Vaccination af hund

Hvorfor skal min hund vaccineres?

På Malling Dyrehospital bruger vi en bred palet af vacciner, som giver din hund den optimale beskyttelse i hverdagen.

Vi tilrettelægger et individuelt program for den enkelte hund, for ikke alle hunde har samme livsstil og derfor heller ikke samme behov for beskyttelse.


Alle hunde bør som standard vaccineres mod hundesyge, smitsom leverbetændelse og parvovirus:  3 sygdomme som heldigvis forekommer sjældent i Danmark, men er alvorlige og kan være dødelige for hunden. Denne vaccine er gyldig i 3 år.

Derudover anbefaler vi årlig vaccination mod leptospirose, kennelhoste og borrelia.

Hvis du rejser sydpå med din hund, er vaccination mod rabies et lovkrav og vi anbefaler vaccination mod leishmania.



Du kan læse meget mere om de enkelte sygdomme i de følgende afsnit.
Bjørn er lige blevet vaccineret mod Borrelia, for Bjørn kommer en del i skoven, og flåter er svære at finde i hans kraftige pels.

Hvorfor vaccinerer vi ?

De fleste af de sygdomme, som vi vaccinerer imod, er mest kritiske for unge hunde, som fx oftest dør af infektion med hundesyge eller parvovirus.

Alligevel anbefaler vi, at også voksne og ældre hunde bliver vaccinerede. Det gør vi, både fordi voksne hunde i perioder kan have en dårligere modstandskraft mod sygdom, men også fordi man derved reducerer smittepresset ude i miljøet.

Ældre hunde med et stærkt immunforsvar kan nemlig være smittebærere uden selv at være syge. Hvis mange hunde er vaccinerede, bliver sygdommene ikke på samme måde spredt i omgivelserne og sygdom kan ikke udvikle sig til en epidemi.

Hundesyge

Hundesyge (Canine Distemper Virus) er en meget smitsom virussygdom. Den optræder sjældent i Danmark, men i resten af verden er den meget udbredt.

Sygdommen optræder hyppigst hos unge hunde, men også voksne hunde kan blive smittet.

Virus smitter direkte fra den syge til den raske hund, men også kontakt med spyt, urin og afføring fra en syg hund kan overføre smitte.


Symptomerne starter med feber, nedsat appetit og forkølelse. Dette optræder ca. 1 uge efter kontakt med smitten. Derefter falder feberen, men oftest følger mere alvorlige symptomer som opkast og diarre med følgende dehydrering, hoste og vejrtrækningsbesvær.

Der kan komme tegn på, at virus har angrebet nervesystemet, fx snublen, kramper, lammelser og øget lysfølsomhed.

Et tegn på kronisk infektion kan være fortykkelse af næse og trædepuder.


Der findes ingen behandling for hundesyge.

Man prøver at behandle de tilstødende bakterieinfektioner og symptombehandle, dvs. fx opretholde væskebalancen, men ofte dør hunden på trods af intensiv behandling.

De fleste hvalpe, som smittes med hundesyge, dør. Selvom hunden overlever den akutte infektion, kan der alligevel opstå nervøse forstyrrelser senere.


Den eneste forebyggelse af sygdommen er at vaccinere sin hvalp og indtil da begrænse kontakt med hunde, som ikke er vaccinerede.

Hvis hunden er vaccineret, er immunforsvaret bedst muligt forberedt til at håndtere en smitte og derved undgå sygdom.

Beskyttelse skal holdes ved vaccination minimum hvert tredie år.

Smitsom leverbetændelse

Smitsom leverbetændelse er en meget smitsom infektion med et virus, som kaldes adenovirus. Sygdommen er farlig for alle hunde, men oftest bliver unge hunde hårdest ramt.

Virus overføres med spyt, urin eller afføring fra en smittet hund, og virus kan overleve i miljøet i ugevis.

Symptomer på leverbetændelse er alt fra feber, nedsat appetit og apati til mavesmerter og opkast.


En blodprøve afslører meget forhøjede levertal, men en egentlig diagnose kræver en biopsi af leveren.

Behandlingen er symptomatisk med væsketerapi, antibiotika og smertestillende.

Den eneste forebyggelse mod smitsom leverbetændelse er vaccination, som skal gentages minimum hvert tredie år.

