Kongeslægten
Inger Eriksdatter

Mange ønsker genealogisk et link til kongefamilien. Hvorfor?
Måske fordi man synes at være mere værd som menneske med "blåt blod" i årerne, skønt det bør være det enkelte menneske, der "adler sig selv" gennem sin personlighed og levevis, og ikke ens forfædre.
Måske fordi man med det "blå blod" og den lange anerække kan føle sig som deltager i de historiske begivenheder, man kan læse om, at ens fjerne forfædre har deltaget i ... at deltage i historien gennem generne så at sige.

Kan man som almindeligt menneske nedstamme fra konger og fyrster? Mange tvivlsomme historier, som den om H. C. Andersens kongelige fødsel, er digtet i tidens løb. Hvorfor? Jo, for ham Jørgensen, der digtede H. C. A.'s historie kunne det betale sig: han blev kendt, derpå valgt til borgmester i Slagelse og kom siden i folketinget! Det var næsten som et eventyr skrevet af H. C. selv.

Tilbage til sagen: klasserne var ikke så fastlåste, som min generation lærte i skolen, når vi kommer tilbage før reformationen. Problemet er så, at kildematerialet er sparsomt, men der er "hul igennem" flere steder.

Et af dem kommer her: du kan følge den fra menupunkt "Skjalm Hvides Slægt" her til venstre, hvor Asser Rig giftede sig med Inge, der er nævnt herunder.

Inge Eriksdatter var datter af Erik Edvardsen & Cecilie Knudsdatter.
Inge er en kortform af kvindenavnene, der begynder med denne stavelse, så måske var hun døbt Ingerd, som sin moster, eller Ingefred som sin datter.
Hun blev omkring 1125 gift med Asser Skjalmsen kaldet "Asser Rig".

Asser og Inge fik følgende børn:
Esbern Snare * 1127; Absalon * 1128; Ingefred * 12...;


Asser Rig indgav sig i Sorø kloster, måske var han syg og blev passet af munkene til sin død, som skete omkring den tid, hvor man indviede kirken i klosteret, der var under opførsel på Assers og hans brødres initiativ. Årstallet er usikkert, men det skete omkring 1151.

Saxo fortæller, at den svenske prins Johan bortførte hertug Karl Eriksen af Hallands hustru, og hans søster, "som var en ærbar enke", og om deres dejlighed gik der stor ry. Og han lå hos dem på skift i stor skam. Episoden var årsag til at kong Svend udkommanderede hæren til at hævne de krænkede. Karl Eriksens søster var altså fru Inge Eriksdatter!!!

Inge Eriksdatter nævnes af Saxo, som den der sammen med sin datter Ingefred i 1157 efter Blodgildet i Roskilde, organiserede hærværket på kong Svends skibe.

Inge Eriksdatter døde efter 1157, året er ukendt i kilderne.

Erik Edvardsen & Domicella Cecilie

Erik Edvardsen var søn af Edvard & Cecilia Svendsdatter (se linien markeret "1" herefter).

Domicella Cecilie var født mellem 1180 og 1186, datter af kong Knud "den Hellige" & dronning Edel (Adele af Flanderen) (se linien markeret "2" herefter).

Erik var jarl i Östergötland i 1131 og 1145, og deltog som sådan i den svenske strid om kronen. Sverige var på denne tid ikke et samlet rige som Danmark, og der var en langvarig strid mellem flere slægter, hvor Skjalm Hvides slægt ivrigt deltog, fordi de lod sig indgifte i de forskellige svenske linier.

Erik & Cecilie fik børnene:
Karl Eriksen; Knud Eriksen; Inge Eriksdatter.

Hertug Erik blev konge af Sverige, man ved ikke helt hvornår, men han skal have været konge i 1156.
Til venstre ses en afbildning af sankt Eric på en seglstampe fra 1430rne, hvor han er iklædt 1400-tals rustning, og hvor han holder 1400-tallets svenske rigsvåben med de 3 kroner.

Cecilie Knudsdatter døde, men vi ved ikke hvornår, og Erik giftede sig igen i hvert fald før 1158 med Christine, datter af Bjørn Jernside af Danmark.

Kong Erik blev som sin svigerfader kong Knud, og som sin svoger hertug Karl "den danske" af Flandern, dræbt foran alteret i en kirke, hvorfor han siden er blevet Sveriges nationalhelgen.
Det skete formodentlig d. 18. maj 1159.

Svenskerne er vist ikke så glade for hans danske forbindelser, de nævner dem i alt fald ikke.

1 Edvard & Domicella Cecilia

Edvard er en sagnagtig person, mon ikke han var kommet fra England som Svend Estridsen og dennes bror Asbjørn jarl?

Domicella Cecilia var datter af kong Blot-Svend af Sverige & N. N.

