Uff

Slægten Uff

Slægten Uff har jeg skrevet flere artikler om i diverse tidsskrifter siden 1980erne, og jeg er ret stolt af dens opdagelse. Det viser sig nemlig, at der er "hul igennem" i slægtsforskningen fra flere borgerlige slægter på Bornholm, hvorfor denne slægt har fundet en stor udbredelse på "internettet" blandt diverse slægtssider. Jeg ved ikke, om min fremgangsmåde i artiklerne ser ret nem ud ... i hvert fald er der flere sider, der bygger videre på mine opdagelser, og helt uden kildehenvisninger, og også helt uden belæg i kilderne, som om man mener, at man bare kan finde på noget! Vi har et ordsprog, der siger, "at det er så længe siden, at det er løgn!", og det er som om, at diverse slægtssider har taget dette til sig, og skriver en forfærdelig masse løgn!

Slægtsforskning - lige meget om det foregår for tre år siden eller tre hundrede år siden - skal bevises med fakta, eller i det mindste oplysninger som er rimelige!

Jeg har læst en hjemmeside i Roskilde, hvor en håndværker hed Peder Pedersen Litle i 1600-tallet - personen der har lavet siden mener, at denne person en en efterkommer af Jon Jonsen Litle, der var en af de højest betroede adelsmænd i datidens regering. Den eneste forbindelse er navnet "Litle", som vedkommende åbenbart ikke ved, er en betegnelse for "junior". At sætte ind på sin stamtavle, at man er en efterkommer af Jon Jonsen Litle blot på grund af dette tilnavn er fuldstændig latterligt, men ikke desto mindre almindelig brugt.

Med internettets udbredelse er der udbredt adskillige hjemmesider med stamtavler, som ikke ønsker at få sandheden frem, men som bare ønsker en masse navne i en linje tilbage i tiden. Man er totalt ligeglad med om det er rigtig eller sandt, man skal bare have linien. Det er nutidens svøbe, for det går godt i spænd med virkeligheden.

Imidlertid er der flere "huller" tilbage i tiden fra borgerlige slægter til adelige ditto. Jeg forsøger her, at give en af dem, uden at jeg kan acceptere de, som forsøger at udbygge samme UDEN at have belæg for det (jeg kommer ind på det i kilderne).

Slægten Uf begynder med Johannes Uf, som er nævnt herefter.

Johannes Uff

Johannes Uff nævnes som en af kong Erik Menveds riddere i 1299 og i 1302.
Vi ved intet om ham, men da en Niels Uf optræder blandt kongens væbnere i 1302, samtidig med, at Johannes er ridder, kan vi antage, at denne Niels er hans søn.
Johannes må være død efter 1302.

Tilnavnet "ufr" betyder "ufredelig", hvilket stemmer godt overens med traditionen, hvor krigerne med deres tilnavne helst skulle ha' nogle, som var barske.

Niels Uff

Niels Uff er væbner i 1302 samtidig med sin mulige far, Jens Uf, som er ridder i 1299 og 1302.

Vi ved intet om hans herkomst ellers, eller hans familieforhold.

Han må være død ung, idet han ikke nævnes som en arvtager af sin eventuelle far, ridderen Johannes Uf.

Tilnavnet "ufr" betyder "ufredelig", hvilket stemmer godt overens med traditionen, hvor krigerne med deres tilnavne helst skulle ha' nogle, som var barske.

Vi kender ikke Johannes og Niels Uffs våbenskjold, men har de benyttet samme våben, som den senere Jens Uf (se herunder), så kan de være en linie at den jyske adelsslægt "Kås" (med sparren). Det er svært at sige, men de burde faktisk ikke have samme våben, hvis de ikke var af samme slægt!

Uff

Der mangler vist en generation, for Niels Uf, der nævnes i 1302 og ikke senere, kan næppe være far til Jens Uf, som levede midt i 1300-tallet!

Personen vi mangler behøver ikke være en søn af Niels Uf, det kunne også være en datter, der har opkaldt sin søn efter sin tidligt afdøde faders slægt.

Vedkommende synes at have følgende børn:
Jens Uf, høvedsmand på Bornholm.
Maren, gift med (1379)  Tage Mus.
Katerine, gift med (1379) Mogens Ryngsen.

Jens Uff

I 1361 blev den kongetro Niels Jensen af slægten Bild valgt til ærkebiskop i Lund, han var fra Jylland og fik snart indsat slægt og venner på de vigtige poster, der var tilknyttet ærkesædet. Som høvedsmand på den vigtige borg Hammershus på Bornholm udnævntes samme år ridderen Hr. Jacob Splitaf fra Ribe-egnen. Ærkebiskoppen havde knyttet sin søstersøn, Jens Uf, til sig, hvornår vides ikke præcis, men da Hr. Niels hidtil havde været provst over den østlige del af Sjælland, findes et interessant notat i en bevaret jordebog over København, at Jens Uf ejede jord i byen. Så måske søstersønnen havde fulgt sin morbror allerede i 1360erne.

I 1360erne rejste ærkebispen efter sædvanen til Paven i Rom, for at få en personlig udnævnelse, og lagde turen over Flandern (i det nuværende Belgien), og her var Jens Uf med, for hans våbenskjold blev malet i herolden Gelres våbenskjold under kong Valdemar Atterdags vasaller, se billedet her til venstre med tilskriften "Joe[n]z U".

