Hijab: Den form for muslimsk tørklæde, som oftest ses i Danmark. Det kan variere i facon og stil fra det mere diskrete til en form for kåbe. Ansigtet er frit, men rigtig hijab dækker alt hår - dog er der nogle, som lader lidt være frit. Jo mere forkanten er bukket ind, jo mere signalerer tørklædet en stærk religiøsitet. Ordet Hijab betyder »forhæng.« Hijab kan afsløre social status. Der findes mærkevarer inden for dette.

Chadoren: Den sorte dragt som kvinder i Iran forventes at bære uden for hjemmet. Ofte dækker den hele ansigtet bortset fra øjnene.

Skal man ind på officielle institutioner er den et krav, hvilket ikke længere er tilfældet ved almindelig udendørs færden. Kvinden skal dog stadig have håret tildækket og være »anstændigt« klædt.

Niqab: Det ser man i Danmark i en variant hos somaliske muslimske kvinder. Det er det, som ligger tættest på ordet »et slør«. Niqab dækker alt undtagen øjnene, men der findes også kvinder, som har øjnene dækket.

Burkaen: En slags teltlignende dragt, der dækker alt bortset fra et vævet »gitter« foran øjnene. Dragten kommer fra Afghanistan og fandtes som traditionel klædning, før talebanerne kom til magten. Men de forlangte, at kvinderne gik med den. Talebanerne forlanger - som wahabisterne - den ekstremt restriktive islamiske retning i Saudi-Arabien - at den mindste blottelse er uislamisk og strafbart.

Kilder: Ulla Prien, Carsten Niebuhr Instituttet. The Seattle Times. »Ære og Skam« af Naser Khader.