Dette billede er lavet i perler og står beskrevet på
www.markedsauktion.dk
. hvor det er sat til salg. Men da det åbenbart ikke er muligt at lægge billeder ind af varerne, og dermed ikke muligt at se dem, kan billedet til gengæld ses her i stedet for. Nu er det det gamle meget velkendte udtryk fra biblen, der hedder søg og du skal finde. Fordi der er gået så lang tid, men du skal stadig kigge efter en annonce der hedder "Nadverindstiftelsen" og som er med fed skrift.
Hej og velkommen til min hjemmeide.
Jeg hedder Marianne Hess Jensen og er 25 år. Som du nok vil kunne se holder jeg meget af perlepusleri. Både syning og at sætte perler på plader til et motiv jeg kan have i hovedet. Jeg bruger ikke inspirationshæfterne så meget. Kun når jeg skal bruge de motiver, jeg har set der er i dem. Jeg brugte dem også da jeg skulle lære at sy med rørperlerne. Her på min hjemmeside er der kommet en guide om at begynde perlesyningen af et af mine egne mønstre som jeg har i hovedet. Hvis man brænder inde med spørgsmål eller kommentarer, er man velkommen til at skrive det ind i min gæstebog. Jeg svarer så snart jeg ser nyt. Jeg har nu nogle gange været ude for at svare tilbage på kommentarer, men de er tilsyneladende ikke nået frem af en eller anden grund, så det ville være rart hvis du tjekkede din mailadresse ud, om den var tilgængelig, om der er tilstrækkelig plads i mailboksen, eller at den er angivet rigtigt. Eventuelt lige svare tilbage så jeg er sikker på den er nået frem.
Aktuelt
Jeg har selv en vision om at drive mit eget på et tidspunkt og har længe været på udkig og på jagt efter et fast job helst i en butik, da jeg ser det som værende dét jeg får mest ud af oplærings -og erfaringsmæssigt. Jeg er allerede lært lettere op fra tidligere praktikker i butikker forskellige steder så med mig er der mindre oplæring end med så mange andre. Som medarbejder er jeg samarbejdsvillig, møder op hver dag, bliver gerne i længere tid og jeg går ikke, før min kasse er talt op. Jeg besider sprogkundskaber som engelsk og fransk og en smule tysk.
Men jeg er mere end interesseret i at få en praktik og et fast job. -Der må da være noget derude et sted.
Min arbejdsbaggrund
Jeg havde en drøm og en idé om at blive guldsmed, efter at have været på noget der hed Jobsnuseren i omkring 5- eller 7. klasse, men eftersom det pludselig viste sig at man skal have nogle bestemte fag som i forvejen ikke just er min stærke side, er den drøm droppet og jeg prøver forskellige andre muligheder af.
Mine øvrige hobbyer
Jeg kan godt lide at gå i butikker og ose eller shoppe lidt, jeg kommer i kirke stort set hver søndag og holder af det. Jeg føler mig tryg i kirken. Nogle gange føles det oven i købet som et hjem for mig, mere end mit rigtige hjem. Præsterne i den kirke er virkelig gode. De forstår at pille ved det stive højtidelige ved højmesserne og bøje det ned til en højde alle mennesker kan forstå og forholde sig til, uden at ødelægge den højtidelighed der samtidig hører til. Sagt på en lidt anden og enklere måde; det er ikke alt for stift. De har i fællesskab fundet en god balance mellem tradition og aktualitet og bygget et godt solidt menighedsliv op i kirken. Alle er glade, rolige og afslappede når de kommer til kirken om søndagen eller på andre helligdage og alle kan snakke med alle. Det er meget dejligt at det er sådan. Ja, jeg er kristen, men jeg kan skam også sagtens slå mig løs, hvis det er det jeg skal.
Musik og heste
Jeg holder af at synge og at ride. Skoleræset det sidste stykke tid har imidlertid holdt mig tilbage fra mulighederne, for til hverdag er der ikke tid til en ridetur. Selvom det er et godt stykke tid siden sidst jeg red, kan jeg stadig det mest basale omkring hestepasning og pleje. Strigle, sadle op, ride rundt, dressur, springe køle hesten af, skridte af, sadle af, strigle over, lægge dækken på den, hvis det er vinter, og hvad der ellers hører til. Skal jeg ud at ride igen, skal jeg kun få stukket en striglekasse i hånden, så kan jeg stort set klare resten selv.