Hr. Jacob Splitaf var høvedsmand på Hammershus længe nok til, at han fik efterkommere på Bornholm, der er et hul i kilderne mellem 1363 og 1377, så det er svært at sige, hvornår ærkebispen indsatte sin nevø på denne vigtige borg. Fra sidstnævnte år er bevaret et brev fra rådet i hansestaden Danzig til "den hæderværdige og mægtige mand Hr. Jens Uf, foged på Hammershus i landet Bornholm". De tiltalte ham som om han var ridder, men det var han ikke, dog fortæller krønikerne, at Jens Uf var en egenrådig herre på Hammershus, så hans morbroder gav ham frie tøjler.

Det var på den tid, hvor der blev tjent formuer på det rige silde-fiskeri på Bornholm, øen vrimlede med købmænd fra hansestæderne, og der var mange stridigheder og drab, og Jens Uf holdt sig ikke tilbage for at konfiskere og beholde købmændenes gods, og de kunne ikke gøre noget ved det. Han lod også bygge nogle boder i fiskerlejet Listed før 1379, og det er vist første gang byen er nævnt i de bevarede kilder.

I efteråret 1378 rejste ærkebispen til Hammershus for at tilse øen og holde jul hos sin nevø. Imidlertid blev han syg midt i vinterkulden og lod den 3. februar 1379 sit testamente skriver, hvorefter han døde 6 dage efter. Jens Uf beseglede testamentet, hans sigil er bevaret og ligner akkurat tegningen i våbenbogen - dog uden farver naturligvis.

Det var sædvane i testamenterne at give personlige gaver ud over godset, som arvingerne efter loven skulle dele - det er sjældent nævnt. Det ser også ud som om, at det først og fremmest er kvinderne, der får disse gaver, ellers ville man få det indtryk af at læse samtidens testamenter, at folk fik få drenge! Her arver Jens Uf et stort drikkehorn belagt med forgyldt sølv, og 2 flasker bemalet med ærkebispens skjold. Dernæst arver hans trolovede (sponse sue) 80 stykker skind, samt et skakspil som Hr. Niels havde fået af den senere dronning Margrethe den 1ste. Endelig fik hans datter jomfru Cecilie en guldring. Disse oplysninger antyder, at Jens Ufs første hustru, som han havde Cecilie med, er død, og han nu var trolovet med en kvinde, hvis navn vi ikke kender. Dernæst arver hans (altså Jens Ufs) søster Marina, og dernæst Tage Mus' datter jomfru Marina, de står lige efter hinanden, så man må antage, at Tage Mus var Jens Ufs svoger. Senere arver "vor søskendedatter fru Katerine, Mogens Ringsens hustru" - var hun endnu en søster til Jens Uf?

Børn (af første ægteskab med N. N.):
Cecilie Jensdatter
Børn (af andet ægteskab med N. N.):
Torkel Uf; Peder Uf

Jens Uf døde ca. 1691 i kampen mod den tyske orden, og blev formodentlig begravet i Nyker rundkirke på Bornholm, hvortil hans datter skænkede en (endnu bevaret) alterkalk med slægtens våbenskjold. Det var samme år, som hans svigersøn Tue Pedersen Rani, måske de kæmpede sammen og blev begge dræbt (se herunder ved Cecilie Jensdatter).

Tilknytningen til Nyker sogn sandsynliggøres af, at Peder Uf optræder som vidne her i 1416, så Jens Uf har måske beboet en eller flere af adelsgårdene i dette sogn (Vellingsgård, Kyndegård eller Blykobbegård).

Cecilie Uf

Datter af Jens Uf, høvedsmand på Bornholm, og en kvinde af ukendt navn. Cecilie var født før 1379, hvor hun nævnes i ærkebiskop Niels Jensens testamente.

Cecilie kan ikke have været spæd i 1379, for snart efter blev hun gift med enkemanden Tue Pedersen (Rani) til godset Harebjerg i Torne herred i Skåne (lige ved Lund). Tue Pedersen optræder sammen med sin svigerfar (Jens Uf) i 1387, så de er formodentlig gift på dette tidspunkt. Tue Pedersen gav sin hustru Harebjerg gods i morgengave, og da fru Cecilie var gift hele 3 gange, findes der ret mange dokumenter, hvor arvingene forsøger at dele godset mellem sig.

Tue Pedersen døde den 16. november 1391, hvilket blev noteret i domkirkens dødebog, så munkene kunne synge messer for ham denne dag. Der var en hel del stridigheder med "den tyske orden" på dette tidspunkt, og man kan formode, at Tue Pedersen deltog, fordi hans svigerfar, Jens Uf, formodentlig også var blandet ind i dette i hans funktion som høvedsmand på Hammershus. Begge er måske dræbt i den samme kamp.

Fru Cecilie gav en alterkalk til Nyker rundkirke på dette tidspunkt (dateret af formen på våbenskjoldet). Hvis det kun var hendes mand, der var død, skulle man formode, at hun havde givet den til Lund domkirke. Se kalken her til venstre. Inskriptionen siger: "Fru Cecilie gav denne kalk til Alle Helgens menighed - bed for hende" (Nyker er indviet til Alle Helgener).

