tilsynsrapport 2019

Uanmeldt tilsyn

I kommunale og private daginstitutioner

Navnet på daginstitution: Mariehønen Fjelsø, Knabervej 112, 9620 Aalestrup

 

Besøgsdato: 27. juni 2019 Besøgstid fra kl. 14.15 – 16.15

 

Pædagoger/personale til stede: 5 medarbejdere

 

De observerede børns alder: 0 – 6 år

 

Antal observerede børn på dagen: Alle

 

Samlet antal børn i daginstitutionen: 8 vuggestuebørn og 16 børnehavebørn

 

Anden relevant information:

Mariehønens børn har adgang til at benytte SFO’ens lokaler, i det omfang SFO’en ikke selv skal bruge dem. Lokalerne ligger i umiddelbar tilknytning til Mariehønens lokaler.

 

Formålet med tilsynet

Formålet med tilsynet i Vesthimmerlands kommune er at sikre, at de mål og rammer, som kommunalbestyrelsen har fastsat efter dagtilbudslovens § 3, efterleves i den pædagogiske praksis i dagtilbuddene.

 

 

 
 

§ 5. Kommunalbestyrelsen skal føre tilsyn med indholdet af tilbuddene efter dagtilbudsloven og den måde, hvorpå opgaverne udføres, herunder at de mål og rammer, der er fastsat efter § 3, efterleves.

 

 

 

 

 


Tilsynet skal ses som led i kommunalbestyrelsens forpligtigelse til at sikre og udvikle kvaliteten på dagtilbudsområdet, dels generelt for alle dagtilbud i kommunen og dels som et led i udviklingen af enkelte dagtilbud i kommunen.

Tilsynet omfatter alle dagtilbud med kommunal finansiering.

Rammer for tilsynet

I henhold til Vesthimmerlands kommunes rammer for tilsyn i daginstitutioner, føres der ét uanmeldt tilsyn i ulige år i alle kommunale og private daginstitutioner. Rammerne for tilsynet kan findes på www.vesthimmerland.dk.

 

Overordnet tilbagemelding på det uanmeldte tilsyn

På dette uanmeldte tilsyn har der været fokus på kvaliteten af det pædagogiske miljø i daginstitutionen, særligt de fysiske rammer, relationer og lege- og aktivitetsmuligheder.

Som vurderingsredskab er anvendt KIDS, der er et dansk vurderingsredskab udviklet af cand. pæd. psych. Charlotte Ringsmose og lektor cand. Psych. Grethe-Kragh-Müller (www.dpf.dk).

 

For de tre udvalgte områder kan der højst scores 270 point og mindst 54:

  • Grøn: 181 – 270 point, vedligeholdelse af indsats, eventuelt med opmærksomhedspunkter.

  • Gul: 91 – 180 point, tilpasning af indsats.

  • Rød: 1 – 90 point, behov for ny/ændret indsats.

     

    De konkrete vurderinger af det pædagogiske miljø i dagtilbuddet, er delvis lavet på baggrund af observationer og delvist på baggrund af dialog med de ledere og medarbejdere der var i institutionen på tilsynstidspunktet.

     

    Daginstitutionen er vurderet til at være grøn.

    Det generelle indtryk er, at det er en velfungerende institution i forhold til de områder der har været fokus på i tilsynet. For at opnå høj kvalitet på alle områder, er der umiddelbart udviklingspotentiale på følgende områder:

     

  • Opmærksomhed på at skabe pædagogiske værksteder der er åbne og tilgængelige for børnene.

  • Opmærksomhed på, at legepladsen også understøtter finmotoriske aktiviteter.

  • Opmærksomhed på, at materialer og legetøj til finmotoriske aktiviteter er tilgængelige for børnene, så de ikke behøver at bede de voksne om dem.

  • Opmærksomhed på, børnenes perspektiv i vokseninitierede aktiviteter.

  • Opmærksomhed på børnenes indflydelse i vokseninitierede aktiviteter.

 

tilsynsrapport 2017

Tilsynsrapport- skabelon

Nedenstående skema indeholder emner, der som minimum skal diskuteres på tilsynsbesøget.

 

Faktuelle oplysninger

 

Institutionens navn og adresse

 

Mariehønen i Fjelsø

Knabervej 112

9620 aalestrup

 

Normeret børnetal

70

Institutionens leder

Susanne Riis Sørensen

Dato for tilsynsbesøget

7/3 2017

Tilsynsbesøget er varslet

 

 

□Ja. Dato: d.31/1 2017

□ Nej

 

Tilsynsførende:

 

Mona Ulrich

Deltagere i tilsynsbesøget

 

Susanne Riis Sørensen (Leder)

Jannie K. Nielsen (med.arb. rep.)

