Sangskjuler til min mor's 70 års fødselsdag

Da min mor fyldte 70 år, skulle hun naturligvis have en sang. Denne sang skulle i en sangskjuler, men hvilken?
Hvad er mere naturligt med den hobby jeg har end, at finde på, at lave en sangskjuler i 1:12 hvorpå alle min mor's interesser var repræsenteret?

Her har min mor lige fået sangskjuleren.

Her er sangskjuleren set lidt fra oven fra den ene side. Der er både symaskine og stof, da min mor syr en del.

Igen set lidt ovenfra men fra den anden side. Da min mor også knipler skulle der naturligvis også være et kniplebræt. Dette har jeg også selv lavet.

Her et nærkig på bordet. Her kan man se diverse ting til kortfremstillingen.

Sykurven set fra den ene side, så man kan se stoffet og garnnøglerne, da min mor også laver patchwork og strikker.

Sykurven set fra den anden side, så man kan se broderiet og strikketøjet, fordi disse ting også er noget min mor laver.

Her er syæsken med saks og knapper. Nålebrevet har jeg selv lavet efter en rigtig pakke nåle. Syæsken er også hjemmelavet.

Her er bordet set fra siden. Gavepapiret som står i spanden bruges til at lave kort af. Kortene kan ses på bordet.

Til kortfremstillingen bruges både stiftlim og tape, disse ting skulle jo også være der, men jeg kunne ikke lige finde noget at bruge, så jeg måtte selv igang med at lave en tapeholder i fimo og stiftlimen af et stykke tandstikker.