En svensk dronning Ragnhild blev siden helgeninde. Hun havde været gift med kong Inge Halsteinsson, og efter hans død i 1129, fortæller sagaen, at hun foretog en pilgrimsvandring til fods til både Rom og Jerusalem, for at frelse såvel den afdøde konges som sin egen sjæl. Sagnet fortæller, at "Iatvard Bonde", der var en mægtig gårdejer og døde som jarl, fulgte hende til Jerusalem. Han var far til den senere kong Erik den Hellige, og sagdes at være Ragnhilds svoger. Han skal være blevet udnævnt til Ridder af den Hellige Grav i Jerusalem.
"Skandinavernes Korstog & Andagtsreiser til Palæstina" af Paul Riant, Kbh. 1868, s. 320f.

Kong Erik blev senere kaldt "Jedvardsson", så vi kan se, at dette fremmede navn lå svært for den svenske tunge! Han har næppe været indfødt skandinav, og hvis det passer, at han havde meget gods i Sverige, ja, så må han have gjort et godt giftemål med en god medgift, så måske var han dronningens svoger.

Ved indvielsen af Lund domkirke den 1. september 1145 gav ærkebisp Eskil gods til kirken, og dokumentet blev bevidnet af "kongeætlingene Svend, kong Eriks søn, Knud Magnussen, Erik hertug og hans sønner Karl og Knud", og efter dem nævnes en række stormænd. Af et andet dokument vides, at kong Erik Lam og prins Magnus på samme tid var i Lund, men de bevidnede altså ikke dette dokument. De 2 førstnævnte er danske prinser (de der får år efter sønderrev landet i borgerkrig, Svend, Knud & Valdemar). Karl og Knud var kongeætlinge, fordi hertug Erik var gift med Cecilie, datter af kong Knud den Hellige. Men hertug Erik benævnes også selv "kongeætling"! Var det på grund af faderen "Iatvards" svogerskab med den svenske dronning, eller var der en anden årsag?

Andre kilder nævner Edvards hustru som prinsesse Cecilia, datter af kong Svend af Sverige. Denne blev kaldt "Blot-Svend", og han var ca. 1080 "modkonge" til kong Inge Stenkilsson, der var en farbror til den senere kong Inge gift med ovennævnte Ragnhild. Hvis dette passer, så må Edvard på sin hustrus vegne have stået i et anstrengt forhold til denne gren af det svenske kongehus!

Men måske blev han også smidt ud! Det er jo bemærkelsesværdigt, at sønnen hertug Erik gift med en dansk prinsesse begyndte sin karriere som dansk hertug, og først senere blev hertug i Øster Gøtaland, hvis konge for øvrigt var den danske prins, Magnus Nielsen, der faldt ved Fotevig i 1134.

Nogle kilder sætter lighedstegn mellem kong Blot-Svend af Sverige og den danske prins Svend, Svend Estridsens søn, der døde på korstog 1097. Dette vil dog skabe et problem, skønt disse "vikinge-konger" ofte skød en hvid pil efter de kristne ægteskabslove, så ville hertug Eriks mor, Cecilia, være kusine til hans hustru, Cecilie!

Efter at hertug Erik var blevet konge, og Cecilie åbenbart var død, så giftede han sig med Christine, datter af den danske prins Bjørn Jernside (sønnesøn af kong Erik Ejegod, bror til Knud den Hellige) og Katarina, som netop var datter af kong Inge Stenkilsson, hvis modstander Blot-Svend havde været. Dette ægteskab skulle vel legitimere Erik Edvardsons krav på tronen.

Endelig kan sagnet, at den gode fru Ragnhild gjorde pilgrimsfærd efter sin mands død, ikke være sandt, for kong Inge Halstensson giftede sig anden gang med Ulfhild Håkonsdatter, som efter hans død giftede sig med den danske konge Niels (bror til Knud den Hellige), som hun forlod igen, for at gifte sig med den nye stærke mand i Sverige efter kong Erik Edvardsens død, kong Sverker.

Kan du følge med? Det er sgu svært! Man kan se, hvorledes blodet, ambitionerne og kronerne hører sammen i Skandinavien på dette tidspunkt.

Men hvem er denne indvandrer, Edvard? Tænk at Sveriges national-helgen, kong Erik den Hellige, er en anden-generations indvandrer! Det er et budskab, der vil glæde Nasser Khader!

Edvard synes for gammel til at fare på korstog med fru Ragnhild omkring kong Inges død i 1129, men nu fandt vi jo også ud af, at han havde en senere hustru (Ulfhild), så fru Ragnhild har måske været på rejse omkring år 1100.

Hvorfor er Edvard for gammel? Jo, når hans sønnesønner Karl og Knud er unge knøse i 1145 (indvielsen af domkirken), så må hans søn, Erik Edvardsen, være en moden mand på dette tidspunkt.

Efter at kong Hardeknud af Danmark og England døde i 1042, kom flere dansksindede engelske stormænd til Danmark med Svend Estridsen. Den norske kong Magnus den Gode havde imidlertid taget magten i Danmark, og Svend måtte nøjes med at være jarl. Svend forsøgte flere gange oprør, men tabte hver gang, og fik først magten i 1047, hvor kong Magnus døde efter et styrt fra sin hest!

Svend havde sin engelske bror Asbjørn Jarl med til Danmark, og flere dansksindede englændere. Kong Svend var på den ene side flere gange ved at miste det danske rige til den norske kong Harald Hårderåde, og en enkelt gang sendte kong Svend en flåde afsted for at erobre England, men det gik ikke så godt! Krigslykken smilte ikke til denne konge, og de største sejre vandt han "på sengehesten", det vidner hans store børneflok om.