Morten Egedahl (bestyrelses.rep.)

 

 

 

DBA

 

DBA mål 2015/2016

Status / Evaluering.

  • Tværgående samarbejde - helhedsorienteret indsats
  • Fortsat inklusion
  • Læring i et 0 til 18 års perspektiv
  • Sundhed og trivsel

 

Hvilke tiltag har I iværksat?

 

 

Hvor ser I tegn på succes i forhold til målet?

 

 

 

DBA mål 2017/2019

Status på arbejdet med de nye mål

  • Bosætning
  • Erhverv og turisme
  • Unge
  • Sundhed
  • Økonomi
  • Digitalisering
  • Organisationsudvikling

 

Hvilke tiltag har I iværksat?

 

 

Hvor ser I tegn på succes i forhold til målet?

 

 

Ikke aktuel da vi er privat inst.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Ikke aktuel da vi er privat inst.

 

 

 

 

Kvalitet i det pædagogiske arbejde

 

Kerneopgaven

  • Hvordan definerer I institutionens Kerneopgave?

 

 

 

  • Hvordan arbejdes der med Kerneopgaven i praksis?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Læringsperspektiv

  • Hvordan inddrages læreplanerne i hverdagen?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Hvordan arbejdes der med at skabe gode læringsmiljøer?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

SMTTE- Mål, dokumentation og evaluering

  • Hvordan arbejdes der med at sætte mål?

 

  • Hvordan arbejdes der med tegn på læring?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

  • Hvordan arbejdes der med synlig dokumentation og evaluering?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Digitalisering

  • Hvordan arbejdes der med digitalisering?

 

 

 

 

 

Voksen – barn samspil

  • Børnesyn
  • Hvordan sikrer I at alle børn bliver set, hørt og forstået
  • Hvordan arbejder I med voksen- barn intervention

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Forældre inddragelse

  • Hvordan har i organiseret arbejdet med forældreinddragelse, i forhold til barnets udvikling, trivsel og læring?

 

 

Mariehønen definerer kerneopgaven som værende de aktiviteter og relationer, der skaber kvalitet for børnene i forhold til deres hverdag og i forhold til hvad børnene får med sig videre i livet.

 

I praksis betyder dette at vi i opgaven forholder os til følgende 3 begreber: tilsyn, tilknytning og stimuli:

Tilsyn omhandler det nære og konkrete tilsyn i institutionen så som: sikkerhed, måltider, bleskift, toiletbesøg, hygiejne, det rigtige tøj i den rigtige sammenhæng, søvn m.v. Derudover omhandler det også det overordnede tilsyn med barnets fysiske og psykiske sundhed og trivsel.

Tilknytning omhandler barnets relation til børn og voksne i institutionen. Barnets oplevelser af sig selv som en del af fællesskabet samt barnets oplevelse af kulturel tilknytning.

Stimuli omhandler barnets muligheder for udvikling, læring, socialisering og dannelse.

Alle disse 3 begreber (tilsyn/tilknytning/stimuli) danner reference til vores arbejde med de pædagogiske læreplaner.

 

 

 

 

 

Barnets alsidige personlige udvikling

Børns personlige udvikling trives bedst i en omverden, der er lydhør og medlevende. Voksne, der engagerer sig i og ser børn, er vigtige fødselshjælpere for de drømme og ønsker, børn har. Samtidig med at børn skal have mulighed for at opleve sig selv som afholdte og værdsatte individer, der er beskyttet af et fællesskab, skal de også lære at se og forstå samspillet og de konflikter, der kan opstå med andre – både børn og voksne.

 

De skal både kunne mærke deres egne grænser – kunne sige til og fra - og på samme tid indgå som en social del af det større fællesskab, der gør verden sjov og udfordrende at være i.

 

Børn har behov for at lære at tackle de mange forskellige følelser, der opstår i fællesskabet – lige fra engagement, venskab og kærlighed til ligegyldighed og konkurrence. Voksne er vigtige med-spillere, når de følelsesmæssige erfaringer omsættes til adfærd.

 

Børn har brug for at udfolde sig og afprøve deres potentialer. Muligheden for at forfølge små ideer, skabe egne projekter op opleve, at de børn og voksne, der er sammen med i dagtilbuddet, anerkender dem for deres indsats, styrker selvværdet.

 

Det er vigtigt, at børn får mulighed for at få et stadigt mere nuanceret kendskab til både sig selv og andre. At føle sig genkendt og husket af andre, både som det barn, der startede i vuggestuen og den person, det senere udviklede sig til at blive, giver børn en nødvendig kontinuitet og tryghed. For børn som for voksne er det nærende for selvforståelsen at gøre en forske. Børn har brug for at dele erfaringer både med voksne og andre børn om, hvordan de gennem deres opvækst har sat sig spor i dagtilbuddet.

