Personalet på Malling Dyrehospital

Dyrlæge John Jacobsen

Malling Dyrehospitals faglige leder er dyrlæge John Jacobsen.
   John har mange funktioner på dyrehospitalet. Gennem talrige efteruddannelseskurser hvert år for både John og stedets øvrige personale,  prøver John at skabe grundlag for, at vi på Malling Dyrehospital altid kan tilbyde hjælp til hunde, katte, kaniner og marsvin på et solidt og forsvarligt fagligt niveau.
   Fagligt kan John hjælpe med langt de fleste helbredsproblemer, der kan ramme disse dyr.
   John er desuden den dyrlæge, der gennemfører udkørende besøg til heste og andre større dyr. De fleste køreture går ud til heste, hvor John har solid efteruddannelse indenfor mange områder og specielt stor erfaring med tandpleje.  

John har selv en labrador, Max, samt 1 Jack Russell terrier, Coco, og 2 katte, Miv og Rajah. Desuden ejer han 18 heste sammen med sin kone Henriette, som driver Malling Rideskole

   Besøg gerne Johns hesteside www.dyrlaegejohn.dk
Rajah er Johns ret forkælede stuekat, her dog ude i det grønne

Dyrlæge Rachel Lund Wiwe

Rachel er uddannet i 2009 og er smådyrsdyrlæge. Hun er særligt interesseret i forebyggelse og behandling af medicinske sygdomme. Hun er narkose- og operationsdyrlæge på Malling Dyrehospital og varetager desuden laboratorieopgaver, røntgenundersøgelser og ultralydsscanninger. 

    Det er vigtigt for Rachel, at alle problemer undersøges grundigt og fagligt korrekt, så hvert enkelt dyr får den optimale pleje og behandling. Rachel lægger stor vægt på, at dyrene skal have en god oplevelse på Malling Dyrehospital. Der skal være tid til at tage tingene i dyrenes tempo. 
   
Rachel er gift med Klaus og de har 2 tibetanske spaniels, Ay-La og Shiana og en whippet, Mille.
Rachel med Shiana og Ay-La

Veterinærsygeplejerske Karen Sindesen

Karen er ledende veterinærsygeplejerske med mange års erfaring fra smådyrspraksis. Hun deltager i de daglige undersøgelser af indlagte patienter og overvåger narkosen ved de fleste operationer. Hun varetager desuden en lang række administrative opgaver. Karen er også vores håndteringsekspert, når det gælder papegøjer og andre fuglearter.

Karen har en kat, Bastian og en grand danoir, Sally, som gør hverdagen festlig.

Veterinærsygeplejerske-elev Helle Cristiansen

Helle er elev på 2. år, men har arbejdet på hospitalet i 4 år. Helle er særligt interesseret i pelspleje og foder.
   Helle tilbyder derudover massage og fysioterapi.

Helle har en dejlig labrador, Mette og en hest, Tøsen.

Helle masserer Karens plejehund Bella

Adfærdsrådgiver Bettina Fuhr

Bettina er professionel adfærdsrådgiver af hunde og har været på Malling Dyrehospital siden 2002. Udover adfærdsrådgivning varetager Bettina mange andre områder så som administrative opgaver, pelspleje, telefonbetjening og rådgivning om foder og plejemidler.

Bettina har en golden retriever, Molly og 2 kaniner.

Bogholder Henriette Selvig

Henriette er vores bogholder og varetager administrative opgaver.

Henriette er gift med John.
Vores bogholder Henriette Selvig, her med sin søn Kasper, kan andet end føre regnskab.