Parvovirus

Parvovirus hos hund er en meget smitsom tarmbetændelse, som særligt rammer helt unge hvalpe. Virus er meget modstandsdygtigt og svært at udrydde i miljøet.

Symptomerne på parvovirus er opkastninger, voldsom diarre, feber og nedstemthed.

Diarréen er ofte så voldsom, at hvalpen dehydrerer og derved mister sin modstandskraft.


Virus ødelægger tarmvæggen, hvorefter bakterier i tarmen kan trænge ind i blodet og lave en blodforgiftning.

Diagnosen kan stilles på en afføringsprøve.
 
Behandlingen er isolation, intensiv væsketerapi og antibiotika, men mange af hvalpene dør på trods af behandling.


Hvis tæven er regelmæssigt vaccineret, har hvalpen fået antistoffer i mælken, men disse beskytter kun effektivt i de første 1-2 måneder.

Derefter er vaccination eneste forebyggelse mod parvovirus. Vaccinationen skal gentages som minimum hvert tredie år.
Det er usandsynligt, at denne hvalp overlever sin parvovirus.

Kennelhoste

Kennelhoste er et kompleks af mange viruser, bakterier og mykoplasmer, som giver luftvejssymptomer som flåd fra næse og øjne, nysen og en tør hoste.

Derudover kan hunden få feber, være nedstemt og have nedsat appetit. Særligt unge hunde er modtagelige over for kennelhoste.

Navnet skyldes, at sygdommen ofte optræder, hvor mange hunde er tæt sammen. Man mener, at parainfluenza (adenovirus) og en bakterie ved navn Bordetella bronchiseptica giver de mest alvorlige symptomer.


Hos hunde, som har høj risiko for at blive smittet, fx. hunde som skal i kennel eller møder mange fremmede hunde på jagt og til træning, kan det være en god ide at vaccinere med en vaccine, som indeholder både parainfluenza og Bordetella-bakterien.

Denne vaccine dryppes i næsen og giver derved et effektivt forsvar lokalt i luftvejene, hvor der er mest brug for det.

Kennelhoste er sjældent dødelig, med mindre man i forvejen har et svækket immunsystem, men uden behandling af bakterieinfektionen kan infektionen udvikle sig til en mere alvorlig lungebetændelse, som kan være livstruende.


Vaccination mod kennelhoste skal gentages årligt.

Hvis din hund skal i kennel, er det muligt, at de kræver en kennelhostevaccination. Vaccinen skal så gives mindst 3 uger i forvejen.

Leptospirose

Leptospirose er en sjælden sygdom, som kan smitte mellem dyr og mennesker.

Hos hund optræder 2 forskellige former, den ene angriber nyrerne og den anden leveren. Sygdommen smitter gennem urin fra et inficeret dyr, oftest rotter.

Da rotter er over alt, er alle hunde i princippet udsat for smitte.


Ved akut infektion i nyrerne er symptomerne feber, tørst og smerter i bugen.

Behandlingen er understøttende væsketerapi og antibiotika, og hunden kan i mange tilfælde hjælpes gennem den akutte krise.

Ødelæggelsen af nyrerne kan også være mere kronisk, hvor hunden i en længere periode kan være rask smittebærer og udskille leptospira i urinen, før den udviser symptomer på nyresvigt.


Symptomerne på leversvigt er feber, nedstemthed, gulsot, opkastninger og evt småblødninger i munden.

Som oftest er infektionen dødelig på trods af intensiv behandling.

Eneste effektive forebyggelse er vaccination, som skal foretages årligt for at beskytte mod smitte.


Vi bruger den nye vaccine mod leptospirose, som dækker mod op til 75% af leptospirose varianterne, hvor den gamle vaccine kun beskytter mod 30%. 

Borreliose hos hund

Sygdommen Borrelia (Borrelliose) skyldes spirokæten Borrelia Burgdorfei, der kan overføreres af flåter.

Borrelia giver ikke altid symptomer, og når Borrelia giver symptomer hos hund, sker det uger til måneder efter, at hunden er smittet.

Hos mennesker ser man en karakteristisk rødfarvning af huden i området, hvor flåten har siddet, men dette ses sjældent hos hunde, sandsynligvis på grund af hundens pels.


Symptomerne på borreliose er feber, nedsat eller ophørt ædelyst, hævede og stive led, halthed og hævede lymfeknuder.

