Pinsetræf 2003 ved Hampen Sø. 17 Morris'er og 1 brudepar!
Pinsetræf i Give 25.-27. maj 2012
Give Camping lige midt i Jylland er valgt til Pinsetræffet 2012.
Vi har igen reserveret plads til alle på en lille god campingplads. Adressen er Skovbakken 34, 7323 Give. Telefonnummeret er 7573 1134 og mail:
givecamping@vejle.dk
og hjemmesiden
www.givecamping.dk
Pladsen har ingen hytter – men vi har reserveret 3 af de campingvogne, som pladsen udlejer. De kan bookes ved henvendelse til Bettina på Give Camping. Vi har - alt andet lige – forhåndsreservationen til den 25. marts 2012. Og campingvognene står tæt på fælles faciliteterne.
Campingpladsen stiller fællestelt og en stor grill til rådighed. Teltet er møbleret med bord/bænke sæt og på den måde tror vi på, at vi sagtens kan være der alle sammen.
Programmet vil i øvrigt blive sammensat efter følgende skabelon:
·
Ankomst fredag den 25. maj 2012.
·
Fælles grill fredag aften.
·
Lille køretur lørdag - der er optræk til besøg i veteranbilkredse.
·
Og når vi kommer tilbage er pladsens Friluftsbad åbent med 25 grader varmt vand og Give har ikke mindre end 48 kunstværker rundt om i byen. Kunstværkerne har så spændende titler som Futtemarie, Sumpbæver, Kaktus med vampyrer og Scooterstøvlen!
Fælles grill igen lørdag aften og vi gentager det udbytterige amerikanske lotteri.
Afslutning i løbet af søndagen.
Der er naturligvis mulighed for at ankomme før og ikke mindst at tage 2. pinsedag med på campingpladsen.
Lad det være sagt med det samme: Kør uden om Jelling – der er festival i Pinsen i år!
Hvis der er spørgsmål, så kontakt Per Madsen eller Søren Villadsen, tlf 2960 7990 mail: villadsen@mail.mira.dk – også med tilmeldingen som imødeses senest onsdag den 10. maj 2012, tak.
Vi glæder os rigtig meget til et afslappende, interessant og forårsagtigt Pinsetræf sammen med jer.