At udvise forståelse for kønnenes forskellige psyke

Følgende udtalelse er måske blandt de vigtigste Muhammad (fvmh) har sagt, som kan hjælpe til at bevare ægteskabet: "Kvinden er skabt ud af et ribben, så hvis du prøver at strække hende ud så ødelægger du hende, og hvis du lader hende være, vedbliver hun at være krum." Dette er overleveret af an-Nasâ;iyy og Ahmad fra Abû Zharr.

Den mandlige og den kvindelige psyke er ikke ens. Hvad der for den ene part synes det eneste fornuftige ser for den anden part ofte uforståeligt ud. Dette gælder begge veje men er måske mest uforståeligt for manden da hans kriterier ofte er logiske, håndgribelige og stabile imens kvindens er intuitive, følelsesbetonede og derfor hurtigt skiftende - ikke mindst under indflydelse af hendes menstruations-cyklus.

Sådan har Allâh i Sin visdom skabt de to køn forskellige, men det overses ofte af mange ægtemænd. De tror fejlagtigt, at de kan få kvinden til at se tingene på deres måde, da den jo er "indlysende fornuftig."

Muhammad (fvmh) derimod har utvetydeligt fortalt os mænd at denne forskellighed er et faktum, og at manden må acceptere og tage hensyn til det i stedet for at tro, at han kan lave kvinden om.

Kun ved at manden gør det, kan man undgå frugtesløse skænderier, som er til skade for både de to parter selv såvel som for børnene, og som ingen vegne fører. "Lad ingen troende mand hade en troende kvinde; hvis han hader en del af hendes karakter er han tilfreds med en anden" siger Muhammad (fvmh), således som det er overleveret af Muslim fra Abû Hurayrah.

Han opfordrer således manden til at huske på de ting hos hans hustru, som han holder af, når han konfronteres med de der irriterer ham. Ja ikke alene det, men begge parter opfordres også til at huske at gøre partneren opmærksom på de ting man kan lide hos vedkommende, og at lade være at gøre opmærksom på de andre.
Således sagde han (fvmh): Lad den som tror på Allâh og regnskabets dag sige noget godt - eller holde sin mund. Dette er overleveret af al-Bukhâriyy fra Abû Hurayrah.

Muhammad (fvmh) udviste også altid selv stor tålmodighed overfor sine hustruer. Det kan vi bl.a. se af følgende overlevering fra Anas, som fortalte, at Allâhs sendebud (fvmh) en dag var hos en af sine hustruer da en anden sendte en skål med noget mad til ham. Hende i hvis hus han var, slog til skålen så den faldt ud af sendebudets hånd og gik i stykker. I stedet for at blive vred på hende begyndte han blot at samle maden op i skårene og sagde: "Jeres moder blev jaloux." Da de havde spist beordrede han den, som havde ødelagt skålen til at komme med sin skål, som han så sendte til den som havde sendt maden. (Af en anden overlevering fremgår det at den som knuste skålen var 'Â;ishah og den som sendte maden var Umm Salamah. Dette er overleveret af Abû Dâwud, an-Nasâ;iyy og Ibn Mâdjah).

En anden gang greb han 'Â;ishah i at følge efter ham da han en nat forlod hende - noget som nok ville have fået en del mænd til at koge over.
Det eneste Muhammad (fvmh) sagde til hende var blot: "Nå kom din Satan til dig?"
Hvortil hun sagde: "Har jeg en Satan?" Hvortil han sagde: "Ja, det har du." Hvortil hun sagde: "Og andre også?" Hvortil han sagde: "Det har alle - selv jeg, men Allâh, (swt) har hjulpet mig, så han har accepteret islam." Dette er overleveret af Muslim.
En anden væsentlig ting man kan udlede af denne hadîth er, at kvindens jalousi er inspireret af hendes satan (qarîn). Det vil derfor naturligvis ikke være rimeligt af manden at forvente at hun skal kunne forholde sig "rationelt" til den.

Endnu et eksempel på hvordan Muhammad (fvmh) accepterede 'Â;ishahs jalousi finder vi i følgende hadîth hos al-Bukhâriyy også fra 'Â;ishah selv. Hun beretter at hun en af de sidste dage i sendebudets liv sagde: "Åhh mit hoved!!" Hvortil sendebudet (fvmh) sagde: "Hvis det er sandt og jeg er levende vil jeg bede om tilgivelse for dig og bede for dig." Hvortil hun svarede: "Ved Allâh, jeg tror du ønsker mig død. Og hvis jeg døde vil du garanteret gifte dig med en anden du kunne more dig med selv samme aften!" Hvortil han blot sagde: "Nej du, ååh mit hoved!!!" - hvormed han mente at han selv lå for døden.

Så selv i denne situation hvor man måske kunne forvente at hun burde have forstået hvor alvorligt det stod til med hendes mand bebrejdede han hende ikke hendes jalousi.

At udvise venlighed og at undgå at sige noget til partneren, der sårer vedkommende

At holde sammen på to så forskellige personligheder som mandens og kvindens kan ikke undgå at være en udfordring. Det kan derfor til tider være nødvendigt at gå til ekstremer, som ellers ikke er tilladt i islam, for at undgå konflikter.

Således har Umm Kulthûm berettet, at Allâhs sendebud (fvmh) sagde: "Den anses ikke for en løgner, som lyver under krig, eller som siger noget for at prøve at stifte fred mellem folk, eller når en ægtemand taler med sin hustru." Dette er overleveret af Abû Dâwud.

Samme mening findes overleveret hos at-Tirmizhiy med en acceptabel overleveringskæde fra Abû Sa'îd med ordene: " … eller når en ægtemand vil gøre sin hustru tilfreds, eller når en hustru taler med sin ægtemand."
Nogle ægtefæller tror at total ærlighed giver et harmonisk ægteskab med total gensidig respekt, men sådan er det kun sjældent.

Nogle gange er det eneste man opnår ved at insistere på altid at være ubetinget ærlig at såre sin partner og bringe konflikter ind i ægteskabet, som intet formål tjener. Dette betyder naturligvis ikke at det er tilladt at lyve generelt overfor sin partner. Det er kun tilladt i begrænset omfang når det tjener det formål at opretholde det gode forhold mellem ægtefællerne. Samtidig må man naturligvis også holde sig for øje at løgnen er et sværd med dobbelt klinge. Bliver det opdaget bliver balladen sandsynligvis endnu større, og bruges det for meget nedbrydes tilliden mellem parterne. Når parterne taler sammen bør de tænke over hvad de siger. Som profeten sagde: "Lad den som tror på Allâh og regnskabets dag sige noget godt eller holde sin mund." Dette er overleveret af al-Bukhâriyy fra Abû Hurayrah.