 

Dagtilbuddet er således et vigtigt væksthus for den personlige udvikling – et sted hvor det enkelte barn kan drømme om og tage hul på lovende muligheder i fremtiden sammen med andre børn og voksne.

 

Eksempler fra vores praksis i Mariehønen:

  • Vi er opmuntrende og anerkendende overfor barnet.
  • Vi er bevidste om at skabe så trygge rammer om børnene som muligt.
  • Vi møder barnet med positive forventninger og reaktioner
  • Vi hjælper barnet til at få kendskab og tiltro til sig selv som person (selvværdsfølelse).
  • Vi sørger for, at barnet får mulighed for at vise forskellige sider af sig selv
  • Vi åbner mulighed for, at barnet kan udtrykke sine tanker, følelser og give sin mening til kende.
  • Vi opmuntrer barnet til at udforske omverdenen, tage initiativer, være med til at bestemme. Følger op på børnenes ideer i projekter og i hverdagen.
  • Vi sætter fokus på børns ressourcer frem for mangler.
  • Vi skaber sammenhæng og helhed i børnenes hverdag.
  • Vi har trygge overgange fra den ene gruppe til den næste.

 

Social kompetence

Social kompetence udvikles i fællesskab med andre mennesker i venskaber, grupper og kulturer. De vigtige elementer i social kompetence er empati, evne til tilknytning og sociale færdigheder.

 

Social kompetence er nøglen til fællesskabet, hvor børnene har mulighed for at udfolde sig – i leg, i samarbejde med andre om at løse opgaver og realisere drømme.

 

Det er vigtigt, at børn støttes i at danne venskaber og lærer, hvordan man kommer med i og er en del af en gruppe. Det er i fællesskabet med andre, børnene oplever styrke og betydning og her, der er adgang til at give og opnå anerkendelse. Det er som med skabere af fællesskabets historie, der fortælles hver dag, at børn bliver socialt kompetente.

 

Børn skal i omsorg og respekt have mulighed for at udvikle konstruktive og nære relationer til andre mennesker. Der skal være plads til at give udtryk for egne følelser og behov samtidig med, at børnene også forstår, at andre har de samme behov. Børn skal lære at sætte grænser for sig selv og sige til og fra.

 

Eksempler fra vores praksis i Mariehønen:

  • Vi sørger for en behagelig omgangstone.
  • Vi skaber gode muligheder for børnenes leg.
  • Vi opfordrer børnene til at lytte til hinanden og føre indbyrdes samtaler.
  • Vi lader børnene samarbejde om opgaver, som de er interesserede i og har indflydelse på.
  • Vi skaber situationer, hvor børnene glædes over at være sammen og føler et fællesskab.
  • Vi hjælper børnene til at forstå andres behov, og opmuntre dem til at vise omsorg og tage hensyn til hinanden.
  • Vi opmuntrer børnene til at være aktiv deltagende og tage med-ansvar for fællesskabet.
  • Vi opfordrer børnene til at løse opgaver sammen.
  • Vi tilrettelægger hverdagen med genkendelige rutiner og aktiviteter hvor børnene lærer gode sociale spilleregler. (f.eks. at kunne lytte, at kunne vente på tur, samt ”bordskik”).

 

Sprog

Sprog er forudsætningen for at udtrykke sig og kommunikere med andre. Der findes mange forskellige sprog, som alle spiller en rolle i børns udviklingsproces og som skal have opmærksomhed. Talesprog, skriftsprog, tegnsprog, kropssprog og billedsprog er blot nogle af de kommunikationsformer, vi alle benytter os af.

 

Børn skal støttes i at udvikle deres danske ordforråd og i at forstå de begreber og regler, der gælder for det talte sprog. Deres naturlige interesse for det skrevne sprog skal bakkes op. For at kommunikere ”rigtigt” er det vigtigt, at børn forstår sammenhænge mellem f.eks. kropssprog, mimik og tale. Et varieret og korrekt dansk sprog og evnen til at bruge det, så det passer i forskellige situationer, øger muligheden for at blive forstået.

 

Sprog skaber kontakt, og evnen til at bruge nuancerne i sproget støtter og fremmer forståelsen af og fra andre. Det er vigtigt at træne dialogen, så børn i fællesskabet kan tale, lytte, stille spørgsmål, give svar og være aktive i at planlægge fælles aktiviteter og projekter.

