. til f.eks. ænder og gæs, skal være afskærmet, så vilde fugle ikke kan få adgang til bassinet.
Et udbrud af fugleinfluenza hos nogle få fjerkræ i en villahave går ikke kun ud over fjerkræet i haven. Et udbrud vil kræve, at der etableres sikkerhedszoner omkring fjerkræholdet, og det vil have store konsekvenser for fjerkræfarme. Det kan betyde, at kyllinger og høns skal aflives, eller at de ikke kan transporteres til slagteriet.
Hobbyfjerkræ og -fugle i zoner med fugleinfluenza
Kommer du til at bo i en zone for fugleinfluenza, skal du følge disse regler:
I beskyttelseszonen:
- Fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal holdes indendørs eller i indelukker, så det sikres, at vilde fugle/småfugle ikke kan komme i kontakt med fjerkræet/fuglene. Derfor skal valg af materialer til tag og vægge opfylde dette krav. Som tag kan enten anvendes et fast materiale, eller presenning, så længe regnvand, der evt. ligger i presenningen, ikke ledes ned til fjerkræet. Til siderne kan der fx anvendes presenning eller trådhegn med en maskestørrelse på 20X20 mm.
- Hønsefugle og svømmefugle skal holdes adskilt.
- Alle bedrifter med fjerkræ – herunder også hobbyfjerkræ samt andre fugle (dog ikke stuefugle) skal registreres og kortlægges. Du kan registrere din hobbybesætning på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk eller Fødevarestyrelsens hotline, tlf. 70 13 00 12.
- Det er forbudt at samle fjerkræ og andre fugle i fangenskab på skuer, markeder, udstillinger eller andre former for arrangementer med fugle.
- Det er forbudt at fjerne fjerkræ og andre fugle, som holdes i fangenskab, fra den bedrift, hvor de holdes. Det gælder også stuefugle. Fødevareregionen kan dog give tilladelse til det.
- Det er forbudt at afsende rugeæg fra zonen.
- Det er forbudt at afsende fersk kød, hakket kød, tilberedt kød og kødprodukter af fjerkræ med oprindelse i fjerkræbedrifter i zonen, samt afsende andre fugle i fangenskab og vildtlevende fuglevildt fra zonen.
- Det er forbudt at transportere eller sprede uforarbejdet brugt strøelse eller fjerkrægødning fra bedrifter i zonen.
- Det er forbudt at transportere fjerkræ og andre fugle i fangenskab igennem en zone, undtagen ved transit ad hovedveje (fx motorveje) og ved transport til slagteri til direkte slagtning.
- Fødevareregionen kontakter ejere af fjerkræbedrifter.
- Jagt af vilde fugle er forbudt.
I overvågningszonen:
- Fjerkræ og andre fugle i fangenskab skal holdes indendørs eller i indelukker, så det sikres, at vilde fugle/småfugle ikke kan komme i kontakt med fjerkræet/fuglene. Derfor skal valg af materialer til tag og vægge opfylde dette krav. Som tag kan enten anvendes et fast materiale, eller presenning, så længe regnvand, der evt. ligger i presenningen, ikke ledes ned til fjerkræet. Til siderne kan der fx anvendes presenning eller trådhegn med en maskestørrelse på 20X20 mm.
- Hønsefugle og svømmefugle skal holdes adskilt.
- Alle bedrifter med fjerkræ – herunder også hobbyfjerkræ samt andre fugle (dog ikke stuefugle) skal registreres og kortlægges. Du kan registrere din hobbybesætning på Fødevarestyrelsens hjemmeside www.fvst.dk eller Fødevarestyrelsens hotline, tlf. 70 13 00 12.
- Det er forbudt at samle fjerkræ og andre fugle i fangenskab på skuer, markeder, udstillinger eller andre former for arrangementer med fugle.
- Det er forbudt at flytte fjerkræ og andre fugle i fangenskab ud af zonen, i de første 15 dage efter zonen er oprettet.
- Jagt af vilde fugle er forbudt.
Hold øje med dit fjerkræ
Det er vigtigt at holde øje med sine fjerkræ. Får man mistanke om, at dyrene kan være smittet fx fordi mange af dem dør på en gang, eller der er ophørt æglægning, luftvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, diarré, og eventuelt væskeophobning og blå/violet misfarvning af huden, især i hovedet, er det vigtigt at kontakte en dyrlæge eller den lokale fødevareregion:
Smitten med fugleinfluenza udskilles i sekreter fra luftvejene og i dyrenes afføring, og den spredes især via inficeret foder og vand.
Gode råd i og uden for zoner
For at passe på både sit eget og andres fjerkræ, er det også vigtigt, at man overholder følgende:
- Lad ikke fremmede komme ind til fjerkræet og undgå selv at gå ind til fremmed fjerkræ.
- Hold rent ved indgangen til fjerkræet.
- Tørlæg vandpytter og vandhuller i hønsegården og volieren.
- Skift fodtøj eller vask og desinficér fodtøj efter ophold i hønsegården.
- Vask forurenet tøj med sæbe ved en temperatur, som anbefales for det pågældende tøj og med en sæbe mængde svarende til vandets hårdhedsgrad.
- Smitte med fugleinfluenza kan sidde på fodtøj, der har været brugt i naturen, fx ved moser, parker, hvor der er vandfugle.
- Vask hænder efter kontakt med fjerkræ.
- Har man været i udlandet, bør man ikke have kontakt med fjerkræ i 48 timer efter, man er kommet hjem.
Bortskaffelse af aflivede fjerkræ og fugle
Hvis man vælger at aflive sine hobbyhøns m.v., kan de bortskaffes med dagrenovationen. De skal pakkes ind i en plastikpose, før de smides i skraldespanden.
Juli 2006
Registrering af hobbyfjerkræ - frivilligt og gratis
Uanset hvor du bor i landet, kan du frivilligt registrere dit fjerkræhold. Registreringen er gratis, og den letter kortlægningen af hobbybestande, hvis der findes fugleinfluenza igen.
Registreringen er frivillig for ejere af fjerkræ, der ikke bor i zone for fugleinfluenza.
I det øjeblik der konstateres påvisning af fugleinfluenza i vilde fugle eller udbrud blandt tamfjerkræ- eller fugle, bliver det lovpligtigt, at registrere hobbyhøns, hvis du bor i en zone.
Registreringen gælder alle hobbyfjerkræhold med høns, ænder, gæs, kalkuner, duer eller fjervildt som fasaner, vagtler, agerhøns, rødhøns. Påfugle, strudse eller andre fugle i fangenskab skal også registreres, men ikke stuefugle.
Opdræt af fjervildt
På disse sider kan du finde informationer om særlige regler for opdræt af fjervildt samt for pligt til overvågning for fugleinfluenza. Reglerne er indført som led i forebyggelse mod fugleinfluenza.
Trækperioden er nu blevet forlænget til og med den 30. juni. Det betyder, avlsændernes løbegårde skal være netoverdækket til og med denne dato.
Den 1. februar 2006 trådte bekendtgørelse nr. 33 af 23. januar 2006 om opdræt af fjervildt i kraft. Bekendtgørelsen ophævede samtidig den tidligere bekendtgørelse nr. 1000 af 20. oktober 2005 om opdræt af fjervildt.
Det præciseres, at opdrættet fjervildt ikke er omfattet af reglerne i bekendtgørelse nr. 106 af 23. februar 2006 om forebyggende foranstaltninger mod fugleinfluenza, hvilket betyder at fuglene ikke skal lukkes inde ligesom andet fjerkræ.
Registrering i CHR
Ændring af reglerne for oprdæt af fjervildt omfatter bl.a. en ændring for hvilke størrelse besætninger reglerne gælder for. Dette betyder rent praktisk, at opdræt af fjervildt med en årlig produktion på over 100 fugle eller 200 æg, er omfattet af de nye regler og dermed også af forpligtelsen til at lade opdrættet registrere i CHR. Grænsen for dette var tidligere 250 fugle eller 600 æg.
Registrering i CHR foretages ved at udfylde blanketten: registreringsskema til opdrættet fjervildt. Blanketten skal sendes til den lokale fødevareregion, kontrolafdelingen.
Overvågning af fugleinfluenza - tidlig varsling
Den 15. februar 2006 trådte de nye regler for overvågning for fugleinfluenza hos fjerkræ og opdrættet vildt i kraft.
Overvågningen for fugleinfluenza består af:
- tidlig varsling og
- rutineovervågning
Tidlig varsling:
Tidlig varsling for fugleinfluenza er et system der har til hensigt at gøre os mere opmærksomme på ændringer i vores dyrs helbredstilstand. Når det gælder de alvorlige og meget smitsomme fjerkræsygdomme, er det meget vigtigt, at symptomerne opdages så tidligt som muligt for at begrænse smittespredningen og omkostningerne ved bekæmpelsen.
Ejeren eller den ansvarlige for et fjerkræhold har pligt til straks at underrette fødevareregionen i tilfælde af:
for fjerkræhold på over 1000 dyr:
- fald i indtagelsen af foder eller vand på over 20% inden for et døgn,
- fald i ægproduktionen på over 5% i mere end 2 dage eller
- en overdødelighed på 3% i løbet af 3 dage i forhold til forventet dødelighed for den pågældende fjerkrætype og alder.
for fjerkræhold på under 1000 dyr:
- væsentligt fald i foder- eller vandindtagelsen eller et væsentlig fald i ægproduktionen.
Rutineovervågning for fugleinfluenza:
Rutineovervågning for fugleinfluenza består i overvågning af høns, kalkuner, ænder, gæs samt opdrættet fjervildt i visse typer af besætninger. I besætninger inden for definerede risikoområder, foretages der en mere intensiv overvågning end uden for risikoområderne.
