Beskæring af frugttræer.
Beskæring af frugttræer!

Som mangeårig frugtavler ved jeg selvfølgelig noget om frugttræer og om vedligeholdelse af disse, og det er noget jeg vil fortælle lidt om her!

Det er nok mest æbletræer jeg tænker på medens jeg skriver dette her, nogen mener det er en højere videnskab at beskære, men det er det slet ikke. Men der er næsten lige så mange måder at beskære et frugttræ på som der er folk der kaster sig over opgaven. Men grundreglen er at man får skabt lys og luft i træet, at de store grene vender væk fra centrum (stammen) og at de ikke krydser hinanden og gnaver op af hinanden.

Allerførst skal man gøre op med sig selv hvad det er man vil bruge sit/sine træer til.
Er det for at have et kønt træ at kigge på hele året, eller er det kun for at have noget til at binde den ene ende af tørresnoren fast til.

Har man et stort gammelt frugttræ i sin have, så er det måske godt at sidde i skyggen under, men ikke særlig kønt at kigge på fordi det aldrig er blevet formet lidt og er måske blevet skævt med årene. Med lidt held kan man faktisk godt få noget godt ud af sådan et gammelt frugttræ i stedet for at fælde det og plante et nyt.
Hvis træet ellers er sundt og er plaseret på det sted i haven hvor det står bedst og sorten er en man er glad for, så er det faktisk synd at fælde det hvis kun det er fordi det er blevet for stort og skygger for meget. Har man lyst til at begynde næsten forfra, så kan man godt være rigtig hård og skære de store grene/stammer i midten af træet af i ca. 1,5 m højde.
Hvis der er nogen sidegrene, så lad endelig dem sidde i første omgang, de kan senere fjernes når den nye trækrone er lidt i gang.
Det er lidt modigt at gøre noget så radikalt, enkelte træer kan faktisk godt gå ud af at miste hele øvringen, men de fleste vil svare igen den første sommer med at sætte en masse nye skud op af stammerne der er tilbage. Disse nye skud skal selvfølgelig tyndes kraftigt ud gerne den første sommer eller vinter. Sårfladerne skal beskyttes med en gang maling for at undgå at rådsvamt går ned i stammerne, og når du saver grenen af, så skal det være på skrå, ikke vandret, regnvand skal kunnn løbe af. Man kan købe speciel maling til det, men hovedsagen er at få lukket såret lidt til, og hold det gerne vedlige i nogle år indtil det er lukket til.

Man har jo også den mulighed at skifte æblesort ved at pode, og er det i en lille have, så kan det også være en ide at sætte flere sorter på det samme træ, også for bestøvningens skyld.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.05 | 09:16

Det er lang tid siden i sidst har opdateret siden.....

...
22.08 | 10:16

Jeg vil da lige dele et par billeder med jer fra Houstrup.
http://www.la-cour.eu/index.asp?s=50&gr=4&ac=ok

...
22.08 | 10:14

Houstrup er et herligt sted, men desværre har jeg ikke været derude i år, vejret har bare ikke været til det.

...
01.07 | 17:14

Hej

Er selv naturist..er det muligt at leje jeres fine sommerhus en uges tid

...
Du kan lide denne side