Jeg kender en bred horisont af forskellige sange og forskellige genrer; salmer, musical sange, gammel pop -fra 90'erne, (især sangen "No matter what" holder jeg meget af for tiden og mest af alt det første stykke af sangen) viser, selv disneysange. Måske er nogle af filmene ikke helt så gode, men sangene har siden "Junglebogen" mere været en del af filmen.
-Sikkert også før. Og i filmene er udtrykket og stemningen i sangene meget tydelig.
Men den musik jeg selv holder af at lytte til er Brdr. Olsens pop musik. De to herrer har prøvet det hele og der er en fin balance mellem musik og tekst. Der er hverken for meget af det ene, eller for meget af det andet.
Fysiske hobbyer
Jeg kan også godt lide at svømme og danse. Jeg går til folkedans. Det kan faktisk godt være ret så sjovt. Der er nogle danse der er fart over feltet i, andre er mere rolige, hver dans er sig selv og forskellig fra en anden. Og det bedste er at folkedans er en alternativ form for motin. I folkedansen kan musik, sang og dans være forenet og folkedans er ikke nødvendigvis kun for ældre mennesker. Jeg har gået til folkedans i 13 år snart.
Jeg har et lille afsnit her på siden med nogle simple danse jeg faktisk selv lærte til folkedans. Disse danse er rigtig gode juledanse. Der er en lille ordforklaring til dansenes fatninger og trin. Og en videohenvisning til en af dansene. Er du stadig i tvivl, så spørg mig via min gæstebog, så skal jeg gøre mit bedste for at prøve at svare og give evt. bedre forklaring.
En gang gik jeg til svømning. (En periode på fire år) Det var i en svømmehal der var i nærheden. I sfo'en blev jeg kaldt en vandhund. Det er jeg måske også lidt. Jeg er i hvert fald blevet fortrolig med vandet og har lært forskellige former for svømning.
Hjælpeorganisationer -og forening
Jeg samler ind tre gange årligt til forskellige organisationer. Folkekirkens Nødhjælp, Kræftens Bekæmpelse og Dansk Flygtningehjælp. Derudover var jeg medlem af en fjerde organisation som var lidt mindre og ikke helt så kendt som de andre NGO'er og den hed Hjælp til Rusland. Hjælp til Rusland hjalp, som navnet siger, fattige og dårligt stillede i Rusland, i og omkring Moskva, med ting som er helt basale for at kunne klare sig i hverdagen. Desværre er Hjælp til Rusland gået nedenom og hjem, da indtægterne var højere end udgifterne og frafaldet af medlemmer var større end tilgangen.
Musicaloplevelse 2008
I ugen op til vinterferien i 2008, var jeg med i musical projekt på mit gamle gymnasium. Stykket hed Rock you, og handlede om den store legendariske rock-gruppe, Queen som blandt andet er kendt med sange som We will rock you, og We are the champions som de hotteste og mest populære. Det er altid fedt at være med i sådan et stort projekt og når alle giver alt hvad de rummer af energi og kræfter, på samarbejdsvilje på at løfte projektet bliver det altid det bedre. Det betyder så tilgengæld at man må give afkald på mange andre ting i sin tilværelse. Mens man er med i et så stort projekt som det er at sætte en musical op, er det begrænset hvad man kan have kørende ved siden af. Men det er hele oplevelsen værd at være med. Som hold får man et tæt samarbejde og som kordel lærer man en masse fede sange, i dette tilfælde af Queen. For eksempel "Don't stop me now", der nok mest er kendt og husket for sit omkvæd "Burning through the sky...", "Crazy little thing called love", taler for sig selv, "Bohemian Rhapsody" og "Anotherone bites the dust".
Ved siden af min tid i jobsøgnings kurset i Frederikssund, har jeg nu tre perlesyningsprojekter igang, i øjeblikket, men er gået lidt i stå, fordi jeg mangler en ordentlig og solid tråd. Et syet projekt er kun så stærkt som tråden der holder det sammen. Så Hvis du kender nogen der på én eller anden (-ærlig) måde, kan anskaffe en stærkere tråd end den jeg har brugt i mine perlesynings guides, må du også meget gerne skrive til mig i min gæstebog.