Første mand tilhørte den fordum høje slægt Rani, som godt nok ikke var så indflydelsesrig på dette tidspunkt, men nu fandt hun sig en endnu højere husbond: ridderen Hr. Bent Pig til Roserød i Fjære herred. Han var stifsøn til ridderen Hr. Abraham Brodersen, som var dronning Margrethe den førstes rådgiver (og ifølge sladderen også hendes elsker). Disse mænd ejede næsten hele Halland!
Hr. Bent Pig nævnes sidste gang i 1407, hvorefter han døde, hvornår ved vi ikke.
Tredje gang ægter hun enkemand og ridder Hr. Hartwig Limbek til Nebbe i Jylland. At fru Cecilie således gifter sig med højtstående riddere, og mænd fra så forskellige steder i riget, tyder på, at hun er færdet i de højeste kredse, måske ligefrem ved hoffet. En mindre bemidlet eller begavet kvinde ville i sin enkestand have taget enhver adelsmand, der bød sig til i nærområdet!
Hr. Hartwig Limbek døde før 21. februar 1423, hvor fru Cecilie kaldes enke efter Hr. Hartwig. Hendes segl er også bevaret under dette dokument, og det viser skjoldet med sparren, blot i en mere moderne form end på alterkalken. Den 3. februar 1427 besegler hun endnu et dokument, hvor seglet er bevaret, og er så død efter denne dato.

Børn af 1. ægteskab med Tue Pedersen (Rani):
1) Peder Tuesen (Rani).
Børn af 2. ægteskab med Hr. Bent Pig:
2) Christine Bentsdatter Pig, gift med Svend Torsen (Båd af Halland), hun var død i 1415 uden børn.
3) Bodil Bentsdatter Pig, gift 1. med Knud Knudsen (Båd af Halland); gift 2. med Lage Gustavsen (Sudreims-ætten).
Børn af 3. ægteskab med Hr. Hartwig Limbek:
4) Henneke Limbek.

Fru Cecilie betegner sig selv i 1427, samt flere gange efter sin død som "Jens Ufs datter", dvs. den egenrådige høvedsmand var ikke glemt, skønt datteren bevægede sig rundt i de højeste kredse i landet.

Fru Cecilie blev af en eller anden grund ikke begravet i Lund domkirke, men i sortebrødrenes kloster i Lund, som hun gav gods for at holde hendes messe. Der findes en masse skifter efter hende i 1445, så kan vi formode, at hun overlevede ca. til dette år?


Peder Uf

Søn af Jens Uf, høvedsmand på Bornholm og en kvinde af ukendt navn.
Var Peder Uf hel- eller halvbror til Cecilie Uf nævnt i 1379? Var han født efter 1379, eller var testamentet blot udtryk for, at man mest gav gaver til kvinderne?
Amtmand Urne forfattede 1756 et skrift "Lensmænd og kommandanter på Bornholm", hvori han skriver, at Peder Uf var søn af høvedsmand Jens Uf. Kendte han kilder, vi ikke kender i dag, eller er det blot antaget på baggrund af slægts-navnet?

Væbneren Peder Uf var vidne, da væbner Splid d. 29. marts 1416 tilskøder den nysudnævnte væbner Peder Bosen gods i Åby i Nyker sogn. At Peder Uf optrådte som vidne i Nyker kunne tyde på, at han boede på Jens Ufs formodede gård (Vellingsgård, Kyndegård eller Blykobbegård) i sognet, og det harmonerer med fru Cecilie Ufs gave af alterkalken til kirken.

Hidtil har denne Peder Uf på stamtavlerne været angivet som fader til Otte Pedersen Uf. Ifølge patronymikonet kunne det være muligt, men for at vidne på et skøde i 1416 skulle Peder Uf være myndig (dvs. over 25 år), og som vi skal se senere optræder Otte Pedersen Uf i 1497 med sin yngste og netop myndige søn. Så afstanden fra 1416 til 1497 er simpelt hen for stor - der må mangle en generation!

Hvis Peder Uf var gift har han næppe haft nogen børn (se i det følgende).

Der er meget få dokumenter bevaret fra Bornholm i 1400-tallet (og før forøvrigt), sandsynligvis på grund af Københavns to brænde i 1700-tallet, hvor også kongens arkiv brændte sammen med slottet. Endvidere findes et notat i kancelliets brevbøger, at Mads Kofoed (der var gift med Gunhild Uf) i 1552 var forlist med et skib på vej til København, hvor han skulle møde for højesteret (Herredagen), fordi hans hustrus slægt havde en trætte om gods. Alle hans hustrus slægts dokumenter var endt på havets bund. Det forklarer også, hvorfor der er så mangelfuld viden om denne en af Bornholms største indfødte slægter, der foruden høvedsmanden talte 4 landsdommere.

Torkild Uf

Søn af Jens Uf, høvedsmand på Bornholm og en kvinde af ukendt navn.

Torkild Uf er hypotetisk, idet ingen af dette navn er nævnt i de bevarede kilder. Hvorfor opfinde ham? Når vi har Peder Uf i 1416, så kunne vi ligeså godt opfinde en Peder Pedersen som "missing link"!

Som sagt ved Peder Uf, så er kilderne sparsomme på Bornholm i 1400-tallet, men de er ikke forsvundet helt. I 1443 findes en liste over Bornholms væbnere, som lover ærkebispen i Lund troskab. På denne burde medlemmerne af slægten Uf findes - bevares de kunne være syge denne dag, eller sågar døde, men der findes 2 brødre, som også er nævnt i et dokument af 1433, og de er interessante, fordi deres segl viser en ligesidet trekant med et kors (se senere), som flere af slægten Uf benyttede sig af i 1400-tallet i stedet for våbenskjoldet med sparren. Brødrene hed Mogens og Peder Torkildsen, og de må jo have haft en fader med navnet Torkild.

Torkild Uf var gift med N. N.
Børn:
Mogens Torkildsen; Peder Torkildsen.

Mogens Torkildsen

Søn af den hypotetiske Torkild Uf og en kvinde af ukendt navn. Mogens Torkildsen er formodentlig født omkring år 1400.