Haltheden skyldes ledbetændelsen, og som regel er flere led angrebet samtidig. Haltheden kan springe fra ben til ben.

I sjældne tilfælde kan Borrelia give skader på de indre organer (hjerte og nyre). Nervebetændelse er ikke almindelig hos hund som følge af borreliose.


Borrelia kan behandles med antibiotika, men det kan være svært at stille diagnosen, fordi symptomerne er så uspecifikke. Det kræver en blodprøve at diagnosticere borrelia.

Hvis diagnosen bliver stillet, er prognosen god, men er der sket skader på led og indre organer, kan hunden få varige men af infektionen.


Borrelia forebygges ved at fjerne de flåter der måtte have sat sig fast på hunden efter en tur i skoven, da borrelia først overføres, når flåten har suget blod.

I praksis kan det være svært at finde alle flåter, da de ikke er ret store og svære at få øje på i en tæt pels.

Det er også muligt at bruge antiparasitære midler der dryppes i hundens nakke. Vi anbefaler Bayvantic, som beskytter mod flåter i 3 - 4 uger.


Der er kommet en ny vaccine på markedet, som beskytter mod infektion med borrelia. Vaccinen beskytter i et år, men vi anbefaler at vaccinere hvert forår, så beskyttelsen er maksimal i flåtsæsonen.

Rabies

Rabies er en dødelig virusinfektion, som særligt angriber nervevæv. Rabies er vidt udbredt i det meste af verden.

Virus overføres fra spyt til blod, oftest ved et bid fra et inficeret dyr. Tiden fra smitte til sygdom kan være fra få dage til et år, men er hyppigst nogle få måneder.

Symptomerne viser sig ved ændret adfærd med lyst til at angribe, heraf navnet hundegalskab. Ofte ses også savlen og synkebesvær. Diagnosen stilles ved at undersøge hjernevæv fra det døde dyr.


Det er ikke muligt at behandle rabies, hvis symptomerne først er opstået. Et dyr, der er blevet bidt af et rabiat dyr (et dyr med symptomer på hundegalskab), skal aflives.

Vaccination mod rabies er valgfri i Danmark, men et krav, hvis man rejser til udlandet med sin hund.

Vaccinen mod rabies gælder som oftest 3 år.

Leishmaniose

               


  Leishmaniose er en sygdom, der er forårsaget af (og navngivet efter) en éncellet parasit, der hedder Leishmania.

Parasitten kan forårsage sygdom hos både hunde og mennesker, og smitter via blodsugende sandfluer (Phlebotomus spp.).

Leishmania kan så vidt vides kun smitte gennem sandfluen, og sandfluen kan lide varme. Der er derfor ingen smitterisiko i Danmark, men rejser man sydpå med sin hund, er der en risiko for at blive smittet.


Symptomerne på leishmaniose er uspecifikke og kan bl.a. være nedsat appetit og vægttab, ømme led, hævede lymfeknuder, blodmangel, diarre og hudforandringerne. Sår på poterne er karakteristiske for leishmaniose.

Infektionen svækker hundens immunforsvar, så ofte er der også andre infektioner, som forvirrer billedet.

Ca. halvdelen af inficerede hunde får symptomer, den anden halvdel bliver raske smittebærere. Hvis de lever i et klima, der er varmt nok til sandfluer, bliver de til reservoirer for smitte.


Behandlingen er symptomatisk og livslang, hunden kan ikke helbredes for infektionen. Nogle hunde bliver så syge, at de må aflives.

Infektion kan forebygges ved at behandle hunden med fx Bayvantic inden rejsen, så sandfluerne ikke stikker så meget.

Der er også kommet en vaccine på markedet, som beskytter mod infektion med Leishmania. Vaccinationsprogrammet skal begyndes mindst 10 uger før rejse til syden, og der skal revaccineres årligt.


I Danmark lever der hunde, som er importeret sydfra, selv om man ved, at de bærer på Leishmania. Så længe vi ikke har sandfluer i Danmark, er det ikke et problem, men hvad nu, hvis et andet insekt, fx myg eller flåter, begynder at overføre smitten? Så bliver rigtig mange hunde alvorligt syge


 

Nyeste kommentarer

07.06 | 12:27

har i sassafras albidum eller oil

...
20.08 | 20:03
Forside har modtaget 34
14.04 | 14:34
Reproduktion hund har modtaget 2