Ligeledes sagde han (fvmh): "Hør 'Â;ishah, Allâh er venlig og elsker venlighed, Han giver dermed, hvad han ikke giver med voldelighed, og Han giver dermed hvad Han ikke giver med noget som helst andet." Dette er overleveret af Muslim.

Ligesom han (fvmh) sagde: "Hør 'Â;ishah, vær gudfrygtig og venlig, thi venlighed forefindes ikke i noget, undtagen det forskønner det og fjernes ikke fra noget undtagen at det skænder det." Dette er også overleveret af Ahmad og Abû Dâwud.

Mange ægteskaber ville blive meget bedre, hvis parterne holdt sig disse to regler for øje. Det er ikke nødvendigt at sige alt hvad man tænker eller irriteres over. Med et venligt ord om noget positivt hos partneren baner man vejen for gensidig kærlighed og respekt.

Både kvinder og mænd har brug for at føle sig værdsatte. Det er derfor vigtigt at se efter de gode ting hos hinanden og nævne at man sætter pris på dem. Et venligt ord om at hustruen ser dejlig ud er lang mere konstruktivt end en bemærkning om at der ikke er ryddet op. Et kys når manden kommer hjem og en bemærkning om at han ser træt ud er langt mere konstruktiv end en bemærkning om at der ikke er flere husholdningspenge.

Samtidig er det også vigtigt at få sagt det man gerne vil have partneren skal vide. "Lad den som tror på Allâh og regnskabets dag sige noget godt."

De færreste mennesker er tankelæsere. Det er derfor sjældent udtryk for manglende interesse for ægtefællen, hvis den ene ikke kan regne ud hvad den anden har på hjertet. Mange problemer opstår fordi den ene eller den anden synes ægtefællen burde vide hvad man har på hjertet. Men enhver lever jo i sin egen verden med egne problemer og er måske ikke lige opmærksom på meget subtile signaler der sendes. Mænd og kvinder er forskellige og tænker som udgangspunkt ofte ikke ens.

I flerkulturelle ægteskaber er forudsætningerne for at man kan forstå hinandens tanker og ideer om hvad der er naturligt i en given situation endnu dårlige. Det er derfor utroligt vigtigt at begge ægtefæller giver udtryk for hvad de føler. Mange problemer opstår udelukkende fordi den ene eller anden føler sig støt over nogen som den anden havde han eller hun vist det føltes stødende aldrig ville have gjort.

Hvor meget lettere er det ikke lige at sige: "Jeg har altså haft en dårlig dag i dag. Jeg trænger til et kram" end at være sur over at ægtefællen ikke lige lagde mærke til at det var det man havde brug for. Ved at være venlig og sige noget positivt får man Allâhs hjælp på sin side. Og hvilken bedre løsning skulle der kunne være end en som Allâhs hjælp findes i?

"Lad den som tror på Allâh og regnskabets dag sige noget godt eller lade være med at sige noget."

Bevarelsen af tiltrækningen mellem ægtefællerne

En anden vigtig brik i at få et ægteskab til at fungere er at begge parter ikke holder op med at lægge vægt på, hvordan de ser ud, når de er sammen. Mange ægteskaber ender i skilsmisse fordi enten manden eller kvinden eller begge holder op med at tænke på, hvor vigtigt det faktisk er for den fortsatte kærlighed, at de sørger for at virke tiltrækkende på ægtefællen.

Hvor mange gange ser man ikke en person, som før han eller hun blev gift lagde stor vægt på sit udseende efter ægteskabet begynder at tillægge sit udseende mindre vægt. Eller hvis han eller hun stadig lægger vægt på sit udseende, så er det når vedkommende skal ud. Hjemme indenfor hjemmets fire vægge så gør han eller hun ingen som helst anstrengelser for at virke tiltrækkende.

Dette er en stor fejl og slet ikke i tråd med islam, for som Allâhs sendebud (fvmh) blev spurgt, hvilken kvinde er den bedste?: "Den som glæder manden når han ser på hende, og som adlyder ham når han pålægger hende noget, og som ikke gør noget med sig selv eller sin ejendom, som han ikke bryder sig om." Dette er overleveret af an-Nasâ;iyy fra Abû Hurayrah.

Det er derfor utroligt vigtigt, at kvinden vedbliver at lægge vægt på at se tiltrækkende ud i sin mands øjne - ikke i alle mulige andres.

Og dette blev også praktiseret af kvinderne i al-Madînah som vi kan se af en overlevering fra Djâbir. Han sagde, at Allâhs sendebud (fvmh) en gang, de nærmede sig byen efter en rejse, sagde til ham: "Tag det roligt, så din hustru får tid til at barbere sine kønsdele og ordne sit hår." Dette er overleveret af al-Bukhâriyy og Muslim.
Her mener jeg også, at det er på sin plads at nævne, at hvis manden føler sig særligt tiltrukket af en eller anden bestemt form for nattøj - om det nu er gennemsigtig nylon, blød silke eller mere avancerede ting som lak og latex - så er der bestemt ingen grund til, at kvinden fordi hun er muslim, ikke skulle klæde sig i det.

Som Allâh, (swt) siger i sûrah al-Â'raf (âyah 26): {Vi har sendt klædningen ned til jer, som skjuler jeres kønsdele og som en udsmykning.}

Klædedragten er både et dække men også en udsmykning - og hvad man anser for smukt eller tænder på er jo helt individuelt. Uden for hjemmet beskytter klædedragten fra andres blikke. Hjemme kan den rette beklædning derimod fremhæve den enkeltes skønhed - både ved at dække over mindre tiltrækkende dele af kroppen såvel som ved at fremhæve de mest tiltrækkende.

Ved ind i mellem at anskaffe noget nyt og spændende nat- eller undertøj, der falder i partnerens smag og ikke altid gå rundt i det samme kedelige nattøj, bringer man fornyet energi og spænding ind i ægteskabet og forhindre, at den gensidige tiltrækning forsvinder. Faktisk er det ikke så længe siden en af min hustrus veninder undrende kom og fortalte hende, hvordan hendes mand pludselig var blevet enormt interesseret i hende igen efter at hun havde købt nogle af "de der trusser hvor man kan se det hele."

Ligeledes kan det give nyt liv i soveværelset - og ægteskabet, hvis hustruen af og til bruger en ny parfume inden hun går ind til sin mand.