7. november 1433 blev der afholdt en retssag på Hammershus over en væbner, som havde dræbt en anden. Dommen blev beseglet af flere blandt andet af "Mans Thørkilsøn aff wapne" (Mogens Thorkilsen af våben, dvs. væbner) og hans segl ses her til venstre (efter "Danske adelige Sigiller" af Thiset, som placerer det under "ubestemmelige våbenmærker M. 65). Rundt om skjoldet står "sigillvm magni torkilli" (Mogens Torkilsens sigil).

6. juni 1443 er mødes væbnerne på Hammershus med den nyvalgte ærkebiskops udsending, som modtager deres løfte om tro tjeneste. Originalen er gået tabt, men afskriften nævner væbneren "Maens Thorkilssøn". I begge tilfælde nævnes Mogens lige før Peder Torkildsen, så vi må formode, at de er brødre og Mogens ældst.

Det vides ikke, om Mogens Torkildsen efterlod sig nogen børn.

Peder Torkildsen

Søn af den hypotetiske Torkild Uf og en kvinde af ukendt navn. Peder Torkildsen er formodentlig født omkring 1405.

Han besegler samme dom d. 7/11 1433 som sin formodede broder (se herover), og kaldes "Per Thørkilsøn aff wapne", og hans segl er afbildet her (efter "Danske adelige Sigiller" af Thiset, som placerer det under "ubestemmelige våbenmærker M. 85). Rundt om skjoldet kan kun læses "......kilson". I dette tilfælde kan man godt kalde det "et ubestemmeligt våben" - jeg har desværre ikke set det selv, for i dag kan man godt med en god fotograf og forstørrelser se detaljer, som Thiset ikke kunne se, men med lidt god vilje kunne det slidte mærket godt ligne en fortegnet udgave af Mogens Torkildsens udgave (blot uden skjold).
"Pether Thorkildssøn" lovede også ærkebispen troskab i 1443.

Peder Torkildsen var gift med en af navn ukendt kvinde og fik formodentlig sønnerne:
Mogens Pedersen og Otte Pedersen Uf

Peder Torkildsen eller hans frue må have ejet Store Hallegård i Åker, som deres formodede søn Mogens (se herunder) betegner som hans arvegård.

Mogens Pedersen

Søn af Peder Torkildsen og N. N.

Mogens Pedersen solgte d. 17/6 1493 sin arvegård, Store Hallegård i Åker sogn, til væbner Peder Lang i Valløse. Gården bebos af bonden Morten Olsen. Hans segl sidder under dokumentet og ses her til venstre i min aftegning fra engang i 1980erne, det er i høj grad beslægtet med Mogens Torkildsens herover.
Store Hallegård var en af de største adelsgårde på Bornholm, hvorfor Mogens Pedersen må have været en velhavende frimand. Når gården desuden bestyres af en bonde, kan vi slutte, at Mogens Pedersen ejede mindst én frigård mere, hvor han boede.
Den bornholmske ridder Hr. Niels Ågesen af slægten Sparre var hans vitterlighedsvidne ved denne handel.

Måske havde Mogens Pedersen ingen børn, og det er måske grunden til, at han sælger ud af sit gods.

Otte Uf & Kirsten Galen & ... Olufsdatter

Søn af Peder Torkildsen og N. N.
Otte Pedersen nævnes i 2 bevarede dokumenter, hvor han må være ret langt oppe i alderen, idet han d. 10/8 1497 bevidner Torben Ødbernsens skøde, sammen med sin yngste søn Oluf Ottesen. Sønnen må netop være blevet myndig, fordi han har ikke fået sit eget sigil endnu, men låner faderens. Et foto af aftrykket (Rigsarkivet) ses her til venstre, og vi ser tydeligt trekants-motivet nu i skjold.

Det bemærkes også, at ingen af personerne i familien i lang tid har kaldt sig ved deres faste slægtsnavn, kun i seglet ses omskriften "s' [igillum] otte w" (Otte Ufs sigil). Vi så allerede ved høvedsmanden Jens Ufs skjold i Gelre-våbenbogen, stod der blot "U" (her ved Otte "W") i stedet for "Uf".

Den 10/7 1493 var Otte Pedersen vidne for ridderen Hr. Niels Ågesen (Sparre), som var vidne for Mogens Pedersen (se her over) samme år. Sådanne indbyrdes bevidninger antyder ofte slægtsskab.

Hvorfor kan jeg nu sige, at Otte Pedersen er oppe i alderen her i 1497? Jo, for det viser sig, at han havde flere sønner, som var ældre end den nævnte Oluf Ottesen - en af dem havde allerede været landsdommer på dette tidspunkt og var død. En arvesag kom for landsretten på Bornholm i 1522. Den sidste mand af den skånske gren af Hvideslægten, Anders Galen, var død i Lund, og hans testamente vakte opsigt på Bornholm! Den bornholmske frimand Jørgen Hals og hans søstre Anne og Else kunne få en gammel jerngryde og en opredt seng, mere ville han ikke testamentere til dem, men han nævner sine kære frænder Hr. Peder W, kannik i Lund og Anders W.
For at gøre en lang historie kort havde hans søster, Kirsten, været gift med væbneren Peder Hals på Bornholm og med ham fået de 3 nævnte børn, efter Peders død havde hun giftet sig med Otte Pedersen W og fået sønnerne Anders og Peder. Uvist hvorfor ville Anders Galen ikke anerkende det første kuld. Retssagen gik i lang tid efter hans død, og endte med at Hals-kuldet blev anerkendt. Der var dog ikke strid mellem de 2 kuld børn på Bornholm, for de besegler hinandens dokumenter, så det havde nok været Anders Galen, der havde siddet og surmulet ovre i Lund!