Risikoområderne er landområder 3 km fra samtlige kyster og fjorde, samt ved navngivne større vådområder, søer og åer.
Her kan du søge på din adresse og få oplyst om din besætning ligger i et risikoområde.
Undersøgelse af følgende besætninger indgår i rutineovervågningen:
- Avls- og formeringsvirksomheder med mere end 100 høns eller kalkuner
- centralopdrætnings- og opdrætningsvirksomheder med mere end 100 høns
- konsumægsvirksomheder med mere end 100 høns
- besætninger med mere end 100 udegående slagtekyllinger eller slagtekalkuner
- avls-, centralopdrætnings eller formeringsbesætninger med mere end 100 ænder eller gæs
- besætninger med mere end 100 udegående slagteænder, herunder gråænder til slagtning eller slagtegæs
- besætninger med mere end 100 gråænder
- besætninger med mere end 100 fasaner og agerhøns
- besætninger hvorfra der omsættes og hvor der på omsætningstidspunktet findes mere end 100 stk. fjerkræ
Købere skal have en informationsskrivelse
Handler man med levende fjerkræ og opdrættet fjervildt fra besætninger med mere end 100 dyr på omsætningstidspunktet, skal dyrene have en attest. Attesten skal være udfyldt og underskrevet af sælger og skal indeholde oplysninger om, at besætningen inden for de seneste 3 måneder har været undersøgt for fugleinfluenza - med et negativt resultat.
Informationsskrivelse for AI
Registrering i CHR
Efter den 15. februar 2006 skal besætninger, der omsætter og som har mere end 100 stykker fjerkræ på omsætningstidspunktet, registreres i CHR.
Prøver:
Rutineovervågningen for fugleinfluenza, består i udtagning, indsendelse og undersøgelse af prøver fra besætningens dyr, således at der:
Fra avls- og formeringsvirksomheder med mere end 100 høns eller kalkuner, udtages:
- I risikoområder: 10 blodprøver 2 gange om året
- Uden for risikoområder: 10 blodprøver 1 gang om året
Fra centralopdrætnings- og opdrætningsvirksomheder med mere end 100 høns, udtages:
- Fra mindst 12 uger gamle kyllinger og senest 2 uger før flytning - 10 blodprøver fra hver flok
Fra konsumægsvirksomheder med mere end 100 høns, udtages:
- Indendørs flokke i risikoområdet: 10 blodprøver 2 gange om året
- udegående flokke: 10 blodprøver 4 gange om året
Fra besætninger med mere end 100 udegående slagtekyllinger eller slagtekalkuner, udtages:
- 10 blodprøver i besætningen inden dyrene sendes til slagtning - prøveresultatet er gældende for besætningen i op til 3 måneder.
- alternativt 10 blodprøver fra besætningen udtaget på slagteriet, hvis der inden for de sidste 3 måneder foreligger et resultat efter undersøgelse for fugleinfluenza, med negativt resultat.
Fra avls-. centralopdrætnings eller formeringsbesætninger med mere end 100 ænder eller gæs, udtages:
- I risikoområder: 45 blodprøver 2 gange om året
- uden for risikoområder: 45 blodprøver 1 gang om året
Fra besætninger med mere end 100 udegående slagteænder, herunder gråænder til slagtning eller slagtegæs, udtages:
- 45 blodprøver i besætningen inden dyrene sendes til slagtning - prøveresultatet er gældende for besætningen i op til 3 måneder.
- alternativt 45 blodprøver fra besætningen udtaget på slagteriet, hvis der inden for de sidste 3 måneder foreligger et resultat efter undersøgelse for fugleinfluenza, med negativt resultat.
Fra besætninger med mere end 100 gråænder, udtages:
- 45 blodprøver af avlsdyr inden æglægningens begyndelse
- 10 aflivede, mindst 2 uger gamle ællinger fra første hold
- 10 aflivede, mindst 2 uger gamle ællinger midt i sæsonen
- 10 aflivede, mindst 2 uger gamle ællinger af sidste hold i sæsonen
Fra besætninger med mere end 100 fasaner og agerhøns, herunder rødhøns og stenhøns, udtages:
- 10 blodprøver af avlsdyr inden æglægningens begyndelse
- 10 aflivede, mindst 2 uger gamle kyllinger fra første hold
- 10 aflivede, mindst 2 uger gamle kyllinger midt i sæsonen
- 10 aflivede, mindst 2 uger gamle kyllinger af sidste hold i sæsonen
Fra besætninger hvorfra der omsættes fjerkræ, og hvor der på omsætningstidspunktet findes mere end 100 stk. fjerkræ, udtages:
- 10 blodprøver fra høns, kalkuner, perlehøns, fasaner, stenhøns og rødhøns
- 45 blodprøver fra gæs og ænder, herunder gråænder
- prøveresultatet er gældende for besætningen i op til 3 måneder
Risikoområder for fugleinfluenza i Danmark
Risikoområderne er landområder 3 km fra samtlige kyster og fjorde, samt ved navngivne større vådområder, søer og åer.
Læs reglerne i deres fulde længde på Retsinformation i:
Bekendtgørelse om pligt til overvågning for aviær influenza hos fjerkræ og opdrættet fjervildt.
Risikoområderne er relevante for følgende besætningstyper, idet placering i et risikoområde medfører intensiveret rutineovervågning for fugleinfluenza:
- avls- og formeringsvirksomheder med mere end 100 høns eller kalkuner
- konsumægsvirksomheder med mere end 100 høns
- avl, centralopdrætnings- og formeringsvirksomheder med mere end 100 gæs eller ænder.
Læs mere om antallet af prøver der skal tages under punktet Overvågning.
Resultater af overvågningsprogrammerne for fugleinfluenza i Danmark i årene 2002 - 2005
Det første overvågningsprogram for fugleinfluenza i Danmark blev gennemført i efteråret 2002 på prøver indsamlet i forbindelse med epidemiologiske undersøgelser for udbrud af Newcastle disease. Overvågningsprogrammet omfattede prøver fra både hobbyfjerkræflokke og vilde fugle. Hobbyflokkene blev undersøgt både serologisk og virologisk. Blodprøver fra 53 Hobbyflokke, der blev indsamlet i august 2002, blev testet. Der blev ikke fundet nogen positive prøver. Desuden blev 102 hobbyflokke undersøgt virologisk i august 2002, og den udførte virusisolation afslørede ikke nogen tilstedeværelse af virus i prøverne.
Undersøgelser af 1.730 friske fugleklatter i 2002
Overvågningsprogrammet for vilde fugle omfattede 1.730 friske fugleklatter indsamlet fra vilde fugle (skarver, gæs, måger, alliker, råger og krager) i nærheden af de fire primære udbrud af Newcastle disease samt 240 kloaksvaberprøver fra fuglevildt (gråænder og fasaner). Fugleklatterne blev indsamlet i september og oktober 2002, mens kloaksvaberprøverne blev indsamlet i december 2002. Prøverne blev samlet i grupper af fem og testet virologisk. I tre af de 394 grupper kunne fugleinfluenzavirus isoleres og var fugleinfluenzatyperne H2N3 (gråand) og H16N3 (måge og skarv).
Overvågningen mere omfattende i 2003
Overvågningsprogrammet for fugleinfluenza hos fjerkræ var betydeligt mere omfattende i 2003, hvor det blev udvidet til at omfatte prøver fra de vigtigste fjerkrætyper i Danmark, dvs. slagtekalkuner, avlsflokke, slagtekyllinger, æglæggere og ænder (tabel 1). Overvågningsprogrammet for fjerkræ blev kun ændret en anelse i 2004, hvor de eneste to ændringer var, at der kun blev taget prøver fra fritgående slagtekyllinger, og at ænder blev undersøgt serologisk. Alle testresultater fra overvågningsprogrammet for fugleinfluenza hos fjerkræ var negative (tabel 1), bortset de virologiske undersøgelser af ænder i 2003 (se nedenfor).
Tabel 1: Antal undersøgte prøver i overvågningsprogrammet for fugleinfluenza hos fjerkræ i 2003 og 2004. Alle prøver blev undersøgt serologisk for undertype H5 og H7, bortset fra ænder, som i 2003 blev undersøgt virologisk.
| Fjerkrætype | 2003
Antal prøver | 2003
Antal positive | 2004
Antal prøver | 2004
Antal positive |
| Slagtekalkuner | 120 | 0 | 320 | 0 |
| Avlsflokke | 690 | 0 | 480 | 0 |
| Slagtekyllinger | 578 | 0 | 60 | 0 |
| Æglæggere | 40 | 0 | 550 | 0 |
Ænder | 330 | 3 | 540 | 0 |
Overvågningsprogrammet for fugleinfluenza hos vilde fugle var også mere omfattende i 2003, idet både den tidsmæssige og den geografiske dækning blev udvidet. Der blev indsamlet fugleklatter både forår/sommer (marts til juni) og efterår/vinter (september til december), og der blev taget prøver fra 20 lokaliteter.
Forskellige typer influenzavirus isoleret
De indsamlede fugleklatter stammede fra skarver, viber, pibesvaner, gråænder, pibeænder, krikænder og seks forskellige arter af gæs. Prøverne blev samlet i grupper af fem og testet virologisk (både ved virusisolation og med RT-PCR-teknik). Fugleinfluenzavirus blev konstateret med RT-PCR i 34 af 579 grupper og kunne isoleres i 15 grupper (tabel 2). Fugleinfluenzavirus blev hovedsageligt fundet hos andefuglene i efterårsmånederne. Hverken H5- eller H7-typen af fugleinfluenzavirus kunne isoleres, men lavpatogen fugleinfluenzavirus af typen H5 og H7 blev registreret med RT-PCR (tabel 2). Følgende typer af fugleinfluenzavirus blev isoleret: H1N1, H3N2, H3N6, H3N8, H4N6, H6N5, H6N8 og H10N7.