Som profeten (fvmh) sagde: "Af det som er af denne verden, har (Allâh) givet mig kærlighed til kvinder og parfume og har skænket mig mine øjnes kølighed (metafor for at føle glæde) i bønnen." Dette er overleveret af Ahmad, an-Nasâ;iyy og al-Hâkim).

Ligesom det er vigtigt for en kvinde at sørge for at se tiltalende ud, bør manden også vise sin hustru den respekt at lægge vægt på at virke tiltalende, når han er sammen med hende. Fx lagde Muhammad (fvmh) stor vægt på ikke at have dårligt ånde når han kom hjem. Som 'Â;ishah sagde, da hun blev spurgt: "Hvad var det første Allâhs sendebud (fvmh) plejede at gøre, når han kom hjem?" "At rense sin mund med en siwâk (en særlig rod med antiseptiske egenskaber)." Dette er overleveret af Muslim fra hende.

Det er også overleveret fra Ibn Abbâs, at han plejede at sige: "Jeg gør mig tiltrækkende for min hustru, når jeg er sammen med hende, ligesom hun gør sig tiltrækkende for mig, thi jeg elsker at give hende hendes ret, så jeg har gjort mig fortjent til min ret over hende, thi Allâh, (swt) siger i sûrah al-Baqarah (228): {der tilkommer kvinderne rettigheder, ligesom der påligger dem pligter}

Forbudte former for udsmykning

Man skal dog være opmærksom på, at det ikke er alle former for forskønnelse der er tilladt. Fx sagde Allâhs sendebud, (fvmh): "Allâh har forbandet den som får sit naturlige hår forlænget og den som gør det for hende." Dette er overleveret af al-Bukhâriyy og Muslim fra Ibn 'Umar.

Han (fvmh) sagde også: "Allâh forbander den mand som klæder sig i kvindetøj og den kvinde der klæder sig i mandetøj." Dette er overleveret med en troværdig overleveringskæde af Abû Dâwud og al-Hâkim fra Abû Hurayrah.

Ligeledes sagde han (fvmh): "Allâh har forbandet tatovøren, eller den kvinde som lader sig tatovere; den som fjerner øjenbrynene eller får fjernet øjenbrynene; den som får lavet afstand mellem sine fortænder - enhver, som ændrer Allâhs skabelse for at komme til at se bedre ud." Dette er overleveret af al-Bukhâriyy og Muslim fra Ibn Mas'ûd.

På baggrund af profetens ord (fvmh) "enhver, som ændrer Allâhs skabelse for at komme til at se bedre ud" kan man forstå, at ethvert indgreb, som er en ændring i personens naturlige udseende for at komme til at se bedre ud er harâm. Dette gælder også silikonebryster eller andre kosmetiske operationer, som kun udføres for at vedkommende skal komme til at se bedre ud. Operationer som har til formål at genskabe den naturlige skønhed efter fx et trafikuheld er derimod tilladt. Wa-llâhu A'lam - Allâh ved bedst.

Respekt for privatlivets hemmeligheder

Et andet råd profeten (fvmh) har givet er, at man aldrig må bryde den fortrolighed der er mellem ægte-fællerne.
Der er således ikke tilladt en muslim, mand som kvinde, at tale med andre om, hvordan partneren er seksuelt.
Som Abû Sa'îd al-Khudriyy sagde: Allâhs sendebud (fvmh) sagde: "Blandt de vigtigste ting man vil blive holdt ansvarlig for på Regnskabets dag er: Når en mand uhindret giver sig hen til sin hustru, og hun uhindret giver sig hen til ham, og at han så videregiver hendes hemmeligheder." Dette er overleveret af Muslim. Ligeledes sagde han (fvmh): "Blandt de som vil have den værste position hos Allâh på Regnskabets dag vil være den mand, som giver sig uhæmmet hen til sin hustru og hun giver sig uhæmmet hen til han hvorefter han fortæller andre om hendes hemmeligheder." Dette er også overleveret af Muslim.

Der er næppe noget så stort tillidsbrud, som hvis en af parterne begynder at tale med andre om, hvordan ægtefællen ser ud nøgen, om hun - eller han - er varm i sengen eller ej, om hun eller han holder af en bestemt form for seksuelle aktiviteter eller ej. Hvad der foregår i soveværelset er en strengt privat sag som andre ikke har nogen del i.

Hvis man synes man har et problem, er det en helt privat sag mellem parterne, som bør løses internt og bestemt ikke noget, som kommer andre ved.

Råd om hvordan man undgår konflikter på det økonomiske område

Et andet område, som ofte giver problemer i ægteskabet, er det økonomiske. Her har Muhammad (fvmh) også givet både manden og kvinden råd om, hvordan man kan få det til at fungere, fx sagde han (fvmh) til manden:
"(Sammenligner man) en guldmønt givet ud til at udbrede islam og en guldmønt givet ud for at frikøbe en slave og en guldmønt givet ud som hjælp til den fattige og en guldmønt givet ud på sin hustru, modtager man langt den største belønning på den man giver ud på sin hustru." Dette er overleveret af Muslim fra Abû Hurayrah.

Ligeledes sagde han (fvmh): "Hvis en mand giver noget ud på sin hustru og håber at blive belønnet for det, regnes det som godgørenhed (sadaqah)." Dette er overleveret af al-Bukhâriyy Muslim m.fl. fra 'Abd Allâh.

Manden bør således ikke bekymre sig over det, han giver ud på sin familie - så længe det ikke er "isrâf" (ødselhed). Manden bør respektere hustruen og hendes ønsker og behandle hende godt ikke alene for hendes egen skyld, men også fordi det er hans pligt i islam, således som Allâhs sendebud (fvmh) sagde: "Når en af jer ser noget, da lad ham sige noget godt eller tie, og tag jer vel af kvinderne. " Dette er overleveret af al-Bukhâriyy og Muslim fra Abû Hurayrah.
Ligeledes bør hustruen respektere mandens position som familiens overhoved og ikke give store beløb væk, ikke engang af sine egne penge, uden at manden er indforstået med det.

Herom sagde Allâhs sendebud (fvmh: "Det er ikke tilladt en kvinde at give noget af sin ejendom væk så længe hun er gift." Dette er overleveret af an-Nasâ;iyy, Abû Dâwud og Ibn Mâdjah med en troværdig overleveringskæde fra Ibn 'Amr.

De fleste lærde mener, at hadîthen ikke er ment som et direkte forbud, men en anvisning på hvordan man bør leve sammen. Ej heller på andre områder bør hun disponere mod sin mands ønsker, idet det helt selvfølgeligt vil give grund til, at han mister respekten for hende, når hun ikke viser respekt for ham.

Således sagde Allâhs sendebud (fvmh) også: "Det er ikke tilladt nogen kvinde at lade nogen komme ind i mandens hus undtagen med hans tilladelse." Dette er overleveret af al-Bukhâriyy fra Abû Hurayrah.

Også på andre områder bør kvinden se det, hun gør for at efterkomme mandens ønsker, som en religiøs handling, hun vil blive rigt belønnet for.

Således sagde Allâhs sendebud (fvmh) også: "Hvis en kvinde beder sine fem bønner og faster i den måned, der er påbudt hende og beskytter sine private dele og adlyder sin mand vil hun komme i "Den Frodige Have" (al-Djannah)." Dette er overleveret af al-Bazzâr fra Anas med en troværdig overleveringskæde.

Ligeledes sagde han (fvmh): "Jeg har set "Den Frodige Have" og Ilden, og jeg har set af de fleste at de, som er i Ilden er kvinder." Hvorefter han blev spurgt: "Hvorfor det?" Hvortil han svarede: "Fordi de er utaknemmelige." Hvortil der blev spurgt: "Utaknemmelige mod Allâh?" Hvortil han svarede: "Utaknemmelige mod deres mænd og utaknemmelige for det gode, der bliver gjort for dem. Hvis du altid har været god mod hende, og hun så ser noget hun ikke bryder sig om siger hun straks: Jeg har aldrig set noget godt fra din side!" Dette er overleveret af al-Bukhâriyy fra 'Abdullâh ibn Abbâs.

Det er naturligvis ikke let i alle henseender at behandle partneren som man burde. Men at kæmpe for at gøre det er en del af kampen for at være god muslim og at arbejde for, at vor Herre skal være tilfreds med os. Privatlivet er ikke adskilt fra det religiøse liv i øvrigt, det er en integreret del af det. Og som Allâhs sendebud (fvmh) sagde: "Hellig kriger (mudjâhid) er den som kæmper med sig selv (for at overholde islam)." Dette er overleveret af at-Tirmizhiyy og Ahmad fra Ibn 'Ubayd.

Seksuallivets betydning

De fleste andre religioner anser seksuallivet som en hindring for et fuldt spirituelt liv. Således er det ikke i islam. Her tillægges seksualiteten en rolle, hvor det indtager en naturlige plads i menneskets liv. I islam ser man ikke et sundt seksualliv som nogen hindring for at have et sundt spirituelt liv.

Som profeten (fvmh) sagde: "Af det som er af denne verden, har (Allâh) givet mig kærlighed til kvinder og parfume og har skænket mig mine øjnes kølighed (metafor for at føle glæde) i bønnen." Dette er overleveret af Ahmad, an-Nasâ;iyy og al-Hâkim).

Ligeledes har 'Â;ishah fortalt at han (fvmh) kaldte samlejet for at smage på kvindens lille honning. Dette er overleveret af Muslim.

Var kærligheden til kvinder ikke en integreret del af islam, ville Allâh ikke have givet den til Sit sendebud, som Han har gjort til vort eksempel i alle livets forhold. Som Han sagde: {Sandelig er der et godt eksempel for jer i Allâhs sendebud}.

Abû Zharr har endda berettet, at profeten har sagt, at den troende muslim bliver belønnet for sine seksuelle aktiviteter, så snart de udfoldes indenfor islams rammer.

Som han svarede (fvmh), da en af hans sahâbi'er sagde til ham "Hvad?! Får vi virkelig en belønning for at tilfredsstille vort begær?" - "Hvis det blev tilfredsstillet et sted der var forbudt, ville man så ikke blive straffet?" Hvortil sahâbi'en svarede: "Selvfølgelig". Hvortil han så sagde: "Ligeledes, hvis det tilfredsstilles på en tilladt måde, er der en belønning i det." Dette er overleveret af Muslim og an-Nasâ;iyy.

Begge dele - det spirituelle behov og det seksuelle er dybtliggende behov nedlagt i vor menneskelige natur af Skaberen. Det menneske som kun lægger vægt på at dyrke ét af de to aspekter, det være sig det seksuelle eller det spirituelle, vil derfor ikke kunne opnå en virkelig dybere indre harmoni. Hvis en person kontinuerligt må undertrykke et af sine to mest basale behov (seksualtrangen eller den spirituelle længsel) vil vedkommende ikke kunne opnå en personlighed i balance. Derudover vil han eller hun også forsømme at udvikle det fulde potentiale, som af Allâh, vor Skaber er nedlagt i vor menneskelige natur.

Kun gennem at kombinere et stærkt åndeligt liv med et stærkt seksualliv realiserer vi os fuldt ud som mennesker.
Dette er det ene aspekt. Men der er også en anden grund til, at erotikken tillægges så vigtig en rolle i islam.
Hos andre skabninger har Den Ophøjede Skaber kun tildelt seksualiteten én funktion, nemlig at sikre artens videreførelse. Hos mennesket har Han imidlertid i Sin uendelige visdom derudover tillagt seksualiteten andre og lige så vigtige funktioner. Hos os er de seksuelle relationer nemlig også en meget vigtig del af det bånd, som knytter manden og kvinden sammen i et permanent forhold.

De handlinger som vor seksualitet inspirerer - såvel selve samlejet men også forspillet i form af berøringer - spiller en vigtig rolle for vor psykiske velbefindende. Vi afstresser af og genopladede efter en hektisk dag ved at kæle og kysse - selv hvis det ikke fører til noget samleje. Seksualiteten er på denne måde med til at sikre at vi holder sammen, så både faderen og moderen er til stede under barnets opvækst. På denne måde er den menneskelige erotik med til at skabe et sundt og trygt mentalt og fysisk miljø for barnet. Således er erotikken også med til at sikre, at barnet får de bedste muligheder for at udvikle sig til en harmonisk personlighed.

Af disse grund finder vi at Den Ophøjede Skaber hos os har gjort det fysisk muligt at vi - i modsætning til andre skabninger - kan dyrke vort seksualliv på alle tidspunkter og ikke kun når kvinden kan blive gravid.
For at forstå den vigtighed islam tillægger erotikken må vi derfor se den i lyset af de tre funktioner den bør have i et sundt samfund:

• at sikre menneskehedens fysiske videreførelse
• at sikre sammenholdet mellem forældrene under barnets opvækst
• at være til glæde for den enkelte - mand som kvinde - og sikre ham/hende en harmonisk personlighed fri for frustrationer eller indre konflikter.

De islamiske rammer for seksuelle udfoldelser

Erotikken anses altså ikke i islam for et nødvendigt onde, som man må tolerere for at sikre menneskeslægten imod at uddø. Det spiller en langt større rolle: Nemlig at være med til at sikre det sociale miljø (familien), som er af afgørende betydning for en afbalanceret udvikling af det enkelte individs psyke. Den bliver derved af afgørende betydning for hele det fremtidige samfunds udvikling.

Af samme årsag - og Allâhu 'Alam (Allâh ved Bedst) - giver islam også meget vide rammer for, hvordan denne gave kan nydes. Det kan vi bl.a. se ud af følgende overlevering fra al-Hâkim med en troværdig overleveringskæde fra Djâbir. Han sagde, at Quraysh (den stamme hvorfra størstedelen af emigranterne fra Makkah stammede) plejede at elske med deres kvinder og finde glæde hos dem liggende oven på dem og elskende med dem forfra og bagfra, hvorimod jøderne (i al-Madînah) kun elskede med deres kvinder på een måde, nemlig på den måde, de så mindst af kvindens krop på. Da nu emigranterne kom til al-Madînah giftede en af emigranterne sig med en kvinde fra al-Madînah, men da han ville elske som Quraysh plejede, bebrejdede hun ham det og sagde: "Vi plejer kun at elske på én måde: Gør det eller lad mig være!" Nyheden om de to spredtes og optog folk, indtil det nåede Allâhs sendebud (fvmh) hvorefter Allâh, (swt) nedsendte verset i sûrah al-Baqarah (âyah 223): {Jeres hustruer er jeres marker, så gå til jeres marker på en hvilken som helst måde I har lyst til}.

Der er således absolut ingen grund til at have et kedeligt seksualliv fordi man er muslim. Tværtimod som vi kan se ud af ovennævnte hadîth og vers fra Koranen, opfordre islam til at vi dyrke erotikkens glæder på mange måder.

At-Tirmizhiyy har også overleveret fra Djâbir at Allâhs sendebud (fvmh) sagde: "Elsk forfra eller bagfra, men frygt Allâh, når det kommer til bagdelen, og den som har menstruation."

Og som han (fvmh) sagde ved en anden lejlighed: "Den som har samleje med en kvinde under menstruationen eller tager en kvinde i bagdelen … har frasagt sig det som er blevet sendt ned til Muhammad." Dette er overleveret af Abû Dâwud, at-Tirmizhiyy, Ibn Mâdjah og an-Nasâ;iyy i "al-Kubrâ" fra Abû Hurayrah.

Men selv under menstruationen er seksuelle aktiviteter ikke bandlyst, så længe de ikke involverer direkte samleje. Det kan vi se af følgende overlevering fra Anas, som sagde at Allâhs sendebud (fvmh) efter at verset i sûrah al-Baqarah (âyah 222): {De spørger dig om menstruations-perioden, sig det er skadeligt, så hold jer fra kvinderne i deres periode og gå ikke nær dem før de har renset sig} var blevet åbenbaret sagde: "Gør hvad I har lyst til undtagen samleje." Dette er overleveret af Muslim.

Muslim har ligeledes overleveret fra profetens hustru Maymûnah, at Allâhs sendebud (fvmh) plejede at kæle med sine hustruer under deres menstruation, men over bæltestedet. Uden for menstruationsperioden er der imidlertid ikke noget i vejen for, at ægtefællerne ser hinanden nøgne, som sjaykh ibn Taymiyyah har sagt (Madjmâ'ah al-Fatâwâ 32;171) og som vi kan se af følgende overlevering som beretter at sendebudet blev spurgt: "Med hensyn til de personlige dele af vor krop, hvad må vi fremvise deraf og hvad skal vi skjule?" Hvortil han svarede: "Skjul de personlige dele af kroppen undtagen for din hustru eller din slavepige." Hvortil han sagde: "Hvad så når man er sammen med andre?" Hvortil han sagde: "Hvis du kan undgå det, da lad ingen se de personlige dele af din krop." Dette er overleveret af Abû Dâwud, at-Tirmizhiyy, Ibn Mâdjah og al-Hâkim med en acceptabel overleveringskæde fra Mu'âwiyyah al-Qushayriyy.

Men bortset fra disse to restriktioner (analsex og samleje under menstruationen) har jeg ikke kunnet finde nogen troværdigt eller acceptabelt overleveret hadîth, som lægger restriktioner på de måder, ægtefæller måtte vælge at nyde hinanden på. Det er dog værd her lige at gøre opmærksom på, at imens der næppe er tvivl om at den fugtighed, der opstår hos kvinden når hun bliver seksuelt opstemt, såvel som mandens sæd, må anses for ren, så må den fugtighed, der kommer fra manden, når han først bliver seksuelt opstemt sandsynligvis uren. Dette fordi den kan indeholde rester af urin.

Om det første fortalte 'Â;ishah at hun ofte ikke vaskede profetens (fvmh) tøj når de havde været sammen, men nøjedes med at gnubbe det inden profeten bad i det. Dette er overleveret af bl.a. Muslim.
Havde kvindens fugtighed og mandens sæd været uren ville hun have skullet vaske tøjet ligesom profeten (fvmh) beordrede for menstruationsblod.

Ligeledes er det overleveret fra Ibn 'Abbâs at han sagde: "Sæd er som spyt." Dette er overleveret af at-Tirmizhiyy med en troværdig overleveringskæde.

Da sendebudet (fvmh) derimod blev spurgt om den væske, der kommer fra manden når han bliver seksuelt opstemt sagde han: "Lad ham vaske sin penis og sine testikler og lave wudu." Dette er overleveret af al-Bukhâriyy fra Aliyy.

Tager man imidlertid hensyn til dette og tager i betragtning at udgangspunktet inden for dette emne er âyahen {gå til jeres marker på en hvilken som helst måde I har lyst til} og Hans ord i sûrah al-Mâ;idah (âyah 87): {Hør I som tror, forbyd ikke jer selv det gode som Allâh har tilladt jer}, kan man kun sige, at alle former for seksuelle udfoldelser som ægtefællerne gensidigt har lyst til at dyrke sammen, og som knytter dem stærkere til hinanden, er der absolut ingen grund til at de ikke skulle dyrke.

Når man begynder selve samlejet er det anbefalet at man siger bønnen: "Med Allâhs navn (går vi i seng sammen). Allâh, fjern os fra Satan og fjern Satan fra hvad Du skænker os."