Otte Uf var gift 1. gang med Kirsten Galen, børn:
Anders Uf og Peder Uf.
Gift 2. gang med ... Olufsdatter, børn:
Oluf Ottesen og Kirsten Ottesdatter

Anders Uf og Anne Sevidsdatter

Søn af Otte Uf og Kirsten Andersdatter Galen.

Væbner Sevid Nielsen blev i 1448 af ærkebispen udnævnt til landsdommer på Bornholm, skønt udnævnt officielt viser det sig, at embedet var arveligt indenfor nogle få slægter, og det var vel grunden til, at Anders Uf blev udnævnt til landsdommer efter sin svigerfars død omkring 1469. Til landsdommer-embedet lå flere faste gårde i flere hundrede år, for at forsøge at undgå at landsdommeren tog imod bestikkelse, forlenede man ham med flere af stiftets gårde, hvis bønder så betalte skat til ham i stedet for til ærkebispens foged. Så på Bornholm var et begreb "landsdommer-bonde", det var en bonde, der bestyrede en af disse gårde - om det var attraktivt, eller om der fulgte nogle goder med for bonden er ikke til at vide i dag.
Anders Uf blev efter sin svigerfar forlenet med den store adelsgård Kannikegård, samt 1 gård og 3 fæstegårde i Bodilsker, 1 gård og 2 fæster i Ibsker, 1 gård og 1 fæste i Clemensker, 1 gård og 1 fæste i Vestermarie og 1 gård og 1 fæste i Poulsker. Ved gård formoder jeg, at der menes "selvejergård" og ved fæste menes "vornedegård". Landsdommerens løn bestod af afgifterne af disse gårde, en betydelig sum, når man tænker på, at en almindelig familie kunne leve af en enkelt gård.

Ud over dette er ingen breve, domme eller noget som helst bevaret fra Anders Ufs tid.

Gift ca. 1469 med Anne Sevid Nielsens datter, børn:
Anders Uf den yngre.

Anders Uf døde før 1500, og det ved vi, fordi Anne blev gift igen med Jacob Splid, som blev den næste landsdommer. Den 10/7 1508 udsteder Anne et gavebrev til Lunde domkirke på 200 mark for sjælemesser for begge hendes afdøde mænd. Kannik Hr. Peder Uf (hendes første mands broder) skal forvalte gaven, og bliver messerne ikke afholdt skal pengene tilfalde Uf-slægten, som hun skriver. Hendes segl findes under dokumentet, og viser skjoldet som ses her til venstre, endvidere besegler Oluf Ottesen (Uf) og Jørgen Hals, som begge er halvbrødre til afdøde Anders Uf.

Hr. Peder Uf

Søn af Otte Uf og Kirsten Galen.
Denne søn gik den gejstlige vej, hvorfor han betegnes med titlen "Hr."; han blev ikke blot en simpel landsbypræst, men både magister og kannik ved domkirken i Lund, hvorfor han blev kaldt "mester Peder W". Familien havde forbindelserne i orden, muligvis var det tilknytningen til slægten Galen i Lund. Når man blev magister, havde man studeret ved et af de anerkendte universiteter i Europa.

Han er i dokumenterne nævnt som kannik i Lund fra 1497 til 1522. Han er død efter sidstnævnte år, men hvornår vides ikke.

Hans sigil med våbenskjoldet er bevaret fra d. 20/7 1501, og som det ses, viser det Uf-slægtens sparre, blot er der antydet en lodret deling, som ikke kendes andetsteds fra, men han har måske antaget denne differentiering, for at adskille sig fra sine brødre.

Oluf Ottesen og ...

Søn af Otte Uf og ... Olufsdatter.

I 1497 hørte vi ved hans fader, at han ikke engang havde sit eget sigil og måtte låne farmands, men ca. 10 år efter er han landsdommer! Efter hans bror Anders Uf blev Jacob Splid (som ægtede enken) landsdommer, og efter dennes død blev Oluf Ottesen landsdommer, og besegler enken Anne Sevidsdatter sjælegave til Lundekirken d. 10/7 1508. Oluf har nok kun været midt i 30rne.
Den 22/5 1522 er hans segl bevaret og ses som foto (Rigsarkivet) her til venstre. Det er desværre et af de dårlige segl på papirsdokumenterne, hvor man lagde en lap papir over lakken, og disse smuldrer ofte, men vi kan se halvdelen af skjoldet på skrå med sparrens "ene ben", og så er det første gang vi ser en hjelmfigur: 2 vesselhorn.

1522 er det sidste år han nævnes i live.

Hvem var han gift med og hvilke børn havde han? Vi er frygtelig på den, her mærker vi rigtigt, at slægtens brevskaber forsvandt på havets bund sammen med Mads Kofoed i 1552.

Oluf Ottesen og N. N. må have haft en søn, der hed Hans Olufsen, men intet er bevaret!!!

Kirsten Ottesdatter Uf & Oluf Tuesen

Datter af Otte Uf og ... Olufsdatter.
Denne kvindes historie er sammensat af brudstykker. Hun er aldrig nævnt af navn, at jeg kalder hende Kirsten, er fordi hendes fars første hustru hed Kirsten, og så var sædvanen i det nye ægteskab, at man opkaldte en datter efter afdøde hustru. Der er mange usikkerheder her, men når hendes søn senere døber en datter Kirsten, så har jeg valgt dette.