Fugleklatter fra 16 lokaliteter i 2004
Overvågningsprogrammet for fugleinfluenza hos vilde fugle blev revideret en anelse i 2004, hvor der i perioden september til december blev indsamlet fugleklatter fra 16 lokaliteter. Der blev kun indsamlet fugleklatter fra gråænder, pibeænder, krikænder og spidsænder. Prøverne blev samlet i grupper af fem og testet ved hjælp af både virusisolation og RT-PCR. Fugleinfluenzavirus (AIV) blev konstateret med RT-PCR i 131 af 696 grupper og 65 enkeltprøver og kunne isoleres i 14 grupper (tabel 2). Lavpatogen fugleinfluenzavirus (LPAI) af typen H5N2 blev isoleret fra to grupper, og lavpatogen fugleinfluenzavirus af typen H5 kunne registreres med RT-PCR i 13 grupper. Fugleinfluenzavirus af typen H7 blev hverken isoleret eller registreret med RT-PCR. Følgende typer af fugleinfluenzavirus blev isoleret: H2N3, H3N2, H3N8, H5N2 (lavpatogen), H6N2, H8N1 og H8N4.
Undersøgelser af vilde fugle i 2005
I 2005 blev der i forbindelse med overvågningsprogrammet undersøgt sammenlagt 1365 prøver fra vilde fugle. De 1085 af de 1365 prøver var indsamlet fra nedlagt fjervildt (hhv. 1035 gråænder og 50 fasaner), mens resten var indsamlede fugleklatter fra pibeand (95 prøver), krikand (165 prøver) og gæs/svaner (20 prøver). Fugleklatterne var indsamlet i efteråret fra 4 lokaliteter i hhv. Fyns-, Vestsjællands-, Storstrøms- og Roskildeamt. Prøverne blev samlet i grupper af fem og testet ved hjælp af RT-PCR. Fugleinfluenzavirus (AIV) blev kun påvist med RT-PCR i 84 af de grupperede prøver. Alle de positive prøver stammede fra gråænder. I 13 af disse 84 grupperede prøver blev der påvist fugleinfluenza af typen H5, men var alle af den lavpatogene type (tabel 2). Fugleinfluenzavirus af typen H7 blev ikke påvist. Udover de prøver som blev indsamlet i forbindelse med overvågningsprogrammet, blev der undersøgt 42 prøver fra indsendte vilde fugle. Disse prøver blev både undersøgt ved hjælpe af virusisolation og RT-PCR. En prøve fra en gråand var positiv, men hverken af typen H5 eller H7.
Tabel 2: Resultater af overvågningsprogrammet for fugleinfluenza hos vilde fugle. Fem prøver blev grupperet og undersøgt virologisk.
| Årstal | 2002 | 2003 | 2004 | 2005 |
Antal grupper
(Antal prøver) | 394
(1.970) | 579
(2.895) | 761
(3.545) | 273
(1.365) |
Isolation af AIV (Antal grupper)
- LPAI type H5 eller H7 | 3
0 | 15
0 | 14
2 | -
- |
AIV konstateret med RT-PCR (Antal grupper)
- LPAI type H5 eller H7 | -
- | 34
6 | 131
13 | 84
13 |
Typen H5N7 fundet hos besætning af 11. 000 gråænder i 2003
Ud over resultaterne fra overvågningsprogrammerne blev der den 4. september 2003 registreret tilstedeværelse af lavpatogen fugleinfluenza i en besætning med gråænder, der blev undersøgt på grund af forøget dødelighed.
Tilstedeværelsen af lavpatogen fugleinfluenza af typen H5N7 blev registreret ved virusisolation under den diagnostiske laboratorieundersøgelse af flokken. Besætningen havde 11.000 gråænder, der blev opdrættet med henblik på udsætning til jagt. Den forøgede dødelighed blev registreret den 25. august 2003.
Den smittede flok blev undersøgt nærmere ved virusisolation og serologi. Af forsigtighedsgrunde valgte Fødevarestyrelsen at aflive og destruere den pågældende flok. Alle fritgående fjerkræflokke inden for en radius af 10 km fra den smittede flok blev klinisk undersøgt og serologisk testet. Desuden blev alle kontaktflokke sporet, klinisk inspiceret og undersøgt ved virusisolation og serologi.
Alle prøver for fugleinfluenzavirus var negative, og ingen af de undersøgte dyr viste nogen tegn på sygdom. Dette og andet bevismateriale understøtter antagelsen om, at de kliniske tegn, der blev fundet i flokken af gråænder, ikke skyldtes den lavpatogene fugleinfluenzavirusstamme. Isolationen af H5N7-stammen betragtes som et tilfældigt sammentræf.
Resultater af overvågningen af fugleinfluenza i vilde fugle i 2006
Hvor?
Det fremgår af nedenstående kort at de døde vilde fugle er indsendt fra stort set hele landet. Endvidere kan det ses at fuglene med fugleinfluenza er fundet i områder hvor der normalt er stor forekomst af svømmefugle i marts måned.
Hvornår?
Det fremgår af nedenstående søjlediagram at antallet af døde vilde fugle som blev indsendt til undersøgelse er steget betydeligt i løbet af de første fire måneder af 2006. I januar og begyndelsen af februar blev der kun indsendt ganske få fugle, men efter sygdomme spredte sig blandt vilde fugle i Europa fra midten af februar har dette billede ændret sig markant. Dette skyldes både den danske befolknings øgede opmærksomhed på fugleinfluenza og Fødevarestyrelsens opfordringer til at indsende døde fugle. Det første fund af højpatogen fugleinfluenza af typen H5 i vilde fugle i Danmark blev påvist den 14. marts 2006. Efterfølgende viste det sig at være typen H5N1, som er fundet i store dele af Europa.
Hvilke fugle?
Det fremgår af nedenstående søjlediagram at mange forskellige fuglearter blevet undersøgt for forekomst af fugleinfluenza. Fugleinfluenza er blevet påvist i ænder (troldænder), svaner (både knop- og sangsvaner), rovfugle (musvåger, fjeldvåge og vandrefalk) og en grågås. Det fremgår også af figuren at fugleinfluenza forkommer hyppigere blandt ænder end blandt rovfugle og svaner.
Fund af døde eller syge fugle
Det er helt normalt, at fugle dør i naturen pga. fødemangel, kulde eller af andre årsager. Derfor skal Fødevarestyrelsen ikke have besked om alle fund af syge eller døde fugle, men kun om dem, som er relevante for overvågningen af fugleinfluenza.
Det betyder, at du fx ikke skal give Fødevarestyrelsen besked, hvis du finder døde småfugle som solsorte og finker i haven, eller hvis du finder en enkelt død and på gåturen ved stranden. Dog skal Fødevarestyrelsen have besked om småfugle, hvis de med sikkerhed er taget af din kat, og du bor i en zone med fugleinfluenza. Desuden skal Styrelsen have besked om døde småfugle, hvis de er fundet i nærheden af ejendom eller bebyggelse med fjerkræ (se nedenfor).
Fødevarestyrelsen forventer, at fugleinfluenza fortrinsvist vil vise sig som døde eller syge svømmefugle. Ådselædende fugle (krage- og rovfugle) kan også vise tegn på sygdom. Fødevarestyrelsen forventer endvidere, at sygdomsproblemer især vil vise sig ved kyster, vådområder, vandløb og søer. Desuden vil styrelsen gerne overvåge udbredelsen af smitte i de overvågningszoner, der er oprettet omkring fund af fugle smittet med fugleinfluenza.
Fugle, som Fødevarestyrelsen ønsker at få besked om
Fødevarestyrelsen er interesseret i at få meddelelse om fund af døde og syge vilde fugle, hvis et eller flere af følgende forhold observeres:
- 2 eller flere døde eller syge svømmefugle på en strækning af 200 meter ved kyster, vådområder, vandløb og søer eller i overvågningszoner for fugleinfluenza. Ved svømmefugle forstås svaner, ænder, gæs, lommer, lappedykkere, måger, terner, alkefugle, vadefugle, blishøns, hejrer og skarver. Der ses dog bort fra fugle, der er døde eller syge som følge af olieudslip (olieindsmurte fugle).
- 1 eller flere døde eller syge rovfugle i hele landet.
- 2 eller flere døde eller syge skader, krager, råger, alliker eller ravne fundet på en strækning af 200 meter ved kyster, vådområder, vandløb og søer eller i overvågningszoner for fugleinfluenza.
- 1 eller flere døde eller syge fugle, der er fundet på ejendom eller bebyggelse med fjerkræ.
- Fugle, der med sikkerhed er taget af en kat, og det er foregået i en overvågningszone.
Kontakt
Hvis man gør et af ovennævnte fund, skal man lade fuglene ligge og kontakte den lokale fødevareregion. Det er fødevareregionen, der afgør, om fuglene skal sendes til undersøgelse.
Fødevareregion Nord: e-mail: beredskab.nord@fvst.dk. (Jylland nord for Vejle)
Fødevareregion Syd: e-mail: beredskab.syd@fvst.dk. (Jylland i eller syd for Vejle og Fyn)
Fødevareregion Øst: e-mail: beredskab.oest@fvst.dk. (Sjælland, Lolland, Falster og Bornholm)
Du kan også kontakte Fødevarestyrelsens fugleinfluenza-hotline på tlf. 70 13 00 12. Du kan ringe i hverdage kl.9.00-16.00.
Hvis du skal fjerne en død fugl
Hvis du finder en død fugl, som Fødevarestyrelsen ikke skal have besked om, og du ønsker at fjerne den fx fra din have, skal du undgå at komme direkte i kontakt med fuglen og dens ekskrementer. Brug engangshandsker, eller saml fuglen op med en plastikpose. Læg fuglen i plastikposen og luk posen. Smid posen i skraldespanden sammen med den almindelige dagrenovation. Vask derefter dine hænder grundigt med vand og sæbe. Kun voksne bør håndtere døde fugle.
