Krukker og overvintrende blomster ordnes. Det var sidste år, men en tid der snart kommer igen!
LIGE NU!!

Kære Alle!                                      fredag d. 07. juni 2013

Alt for længe siden jeg sidst har opdateret noget her, men mange har været inde og kigge aligevel, tak for det, og enkelte har også efterladt en lille venlig hilsen, bl. a. er jeg gjort opmærksom på at flere af vores ling ikke virker mere, det må jeg se at få rettet op på, for det er da irriterende når sådan noget ikke virker, men det bliver ikke i dag, har lige noget regnskab der skal ryddes op på.
Hvor er det skønt at dagene er blevet lidt længere, og vi glæder os over at vi nu fyrer med træpiller i stedet for olie, det var da ved at blive for dyrt, og så er det jo også lidt sjovt at være med til at gøre lidt for vores allesammens miljø.



Vi har været til naturistsvømning et par gange i Herfølge, det har været hyggeligt, men nu er det sommeren og vores danske strande der trækker :-)

Der er meget jeg kan fortælle om, men det gør jeg en anden dag!!
 
MVH Gitte og Jørgen.


ANHOLT!

I 2010 var vi på en meget spændende tur med Danske Naturister til Anholt, med Kim Øverup som leder. Turen startede kl. 0700 om morgenen onsdagen før Kr.Himmelfart. Vores egen bil stillede vi på en tankstation i Holbæk og stod på bus 888 som kører mellem København og Grenå. Ombord i bussen kendte vi næsten dem alle sammen, vi var 48 ialt der gennemførte turen incl. jyderne der stødte til i Grenå færgehavn.
Henrik Gimbel som bor på Anholt tog imod os ved færgen og bød os velkommen og fortalte at det altså vippede lidt denne dag, det var et rigtig surt vejr med blæst og regn, absolut ikke naturistvejr. Ombord på færgen varede det heller ikke længe før man så folk blive blege og gå rundt med brækposer, og ligge sig alle mulige steder, tror ikke jeg overdriver når jeg siger at ca. halvdelen var søsyge, vi havde taget en søsygetablet og klarede sejlturen med lidt utilpashed. Vi havde stiv modvind, det blæste 16 sek/m og inden vi efter 3 timers sejltur nåede Anholt var vindhastigheden oppe på 18 sek/m.
Nogen havde bestilt hytte eller campingvogn på campingpladsen, andre havde selv lejet sommerhus, men de fleste havde booked sig ind i 3 store sommerhuse som lå tæt på hinanden i Anholt By. Vi lejede cykler på havnen og så bare afsted ca. 3-4 km i stiv modvind, regn og sandstorm, en rigtig "røvtur", men da så vi nåede vores sommerhus, så var der varme og hyggeligt, det rettede godt nok lidt op på de strabasser vi havde været igennem. Efter en velfortjent kop varm kaffe, cyklede eller gik vi alle 8 fra vores hus hen til øens Daglibrugs hvor vi fik handlet ind til noget aftensmad.
Så var det hyggeaften med rødvin/kaffe og snak om dagens oplevelser mm, og det blev lidt sent inden vi krøb i køjen, Gitte og jeg havde som eneste par vores eget værelse, en anden Gitte havde eneværelse og 5 delte et køjerum.

Næste dag torsdag var vi på gåtur rundt og se på øen, bl.a. til Sønderbjerg, 48 m højt med en pragtfuld udsigt ud over den store flade del af Anholdt, kaldet Ørkenen. Igen i Brugsen og købe proviant og pejsebrænde så vi kunne supplere lidt på El varmen. Igen blev det sent på grund af snak hygge og rødvin!

Fredag var vi på byvandring med Henrik Gimbel som tegnede og fortalte om øen, dens beboere og husene der næsten alle vender øst-vest, og tiden først i 1800 tallet under englandskrigen hvor Anholt var besat i ca. 3 år. Vi kiggede på mindesmærker og kirken som har skorsten fordi præsten ikke vil fryse under prædiken. Om eftermiddagen samledes vi i Basen, det største sommerhus hvor solen endelig viste sig et par timer så vi kunne være i haven hvor Henrik Gimbel fik overrakt en gave og Kim Øverup spillede sangen om Anholt som han havde skrevet til lejligheden og vi sang selvfølgelig med så højt at hele byen sikkert kunne nyde det? Dette hus havde spabad og sauna hvilket nogen benyttede sig af. 
Om aftenen var der arrangeret fællesspisning på Anholt Kro hvor alle var samlet, de fleste fik dagens ret som var andelår med kartofler og rødkål, rigtig julemad, men det smagte godt og til en rimelig pris, vistnok 90 kr. pr næse.