Hun er arving efter Otte Pedersen, fordi hendes søn Mogens Uf trættede med sin fætters børn om jordegods, og efter at beviserne var gået til bunds med Mads Kofoed, befaler kongen Henning Gagge at forlige Otte Pedersens arvinge, og dette er altså gjort mundtligt.

I 1539 trætter hendes søn, Mogens Uf, med lundekirken, og der kaldes hun arving efter Hr. Peder Uf, men hun kan kun være en halvsøster, ellers ville hun være nævnt i Anders Galens testamente af 1522 sammen med Anders og Peder Uf!

Sidst i 1400-tallet blev hun gift med frimand Oluf Tuesen (Grå?), og fik med ham sønnen Mogens Uf og formodentlig ikke flere børn. Mogens Ufs slægt er blevet kaldt "Uf 2", men jeg har i 1980erne døbt den "Agern-Uf" efter våbenskjoldet.

En bevaret gravsten i Olsker kirke over en lille søn til Margrethe Uf (datter af Mogens Uf) viser et bomærke, og ikke våbenskjoldet som måske har været for svært at gengive, der er identisk med den skånske slægt Grå's. Så måske var Oluf Tuesen en frimand som ærkebispen fik til Bornholm, og han giftede sig så med en kvinde fra en af de største slægter på øen, men han havde ikke rigtig noget jordegods!

I 1497 blev en opkomling, Birger Gunnersen, udnævnt til ærkebiskop. Han var en klokkers søn fra Blekinge, og vi kan jo kalde det fordomme at dømme ham, men han var en hård hund! Sammen med sin nye foged på Hammershus, Christiern van Haffn, begyndte han at forfølge mange adelige, og især de, der var tilknyttet hans forgængere. Hr. Birger møder op på Bornholm og udsteder en del forordninger, som befolkningen sandsynligvis har overtrådt, og det er jo også i orden. Vi får historien genfortalt af Mogens Uf 30 år efter, og af hans svigersøn 70 år efter, så det er umuligt for os i dag at gennemskue fakta.

Oluf Tuesen skrev sig til en lille vornedegård i Clemensker sogn, som hed Krashavegård. Det var ikke en af de store adelsgårde, som formodentlig var optaget af andre frimænd, men han har sikkert fået den udlagt af sin hustrus slægt, Uf'erne.
På et tidspunkt (omkring 1501) - da Mogens Uf var lille, som han selv siger, troppede Christiern van Haffn og hans svende op på Krashavegård. Måske ville de have skat, måske ville de slet ikke anerkende Oluf Tuesen som frimand, der opstod håndgemæng og de dræbte Oluf Tuesen, og lagde Krashave i skat under Hammershus.

Den unge enke, Kirsten (?) Uf, må have fået sin bror, landsdommer Oluf Ottesen til at hjælpe sig. Alt det de kunne bevise var hendes arvegods, ville jo ikke være forbrudt, så det ville man ikke kunne ligge under slottet. Hun har sikkert kunne leve godt af det, men det brokker Mogens Uf sig over i 1552, idet han mener, at Uf-slægten har snydt ham og beholdt hans mors gods. Derfor siger kongen i 1552 "forlig Otte Pedersens arvinge"!

Anders Uf den yngre

Søn af landsdommer Anders Uf og Anne Sevidsdatter.

Anders Uf ville gå i sin farbror, Hr. Peder Ufs, fodspor. Han blev undervist i Lund, formodentlig af sin farbror, og tog så med en rejsefælle, Tyge Nielsen en borgersøn fra Lund, på en dannelsesrejse.

De er begge indskrevet ved universitetet i Greifswald den 26. november 1499. Tyge Nielsen blev baccalaureus i år 1500, Anders Uf hører vi intet om - han var måske ikke så god til det boglige alligevel.
Han kaldes "Andreas U de Bornholm".

Jeg har ikke fundet ham som gejstlig eller noget i Danmark, men det må være den Anders Uf, som Anders Galen i Lund kalder sin "kære frænde" i sit testamente, forst i 1511, siden 1522, for hans fader af samme navn er jo for længst død.

Hans Olufsen & N. N.

Søn af Oluf Ottesen og N. N.

Hans Olufsen og hans hustru N. N. - har de overhovedet eksisteret? Det er pinligt ikke at have et eneste spor efter så høje personer på Bornholm i begyndelsen af 1500-tallet, men det må bero på alle de dokumenter, som gik til bunds med Mads Kofoed i 1552.

De ser ellers ud til at have fået en del børn:
Oluf Hansen; Gunhild Hansdatter; Mogens Hansen; Peder Hansen.

Hvad skete der med Hans Olufsen? Efter hans faders død ca. 1522, ville han jo være en sikker kandidat til landsdommerposten. Var Hans Olufsen allerede død, eller var han mindre begavet? Efter en person af slægten Myre havde haft embedet, blev Hans Olufsens fætter, Mogens Uf udnævnt i embedet, og senere Hans Olufsens søn, Peder.

Mogens Uf & Berete Kyrning

Søn af Oluf Tuesen og Kirsten (?) Ottesdatter Uf.

Som det ses af billedet tilhørte Mogens Uf en sidelinje af den gamle Uf-slægt, den lige mandslinje tænkte man dog ikke så meget på den gang. Mogens Uf som tilmed bar det gamle navn, må have følt sig ovenpå som slægtens overhoved, for så vidt jeg kan se, så var der kun hans fætter, den i dag ukendte Hans Olufsen, i live. Hele Uf-slægten var væk, måske også Hans Olufsen, for vi aner ikke noget om ham.

Det må så have været en streg i regningen, at Hans Olufsens børn var uddannede og stærke, og således kunne sætte en kæp i hjulet på Mogens Ufs dominans. Det startede ellers så godt!

I 1533 klagede Mogens Uf sin nød for kongen omkring hans faders drab, og han fik Rågelundsgård i Ibsker med en tilliggende gård frigivet for skat fra kirken i Lund.

Kronede hoveder giver intet gratis, så kongen udnævner i 1535 Mogens Uf til landsdommer i den af lybækkerne halshuggede Jens Jensens sted, og lover at sende soldater over til at hjælpe bornholmerne mod lybækkerne.
Som så ofte med de danske kongen (det er nok derfor vores rige er så lille i dag) mislykkedes det! Kongens folk nåede ikke frem. Bornholmerne var forsamlet på Eggle Enge ved Åkirkeby, og de blev dræbt en masse af de lybske lejesoldater. Mogens Uf blev taget til fange.

Da Mogens Uf var adelsmand kunne han i sit fangenskab gå frit omkring (sådan var det dengang), han havde givet sit adelsmands-ord på, at han ikke flygtede. Så i 1536 sagde han til den lybske foged, at han ville til Lybæk, men fik skipperen til at sejle til Skåne til hans fæstemø, Berete Kyrning.

Den lybske foged protesterede til den danske konge, som åbenbart kunne lide Mogens Uf, for han tog aldrig skridt til at straffe ham. Mogens Uf brugte sine kræfter i Skåne til at genere lybækkerne. Han kendes også fra en masse mere eller mindre (mest mindre) juridiske sager, hvor han vil have sin ret. Han synes i disse sager ikke specielt klog, men bare en oprører, som forsøger at få noget ud af balladen.

Efter Henning Gagges død udnævnes Mogens Uf til jurisdiktionsfoged, men en indberetning fortæller, at han ikke har bøndernes respekt. Der er gået ca. 30 år siden han flygtede, men bornholmerne kan ikke li' ham. Han har nok opholdt sig på sit gods, Oddersberg, i Skåne, men han har ikke støttet dem. Anderledes synes bønderne om Henning Gagge, som har indsamlet og fremført alle mulige klager mod de lybske. Han blev også alle dage på Bornholm!

Mogens Uf blev gift ca. 1536 med Berete Kyrning til Oddersberg, deres børn var:
Peder Uf; Esbern Uf; Hans Uf; Philipus Uf; Margrete Uf; Sidsel Uf; Kirsten Uf; Karen Uf.

Mogens Uf døde mellem 1563 og 1566.

Berete Kyrning lever endnu 1580.

Gunhild Hansdatter & Mads Kofoed

Datter af Hans Olufsen og N. N.

Gunhild blev gift med enkemand Mads Kofoed, og hun nævnes i dokumenterne i en sag, hvor hun og hendes medarvinger trætter om gods med Mogens Uf. De kaldes i kancelliet for "Otte Pedersens arvinger", og det peger unægteligt på Otte Pedersen Uf, Gunhilds oldefar, og Mogens' morfar. Sagen kom for Højesteret i København, men en notits i "Kancelliets Brevbøger" fortæller, at Mads Kofoed havde været på vej til København med alle deres dokumenter, men skibet var gået ned, Mads Kofoed druknet og dokumenterne gået tabt. Kongen beordrer, at adelsmanden Henning Gagge mundligt skal beskrive sagen og forlige parterne. Afgørelsen er aldrig blevet skrevet ned. Dette må være årsagen til, at vi i dag kender så lidt til slægten Uf i begyndelsen af 1500-tallet.

Da Mads Kofoed var død, overtog Gunhilds ældste bror, Oluf Hansen sagen, og siden den yngste bror Peder Hansen.

Oluf Hansen & N. N.

Søn af Hans Olufsen og N. N.

Oluf Hansen dukker op i historien efter svogeren Mads Kofoeds død, og overtager trætten med Mogens Uf.

Vi ved ikke hvem Oluf Hansen var gift med, men han blev far til slægtens sidste mandlige medlem: Hans Olufsen.

Oluf Hansen talte en del landsdommere blandt sine forfædre, og sikkert derfor været respekteret på tinge. Han ville hjælpe en formodet slægtning, Peder Nielsen, i en trætte om Duebjerggård med mere i Clemensker sogn, og fremlægger et dokument på landstinget til Peder Nielsens fordel. Det er svært at sige, om det var på grund af de mistede breve, da Mads Kofoed gik ned med mand og mus i 1552 (se herover under Gunhild Hansdatter), men tinget opdager, at Oluf Hansen har krattet noget ud på pergamentet og skrevet noget andet oveni! Peder Nielsen skulle siden have fundet sine egne beviser, men landstinget kræver at se Oluf Hansens dokument igen. I det dokument, der er bevaret nægter han at fremlægge det, fordi Peder Nielsen har fremlagt sine egne beviser. Dokumentfalsk var en alvorlig forseelse, der kunne straffes med døden. Vi kender i dag ikke sagens afslutning, men vi hører heller ikke mere til Oluf Hansen efter denne sag, så måske blev han halshugget!

Peder Hansen & Mette Hansdatter

Peder Hansen blev født i 1536, og var søn af Hans Olufsen & N. N.

Mette Hansdatter var datter af Hans Pedersen (Split) & N. N. Poulsdatter ("Lunge").

Peder Hansen blev udnævnt til landsdommer på Bornholm på trods af, at hans bror havde dummet sig på tinge (se Oluf Hansen). Han sad i mange år på dommersædet, og det ser ud til, at han var en dygtig og klog dommer.

Hans og fruens våbenskjolde er bevaret endnu på et gammelt stolestade, som er ophængt i Clemens kirke på Bornholm. Farveresterne viser, at han i hvidt felt førte en rød sparre, som sin fjerne forfar i 1300-tallet, som hjelmfigur 2 røde vesselhorn. Men han har vendt sparren om, så den peger nedad, hvilket må være en såkaldt brisering, så våbenet kan adskilles fra hans brors våben. Fru Mettes våben er i hvidt felt en rød "gedekæft", samt 2 hvide vesselhorn, hvilket våben tilhører den bornholmske slægt, som ofte bar tilnavnet "Split" eller "Splid".

Ægteparret fik blot en enkelt datter: Margrethe (som også kaldtes Merete, men det er sådan set det samme navn).

Peder Hansen døde i 1596 på Simlegård i Clemensker, og blev begravet i Clemens kirkes krypt sammen med sin hustru, hvis dødsår vi ikke kender.

Mogens Hansen & N. N.

Var Mogens Hansen endnu en søn af Hans Olufsen & N. N. ?

Navnet Mogens florerer en del i Uf-slægten. I 1572 sammenkalder kongens udsendinge de bornholmske frimænd, for at de skal bevise deres adelskab. Vi møder her "Mester Peder W" (søn af landsdommer Mogens Uf) og Peder Hansen (Uf) (den senere landsdommer, se her over), hans bror Oluf Hansen er ikke til stede, men som sagt (se her over), var han måske blevet henrettet for dokumentfalsk. Hans Kofoed, søn af Gunhild Hansdatter (se her over) og Mads Kofoed var til stede. Brødrene Peder Hansen og Bent Hansen, som var brødre til Peder Hansen (Uf)'s hustru Mette var også mødt op. Så nævnes "Mogens Hansen på sin søn Hans Mogensens vegne, som tjener ved hoffet".

Det kan forklares således: på Bornholm var det ikke nok, at have adeligt blod i årerne, man var først adelsmand, når man OGSÅ skaffede sig en adelsgård. Således var Mogens Hansen nok af adelsslægt, men har ikke haft en frigård, det har hans søn, Hans Mogensen, skaffet sig og er dermed trådt ind i frimændenes rækker. Vi kender intet til Hans Mogensens våben og dermed slægt, men begge navne Mogens og Hans kunne knytte dem til slægten Uf.

Hans Olufsen

Hans Olufsen var søn af Oluf Hansen & N. N.

Hans far blev måske henrettet for dokumentfalsk, det var da sædvane, at en dødsdømts gods var forbrudt til Kronen. Hans Olufsen har i så fald ikke været en rig mand, som resten af slægten Uf, måske arvede han blot sin mors gods. Hans gård var Gyldensgård i Østermarie, som egentlig ikke var en adelsgård, men en vornedegård (der tilhørte en adelsgård). Måske har kongen forbarmet sig over ham, for vi ved, at han i 1590 var ansat ved kongens kancelli, og i 1597 var høvedsmand på Vardøhus i Norge. Hans segl viser også hans adelige skjold, slægten Ufs våben.

Han døde ugift på Vardøhus i 1601, og som arving nævnes hans kusine Margrethe, den eneste datter af landsdommer Peder Hansen (Uf).

Hans Olufsen regnes for den sidste mand af Uf-slægten, altså den gren der førte sparren som våbenmærke.

Min farmor og farfar

Min farmor og farfar blev gift i 1925 og boede i Århus....

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Jens | Svar 04.02.2017 20.45

Hvis Anders O. Uf blev gift med Anne Sevidsd i 1469, så må han være født senest ca 1450, og så kan han vel ikke være søn af Otte. Mon de var brødre el fætre?

Sigvard Mahler Dam | Svar 24.04.2016 22.49

Peder Hals var ham, der døde i 1407. Hans søn nævnes i samme dokument og hed Ødbern. En ny Peder Hals dukkede op i dokumenterne ca. 1450, det må være Ødberns sø

Jens | Svar 16.03.2016 14.39

Super side! Har du nogen dokumentation for at Peder Hals hed Peder og ikke Ødbern Pedersen Hals? (ref bornholms-stamtavle.dk) og at Kirsten Galen hed Kirsten?

Bent Aaby Svendsen | Svar 04.04.2012 22.12

Jeg er gennem min farmor og Jens Pedersen Kofoeds ældste Datter i familie med
familien Ufog familien Galen.Og jeg finder ovennævnte meget interessant.
Tak

Sigvard Mahler Dam 30.05.2012 04.36

Tak for din interesse! Hvis der er noget du specifikt vil snakke om, så er min mail mahlerdam@mail.dk her kan vi fortsætte!
Hilsen Sigvard

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.10 | 15:01

Hej Fantastisk men modige teorier. Dejlig læsni g. en ak , det er ikke muligt at komme ind på din side, for at bestille din bog???

...
23.09 | 20:34

Hej Sigvard
Kan du sige mig,hvor jeg kan finde en masse "oplysninger"
om slægten Dam mv.
kærlig hilsen Ellinor Marie Dam

...
14.07 | 13:43

Hej
Spændende læsning. Johann Heinrich Würtz & Anna Susanna Braun var mine tip-tip-tip-oldeforældre. Slægten fortsatte til Vallensbæk :)
Mvh
Heidi

...
04.02 | 20:45

Hvis Anders O. Uf blev gift med Anne Sevidsd i 1469, så må han være født senest ca 1450, og så kan han vel ikke være søn af Otte. Mon de var brødre el fætre?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE