Læs artiklen om hjerteorm (trykt i Odder Avis onsdag 2. december 2009) HER
Hvalp fra Malling havde hjerteorm
Basse er en glad og frisk schäferhvalp på 4 måneder, der bor i Malling. Da Basse igennem en uges tid begyndte at blive forpustet og hostede lidt, blev Basses ejer derfor urolig og besøgte Malling Dyrehospital.
Dyrlæge Rachel Wiwe undersøgte Basse og kunne høre, at hans vejrtrækning ikke var helt i orden. En afføringsprøve fra Basse blev undersøgt i dyrehospitalets laboratorium. Der blev fundet larver af hjerteorm i prøven og Basse blev straks sat i behandling.
På trods af mange undersøgelser er det længe siden, vi har fundet hjerteorm i hunde fra Malling og omegn, udtaler dyrlægen. Men det nye fund viser, at infektionen findes her omkring og at hundeejere bør kende til hjerteorm og være opmærksomme på symptomerne. Den ormekur vi bruger til hvalpe virker i mange tilfælde på hjerteorm, men forebygger ikke, at hundene kan blive smittede igen.
Fransk hjerteorm, Angyostrongylus vasorum, er en 10-15 mm orm, som kan leve i hjertet og lungernes blodkar hos hund og ræve. Hjerteorm er meget almindeligt omkring København og findes i stigende omfang i Jylland og på Fyn. Hundene bliver inficeret ved at æde snegle, som indeholder hjerteormelarver. Larverne vandrer fra tarmen ud i blodbanen og bosætter sig i hjertet. Hun-ormene lægger æg, som med blodet føres ud i lungerne, hvor de klækkes. De små nye larver borer sig derefter gennem lungerne, hostes op i svælget og synkes igen af hunden. Senere kommer larverne ud med afføringen og kan optages af snegle.
Hjerteorm findes hyppigst hos unge hunde. Symptomerne på hjerteorm kan være besværet vejrtrækning, træthed, hoste og vægttab. Hvis ormen ikke bliver opdaget i tide, kan den medføre langt mere livstruende sygdomme som lungebetændelse, blodmangel og blodpropper. Heldigvis kan de fleste hunde med milde symptomer behandles.
For at diagnosticere hjerteorm kræves mindst tre afføringsprøver fra hunden. Prøverne undersøges for hjerteormlarver under mikroskop. Den bedste forebyggelse er at forhindre hunden i at æde snegle samt at få undersøgt afføringsprøver regelmæssigt, fx hvert halve år eller hvis hunden udviser ovennævnte symptomer, lyder rådet fra Malling Dyrehospital