Lørdag var det "store vandringsdag", vejret var ikke det bedste, det blæste og var gråt og trist, men dog tørvejr. Vi skulle ud og se fyret på øens nordvest spids hvor der går et stort rev langt ud i Kattegat. I rigtig gamle dage gav dette rev en stor del af øens indtægter fordi mange skibe strandede her og blev plyndret. Desuden slagtede man sæler som der var mange af her på revet, i dag er området fredet for at sælerne kan have et sted der er deres. Vi var ca. 30 der drog afsted på gåben den lange tur, ca. 7 km gennem ørkenen med rygsæk. Ca. halvvejs holdt vi pause, fik lidt at drikke og en kiks. Medens vi stod eller sad her begyndte det så småt at regne, nogen faldt fra og gik hjemad, men vi gik afsted igen, vi kunne jo engang imellem se fyret i det fjerne, og vi havde sat næsen op efter at opleve det. Langt langt om længe nåede vi så drivvåde fyret og havde den store glæde at der var åbent fordi et par mand var ude og efterse noget teknik. Det var jo smadder heldigt, det er ellers ikke åbent for offentligheden, så vi glemte næsten at vi var våde da vi kiggede ud over revet fra toppen af fyrtårnet. Vi var ca. 15 fra vores hold der nåede helt derud, vi stod i et rum i bunden af fyret i tørvejr og spiste vores madpakke og drak vand til, og så var det bare afsted tilbage, det kunne næsten ikke gå hurtigt nok, vi var begyndt at fryse, så afsted langs det fredede område Totten og sælerne der lå lidt ude i vandet og gloede på os. Vi valgte at gå på læsiden af øen tilbage langs sydstranden, vi gik og vi gik og vi gik og det pisregnede. Ca. halvejs tilbage havde jeg lige sagt til Gitte at det var dejligt at vi ikke havde fået vand i travestøvlerne, et øjeblik efter følte vi begge at det begyndte at sjuppe. Vi kunne ikke holde pause, det var bare med at bevæge sig hele tiden for at holde på kropsvarmen, og endelig langt om længe dukkede Sønderbjerg op i horisonten. Vi kravlede på et tidspunkt op over klitten og hvor heldig kan man være, næsten lige ud for vejen der fører til Anholt By. Vi drejede til højre ad Kistehøjvej hvor vi boede i nr. 3. Første hus vi så var vistnok nr. 92, så den sidste km ca. var godt nok lang, meget lang, følte at benene var ved at streike. Men vi nåede huset i silende regnvejr efter en gåtur på ca. 20 km ialt.
Af med det våde tøj, der var heldigvis ild i brændeovnen så det kunne hænge til tørre og så i varm brusebad, åååååhh hvor var det godt. Varm kaffe og iført et stort badehåndklæde sad vi så omkring brændeovnen og fortalte de andre om vores strabasser, vi var de eneste fra vores hus der havde gennemført turen, nogen var vendt om og andre var blevet hjemme og havde bagt pizza fordi vi var indviteret hen i basen hvor vi havde fællesspisning med snak og spisning af fødselsdagsboller, een fra selskabet havde fødselsdag.
Om aftenen samledes vi alle i vores hus fordi vi havde den største stue hvor alle kunne være med lidt god vilje. Vi drak rødvin, snakkede og sang fællessange med guitarspil til, rigtig hyggeligt. Kl. ca. 2400 var alle gået hjem og der blev hurtigt ro ovenpå en anstrengende dag.

Så var det søndag, hjemrejsedag. Det meste af tøjet var blevet tørt ved brændeovnen der havde været varme på hele natten. Efter vores sidste morgenbord skulle der gøres rent i huset, og ved fælles hjælp fik vi ryddet op og støvsuget mm. fik aflæst måler og så var det tid at gå/cykle de ca. 3 km. til havnen hvor vi havde aftalt at mødes med alle kl. ca. 1100. Vi fik afleveret cykler og færgen sejlede kl. 1200, denne gang i smult vande, ingen blev søsyge af det. I Grenå måtte vi løbe til en lokal bus der kørte os til Æbeltoft, og så var det ombord på færgen igen og sejle til Odden hvor bus 888 kørte mod København. Vi fik sagt favel og på gensyn i Holbæk, jeg glemte min pung på sædet i bussen, chaufføren ville ikke åbne døren igen så de kunne aflevere pungen, så Laila tog den i forvarring og jeg har fået den tilbage.
Vi var hjemme kl. ca 2000 efter en meget fin tur til Anholt, vi har set øen i havet, ikke et sted man kommer hver dag, men en tur vi aldrig vil glemme selvom vi kun havde set solen nogle få timer så har det været en rigtig god oplevelse.



Julebillede: Så er der æbler mm!

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Ester Laursen | Svar 15.01.2010 14.44

Hej Gitte Jeg skulle lige finde åbningstiderne i Hellas, og så kom jeg lige ind på din mail. En stor hilsen til dig og Jørgen fra Osvald og Ester på Orø

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

22.08 | 10:16

Jeg vil da lige dele et par billeder med jer fra Houstrup.
http://www.la-cour.eu/index.asp?s=50&gr=4&ac=ok

...
22.08 | 10:14

Houstrup er et herligt sted, men desværre har jeg ikke været derude i år, vejret har bare ikke været til det.

...
01.07 | 17:14

Hej

Er selv naturist..er det muligt at leje jeres fine sommerhus en uges tid

...
26.05 | 13:16

Du må have overset at det er en naturistside du har skrevet på, find et andet sted der matcher dine ønsker!

...
Du kan lide denne side