Overskrift på siden
Overskrift 1
Solbrun over det hele.

 

Vores omgang med naturismen i Danmark og lidt i Tyskland er ikke af nyere dato. Allerede som en stor dreng kunne jeg ikke fordrage at have brune arme og ben, og så ellers være hvid på resten af kroppen. Jeg syntes det så åndsvagt ud og benyttede enhver lejlighed til at sole mig uden tøj i et ugenert hjørne i haven. Det var ikke noget der passede min mor, hun havde observeret mig fra gavlvinduet på 1. sal og hun skældte mig ud, for sæt nu nogen fra vejen skulle se mig, det ville jo være forfærdeligt. Det skal lige siges at der var en meget høj tjørnehæk ud mod vejen.

En af mine skolekammerater var flot brun over hele kroppen, kunne jeg se når vi var i bad, men jeg var for genert til at spørge ham hvorfor, så det fik jeg aldrig nogen forklaring på.
Dengang udkom der et månedsblad som hed "Sol og Sundhed", med flotte billeder og en masse naturiststof fra ind og udland. Jeg sneg mig til at købe det en gang imellem, der var jo også nogle dejlige damer/piger at kigge på. Dette blad er desværre for længst gået ned, det blev udkonkurreret af uartige blade, f.eks Ugens Rapport m.m.fl. der jo serverede frække billeder!

Nu er vi fremme ved året 1964, jeg havde lært Gitte at kende, vi var kærester, jeg havde købt en bil og et telt, og så skulle vi jo ud og campere. Jeg havde jo læst om naturistcamping og set annoncen fra Solbakken ved Holbæk, og vi havde også kørt forbi og studeret de høje palisader udefra.
Det ville Gitte godt nok ikke være med til. Det får du mig ikke til sagde hun. Hun var kun 18 år og bly som en jomfru!
Jeg pressede jo lidt på ved passende lejligheder, men lige meget hjalp det, hun var ikke til at rokke.
Men så en dag jeg igen snakkede om Solbakken, da havde hun i et butiksvindue lige set den taske som hun så brændende ønskede sig.
Hun fik ad vanvare sagt: "Det er også lige meget, så skal du give mig den taske"
Jeg var ikke mange sekunder om at slå til, den kostede den famøse sum af kr. 31,50. Det beløb har vi grinet af mange gange, men set i relation til at hendes månedsløn som lærling var ca. 200 kr, så er det lidt nemmere at forstå.

Nu var der ingen vej tilbage, og den følgende lørdag kørte vi til Solbakken med telt og det hele. Vi ankom, og så fik Gitte sit første chok. Lejrchefen gik rundt i det bare ingenting, men med en trillebør og en rive, men det var ikke det værste, nej hans tissemand havde blottet hoved, og det var hun ikke vant til at se. Hun holdt sig for øjnene og hviskede til mig, om jeg havde set, at han havde gummi på!!!
Jeg fik forklaret hende sagens rette sammenhæng, og hun faldt lidt til ro. Vi fik rejst teltet, vejret var ikke det allerbedste, lidt gråt og ikke alt for varmt. Nu var jeg jo endeligt kommet på Solbakken, så skulle det også prøves, så jeg smed mit tøj. Gitte blev så sur, for hvorfor skulle jeg dog vise mig sådan frem, jeg var jo hendes, og de andre skulle da ikke kigge på mig.
Men til sidst fik jeg hende overtalt til en tur i vandet, hun smed modvilligt sit tøj og vi løb hele vejen ned til vandet for at der ikke var nogen der skulle se for meget på hende. På vej tilbage gik vi ganske roligt, nu havde hun opdaget at der ikke var nogen der kiggede specielt på hende, men at det hele bare var så naturligt og alle var søde og venlige.
Gitte var overbevist, jeg var lykkelig, og siden den dag har vi været naturister. Det er det bedste jeg har fået for 31,50 kr.

Billedet vi har lagt ind samtidig med denne (lille) historie er forsiden på Ekstrabladet d. 13. juli 1970. Det er Gitte i forgrunden, tro det hvem der vil, vi deltog i en demonstration for en fribadestrand ovre ved Henne Strand, ikke langt fra naturistcampingpladsen Lyngbo, som næsten lige var oprettet. Der var flere billeder på midtersiderne hvor man tydelig kunne kende os, så det kan nok være at familie og venner fik noget at snakke om, men vi følte os en lille smule stolte over at være naturister. Tænk at turde vise sig som Vorherre har skabt os, og ikke tage tøj på i vandet!!

I 1972 ville vi have os et sommerhus hvor vi kunne være naturister. Vi fandt det vi søgte ved Høve Strand i Odsherred. En meget stor ugenert naturgrund i første række til en af Danmarks skønneste sandstrande og med egen sti til stranden, det var lige os. Så der har vi dyrket naturismen lige siden, men det er da også blevet til campingture i det ganske land, og selvfølgelig naturistcamping. Vi har besøgt samtlige pladser i Danmark, sidste Sommer var vi ved Bøjden på Fyn, det var den sidste vi manglede. Der er en særlig god stemning på en naturistcamping, alle hjælper alle og man snakker godt sammen, så det kan vi godt anbefale.

Een gang naturist, altid naturist !

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

dan lausten | Svar 01.08.2013 12.40

jeg kan os lide at være uden tøj men jeg arbejder vor jeg er nød til at have tøj på vilde helst være fri for tøj vis
der var en camping plads i det nordsjælans

Henrik | Svar 11.03.2013 11.03

Lige præcis dette billede har jeg det godt med. Det var min daværende kone, der i 1972 så billedet i Ekstrabladet og så sprang vi ud som naturister!

Jørgen 11.03.2013 13.44

Hej Henrik!
Tak for din kommentar, ja sikke meget vi har på samvittigheden, men jeg ved at du har det godt med det

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

20.05 | 09:16

Det er lang tid siden i sidst har opdateret siden.....

...
22.08 | 10:16

Jeg vil da lige dele et par billeder med jer fra Houstrup.
http://www.la-cour.eu/index.asp?s=50&gr=4&ac=ok

...
22.08 | 10:14

Houstrup er et herligt sted, men desværre har jeg ikke været derude i år, vejret har bare ikke været til det.

...
01.07 | 17:14

Hej

Er selv naturist..er det muligt at leje jeres fine sommerhus en uges tid

...
Du kan lide denne side