Børn har behov for at møde voksne mennesker, der lytter til dem med forståelse og anerkendelse, så de får mulighed for at udtrykke det, de er i tvivl om, glade for eller kede af, og så de frit kan lufte deres meninger, følelser og tanker.

 

Sproglige færdigheder er en indgangsdør til verden – en mulighed for at høste viden og erfaringer. Det er derfor vigtigt at støtte børnene i at sætte ord og begreber på de oplevelser, de har i dagligdagen.

 

Sproget er en forudsætning for frugtbare løsninger af problemer og konflikter. Balancen i fællesskaber afhænger af børnenes evner til at sige til og fra, og om de har de sproglige forudsætninger for at udtrykke, hvad de mener, og dermed formår at blive forstået af både børn og voksne.

 

Eksempler fra vores praksis i Mariehønen:

  • Vi skaber situationer, hvor børnene i ro kan udtrykke sig og blive lyttet til.
  • Vi fortæller historier og læser bøger for børnene.
  • Vi lader børnene fortælle historier og ”læse” for og med hinanden.
  • Vi giver børnene mulighed for at udtrykke sig i ord, kropssprog, billedsprog, dans, drama og leg.
  • Vi udvikler en kultur, hvor børnene taler sammen
  • Vi tilrettelægger projekter ud fra børnenes fælles interesser og sørge for at tilgodese børnenes mange forskellige udtryksformer.
  • Vi understøtter børnenes begejst-ring for sang og musik.
  • Vi låner bøger på biblioteket.
  • Vi leger sprogligt med rim, remser og gentagelser.
  • Via leg gør vi børnene sprogligt parate til den videre læse- og sprogindlæring.
  • Vi tilbyder at lave sprogvurdering til alle børn i 2 års alderen, hvis vi har en formodning om, at der kan være et behov for særlig sprogstimulering. Dette i sam-arbejde med forældrene og via TRAS – metoden.

 

Krop og bevægelse

Krop og bevægelse er redskaber til at erobre verden. Ved at styrke børns udvikling af motoriske færdigheder, styrke, udholdenhed og bevægelighed, styrkes også deres forudsætninger for at udvikle sig. I dagtilbuddet er der mangfoldige rammer og muligheder for at udfordre børnene til at bevæge sig.

 

Krop og bevægelse er ikke kun en fysiologisk, men også en sanselig, adgang til verden. Bevægelser baner veje for at udforske, afprøve, nyde og forså det fysiske såvel som det kulturelle miljø og naturen.

 

Ved at bruge forskellige redskaber og materialer får børnene anledning til både at bruge og stimulere denne sanseverden. Kropslighed er en del af det at være til stede i verden sammen med andre. Ved aktivt at udforske kroppens muligheder og begrænsninger udvikles børnenes færdigheder og vaner. De får erfaringer i, hvad det betyder at koble f.eks. det talte sprog og kropssproget, og de udvikler herigennem også respekt for, at andre kan have et ”andet” udtryk, andre reaktioner og deres egen integritet.

 

Eksempler fra vores praksis i Mariehønen:

  • Vi indretter legepladsen, så den inspirerer børnene til fysisk udfoldelse
  • Vi afprøver og udforsker andre legepladser.
  • Vi finder sammen med børnene steder, hvor de kan bevæge sig – gerne med bakker og grøfter.
  • Vi inspirerer børnene til at lege bevægelseslege, lave rytmik og gøre gymnastik
  • Vi opmuntrer børnene til at spille fodbold og andre boldlege.
  • Vi taler om sund mad.
  • Vi har emner om ”mig selv”.
  • Vi laver dagligt aktiviteter og forløb, hvor der er fokus på kroppen og at få pulsen op.
  • Vi har fokus på ”at være selvhjulpen”, øve sig i at tage tøjet af og på.
  • Fritidshjems børnene deltager i svømning i januar og februar md.
  • De ældste børn deltager i en skøjtedag.
  • Vi benytter hallen på skolen til leg og bevægelse.

 

Naturen og naturfænomener

Udgangspunktet for at forstå verden er også forståelsen af den natur, mennesker lever i og har ansvar for. Naturoplevelser i barndommen bidrager både til den følelsesmæssige, mentale og fysiske udvikling. En naturfaglig dannelse skabes af oplevelser med, interesse for og viden om naturen i et miljø, hvor der er plads til at undres, stille spørgsmål og finde svar.

 

Når børn har mulighed for at være i, sanse og opleve naturen på alle årstider, i forskelligt vejr og landskaber, styrkes også deres sanseapparat og deres motoriske udfoldelse. Naturen er en enestående legeplads for både sind og krop. Når børn leger i naturen, får fantasien og samværet med andre spillerum, og børnene udfordres på mange planer både kropsligt og mentalt.

 

Naturen er en skatkiste af kundskab. I skov, på mark og ved strand har børnene mulighed for at hente førstehåndsindtryk om dyr, planter og materialer. De kan bygge, skabe og konstruere og udforske materialer og teknikker. Gennem vidende og medlevende voksne kan børnene få vigtige erfaringer, eksperimentere og hente masser af viden om naturfænomener og tekniske sammenhænge.

 

At bruge naturen som eksperimentarium og legerum danner grundlaget for en varig interesse, respekt og ansvarlighed for natur og miljø.

 

Eksempler fra vores praksis i Mariehønen:

  • Vi opmuntrer børnene til at lege med vand, sand, jord, mudder og sne.
  • Vi studerer smådyr (snegle, regnorme, biller mm) gennem forstørrelsesglas.
  • Vi giver børnene mulighed for at arbejde med naturmaterialer, f.eks. blade og blomster, kogler, kviste, sten og kastanjer.
  • Vi er ude i al slags vejr, hver dag.
  • Vi følger naturens gang og årstidernes skifte.
  • Vi bevæger os rundt på forskellige underlag i uderummet (hårdt, blødt, vådt, tørt…)
  • Vi giver børnene kendskab til naturen og at ”vi skal passe på den”/ miljøet.
  • Vi er certificeret ”de grønne spirer”, og har derfor ekstra fokus på projekter ude i naturen. Hvert år er 2 medarbejdere på kursus i forhold til dette tema og vi gør os hvert år fortjent til ”Det grønne spirer flag”
  • Vi arbejder med bål.

 

 

Kulturelle udtryksformer og værdier

Kultur er udtryk for menneskers forståelse af og tilgang til verden. Det er gennem mødet med andre og det anderledes, vi definerer vores eget kulturelle ståsted og genkender vores egne kulturelle rødder.

 

Børn har et klart blik for kulturelle udtryksformer. Jo mere varieret børn får lov at udfolde sig og jo flere kulturelle møder, de oplever, jo mere bredspektret bliver også deres opfattelse af såvel verden, andre mennesker, som deres egne muligheder og potentialer. Selvom børn opfattes som fantasifulde væsner, har de ganske som voksne brug for inspiration ud over, hvad deres egen fantasi kan skabe.

 

Mødet med andre menneskers udtryk og ikke mindst med voksne, der kan formidle kunst og kultur, kan være med til at sætte gang i en udvikling af deres kulturelle udtryksformer. Gennem oplevelser af kunst og kultur får børn inspiration til selv at lege, omforme og eksperimenterer med de udtryk, de møder.

 

Forudsætningen for denne skabelses-proces er naturligvis, at børnene har mulighed for – rum og tid til at udfolde sig på egne betingelser – både når det handler om pladskrævende eller støjende og om mere rolige aktiviteter, der kræver fordybelse.

 

Kreativitet trives bedst i lyst, og engagement trives, når børnene inddrages i beslutninger om, hvilke kulturelle eller kunstneriske aktiviteter, de skal beskæftige sig med. Medindflydelse på valg af f.eks. materialer og projekter samt på planlægning af kulturelle aktiviteter og oplevelser, styrker børns interesse og glæde ved at skabe. Børnelitteratur, film, faglitteratur, musik, billeder osv. i forskellige genrer samt værksteder, hvor forskellige materialer og redskaber er til rådighed, er den daglige kilde til inspiration og lyst til udfoldelse. Men også deltagelse i kunstneriske arrangementer, udflugter til kulturelle tilbud i lokalsamfundet etc. Kan bidrage til den kulturelle vækst.

 

Gennem mødet med andre udtryksformer – både kunstnerisk, kulturelt, ved at stifte bekendtskab med andre måde at leve på og andre værdier – udfoldes børnene til hele, nysgerrige og tolerante mennesker. Mennesker, der har forståelse for, at verden er mangfoldig, og at menneskers sprog, vaner og levevilkår kan være vidt forskellige.

 

Eksempler fra vores praksis i Mariehønen:

  • Vi giver børnene tid og ro til at eksperimentere med forskellige farver, former og materialer
  • Vi laver aktiviteter og forløb, hvor det kreative element vægtes højt.
  • Vi har et træværksted, hvor der laves ting i træ.
  • Vi sørger for at børnene deltager i danske og evt. udenlandske traditioner omkring højtider og årstider.
  • Vi har traditioner i forbindelse med jul, påske og dyrskue.
  • Vi giver børnene oplevelser med teater, musik, og film
  • Vi laver drama, teater, musik, sang samt digter historier for og med børnene.
  • Vi giver plads til børnenes egen kultur skabende aktiviteter.
  • Vi har besøg af byens pensionister en gang om måneden.
  • Vi har besøg af lokale dagplejere 2 gange om måneden.

 

 

 

Mariehønen er indrettet med mange større og mindre rum, hvor der er plads og mulighed for fordybelse.

Med udgangspunkt i børnenes egne ønsker har personalet indrettet rummene og besluttet hvilke funktioner, der skal være hvor. Dette ændrer sig løbende, ligesom børnegruppens sammensætning ændrer sig over tid.

Om formiddagen udnyttes fritidshjemmets lokaler til børnehave børnene.

Uderummet bruges MEGET hver dag, både til fri leg og aktiviteter, så som DGI/Bål/Skov/Værksted/Cykling.

 

 

I tilrettelæggelse af den pædagogiske praksis tager vi i Mariehønen overordnet set udgangspunkt i det pædagogiske værdigrundlag.

 

SMTTE[1]

Som arbejdsredskab til refleksion og analyse af den pædagogiske praksis og målsætninger benytter vi analysemodellen SMTTE. Modellen bruges som et redskab til fælles værdisætning, beskrivelse og vurdering fordi den:

  • Skaber klarhed over, hvad man vil arbejde målrette med.
  • Kan bruges til beskrivelse af en læreproces.
  • Gør det enklere at planlægge og evaluere sammen.
  • Udvikler kompetence undervejs.
  • Stimulerer til systematik og kreativ tænkning.
  • Er et forslag til disposition, værdisætning, vurdering og udvikling.
  • Skaber sammenhæng i og med de organisatoriske principper

 

Når vi arbejder med SMTTE sker det ikke nødvendigvis som en lineær proces. I praksis bevæger vi os frem og tilbage mellem de enkelte faser. Nogle gange starter vi med at fastlægge bestemte aktiviteter og først derefter formulerer mål og andre gange er det målet der formuleres først. Vi tager endvidere nogle gange udgangspunkt i spontane aktiviteter og kigger ”bag om” det der skete via SMTTE.

 

De planlagte og fokuserede evaluerings-forløb via SMTTE er integreret i det daglige arbejde over et år. Det dokumentations- og evaluerings materiale vi over året får ud af arbejdet med SMTTE samles i en dokumentationsmappe. Dette materiale udgør tilsammen en kontinuerlig og dynamisk evaluering af den pædagogiske praksis i forhold til læreplanstemaerne.

 

 

Dokumentation

Dokumentationen af korte og lange læringsforløb foregår både visuelt, skriftligt og verbalt. Som eksempel på dokumentation i Mariehønen er:

  • Fotoplancher
  • Opslag
  • Dagsbeskrivelse på tavlen evt. med enkelte billeder fra dagens aktivitet
  • Barnets bog
  • Opslag på Facebook
  • Billeder og tekst på hjemmesiden
  • Børnenes kreative produkter
  • Den daglige snak med børn og forældre
  • Observationer
  • Lærings og praksisfortællinger
  •  Læreplans evaluering
  • Intern dokumentationsmappe med de udfyldte SMTTE modeller

Dokumentationen bruges af med-arbejderne til, at evaluere og reflekterer over pædagogikken samt deres egen - og børnenes læring.

Derudover har vi dokumentations mapper der dokumentere vores arbejde med Grønne spirer.

 

Evaluering

På personale og stue møder evalueres løbende det pædagogiske arbejde omkring børnene og på den baggrund igangsættes nye tiltag og muligheder. Derudover er evaluering af praksis integreret i den didaktiske proces i hverdagens faglige samtaler.

 

 

Vi har I pads, som vi bruger som pædagogisk redskab i arbejdet med de 6 læreplanstemaer.

 

Vi benytter facebook til formidling af vores hverdag.

 

 

Børnesyn:

Vi ser børn som ligeværdige mennesker med ligeværdige rettigheder til at blive set, hørt og opleve sig betydningsfulde.

  • Børn er fra begyndelsen kompetente med en iboende vilje til aktiv kommunikation og social deltagelse.
  • Børn lærer i sociale relationer og de er afhængige af nærværende og kompetente professionelle i dagtilbud.

Relationer:

Kernen i det pædagogiske arbejde er at indgå i og lede relationer, som støtter og nærer det enkelte barn i at trives og i at udfolde og udvikle sin personlighed og sine potentialer i samspil med andre mennesker. En af forudsætningerne for at dette skal kunne lykkes er, at de voksne evner at møde barnet, som det ER og anerkender dets ret til at være autoritet i forhold til dets egne oplevelser.

Det er gennem relationer, at barnet skaber konkrete erfaringer om sig selv, om andre og om verden. På grundlag af relationer udvikler barnet sit private menings univers, sin identitet, sin evne til socialitet og empati samt sine handlemønstre.

En pædagogisk praksis der tilrettelægges med udgangspunkt i det enkelte barns behov, udvikling og trivsel samt hele børnefællesskabets udvikling og trivsel. Barnet har brug for fællesskabet og fællesskabet har brug for barnet.

Vi opbygger gode relationer til forældre, ved altid at hilse på og sige farvel ved afhentning og aflevering.

Vi har et godt samarbejde i og uden for institutionen, hvilket bl.a. styrker fællesskabet.

Vi opbygger relationer til byens borgerer, skole, pensionister og dagplejere som vi til stadighed ønsker at vedligeholde og udbygge.

Vores formål med iagttagelser af relationer mellem voksen og barn:

  • Udvikle kendskab og forståelse for det enkelte barns hensigter og bidrag til relationen
  • Udvikle kendskabet og forståelsen for den voksnes hensigter og bidrag til relationen
  • Udvikling af den voksnes kendskab til sig selv og sit eget bidrag til relationen
  • Skabe grundlag for udvikling af barnets forståelse af sig selv.

 

For at sikre alt dette har hele personalet gennemgået ICDP uddannelsen niveau 1, som bruges i det daglige pædagogiske arbejde.

 

 

 

 

Vi bygger forældresamarbejdet,/forældreinddragelse på:

  • Gensidig respekt
  • Anerkendelse
  • Forståelse
  • Daglig kontakt
  • Information
  • Samtaler
  • Fælles aktiviteter
  • Formidling af pædagogisk faglighed
  • Forventningsafstemning

 

I Mariehønen lægger vi stor vægt på den daglige kontakt mellem forældrene og personalet. Vi bestræber os på, at formidle oplysninger og viden mundtligt, om hvordan dagen er gået og hvordan barnet har haft det. Der er også vigtigt for os, at vide hvordan barnet har haft det hjemme – og vi lægger vægt på, at få talt med forældrene når barnet afleveres. Vi opfordrer til åben dialog i det daglige og at få skabt et samarbejde baseret på gensidighed, tillid og respekt.

 

Ud over den daglige kontakt mellem forældre og personale, tilbyder vi følgende samtaler:

  • En årlig samtale i efteråret for alle børn.
  • En samtale for førskolebørnene om foråret.
  • Efter behov fra forældrene eller personalet.

 

Ved indgangen og i garderober er der informationstavler, hvor personalet ofte skriver om aktiviteter der er foregået eller andre informationer. Vi har også en face-book side, hvor vi ofte skriver om det vi går og laver.

Derudover har vi en hjemmeside.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Fysiske forhold

Børnehavens fysiske rammer

  • Indeklima
  • Indretning
  • Legeplads

 

 

 

 

Hygiejne

  • Børnenes mulighed for at vaske hænder – ude som inde
  • Rengøringsstandard

 

 

 

 

 

Sikkerhed

  • Beredskabsplan

 

 

Vi har generelt et fint indeklima, da vi har genvex anlæg i hele huset.

Vi indretter børnehaven efter det behov der er ud fra den børnegruppe vi pt. har.

Vi har den største og bedste legeplads man kan få, og den holdes løbende ved lige på bla. arbejdsaftner.

 

Børnene har mulighed for at vaske hænder inde, og har adgang til dette udefra via garderoben.

 

Rengøringsstandarden er acceptabel og udføres efter lukketid. Vi har egen reng. ass. ansat.

 

 

Vi har beredskabsplaner udarbejdet og ophængt i samråd med beredskabsstyrelsen i Vesthimmerlands kommune. Vi afholder brandøvelse en gang om året med børnene. Og hvert 3. år har vi brandøvelse for personalet (foråret 2017). Vi har alle et opdateret førstehjælpes kursus.

 

 

 

Personaleforhold

Kompetencesammensætningen

  • Personale med pædagogisk uddannelse
  • Personale uden pædagogisk uddannelse
  • Lønnede studerende
  • Øvrige

 

Kurser og efteruddannelse

  • Hvordan planlægges kompetenceudvikling, såvel for den enkelte som for gruppen?

 

 

 

 

 

 

 

 MUS-samtaler

  • Hvordan opleves de?
  • Hvorledes bruges de fremadrettet?

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Samarbejde og trivsel

  • Sygefravær
  • Forandringer

Vi har ansat 6 pædagoger og en medhjælper. Alle med en bred erfaring og forskellige kompetencer.

 

Vi har ofte en virksomhedspraktikant.

 

 

 

Vi planlægger kurser og efteruddannelse på p møde en gang årligt (i forbindelse med at budgettet  laves). For den enkelte er det på MUS samtalerne der tales om kompetence udvikling.

 

Vi har alle i 2015 og 2016 gennemført ICDP niveau 1 og leder har gennemført niveau 2.

 

 

Der afholdes MUS en gang årligt.

Disse opleves som behagelig, rolig, positiv og dybdegående. Medarbejderne føler sig set, hørt og forstået af leder som agerer professionel.

Lederen er velforberedt. Og det foregår i en hyggelig, afslappet og varm atmosfære.

.

Samtalen giver endvidere mulighed for at komme med holdninger omkring diverse emner eks. personalegruppen, ledelsen, børn og forældre.

 

 

 

MUS bruges fremadrettet til at sætte retning for den videre faglige udvikling for den enkelte.

 

 

 

Vi har et godt samarbejde alle medarbejdere imellem, og vi trives i hinandens selskab.

Vi har et lavet sygefravær. (oversigt kan fås).

Vi er alle forandringsparate både i hverdagen og i langtidsplanlægningen af vores faglighed og praksis.

 

 

 

 

 

 

Økonomi

Hvordan beskriver lederen den økonomiske situation?

 

Mariehønen har en sund og fornuftig økonomi. Vi har i 2016 købt ejendommen af kommunen.

 

 

Forældrebestyrelsen

  • Hvordan opleves bestyrelsesarbejdet?

 

  • Hvordan opleves forældresamarbejdet?

 

 

  • Andre forhold?

Vi har en meget engageret og stabil forældrebestyrelse. Der er altid folk der ønsker at stille op til valg.

Forældresamarbejdet opleves professionelt, og personalet er åbne og ærlige.

 

 

Ledelsen

  • Hvordan arbejdes der med Kerneopgaven og KKC

 

  • Teamsamarbejde

 

 

 

  • Særlig udfordringer?

 

 

 

 

Lederen er i ledernetværk med 4 andre ledere fra private institutioner. Disse mødes til ledermøde/ledelsessparring en gang om måneden.

 

 

 

Konsulenten

 

Konsulentens overvejelser

 

 

 

Den daglige praksis og det pædagogiske arbejde i Mariehønen er baseret på en meget alsidig, reflekterende, dokumenterende og evaluerende kultur, med stor skriftlighed. Dokumentation laves ikke kun for at synliggøre det pædagogiske arbejde, men ses også, som et værktøj til intern analyse, refleksion og evaluering.

Arbejdet med læreplanerne er også præget af stor skriftlighed og fremadrettet skal man i gang med at evaluere læreplanerne, i forhold til de nye tanker om læreplaner. Lederen er tilmeldt kursus herom.

Smtte bruges bevidst i mange sammenhæng og med forskellige formål i tilrettelæggelse og udførsel af pædagogiske forløb. Smtte giver gennemsigtighed og bruges ikke kun som en lineær proces, men også til at kikke ”bag om”.

Som trivsels barometer anvendes en Ressource – Bekymringsmodel, der udarbejdes på alle børn, efter ca. 3-4 måneders start i Mariehønen. Modellen kommer rundt om ”det hele barn” og bruges, hvis der senere i forløbet opstår tvivl og bekymring for barnets trivsel. TRAS anvendes også.

Der arbejdes ud fra grundtanken i ICDP. ”Vi følger børnenes spor”. Alle medarbejdere har uddannelsens niveau 1 og lederen har niveau 1 og 2.

 Forældresamarbejdet bygges på åbenhed og tillid og der arbejdes bevidst på at opbygge relationer til lokalsamfundet, med bl.a. tæt samarbejde med Friskolen, kontinuerlige besøg af dagplejere og pensionister.

Der er fokus på at skabe sammenhæng i barnets liv, med gode overgange og kendskab til lokalsamfundet.

 

Anbefalinger til institutionen?

 

Fortsætte den faglige udvikling i forhold til ICDP og Læreplanerne.

 

Henstillinger?

 

 

 

Ingen

Evaluering af besøget

 

 

 

 

 

 

 

Vi starter med en rundvisning, som viser en meget velholdt institution, med en dertilhørende stor og inspirerende naturlegeplads. Mariehønen er certificeret som ”Grønne Spirer”.

Efterfølgende fortæller Susanne og Jannie meget inspirerende om den pædagogiske praksis.

Der opleves en imødekommenhed og høj grad af trivsel blandt børn og voksne.

 

 

Dato:                                                                                                                         Dato:

 

 

Underskrift Leder:                                                                             Underskrift Tilsynsførende: