Hej
Jeg er en årgang 1954,og først i mit voksenliv har jeg haft husdyr.
Det startede med Daisy,min lille sølvgrå pudel,som jeg fik i 1983.Desværre blev hun syg i 1994,og måtte derfor aflives.Det var meget hårdt at komme af med hende.
Kort derefter,fik jeg en lille killing.Det viste sig et par måneder efter at den var syg,og den måtte aflives kort tid efter at jeg fik den.
Først for ca. 5 år siden fik jeg så katte for alvor!
Det var meningen jeg ville starte med at have en killing,men sådan blev det slet ikke.Jeg ringede rundt flere steder,og der var bare ingen der havde killinger.Jeg ringede så til min gamle dyrlæge,og han sagde at han kendte én der ville af med sin perser,ellers skulle den aflives.Men den var altså 2 år..Men jeg ville da give katten en chance,så jeg tog ud for at se den.Og så var det en perser.Dem har jeg ellers aldrig været så vilde med,men da jeg så Sjila,ændrede jeg hurtigt mening!
Jeg tog hende med hjem,og vi blev perlevenner fra den første dag.Ja,jeg blev så glad for hende at jeg ville have én mere...
Kort fortalt fandt jeg så en opdrætter der havde persere.Jeg forelskede mig straks i Tiger og Laika.Det var meningen jeg kun skulle have Laika.Men måtte også bare have Tiger.
Der gik et stykke tid,og så ringede min opdrætter for at høre om jeg gav kaffe,og selvfølgelig gjorde jeg det.
Hun spurgte om hun måtte tage en rød perser med,som jeg kunne hilse på.
Jeg sagde at det måtte hun da gerne,men at jeg ikke skulle have flere katte.
Men suk..Da jeg så Hotte tabte jeg endnu engang mit hjerte..
Jeg blev så forelsket i en dejlig Hellig Birma.Den havde jeg omkring 1½ års tid,men den kedede sig herhjemme.De andre ville ikke lege med den.Så den gav jeg så til en sød dame på Fyn.
Hun havde så Bonni med,som er en skøn lille huskat.
Vinteren 2008 fik jeg den smukke Felix.Han trives rigtig godt med de andre katte.Han er også en pragtfuld kat.
Hotte måtte jeg så med sorg i hjertet få aflivet i 2009.Han havde Leukæmi.Kort efter samme år,mistede jeg både Laika og Tiger.Laika havde en maveinfektion,og Tiger en hjerneblødning.
At miste 3 katte på bare 7 mdr. er meget hårdt.Det er slemt nok at miste én..
Jeg havde svært ved at komme mig over tabet,så jeg besluttede mig i marts 2010 at jeg måtte have en kat mere.Det blev så den skønne lille Tammi,som er Maine Coon.Hende kom min opdrætter så med d.26 marts.
Det har jeg bestemt ikke fortrudt.Hun er en lækker lille sag.
De andre misser hvæste lidt de første par dage,og slog lidt ud efter hende,men det var hurtigt overstået.
Jeg tror det gik så nemt,fordi jeg tog mig ekstra meget af de andre.Med det resultat,at de nu alle tonser rundt og leger.Det er en fryd for øjet,og jeg elsker alle mine katte,selv om der jo er nogle der siger jeg er tosset.Men det tager jeg nu ikke så tungt,for jeg tager aldrig på ferie,og er altid hjemme.Så hvorfor ikke unde mig selv den glæde at have de skønne misser.
Dog har jeg nu for alvor besluttet,at jeg ikke skal have flere.Jeg er jo på vej til at blive ældre som man siger,og så har man nok ikke kræfter til så meget.Så jeg vil bare nyde min tid sammen med mine guldklumper