Områder med stor forekomst af svømmefugle
På baggrund af erfaringer fra ind- og udland forventer Fødevarestyrelsen, at fugleinfluenza fortrinsvist vil findes i svømmefugle. Der er især fundet fugleinfluenza i mange svaner og dykænder. På kortet herunder er der med blåt markeret, hvor der fra marts - april 2006 forventes at opholde sig mange svømmefugle af arterne knopsvane, troldand, taffeland og bjergand. Som det ses, er de hidtidige fund af fugleinfluenza overvejende gjort i netop disse områder. På kortet er også vist koncentrationen af fjerkræ i Danmark. Dette er markeret med grå og rød farve.
Koncentrationen af fjerkræ sammenholdt med store forekomster af de nævnte arter af svømmefugle er interessant, da Fødevarestyrelsen er bekymret for, at fugleinfluenza skal sprede sig til besætninger med fjerkræ. Fødevarestyrelsen opfordrer derfor fortsat borgerne til at være særligt opmærksomme og meddele fund af døde eller syge vilde fugle til styrelsen, hvis fundet er omfattet af retningslinjerne for indsamling. Retningslinjerne kan ses her på hjemmesiden.
I løbet af april trækker nogle af de nævnte svømmefugle bort fra Danmark. De tilbageværende fugle vil i løbet af april og maj sprede sig til yngleområderne, hvor de vil tilbringe sommeren. Kortet nedenunder viser, i hvilke områder der kan forventes større yngleforekomster af trold- og taffeland og knopsvane. På kortet vises også koncentrationen af fjerkræ i Danmark.
21. august 2006
Sidste nyt om fugleinfluenza
Den 21. august Den virus, fuglene i vildandebesætningen på Langeland var smittet med, er siden blevet undersøgt af Danmarks Fødevareforskning, der nu har konstateret, at den var af typen H5N3.
Den 25. juli Spærrezonen omkring den nordjyske vildandebesætning smittet med H5N3 er blevet udvidet, da Fødevareregion Nord har fundet flere smittede ænder i en mose ca. 1 km fra ejendommen. De smittede ænder vil blive aflivet snarest.
Den 24. juli Den virus, fuglene i den nordjyske vildandebesætning var smittet med, er siden blevet undersøgt af Danmarks Fødevareforskning, der nu har konstateret, at den var af typen H5N3.
Den 19. juli Ællinger fra en erhvervsbesætning med vildtopdræt på Langeland har fugleinfluenza af typen H5, men det er af den mindre alvorlige lavpatogene type. Alligevel aflives dyrene, fordi det lavpatogene virus kan udvikle sig til den alvorlige højpatogene type. Der oprettes også en zone på 1 km. omkring den ramte besætning, hvor der vil gælde en række restriktioner for færdsel med levende fjerkræ og produkter.
Den 5. juli findes en nordjysk vildandebesætning smittet med den mindre farlige type H5-fugleinfluenza. Det drejer sig om en nordjysk erhvervsbesætning med vildtopdræt, der har vist sig at have fugleinfluenza af typen H5 af en mindre alvorlig lavpatogen type. Alligevel vil dyrene blive aflivet, da det lavpatogene virus kan udvikle sig til den alvorlige højpatogene type.
Den 30. juni kan du lukke dine fjerkræ ud under åben himmel igen. Forårets fugletræk er ovre, og der er ikke fundet døde eller syge fugle med fugleinfluenza siden den 22. maj 2006. Det betyder ikke, at Danmark er fri for fugleinfluenza, men smitterisikoen fra vilde fugle anses nu for at være ringe.
Det er stadig vigtigt, at du tager visse forholdsregler, så du ikke kommer til at overføre eventuel smitte til dine fugle og fjerkræ.
Vær opmærksom på, at der gælder følgende regler:
- Fjerkræet skal fodres og vandes indendørs eller under tag for at hindre tiltrækning af vilde fugle.
- Høns skal holdes fysisk adskildt fra ænder og gæs.
- Udendørs bassiner til fx. ænder og gæs skal være afskærmet, således at vilde fugle ikke kan komme i kontakt med bassinet.
Det vil også være fornuftigt rutinemæssigt at skifte eller vaske fodtøj, hvis du har været ude i naturen og bagefter skal ind til dine høns.
Brevdueflyvninger kan også tillades nu, ikke bare i Danmark men også fra udlandet - forudsat at disse lande accepterer flyvningerne.
Udstillinger, samlinger og markeder med fjerkræ vil blive tilladt under forudsætning af, at der ikke sker sammenblanding af høns og ænder og gæs.
Læs mere i pressemeddelelsen udsendt den 29. juni 2006
Den 21. juni er "Bekendtgørelse om forebyggende foranstaltninger mod aviær influenza" sendt i høring. Bekendtgørelsen indeholder b.la. beskyttelsesforanstaltninger for forskellige fugle og fjerkræ i perioder med lavt risikoniveau og mellemrisikoniveau
Den 2. juni
Ællingerne i en fynsk erhvervsbesætning med vildtopdræt har fugleinfluenza af typen H5, men det er af den mindre alvorlige lavpatogene type. Alligevel aflives dyrene, fordi det lavpatogene virus kan udvikle sig til den alvorlige højpatogene type. Der oprettes også en zone på 1 km. omkring den ramte besætning, hvor der vil gælde en række restriktioner for færdsel med levende fjerkræ og produkter.
Den 1. juni Ællinger fra en fynsk erhvervsbesætning med vildtopdræt mistænkes for at være smittet med fugleinfluenza af typen H5. Yderligere undersøgelser vil fredag give svar på, om der er tale om en alvorlig højpatogen H5 fugleinfluenza eller en mindre alvorlig lavpatogen type.
Den 30. maj ophæver Fødevarestyrelsen fugleinfluenzazonen i Gråsten. Det er den sidste af de zoner, som blev oprettet som følge af fund af H5N1 i vildfugle.
Den 29. maj. En husskade fundet den 22. maj på den ejendom i Hundslev på Fyn, hvor der er konstateret fugleinfluenza, har vist sig at være smittet med fugleinfluenza af den alvorlige H5-type. Det er første gang, fugleinfluenzaen findes i en spurvefugl. Det nye fund ændrer ikke på de eksisterende zoner.
Den 23. maj. Hobbyfjekræ og erhvervsfjerkræ skal fortsat holdes inde eller i overdækkede hønsegårde. Det gælder for fjerkræ i hele landet. Der er stadig risiko for smitte med fugleinfluenza fra vilde fugle.
Den 18. maj har en fynsk hobbybesætning fra Hundslev ved Kerteminde vist sig at være smittet med fugleinfluenza af typen H5. Fødevareregion Syd har i dag aflivet al fjerkræ i hobbybesætningen, og politiet er i gang med at oprette en beskyttelseszone på 3 km og en overvåningszone på 10 km rundt om ejendommen.
Bekendtgørelse om oprettelse af beskyttelses- og overvågningszoner samt område A og B i forbindelse med fund af højpatogen aviær influenza hos fjerkræ i Hundslev på Fyn (pdf)
Den 8. maj ophæver Fødevarestyrelsen de resterende fugleinfluenzazoner på Fyn. Ophævelsen af zonerne betyder, at alle restriktioner for transport og handel med fjerkræ og andre fugle ophører. Skiltene omkring zonerne vil blive fjernet på politiets foranledning.
Den 5. maj ophæver Fødevarestyrelsen beskyttelseszonen og overvågningszonen for fugleinfluenza omkring Præstø samt overvågningszonen omkring Møn.
Den 4. maj ophæver Fødevarestyrelsen beskyttelseszonen og -overvågningszonen for fugleinfluenza omkring Roskilde Fjord, ligesom Als i Sønderjylland nu går fri af zoner.
Den 3. maj ophæver Fødevarestyrelsen beskyttelseszonen og -overvågningszonen for fugleinfluenza omkring Hornbæk i Nordsjælland. Ophævelsen af zonerne betyder, at alle restriktioner for transport og handel med fjerkræ og andre fugle ophører.
Den 2. maj har en toppet lappedykker fra Gråsten Slotssø i Sønderjylland vist sig at være smittet med fugleinfluenza. Det har Danmarks Fødevareforskning meddelt Fødevarestyrelsen i dag. Der bliver etableret en ny beskyttelseszone og en ny overvågningszone omkring findestedet. Da de nye zoner ligger inde i den eksisterende overvågningszone på Als/Sundeved, vil der ikke blive opsat zoneskilte.
Den 1. maj ophæves beskyttelseszonen og -overvågningszonen for fugleinfluenza ved Nysted på Lolland og ved Guldborgsund på Falster. Beskyttelseszonen ved Stubbekøbing på den nordlige del af Falster ophæves ligeledes. Men overvågningszonen på Møn opretholdes et stykke tid endnu.
Den 27. april ophæver Fødevarestyrelsen beskyttelseszonen og -overvågningszonen for fugleinfluenza på Bornholm.
Den 24. april ophæver Fødevarestyrelsen beskyttelses- og overvågningszonerne for fugleinfluenza ved Bandholm på Lolland. Samtidig ophæves overvågningszonen omkring Skælskør. Her blev beskyttelseszonen ophævet den 21. april.
Den 21. april Fra idag ophæver Fødevarestyrelsen beskyttelses- og overvågningszonen for fugleinfluenza omkring Svinø Strand på Sydsjælland. Ophævelsen af zonerne betyder, at alle restriktioner for transport af og handel med fjerkræ og andre fugle ophører. De opsatte skilte omkring overvågningszonen vil blive fjernet på politiets foranledning.
Fra idag ophæver Fødevarestyrelsen beskyttelseszonen for fugleinfluenza omkring Skælskør. Det er nu tilladt, at transportere levende fjerkræ og fugle mv. ud af området.
Den 20. april Nu skal hobbyfjerkræ fra de områder i Nordsjælland og på Nordøstfyn, hvor der den 7. april blev konstateret nye fund af fugleinfluenza i vilde fugle, registreres. Registreringen skal ske, inden den 26. april 2006.
Den 12. april Undersøgelser fra Danmarks Fødevareforsknings laboratorium i Århus viser, at ænderne i en fynsk besætning, der har været under mistanke for fugleinfluenza, ikke har sygdommen.
Den 10. april To svaner fundet på Sjælland ved henholdsvis Præstø og Skibby har vist sig at være smittede med fugleinfluenza af typen højpatogen H5. Desuden er det bekræftet, at en mågeklat indsamlet ved Bisserup nær Skælskør på Sjælland indeholder højpatogen H5 virus. Mågeklatten er undersøgt i forbindelse med den rutinemæssige overvågning af vilde fugle ved hjælp af særligt indsamlede fugleklatter. Det er første gang, et højpatogent influenzavirus påvises i denne overvågning. Både svanerne og mågeklatten er fundet indenfor eksisterende beskyttelseszoner. Fundene hos svanerne udsætter tidspunktet for, hvornår zonerne kan ophæves.
Den 10. april En besætning med ænder på Fyn undersøges for fugleinfluenza af typen H5. Foreløbig er det konstateret, at blodprøver fra nogle af dyrene indeholder antistoffer mod fugleinfluenzavirus som tegn på, at de på et eller andet tidspunkt har været udsat for smitte.
Den 7. april To musvåger fundet ved henholdsvis Ullerslev på Fyn og Hornbæk i Nordsjælland har vist sig at være smittede med fugleinfluenza af typen højpatogen H5. Der er etableret beskyttelseszoner på mindst 3 km og overvågningszoner mindst 10 km om de steder, hvor musvågerne er fundet.
Den 6. april En sangsvane fra Nysted på Lolland, har vist sig at være smittet med højpatogen fugleinfluenza af typen H5. Det har Danmarks Fødevareforskning meddelt Fødevarestyrelsen i dag. Svanen er fundet i allerede eksisterende beskyttelse- og overvågningszone.
Den 5. april er der påvist højpatogen fugleinfluenza af typen H5 i en svane fundet i Fife i Skotland.
Den 5. april er der konstateret udbrud af højpatogen fugleinfluenza af typen H5N1 i en fjerkræbesætning nær Leipzig i Tyskland. Besætningen var en delvis fritgående besætning på 8000 kalkuner, 5000 gæs og 3300 høns, hvor der havde været massiv dødelighed på ca. 30% de seneste par dage.
Den 1. april En troldand fundet ved havnen i Bandholm på Vestlolland og en musvåge fundet i Fåborg by på Fyn, har vist sig at være smittede med fugleinfluenza af typen højpatogen H5. Der er etableret en ny beskyttelseszone ved Fåborg på mindst 3 km rundt om det sted, musvågen blev fundet. Den eksisterende overvågningszone, der blev oprettet den 27. marts, forbliver uændret. Ved Bandholm på Vestlolland er der etableret en ny 3 km beskyttelseszone omkring det sted, troldanden blev fundet. Overvågningszonen udvides til at omfatte hele Lolland.
Den 31. marts En død knopsvane fra Vang på Bornholm og en troldand fra Skælskør har vist sig at være smittede med fugleinfluenza af typen højpatogen H5. Det har Danmarks Fødevareforskning meddelt Fødevarestyrelsen i dag. Fødevarestyrelsen har oprettet beskyttelseszoner og overvågningszoner rundt om de nye fund.
Den 30. marts En død troldand fra Als har vist sig at være smittet med fugleinfluenza af typen højpatogen H5. Det har Danmarks Fødevareforskning meddelt Fødevarestyrelsen den 30. marts. Troldanden er fundet ved Kegnæs lørdag den 25. marts. Fødevarestyrelsen har indført restriktioner i form af en beskyttelseszone omkring det nye fund. Kegnæs ligger indenfor den allerede etablerede overvågningszone på Als.
Den 29. marts er der oprettet beskyttelses- og overvågningzoner omkring Als, idet der er fundet en død musvåge ved Sønderborg Lufthavn med højpatogen H5 fulgeinfluenza. Det har Danmarks Fødevareforskning meddelt Fødevarestyrelsen den 29. marts. Fødevarestyrelsen har indført restriktioner omkring de nye fund, og politiet går nu i gang med at sætte skilte op omkring overvågningszonerne.
Den 28. marts Danmarks Fødevareforskning har fra EU's referencelaboratorium i Weybridge (i England) modtaget resultat af undersøgelserne af det første danske fugleinfluenzavirus fra musvågen ved Svinø. EU's referencelaboratorium bekræfter de danske laboratorieundersøgelser, nemlig at der er tale om højpatogen fugleinfluenza type H5N1. Referencelaboratoriet skriver, at det danske virus er 100% identisk med fugleinfluenzavirus fra vilde fugle i Tyskland og fra svaner i Polen.
Den 27. marts Seks døde fugle har vist sig at være smittede med fugleinfluenza af typen højpatogen H5. Det har Danmarks Fødevareforskning meddelt Fødevarestyrelsen mandag den 27. marts 2006. På Fyn er der fundet virus i to svaner og en troldand fra Sundsøen ved Fåborg. På Lolland er der fundet virus i en musvåge fra Nysted, og på Falster er der fundet virus i en troldand fra Stubbekøbing. På Sjælland er der påvist virus i en fjeldvåge fra Skibby ved Roskilde Fjord.
Musvågen fra Nysted var indsendt til vildtplejestationen i Søllested på Lolland den 20. marts. Den døde dagen efter og blev sendt til undersøgelse hos Danmarks Fødevareforskning, der påviste højpatogen fugleinfluenza af typen H5 den 27. marts. På vildtplejestationen befinder sig kun en anden fugl - en rørdrum, der er en meget sjælden fugleart i Danmark. Vildtplejestationen er blevet pålagt offentligt tilsyn, og der vil blive udtaget blodprøve af rørdrummen.
Den 25. marts En død troldand fundet ved Guldborgsund lidt syd for Nykøbing Falster på Falster den 20. marts og en død grågås fundet ved Svendborg havn på Fyn den 18. marts har vist sig at være smittet med fugleinfluenza af typen højpatogen H5. Det har Danmarks Fødevareforskning meddelt Fødevarestyrelsen lørdag den 25. marts. Fødevarestyrelsen har indført restriktioner omkring de nye fund, og politiet går nu i gang med at sætte skilte op omkring overvågningszonerne.
Danmarks Fødevareforskning har bekræftet overfor Fødevarestyrelsen, at en En død troldand fundet ved slusen i Præstø på Sjælland den 19. marts var smittet med højpatogen H5 fugleinfluenza. De restriktioner, der er indført i området den 22. marts, opretholdes derfor.
Den 24. marts En død vandrefalk fundet på Drejø i det sydfynske øhav den 17. marts har vist sig at være smittet med fugleinfluenza af typen højpatogen H5. Fødevarestyrelsen har nu indført restriktioner omkring det nye fund.
Danmarks Fødevareforskning har meddelt, at en død svane fundet ved Frederikssund den 16. marts har fulgeinfluenza af typen H5N1. De restriktioner, der er indført i området den 20. marts, opretholdes derfor.
To sønderjyske besætninger med gæs er nu undersøgt for H5 virus (se 21. marts). Prøverne var negative.
I weekenden undersøges kyststrækninger i Fødevareregion Syd ved Als, Gråsten og Flensborg fjord samt i Fødevareregion Nord langs den nordlige kyst på Djursland. Beredskabsstyrelsen, hjemmeværn og politi deltager i opgaven. Formålet er at kigge efter døde fugle, der kan være smittet med fugleinfluenza.
De tilfælde af fugleinfluenza, der indtil videre er konstateret i Danmark, ligger i svømmefuglenes østlige trækrute. Der er også en trækrute over den vestlige del af Danmark. Den går op langs de jyske kyster, og det er denne rute, Fødevarestyrelsen nu gerne vil øger overvågningen af.
Den 22. marts En død troldand fundet ved slusen i Præstø på Sjælland den 19. marts har vist sig at være smittet med fugleinfluenza af typen højpatogen H5. Fødevarestyrelsen har nu indført restriktioner omkring det nye fund.
Danmarks Fødevareforskning har også bekræftet, at endnu en død troldand fundet i lystbådehavnen i Ærøskøbing på Ærø den 18. marts var inficeret med fugleinfluenza af typen højpatogen H5. Da der tidligere er fundet fugleinfluenza i troldænder samme sted på Ærø som det nye fund, ændrer det ikke på de restriktioner, der allerede er indført i området.
Danmarks Fødevareforskning har sent tirsdag den 21. marts bekræftet overfor Fødevarestyrelsen, at en død sangsvane fundet den 16. marts ca. 100 meter nord for den østlige side af Kronprins Frederiks bro ved Frederikssund i Nordsjælland var smittet med højpatogen H5 fugleinfluenza.
Rejse til udlandet
Undgå at bringe fugleinfluenza med til Danmark.
Flere lande i Europa og Asien oplever i øjeblikket udbrud af fugleinfluenza med stor dødelighed blandt fugle og fjerkræ.
Nu er fugleinfluenzaen også konstateret blandt fjerkræ i Europa. Derfor skal man som rejsende være særligt opmærksom på ikke at være i kontakt med fjerkræ ved rejser til lande med udbrud af fugleinflunenza.