Herom sagde sendebudet (fvmh): "Hvis en af jer når han ønsker at komme til sin hustru siger: "bismi llâh. allâhumma djannibna sh-shaytân, wa djannibi sh-shaytâna mâ razaqtanâ. og der derefter bliver skrevet at de får et barn, vil Satan aldrig kunne skade det. " Dette er overleveret af Muslim fra Ibn 'Abbâs.

Udenomsægteskabelige seksuelle aktiviteter

Når vi har gjort os erotikkens funktioner klart i islam kan vi også forstå de seksuelle aktiviteter, som ikke er tilladt i islam. Det er de selv samme, som undergraver et eller flere af disse formål. Enhver form for udenoms-ægteskabelige seksuelle forhold er som bekendt ikke tilladt i islam, hverken før eller efter at man bliver gift. Faktisk er denne form for aktiviteter blandt de største synder i islam.

Som Allâh (swt) siger i al-Furqân (âyah 68-70): {De som ikke påkalder noget andet sammen med Allâh … og som ikke begår hor - thi den som gør det påkalder sig en stor synd og hans straf vil blive fordoblet for ham på Regnskabets dag og han vil forblive deri i skam - undtagen den som angrer og som tror og gør det rigtige, thi deres dårlige handlinger vil Allâh udskifte med gode}.

Og som sendebudet (fvmh) sagde:
"Den som begår hor er ikke troende når han gør det." Dette er overleveret af Muslim.

Selv om denne form for seksuelle aktiviteter nok giver udøverne en øjeblikkelig glæde og i mange tilfælde også kan være med til at sikre menneskehedens fortsatte fysiske eksistens, undergraver det i modsætning til seksualiteten indenfor ægteskabets klart definerede rammer, både den enkeltes indre fred og i et større perspektiv et eventuelt barns mulighed for at få den bedst mulige start i livet. Et barn født udenfor ægteskabet vil være berøvet sin ret til at vokse op i et trygt miljø, hvor både moderen og faderen er til stede og kan støtte hinanden med opdragelsen under hele opvæksten. Den enlige moder vil, da hun jo kun er én, ikke have de samme muligheder for at tage sig af barnet som to forældre. Enhver som har børn ved, at der for alle kommer et punkt, hvor man ikke kan klare mere. Her må partneren tage over, så barnet stadig kan føle at verden er et trygt sted.

Samtidig udgør manden og kvinden også to forskellige aspekter i opdragelsen som supplerer hinanden: Det strenge og konsekvente (oftere, men ikke altid, repræsenteret af det mandlige), og det beskyttende og eftergivende (ofte, men ikke altid, repræsenteret af det kvindelige). Dertil kommer både drenges og pigers behov for at have både en mand og en kvinde som rollemodel.

Dette er bare nogle af de måder, på hvilke et udenomsægteskabeligt seksuelt forhold skader barnet. Der er utvivlsomt andre, men disse er ikke emnet for denne artikel.

Set fra en anden vinkel medfører denne form for seksuel adfærd også store følelsesmæssige problemer for de voksne medlemmer af samfundet. Hvad dette, i modsætning til seksualitet dyrket indenfor ægteskabets klart definerede rammer, medfører af jalousi, sorg, vold og eventuelt drab på partneren eller dennes nye partner, er alt for velkendt til at behøve mere udførlige forklaringer.

Mandens ret

De seksuelle aktiviteter er altså ikke alene vigtige for den individuelle persons psykiske og fysiske velbefindende, men også for hele det menneskelige samfunds harmoniske udvikling. Det er derfor ikke forbavsende, at Allâh, (swt) absolut forbyder, at seksualiteten bruges som et våben i den interne kamp ægtefællerne imellem.

Muhammad (fvmh) har advaret meget alvorligt mod dette, da dette våben mere end noget andet er med til at destruere ægteskabet, og dermed ikke kun går ud over manden, men kan få langt mere vidtrækkende betydning. Allâhs sendebud (fvmh) sagde: "Hvis en mand begærer sin hustru i sengen og hun nægter at komme forbander englene hende til morgenen gryr". Dette er overleveret af al-Bukhâriyy fra Abû Hurayrah.

Endvidere sagde han, (fvmh): "Hvis en kvinde overnatter uden at ville ligge i sin mands seng, forbander englene hende til hun vender tilbage". Dette er overleveret af al-Bukhâriyy fra Abû Hurayrah, ligesom han (fvmh) sagde: "Når en mand begærer sin hustru, så lad hende komme, om hun så står ved ovnen" Dette er overleveret af al-Bazzâr med en troværdig overleveringskæde fra Zaid ibn Arqam.

Al-Bukhâriyy har også overleveret fra Abû Hurayrah, at Allâhs sendebud (fvmh) sagde: "Ingen kvinde må faste (frivilligt), når hendes mand er tilstede undtagen med hans tilladelse."

Kvindens ret

Men ligesom manden har ret til et seksualliv indenfor ægteskabets rammer, således har kvinden også ret til et.
Da Muhammad, (fvmh) opfordrede de unge til at gifte sig sagde han: "Lad den som er i stand til at gennemføre et samleje gifte sig. Men den som ikke kan (gifte sig) lad ham faste." Dette er overleveret af Muslim fra Ibn Mas'ûd.

Det er også overleveret, at da Allâhs sendebud (fvmh) efter emigrationen bandt Salmân og Abû l-Dardâ; sammen som muslimske brødre, besøgte Salmân Abû l-Dardâ. Han fandt Ummu l-Dardâ; (hans muslimske brors hustru) uistandgjort og kun klædt i arbejdstøj og sagde til hende: "Hvad er forklaringen på at du ser sådan ud?" Hvortil hun svarede: "Abû l-Dardâ; har ikke noget behov for denne verden."
Da Abû l-Dardâ; senere kom på besøg hos Salmân lavede han mad til ham og sagde: "Spis!" Hvortil Abû l-Dardâ sagde: "Jeg faster." Hvortil Salmân sagde: "Jeg spiser ikke med mindre du gør." Hvorefter han spiste med ham.
Da nu natten kom ville Abû l-Dardâ; bede, men Salmân sagde: "Sov!" Hvorfor han senere stod op for at bede, men igen sagde Salmân: "Sov!" Indtil den sidste del af natten, så sagde Salmân: "Bed nu." Hvorefter de bad sammen.
Så sagde Salmân: "Din Herre har en ret over dig, og din krop har en ret over dig, og din hustru har en ret over dig, så giv enhver den ret de har over dig."
Herefter gik Abû l-Dardâ; til Allâhs sendebud (fvmh) og fortalte ham, hvad der var sket, og han (fvmh) sagde: "Salmân har ret." Dette er overleveret af al-Bukhâriyy fra Wahab ibn 'Abd Allâh.

