Naturisttræf Høve 2005
Naturisttræf Høve 2005

 
19. aug. 2005

Kære Alle!

Vi vil gerne sige tak til dem der deltog i vores arrangement, vi kunne godt have været flere, men vejrguderne havde jo truet med blæst og regn, så det er nok en grund til at blive hjemme. Vi fik ikke brug for telte, til gengæld var alle vores hytter optaget, selv drengenes hytte der står på pæle, den havde Frank optaget, Jeanette havde indtaget Kahytten som hun i dagens anledning havde omdøbt til Jomfruburet, hun sagde at der var lidt stille! Camilla fik lagt sig på sofaen og kom ikke op før næste morgen. Kim og Charlotte og deres 2 piger havde Hytte 1 og Chris og Peter sov i Hytte 2.

Vejret artede sig efter omstændighederne helt perfekt, om lørdagen fik vi en strandtur med vandgang for de modige, det blæste en del, men tilbage på vores grund er der altid læ, og vi drak kaffe og Kim og Søren underholdt med guitar og sang. Om aftenen grillede vi bøffer og pølser og spiste div. kartofler og salat til. Her deltog også Jens og Lena som skulle hjem igen, de er ved at flytte.
Søndag morgen var det gråt og regnen silede ned, vi drak morgenkaffe i stuen og Kim og Charlotte begyndte at pakke sammen, bilen skulle afleveres til rette ejer. Ved ca. 1200 tiden dukkede Peter Hansen op, og han kom med det flotteste solskindsvejr som holdt resten af dagen, vinden var stilnet af, så eftermiddagskaffen blev indtaget i vores gryde ved stranden og der var flere der blev røde af solen. Om aftenen grillede vi igen, denne gang i solen foran huset, og spiste rester fra de riges bord. Aftenhygge i stuen foran brændeovnen hvor Camilla m.fl. nægtede at have tøj på, og kl. blev ca. 2200 inden de sidste gæster brød op.

Vi syntes vi havde en rigtig god weekend, og til jer der ikke nåede at læse indbydelsen, så har den stået her på siden under "Aktiviteter, Danske Naturister København", vel ca. et par måneder!

MVH Gitte og Jørgen.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.05 | 09:16

Det er lang tid siden i sidst har opdateret siden.....

...
22.08 | 10:16

Jeg vil da lige dele et par billeder med jer fra Houstrup.
http://www.la-cour.eu/index.asp?s=50&gr=4&ac=ok

...
22.08 | 10:14

Houstrup er et herligt sted, men desværre har jeg ikke været derude i år, vejret har bare ikke været til det.

...
01.07 | 17:14

Hej

Er selv naturist..er det muligt at leje jeres fine sommerhus en uges tid

...
Du kan lide denne side