Undgå fjerkræmarkeder og besøg på fjerkræfarme
Fugleinfluenza udgør under normale forhold ingen smitterisiko for mennesker. Store mængder virus formodes at blive udskilt via afføring fra influenza-smittede fugle. Derfor anbefales rejsende til lande med udbrud af fugleinfluenza at undgå kontakt med levende fjerkræ fx på markeder, hvor der sælges levende dyr.
Fjerkrækød skal være gennemstegt
Der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ, idet virus ødelægges ved opvarmning. Fjerkræ skal gennemsteges eller -koges. Det gælder også for æg. Hvis man selv laver mad, når man rejser i et land med fugleinfluenza, er god håndhygiejne vigtig. Vask hænderne ofte i varmt vand og sæbe eller i vask dem i alkoholbaserede desinfektionsmidler. Det minimerer risikoen for smitte ved tilberedning af mad. Virus dræbes af sæbe og varmt vand.
Ingen fuglesouvenir med hjem
Vær opmærksom på, at det er forbudt at hjemføre levende fugle, fjerkræ samt fjerkræprodukter, æg og madvarer med fjerkrækød fra lande med udbrud af fugleinfluenza. Toldmyndighederne i Danmark har skærpet kontrollen med indrejsendes bagage fra lande med udbrud af fugleinfluenza.
Undgå at få smitten med til Danmark
For at undgå at man bringer smitten til danske fugle og fjerkræ, opfordrer Fødevarestyrelsen og Det Danske Fjerkræraad til, at man følger følgende retningslinjer:
- Har du haft kontakt med levende fugle eller fjerkræ under dit udlandsophold, så undgå at komme i direkte eller indirekte kontakt med fugle og fjerkræ i de første 48 timer efter hjemkomsten til Danmark.
- Besøger du en fjerkræfarm under rejsen, skal du iføre dig engangsovertrækstøj og -fodtøj og efterlade det på ejendommen. Vaskbart overtrækstøj og støvler skal rengøres omhyggeligt, inden ejendommen forlades.
- Rengør og desinficer omhyggeligt alt, som har været i direkte eller indirekte kontakt med fjerkræ og æg, og som nødvendigvis skal med til Danmark.
Smittebeskyttelse
Fugleinfluenza (aviær influenza) udgør under normale forhold ingen smitterisiko for mennesker. Store mængder af virus formodes at blive udskilt via afføring fra influenza-smittede fugle, ligesom virus udskilles fra luftvejene.
Smitte sker ved tæt kontakt med levende, smittede fugle eller fra støv, der indeholder tørrede og pulveriserede ekskrementer.
Her kan du læse mere om de generelle råd om smittebeskyttelse. I zoner med fugleinfluenza gælder særlige regler - se under Restriktioner i zoner.
Arbejde med fjerkræ
Det anbefales derfor, som minimum, at overholde følgende smittebeskyttende foranstaltninger, når man arbejder med fjerkræ:
- Undgå i videst mulig omfang kontakt mellem eget fjerkræ og udefra kommende fugle.
- Vask hyppigt hænder i varmt vand og sæbe eller alkoholbaserede desinfektionsmidler.
- Rør kun ved fjerkræ, hvis det er nødvendigt, og vask hænder grundigt inden ejendommen forlades.
- Skift fodtøj, eller vask og desinficér fodtøj før kontakt.
- Anvend overtrækstøj ved besøg i fjerkræbesætninger, og lad overtrækstøjet blive på ejendommen efter endt besøg.
- Redskaber og andet, der har været anvendt til et fjerkræhold, bør ikke anvendes i andre fjerkræhold, med mindre det er grundigt rengjort og desinficeret.
- Hold rent ved indgangen til stalden, i forrum og omkring fodersilo m.v.
- Lad ikke fremmede komme ind i stalden.
- Brug ikke regnvand til vanding af fuglene.
Se også den mere udførlige vejledning til ejere af fjerkræbesætninger: Sådan kan du og dit personale beskytte jer mod fugleinfluenza.
Desinfektionsmidler
Som desinfection kan f.eks. anvendes VirkonS i en 1%-opløsning.
Besøg i udlandet
Efter besøg i udlandet, specielt i områder med udbrud af fugleinfluenza, bør man undgå indirekte eller direkte kontakt med fugle og fjerkræ i de første 48 timer efter hjemkomsten. Læs mere i Fugleinfluenza - rejsevejledning .
Håndtering af døde fugle fundet i naturen
Hvis du finder en død fugl i naturen, bør du lade være med at røre ved den for ikke at udsætte dig for en smitterisiko. Hvis du er kommet til at røre ved en død fugl, skal du vaske dine hænder grundigt med vand og sæbe. Det dræber virus.
Hvis du skal fjerne en død fugl, fx fra din have, skal du undgå at komme direkte i kontakt med fuglen eller dens ekskrementer. Brug engangshandsker, eller saml fuglen op med en plastikpose. Læg fuglen i plastikposen, og luk posen. Smid posen i skraldespanden sammen med den almindelige dagrenovation, og vask derefter hænderne grundigt med sæbe. Kun voksne bør håndtere døde fugle.
Under Fund af syge eller døde fugle kan du læse mere om, hvilke døde fugle fundet i naturen, som Fødevarestyrelsen er interesseret i at få besked om.
Jægere, fiskere o.a.
Efter jagt og færdsel i naturen bør man være særlig opmærksom på risikoen for at bringe smitte ind i fjerkræproduktionen.
- Efter håndtering af fjervildt skal der gå mindst 48 timer før besøg i besætninger med fjerkræ.
- Beklædning og fodtøj anvendt på jagten må ikke bringes i kontakt med fjerkræ.
- Hunde brugt til jagt må ikke - på grund af mulighed for smittespredning - komme i kontakt med tamfjerkræ.
- Det henstilles, at jægere ikke fodrer ved vandhuller, da det kan tiltrække trækfugle.
Ved mistanke om sygdom blandt de vilde fugle må fuglene ikke tages med hjem og bruges til fx træning af jagthunde.
Observerer jægere, fiskere o.a. unormalt mange døde og syge fugle i vådområder, ved vandhuller og vandløb opfordrer Fødevarestyrelsen til, at man kontakter myndighederne. Læs mere under Fund af syge eller døde fugle.
I marts og april måned er det tilladt for jægere at fange krager og husskader i fælder. Ved fangst i fælder er man i tæt kontakt med fuglene, og der kan være risiko for, at man utilsigtet fører smitte videre til fjerkræproduktionen ligesom ved anden jagt og færdsel i naturen. Derfor bør man følge de samme retningslinjer, hvad angår kontakt til besætninger med fjerkræ, samt beklædning og fodtøj.
Desuden skal jægeren sikre sig, at de aflivede fugle bortskaffes forsvarligt. Det vil sige, at de bør pakkes i en pose og smides i skraldespanden. Efter håndtering af fældefangede fugle skal man vaske hænderne i varmt vand og sæbe. Eventuelt virus dræbes af håndvask med sæbe. Hvis der fanges fugle, der ser syge ud, frarådes det at håndtere fuglene. Kontakt Fødevareregionen.
Fjerkrækød
Der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ. Af hensyn til risikoen for Salmonella, Campylobacter m.v. bør man dog vaske hænder, når man har rørt ved kød, og tilberede kødet godt. Bakterier og virus dræbes ved 70°C.
Æg
Der er ingen risiko ved at spise æg fra raske høns. Man skal dog altid håndtere æg med omtanke pga. risikoen for forekomst af fx Salmonella. Se Fødevarestyrelsens råd om æg og Salmonella. Fugleinfluenzaen har ikke givet anledning til at ændre de råd, som Fødevarestyrelsen allerede giver om æg.
Juli 2006
Zoner for fugleinfluenza
Ved fund af fugleinfluenza i Danmark bliver der omgående oprettet forskellige slags zoner eller områder afhængigt af, om influenzaen er konstateret hos vilde fugle eller hos tamfjerkræ. Zonerne og områderne bliver oprettet med udgangspunkt i de steder, hvor de syge fugle eller de smittede besætninger befinder sig.
Restriktionerne i zonerne er afhængige af, om fugleinfluenzaen er påvist hos vilde fugle eller tamfjerkræ.
Fugleinfluenza i vilde fugle - Højpatogen H5
Ved fund af fugleinfluenza i vilde fugle oprettes der en beskyttelseszone med en radius på mindst 3 km fra fundstedet og en overvågningszone med en radius på mindst 10 km - beskyttelseszonen iberegnet. Zonerne oprettes, når der er konstateret fugleinfluenza af typen højpatogen H5.
Fugleinfluenza i tamfjerkræ - Højpatogen H5
Ved fund af fugleinfluenza i tamfjerkræ oprettes der også en beskyttelseszone med en radius på mindst 3 km fra fundstedet og en overvågningszone med en radius på mindst 10 km - beskyttelseszonen iberegnet. Zonerne oprettes, når der er konstateret fugleinfluenza af typen højpatogen H5.
Udover beskyttelses- og overvågningszoner oprettes der desuden særlige A- og B-områder, der mindst dækker zonerne. De vil typisk have en større udstrækning end zonerne, fx. kan en hel landsdel være et B-område.
Fugleinfluenza i tamfjerkræ - Lavpatogen H5
Ved fund af fugleinfluenza af de lavpatogene typer i tamfjerkræ oprettes der en spærrezone på mindst 1 km omkring besætningen, hvor sygdommen er fundet.
Spørgsmål og svar om fugleinfluenza
Det er Fødevarestyrelsens opgave at arbejde for, at danske fugle og fjerkræ ikke bliver smittet med fugleinfluenza. Derfor handler vores spørgsmål og svar om fugleinfluenza hos fugle, fjerkræ og andre dyr, samt om hvordan mennesker kan undgå at bringe smitte til dyr i Danmark.
Hvad gør jeg, hvis jeg opdager døde eller syge fugle i naturen?
Som led i overvågningen af fugleinfluenza er Fødevarestyrelsen interesseret i at få besked, hvis du finder bestemte syge eller døde vilde fugle. Det er helt normalt, at fugle dør om vinteren pga. kulde og mangel på føde. Derfor skal Fødevarestyrelsen ikke have besked om alle fund af syge eller døde fugle, men kun om dem, som er relevante for overvågningen af fugleinfluenza. Det drejer sig om bestemte fuglearter, som er fundet i zoner med fugleinfluenza eller ved kyster, søer og vådområder. Se, hvilke fuglearter, der skal indberettes til Fødevarestyrelsen under punktet: Fund af døde fugle.
Du skal IKKE give Fødevarestyrelsen besked, hvis du fx finder en enkelt død and på gåturen ved stranden, eller hvis du finder døde småfugle som solsorte eller finker i haven. Hvis du bor i en zone med fugleinfluenza, og din kat kommer hjem med en død fugl, vil Fødevarestyrelsen dog gerne have besked.
Hvis du finder syge eller døde fugle, som er relevante for overvågningen af fugleinfluenza, kan du ringe til Fødevarestyrelsens hotline:
HOTLINE: 70 13 00 12 - åben hverdage kl. 9-16.
Må jeg røre ved en død fugl?
Hvis du finder en død fugl i naturen, bør du lade være med at røre ved den for ikke at udsætte dig for en smitterisiko. Hvis du er kommet til at røre ved en død fugl, skal du vaske dine hænder grundigt med vand og sæbe. Det dræber virus.
Hvis du skal fjerne en død fugl, fx fra din have, skal du undgå at komme direkte i kontakt med fuglen eller dens ekskrementer. Brug engangshandsker, eller saml fuglen op med en plastikpose. Læg fuglen i plastikposen, og luk posen. Smid posen i skraldespanden sammen med den almindelige dagrenovation, og vask derefter hænderne grundigt med sæbe. Kun voksne bør håndtere døde fugle.
Må jeg fortsætte med at fodre vilde fugle i haven?
Ja, det må du gerne. Du skal blot være opmærksom på ikke at røre ved fuglene. Ved rensning af foderbrætter og lign. eller håndtering af evt. døde fugle bør du tage handsker på.
Har du selv hobbyfjerkræ på din ejendom anbefaler vi dog, at du ikke fodrer vilde fugle, fordi det giver en unødig risko for overførsel af smitte til det tamme fjerkræ.
Må man vaccinere sine hobbyhøns mod fugleinfluenza?
Nej, det må man ikke. Der er indtil videre et generelt forbud i EU mod at vaccinere mod fugleinfluenza. Vaccination kan ikke forhindre infektion af de vaccinerede dyr, men vil undertrykke symptomerne og reducere den mængde virus, de inficerede dyr udskiller. På den måde kan de vaccinerede dyr fungere som raske smittebærere og udgøre en risiko for at overføre smitte til andet fjerkræ.
Kan katte blive inficeret med fugleinfluenza?
Katte kan smittes med fugleinfluenza af typen H5N1, men der er set ekstremt få dokumenterede tilfælde af fugleinfluenza hos katte, selv om der har været rig mulighed for smittekontakt. Smitten sker ved meget tæt kontakt med inficerede fugle, fx katte der fanger og æder vilde fugle smittet med fugleinfluenza. Man har ikke kendskab til, at inficerede katte har smittet mennesker, og Danmarks Fødevareforskning vurderer, at risikoen, for at mennesker kan blive smittet af katte, må anses for at være ekstremt lille. Ved sygdom hos kæledyr skal man altid konsultere en dyrlæge for korrekt diagnose og behandling.
Hvad skal man gøre, hvis man har kat og bor i en zone med fugleinfluenza?
Hvis du har kat og bor i en zone med fugleinfluenza, bør du undgå, at katten kommer i kontakt med vilde fugle og dermed risikerer at blive smittet med fugleinfluenza. Fødevarestyrelsen anbefaler derfor, at tamme katte i videst muligt omfang holdes inden døre. Gårdkatte bør fodres regelmæssigt for at mindske risikoen for, at de begynder at strejfe efter føde og dermed kommer i kontakt med inficerede vilde fugle. Vilde katte bør ikke fodres, eller de bør fodres mindst 100 meter fra bebyggelse, især hvor der også er fjerkræ og tamkatte.
Hvad gør jeg, hvis min kat kommer hjem med en død fugl?
Du skal kun foretage dig noget særligt, hvis du bor i en zone med fugleinfluenza. I den situation vil Fødevarestyrelsen gerne have undersøgt fuglen for fugleinfluenza. Ring til Fødevarestyrelsens hotline, tlf. 70 13 00 12. Indtil du får at vide, hvad du skal gøre med fuglen, kan du samle den op med en engangshandske eller plastikpose, lægge den i en plastikpose og lukke posen. Vask hænderne grundigt med sæbe bagefter. Hvis du ikke bor i en zone med fugleinfluenza, kan du smide fuglen ud med dagrenovationen, når den er lagt i en lukket pose, som beskrevet ovenfor.
Hvis en kat er blevet smittet med fugleinfluenza, hvor lang tid går der så, inden den bliver syg?
Det afhænger af infektionsdosis og smitteveje. Et meget forsigtigt skøn er 2-7 dage. I eksperimentelle undersøgelser har man set tydelige forandringer efter 7 dage. Men man ved ikke, hvordan det er i det virkelige liv.
Må man flyve med duer i beskyttelses- og overvågningszoner samt i A- og B-områder?
I beskyttelses- og overvågningszoner er det ikke tilladt hverken at motions- eller træningsflyve med dyer, da duer ligesom andet fjerkræ og fugle skal holdes indendørs.
I A-områderne uden for overvågningszonerne og i B-områderne er det tilladt at motionsflyve med duer, men træningsflyvninger er ikke tilladt.
I vores daginstitution er der høns på legepladsen. Må børnene gerne komme i kontakt med dem?
Høns og andet fjerkræ i daginstitutioner skal - ligesom andet fjerkræhold - fodres og vandes indendørs eller under fast tag. Som altid, når man har været i kontakt med fjerkræ, skal man sørge for grundig håndvask.
Hvis daginstitutionen ligger i en zone med fugleinfluenza, gælder andre regler. Se under punktet: Restriktioner i zoner.
Hvad skal jeg gøre, hvis min hund spiser en fugleklat, et fuglekadaver eller lignende?
Hunden vaskes, hvis den har rullet sig. Ellers skal man ikke foretage sig yderligere i den anledning. Hunde anses ikke for at være modtagelige over for fugleinfluenza.
Hvad ved man om fugleinfluenza og smitte til hunde?
Der er kun er sparsomme informationer om fugleinfluenza og smitte til hunde. De foreløbige erfaringer tyder på, at hunde ikke er særligt modtagelige, selvom de har været i kontakt med smittede dyr. På nuværende tidspunkt er det således forskernes vurdering, at hunde kan betragtes som blindgydeværter for fugleinfluenzavirus. Blindgydeværter betyder, at hunde måske i sjældne tilfælde kan smittes med virus, men de kan ikke smitte videre til mennesker eller andre dyr. Der er således ikke grundlag for antage, at hunde udvikler sygdom eller spreder fugleinfluenzavirus til mennesker eller dyr.
Er det farligt at spise fjerkrækød?
Nej, der er ingen risiko ved at spise tilberedt fjerkræ. Af hensyn til risikoen for Salmonella, Campylobacter m.v. bør man dog vaske hænder, når man har rørt ved kød, og tilberede kødet godt. Bakterier og virus dræbes ved 70°C.
Er det farligt at spise æg?
Nej, der er ingen risiko ved at spise æg fra raske høns. Man skal dog altid håndtere æg med omtanke pga. risikoen for forekomst af fx Salmonella. Se Fødevarestyrelsens råd om æg og Salmonella. Fugleinfluenzaen har ikke givet anledning til at ændre de råd, som Fødevarestyrelsen allerede giver om æg.
Hvad med pasteuriserede æg er de farlige?
Nej, der er ingen risiko ved at spise pasteuriserede æg, pasteuriserede æggehvider eller æggeblommer.
Kan fugleekskrementer på fx emballage omkring møbler fra Asien udgøre en risiko?
Nej, det bør det ikke. Men smid emballagen ud, og lad være med at røre ved de tørre fugleklatter. Der er ikke set nogen form for smittespredning på den måde.
Må vi købe og sælge racedyr indenfor Danmarks grænser?
Der er den 15. februar 2006 indført regler om, at alle, der handler fjerkræ eller opdrættet fjervildt, skal kunne dokumentere, at besætningen er testet fri for fugleinfluenza inden for de sidste 3 måneder. Dette gælder dog ikke for besætninger, der har mindre end 100 dyr.
Hvordan kan jeg vide, om jeg bor i et risikoområde?
Risikoområder er de områder i Danmark, hvor de vilde trækfugle formodes at være. Risikoområderne er landområder 3 km fra samtlige kyster og fjorde, samt ved navngivne større vådområder, søer og åer. Du kan se, om du bor i et risikoområde under punktet Overvågning her på siden. Klikker du på kortet, kommer du til en side, hvor du kan indtaste din adresse. Kortet, der kommer frem, er skraveret, hvis du bor i et risikoområde. Risikoområder er ikke det samme som beskyttelses- og overvågningszoner for fugleinfluenza - se nedenfor.
Jeg har ikke høns eller andre fugle og bor et sted, der er udpeget som risikoområde, skal jeg gøre noget?
Nej, du skal ikke forholde dig anderledes, end du plejer. De steder Fødevarestyrelsen har udpeget som risikoområder, er områder, hvor ejere af fjerkræ og andre fugle, skal være opmærksomme på, at der er en risiko for, at deres fjerkræ eller fugle kan blive smittet af trækfugle. Risikoområderne handler ikke om, at mennesker er i risiko for at få fugleinfluenza i de områder. Risikoområder er ikke det samme som overvågnings- og beskyttelseszoner for fugleinfluenza- se nedenfor.
Hvordan ved jeg, om jeg bor i en beskyttelses- eller overvågningszone?
Når der konstateres fugleinfluenza, opretter Fødevarestyrelsen zoner for at undgå at smitten spredes. Der oprettes en beskyttelseszone på mindst tre km omkring det sted, der er fugleinfluenza, samt en overvågningszone mindst 10 km omkring stedet, inkl. beskyttelseszonen.
Hvordan skal man forholde sig i en beskyttelses- eller overvågningszone?
Der er forskellige regler inden for beskyttelses- og overvågningszonerne, som har til formål at forhindre spredning af smitte. Bl.a. skal fjerkræ holdes indendøre og må ikke flyttes, og der er forbud mod jagt på vilde fugle. Desuden bør katte holdes inde, og hunde bør holdes i snor, så de ikke kommer i kontakt med vilde fugle. Læs mere om detaljerede regler for zonerne på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Min nabo har 5 høns i baghaven - skal jeg være bekymret ?
Nej, der er ingen grund til bekymring. Fugleinfluenzavirus smitter normalt kun fugle og (sjældnere) grise. Læs mere om, hvilke forholdsregler ejere af hobbyfjerkræ bør tage her.
Vi har høns på hobbyplan, hvordan beskytter vi vores hønsegård?
Der er forskellige regler afhængigt af, om I bor i eller uden for en zone med fugleinfluenza. Læs mere om regler for hobbyfjerkræ her på hjemmesiden.
Vi bor i nærheden af en strandeng og har på hobbyplan ænder og gæs gående sammen med nogle høns, er det lovligt?
Nej, det er ikke lovligt. Da det netop er svømmefugle I har, og I bor tæt på strandengene med de vilde fugle, så giver det anledning til at være ekstra forsigtig. Hønsene skal holdes adskilt fra ænder og gæs. Fuglene kan fortsat holdes udendørs, hvis de fodres og vandes indendørs eller under et fast tag, som sikrer, at vilde fugle ikke kan se foder og vand fra luften.
Hvis man har hobbyfjerkræ i en zone med fugleinfluenza, skal dyrene holdes indendørs. Læs mere om restriktioner i zonerne.
Hvorfor skal høns og ænder holdes adskilt, hvis ænder er beskyttet på samme måde som høns?
Høns og ænder skal holdes adskilt, fordi ænder - og andre svømmefugle - kan være bærere af fugleinfluenza uden at have symptomer på sygdommen. Der er større risiko for, at et lavvirulent fugleinfluenza-virus kan ændres til et højvirulent i hønsefugle end i svømmefugle. Sættes svømmefugle, som er bærere af et lavvirulent fugleinfluenza-virus, sammen med hønsefugle, kan virus i hønsefuglene i værste tilfælde omdannes til et højvirulent fugleinfluenza-virus. Det kan føre til udbrud af fugleinfluenza. Hønsefugle er i modsætning til svømmefugle meget følsomme og vil hurtigt blive syge og dø, hvis de udsættes for smitte med et højvirulent fugleinfluenza-virus.
Skal det fra nu af være "sandkasse-sand " fra byggemarkedet eller varmebehandlet fuglesand fra dyrehandleren, vores dyr skal skrabe i?
Når det gælder smitteforebyggelse, er det aldrig godt at hente sand eller grus til hobbyfjerkræ i områder, der besøges af ænder, gæs og trækkende vilde fugle. Der er dog intet krav om, at sand eller grus skal stamme fra særlige forhandlere, eller at det skal være varmebehandlet.
Må mine høns få opsamlet græs efter græsslåning, en skovlfuld jord til at rode i eller en spand ukrudt?
Hvis der ikke har gået gæs, ænder eller trækkende fugle på det område, hvor græsset, jorden eller ukrudten er indsamlet, så er der ikke noget i vejen for at give det til dine høns.
Må jeg vande min have med opsamlet regnvand?
Ja.
Hvad med duerne på Rådhuspladsen og andre steder?
Duerne på Rådhuspladsen betragtes som vilde fugle, og derfor kan der ikke laves regler for dem. Men de er ikke trækfugle og betragtes derfor ikke som potentielle smittebærere. Endvidere viser undersøgelser, at duer er forholdsvist modstandsdygtige over for fugleinfluenza, selvom det dog ikke kan udelukkes, at de kan smittes med fugleinfluenza.
Må mine brevduer fortsat flyve frit?
Ja. Duerne skal dog fodres og vandes indendørs eller under et fast tag, for at undgå at vilde fugle tiltrækkes ved synet af foder og vand.
Hvis man derimod bor i en beskyttelses- eller overvågningszone, skal duerne holdes indendørs hele tiden, indtil zonerne er ophævet igen.
Gøres der noget specielt i forbindelse med opdrættede fasaner og fugle til jagt?
Når fasaner og ænder til jagt er sat ud, betragtes de som vilde fugle, og dem kan der ikke laves regler for. Så længe opdrætterne har dyrene under hegn, gælder der de samme regler for fasanerne og ænderne, som der gør for andre besætninger med fjerkræ og andre fugle.
Hvilke fugle er fjerkræ?
Ved fjerkræ forstår man høns, kalkuner, perlehøns, ænder, gæs, vagtler, duer og strudsefugle, der opdrættes ellers holdes i fangenskab.
Hvilke fugle er opdrættet fjervildt?
Ved opdrættet fjervildt forstår man gråænder, fasaner og agerhøns, herunder rødhøns og stenhøns, der holdes under hegning.
Hvad siger de nye regler, når det gælder fjerkræ på dyrskuer o.lign?
Der kan igen uden særskilt tilladelse afholdes dyrskuer, markeder, auktionen, kapflyvninger eller enhver anden samling af fjerkræ og andre fugle i fangenskab. Dog må ænder og gæs ikke udstilles eller holdes sammen med andet fjerkræ eller andre fugle i fangenskab.
Hvordan smitter fugleinfluenza fra fjerkræ til fjerkræ?
Smittede dyr udskiller virus via luftvejene samt gennem afføringen. Smitten overføres nemt med foder og drikkevand, der indeholder virus. Smitten kan også overføres med tøj og fodtøj, fodersække, ikke-desinficerede rugeæg, redskaber, maskiner mv.
Kan andre dyr smittes med fugleinfluenza?
Fugleinfluenzavirus smitter normalt kun fugle og fjerkræ. Der er dog set tilfælde af, at svin kan være bærere af fugleinfluenzavirus. Desuden kan katte, sæler, hvaler, mink og ildere/fritter smittes med fugleinfluenza. Det er dog set i ekstremt få tilfælde - trods rigelig mulighed for smittekontakt. Det tyder på, at smitte fra fugle til pattedyr foregår meget sjældent.
Er det alle fugle, der kan smittes af fugleinfluenza?
Alle fuglearter kan rammes af sygdommen, men kalkuner og høns er mest følsomme og udvikler kraftige symptomer, mens svømmefugle generelt er mere modstandsdygtige og kan være bærere af sygdommen uden at udvise symptomer. Undersøgelser viser, at duer er forholdsvist modstandsdygtige over for sygdommen, selvom det dog ikke kan udelukkes, at de kan smittes med fugleinfluenza.
Hvordan smitter fugleinfluenza til mennesker?
Læs på Sundhedsstyrelsens hjemmeside samt Statens Serum Instituts hjemmeside om smitte til mennesker.
Kan man se på en fugl, om den er smittet?
De klassiske kliniske symptomer på fugleinfluenza er pludselig høj dødelighed, ophørt æglægning, luftvejssymptomer, øjenbetændelse med tåreflåd, diarré og eventuelt væskeophobninger samt misfarvning af huden, især i hovedet på fuglen. Svømmefugle, der ikke er særligt modtagelige for sygdommen, viser kun svage eller slet ingen kliniske symptomer.
Hvad er det vilde fugle gør, som er farligt for fjerkræ?
Når vilde fugle kommer flyvende, kan de lande i indhegninger, hvis de ikke er overdækkede, og hvor der fx er fritgående høns eller ænder. Fra luften kan de vilde fugle se, hvor der er lagt foder ud. De kan bringer smitte ind, ved at de klatter og blander sig med tamme høns og ænder, inden de flyver videre igen. Læs om regler for fjerkræhold i zoner med fugleinfluenza.
Er det korrekt, at de vilde fugle primært lander, hvis de kan se foder og vand -eller er synet af andre fugle nok til at få dem til at lande?
Trækkende svømmefugle tiltrækkes primært af vand og foder, da de er på gennemrejse og har behov for at finde steder, hvor de kan finde føde, før de skal videre. Andre fugle vil uden tvivl kunne tiltrække visse trækkende fugle. Det kan jo betyde, at der netop er foder tilstede. Derfor er kravet om at fodre og vande indendørs eller under overdækning et supplement til reglerne om adskillelse af fjerkræ fra vilde fugle.
Er der regler for, hvordan fx syge dyr skal aflives, hvis der er udbrud af en smitsom sygdom?
Ja, der er regler for, at dyr, der skal aflives i forbindelse med offentlig sygdomsbekæmpelse, skal beskyttes bedst muligt mod ophidselse, smerte og lidelse under aflivning.
Må jeg forsat have stalddørssalg af æg, når min gård er beliggende i en zone?
Ja, det må du godt, men du skal være opmærksom på, at salget skal ske fra ejendommens skel, og at køberen ikke må komme på ejendommen.