Al-Bukhâriyy har også overleveret fra 'Abd Allâh ibn 'Amr, at Allâhs sendebud (fvmh) sagde til ham: "Er det rigtigt, du faster hver dag og beder hver nat?" Hvortil han svarede: "Ja." Hvortil Allâhs sendebud (fvmh) sagde: "Lad vær med det! Bed og sov, fast og bryd din faste, thi din krop har en ret over dig, og dine øjne har en ret over dig, og din hustru har en ret over dig."

Med hensyn til hvor meget seksualliv kvinden har ret til siger shaykh Ibn Taymiyyah: "Det påligger manden at have samleje med sin hustru i et passende omfang, og det er en endnu vigtigere pligt end at han skal give hende at spise og drikke. Det antal samlejer, der påligger ham afhænger af hendes behov og hans muligheder, ligesom pligten til at føde hende afhænger af hendes behov og hans muligheder. (Majmû'at al-Fatâwâ, bind 32, side 170).

Begge parter har således krav på et seksualliv, som Allâh, (swt), siger i sûrah al-Baqarah (âyah 222): {Og når kvinderne har renset sig, da gå til dem som Allâh har pålagt jer}.

Men da udgangspunktet i hele samlivet mellem parterne er Allâhs ord i sûrah an-Nisâ; (âyah 19): {Lev sammen med dem på en ordentlig måde} er det naturligvis ikke passende, at nogen af parterne alene henholder sig til at det er hans eller hendes ret. Føler den ene eller anden part, at vedkommende gerne ville have mere seksuel opmærksomhed, ville det være naturligt, at han eller hun selv gjorde en indsats for at gøre modparten interesseret, således som jeg har omtalt i afsnittet "At virke tiltrækkende."

Hidjâb

Da islam ser det som en ret for både manden og kvinden ikke kun at have et fysisk sundt liv, men også et mentalt sundt liv, har Allâh, vor Skaber, givet os et system hvori enhver unødig kontakt mellem kønnene, og dermed fristelsen til at skifte partner eller at have seksuel kontakt med andre end ens ægtefælle undgås.

{Hør du profet, sig til dine hustruer og dine døtre og til de troendes kvinder, at de skal trække deres ydre kåber tæt sammen om og over sig (når de går ud). Dette er det bedste, så de kan kendes, og så de ikke forulempes. Og Allâh er Tilgivende, Barmhjertig.} siger Allâh, (swt), i sûrah al-Ahzâb (âyah 59) ligesom Han i samme sûrah (âyah 32-33) siger: {Hør I profetens hustruer … forbliv i jeres huse og fremvis ikke jer selv, som det er skik hos de uvidende}.

Ved at pålægge begge parter altid uden for hjemmet at være klædt på en måde, så de ikke virker seksuelt tiltrækkende og at minimere kontakten med det modsatte køn, formindskes tiltrækningen kønnene imellem uden for ægteskabets fire vægge. På denne måde sikrer begge parter sig mod dagligt at skulle bekymre sig om hvorvidt modparten nu skulle blive fristet til at afbryde ægteskabet til fordel for et andet. Denne basale sikkerhed er af væsentlig betydning for den indre fred, som igen er en af forudsætningerne for en harmonisk personlighed og et stærkt spirituelt liv. Hvis kvinden bærer slør, vil de yderligere opnå den fordel, at de hverken vil være nødt til at udsætte sig for en kontinuerlig konkurrence fra andre kvinder, ej heller selv være nødt til kontinuerligt at lade sig udsætte for andres dømmende blikke - mænd som kvinder.

Når kvinden bærer slør, bliver hendes udseende udelukkende en sag mellem hendes mand og hende selv.
Synes han hun er dejlig, selv om hun fylder mere end modellerne i bladene eller har små bryster, eller hvad det nu kan være, bliver det helt og aldeles en sag mellem hende og ham. Hun vil ikke skulle lade sig bedømme af enhver mand - eller kvinde - hun passerer på gaden. På den måde slipper hun både for at kunne komme til at føle sig selv mindreværdig, ligesom hun slipper for, at hendes mand føler sig påvirket af, hvad andre synes om hende.
På alle måder udsættes ægteskabet på denne måde for langt mindre udefra kommende belastning i hverdagen.
Men det påhviler ikke kun kvinden ikke at virke fristende. Det påhviler i lige så høj grad manden at sørge for ikke at lade sig friste.

{Sig til de troende mænd at de skal sænke deres blikke og beskytte deres dyd, det er renere for dem, og Allâh er vidende om hvad de øver} siger Allâh, (swt) i sûrah an-Nûr (âyah 30), og først derefter siger Han (âyah 31): {Og sig til de troende kvinder, at de skal sænke deres blikke, og bevare deres dyd og ikke åbenbare deres skønhed, undtagen hvad der er åbenbar af den, og at de skal trække deres hoveddække sammen om deres bryster og ikke åbenbare deres skønhed, undtagen over for deres ægtemænd eller deres fædre eller deres ægtemænds fædre eller deres sønner eller deres ægtemænds sønner eller deres brødre eller deres brorsønner eller deres søstersønner eller deres kvinder eller deres krigsfanger eller deres mandlige tjenere, som ikke besidder nogen kønsdrift, eller børn som ikke har nogen forståelse af kvinders nøgenhed. Og de skal ikke slå deres fødder sammen (i dans), så at det, de skjuler af deres skønhed, bliver kendt. Vend jer til Allâh alle sammen, I troende, for at det måske må gå jer vel}.

Og som Allâhs sendebud sagde til 'Aliyy: "Hør 'Aliyy, lad ikke det første blik blive efterfulgt af et mere, thi det første er acceptabelt, men det er det andet ikke." Dette er overleveret af Abû Dâwud, at-Tirmizhiyy, al-Hâkim og Ahmad fra Buraydah.

Muslim har en lignende overlevering fra Djarîr, hvor han siger at sendebudet blev spurgt om hvad man skulle gøre hvis ens øjne faldt på en kvinde utilsigtet. Hertil svarede han: "Vend dit blik bort."

Både manden og det smukke køn bør derfor gøre en aktiv indsats for at hjælpe med til ikke at udsætte sig selv og andre for fristelse.

Som Muhammad (fvmh) sagde: "Ingen mand er nogensinde alene med en kvinde, undtagen at Satan er deres tredjemand." Dette er overleveret af Ahmad og at-Tirmizhiyy fra 'Umar.

Endvidere sagde han, (fvmh): "Den kvinde som er nøgen selv om hun er påklædt og som vender sig fra det acceptable og frister andre væk derfra, hun vil ikke komme i Den Frodige Have. Ej heller vil hun mærke dens duft, om end den kan mærkes på en afstand af femhundrede rejseår." Dette er overleveret af Muslim, Ahmad og Mâlik fra Abû Hurayrah.

Især kvinder har ofte svært ved at forstå, hvor stærkt de med deres fremtoning påvirker mændene og tænker måske ofte, at det vel ikke kan være så alvorligt, om de bærer islamisk påklædning eller ej - bare de tror i hjertet. Men Allâh, (swt) har intet pålagt os undtagen det, der er det bedste for os, og vi bør derfor ikke tage let på en så alvorlig advarsel som denne. Og jeg vil gerne her benytte lejligheden til at slå fast, at en kvinde udmærket kan være "nøgen selv om hun er påklædt," selv om hun har tørklæde på.

Hvis hun samtidig med tørklædet er iført stramme bukser, tætsiddende bluse, parfume eller makeup, så er tørklædet på ingen måde med til at gøre hende mindre nøgen - tværtimod: Fordi hun samtidig med sin seksuelle fremtoning også er lidt mystisk og bly - giver hun en kombination, som på mange mænd virker umådeligt stærkt.
Allâhs sendebud (fvmh) sagde bl.a. herom: "Enhver kvinde som parfumerer sig og så passerer forbi nogen for at de skal bemærke hendes duft begår hor." Dette er overleveret af an-Nasâ;iyy, at-Tirmidhiyy, Abû Dâwud og Ahmad med en acceptabel overleveringskæde fra al-'Ash'ariyy.

Ligeledes sagde han, (fvmh): "Hvis en kvinde går ud for at gå til moskeen, da lad hende vaske sin parfume af, som skulle hun vaske sig for djanâbah." Dette er overleveret af an-Nasâ;iyy fra Abû Hurayrah.

Det betyder naturligvis ikke, at tørklædet ikke er en obligatorisk del af den muslimske kvindes påklædning. Dette fremgår tydeligt af følgende hadîth fra 'Â;ishah, som berettede at Abû Bakr's datter Asmâ; en gang kom ind til Allâhs sendebud (fvmh) kun iført nogle tynde klæder, hvorfor han vendte sig fra hende og sagde: "Hør Asmâ, når en pige når alderen, hvor hun begynder at have menstruation, er det ikke passende for hende at andet end dette og dette kan ses af hende." Hvorefter han pegede på sit ansigt og sine hænder. Dette er overleveret af Abû Dâwud.

Ingen kan undgå at føle sig tiltrukket af det modsatte køn, som profeten (fvmh), sagde: "Ethvert menneske vil have sin del af utugt, som han ikke kan undgå. Øjnenes utugt er blikket, tungens utugt er talen, og kroppen begærer, hvorefter kønsdelene enten bekræfter dette eller afviser det." Dette er overleveret af al-Bukhâriyy og Muslim fra Abû Hurayrah.

Men når man bliver fristet bør man gå hjem til sin ægtefælde som Allâhs sendebud (fvmh) sagde: "Kvinden kommer i form som en satan og går i form som en satan, så hvis en af jer ser en kvinde han synes om, da lad ham gå til sin hustru, thi det hun har er det samme som den anden har." Dette er overleveret af Muslim m.fl. fra Djâbir.

Og for både mænd og kvinder gælder det at man aldrig, hverken privat eller på arbejde bør være alene sammen med en af det andet køn, som ikke er ens nærmeste familie. Som Allâhs sendebud (fvmh) sagde: "Tag jer i agt for at gå ind til en fremmed kvinde." Hvorefter en af medineserne sagde: "Hvad så med mandens familie?" Hvortil Allâhs sendebud (fvmh) sagde: "Mandens familie er døden." Dette er overleveret af al-Bukhâriyy m.fl. fra 'Uqbah ibn 'Âmir.

En muslimsk kvinde bør derfor ikke acceptere at blive efterladt sammen med hendes mands familie.
Personligt har jeg fra mit arbejde selv oplevet et tilfælde, hvor mandens bror har voldtaget hustruen da de var alene, så denne advarsel bør ikke tages uden alvor.

Rollefordelingen

Blandt de andre faktorer som er med til at minimere konflikterne mellem ægtefællerne, er at begge parter i islam er tildelt deres egen rolle i ægteskabet.

Allâh, (swt), siger i sûrah al-Baqarah (âyah 228) herom: {der tilkommer kvinderne rettigheder ligesom der påligger dem pligter, men mændene har en grad over dem} og i sûrah an-Nisâ; (âyah 34):
{Mændene er kvindernes beskyttere og underholdere på grund af hvad Allâh har givet nogen af jer mere af end andre…}.

Manden tildeles således rollen som familiens overhoved og den som har både det økonomiske og det spirituelle ansvar. Som Allâh, (swt) siger i sûrah at-Talâq (âyah 6): {Og giv dem et sted at bo hvor I bor, som I er i stand til det}

Og som Han siger i sûrah at-Tarîm (âyah 6): {hør I som tror, beskyt jer selv og jeres familier mod en ild hvis brændsel er mennesker og sten.}

Ligeledes sagde Allâhs sendebud, (fvmh): "Enhver af jer er en hyrde, og enhver af jer bærer et ansvar. Ægtemanden er en hyrde for sin familie og han bærer ansvaret, og hustruen er en hyrdepige for sin mands hjem og hun bærer ansvaret…" Dette er overleveret af al-Bukhâriyy og Muslim fra Ibn Mas'ûd.

Men samtidig med at manden er familiens overhoved er han i lighed med den muslimske regent pålagt altid at lade sine beslutninger styre af hvad der er bedst for dem han har ansvaret for - i dette tilfælde familien - i denne og især i den kommende verden.

Som Allâhs sendebud (fvmh) sagde: "Ingen af jer tror før han ønsker for sin bror hvad han ønsker for sig selv." Dette er overleveret af al-Bukhâriyy fra Anas. Og hvis dette gælder for en fremmet så snart han er muslim, hvor meget mere gælder det så ikke for ens ægtefælde?

Og mere konkret sagde han (fvmh) da han blev spurgt: Hvilken ret har vores hustruer over os?: "At du bespiser hende når du selv spiser, at du klæder hende når du klæder dig selv, at du ikke slår ansigtet og at du ikke siger noget grimt til hende og at du ikke efterlader hende alene undtagen hjemme hos sig selv." Dette er overleveret af Abû Dâwud og Ibn Mâdjah fra Mu'âwiyyah al-Qushayriyy.