Men hvad har det med Edvard at gøre? Jo, med dette engelskklingende navn, tror jeg, at denne Edvard er en af de stormænd, der fulgte kong Svend Estridsen til Danmark. De kunne ikke erobre magten tilbage i England, men fandt så andre interesse-områder i Skandinavien.

Var Edvard ligefrem af engelsk konge- eller jarleslægt?

2 Knud den Hellige & Adele af Flandern

Knud den Hellige var født ca. 1043, søn af kong Svend Estridsen & en i dag ukendt frille.

Adele var født ca. 1065, datter af grev Robert af Flandern & Gertrud af Saxen.

Knud deltog i sin ungdom i flere togter til England. Han havde et indgroet ønske om, at erobre England tilbage og blive den store konge, som hans farmors bror, kong Knud den Store, var - hvem han tilmed var opkaldt efter.
Til venstre ses hans eget kongesegl, hvor han på den ene side sidder på sin trone med rigsæble og scepter, og på den anden side til hest som falkejæger.

Knud blev valgt til konge af Danmark i 1080 efter sin bror, kong Haralds, død.

Efter sin kroning giftede han sig med Adele af Flandern, en kvinde af høj æt, der nedstammede fra kejser Karl den Store og fra den gamle slægt Merovingerne, som i dag mest er kendt som "Jesu efterkommere"!

De fik mellem 1080 og 1086 følgende børn:
Ingrid (Ingerd?); Cecilie; Karl den Danske.

Dronning Edels faster Mathilda var gift med kong Wilhelm (Erobreren) af England, så det er interessant, at kong Knud ønskede at føre krig mod ham.

Knud den Hellige blev dræbt foran alteret i sankt Albani kirke i Odense d. 10. juli 1086. Ved hans helgen-kåring i 1101 blev han skrinlagt i sankt Knuds kirke i samme by, hvor de kan ses den dag i dag.

Dronning Adele flygtede efter sin mands drab til Flandern med sin lille søn, hvis liv var i fare, døtrene bragte Knuds bror, den senere kong Erik Ejegod i sikkerhed i Sverige.

Hvis det var et simpelt bonde-oprør, der var skyld i kongens død, havde børnenes liv ikke været i fare og en sådan hovedkuls flugt ikke været nødvendig. Kong Svend Estridsens friller, der var mødre til de senere konger, kan ikke have været simple tøser, men stormands-døtre, hvis slægter stod bag sønnernes tronkrav. Jeg er af den mening, at Knud og Erik var helbrødre, altså sønner af samme frille, hvis slægt ejede gods i Nordsjælland omkring Slangerup.
Den efterfølgende kong Oluf Hunger må have haft en mor af det jyske parti, som gjorde oprør mod kong Knud, derfor var Knuds børn og bror (Erik) i livsfare og måtte gå i exil.
Forgængeren kong Harald ser jeg som søn af det skånske parti.

Adele giftede sig i 1092 med hertug Roger af Apulien.

Hun døde dér (i Italien) i april måned 1115.

2 kong Svend Estridsen

Svend Estridsen var født ca. 1019, søn af Ulf jarl & Estrid Svendsdatter.

N. N. frille, datter af en stormand med gods i Nordsjælland omkring Slangerup.

Som barn og ung opholdt Svend Estridsen sig i Sverige og i England. Hans fætter kong Hardeknud, gjorde den unge Svend til jarl i Danmark. Ved dennes død i 1042, må det have været svært for Svend at acceptere, at den 5 år yngre Magnus den Gode af Norge blev Danmarks konge. Denne godkendte Svends status som jarl, men sidstnævnte forsøgte flere gange uden held, at gøre oprør mod kong Magnus.

Efter 5 år faldt kong Magnus af sin hest på hærvjen ved Alsted på Sjælland, og han døde af styrtet - endelig må Svend Estridsen have tænkt!

Kong Svend kæmpede med den norske kong Harald Hårderåde, og var flere gange ved at tabe riget til ham. Danmarks storhedstid var omme, i hvert fald kunne kong Svend ikke hævde fordums magt. Han sendte en flåde til England, for at erobre sit fædreland, men den lod sig købe bort, og det blev ikke til mere.

Skønt Harald Blåtand på sin runesten i Jelling praler af, at have gjort danerne kristne, så var det først i Svend Estridsens kongetid, at landet virkelig blev kristnet. Dette stemmer godt overens med Hvide-slægtens senere beretning, at det først var Absalons oldefar, Toke Trylle, der lod sig døbe. Dennes søn Skjalm Hvide var i 1072 som ung kong Svends tro hirdmand.

Svend Estridsens eventyr på sengehesten er et kapitel for sig, eller også havde han bare en overordentlig god sædkvalitet!

Han ægtede første gang Gundhild, datter af Svend Jarl, men kirken fik opløst ægteskabet, fordi han var hendes halv-onkel, noget man ellers så stort på i vikingetiden, men nu var den jo forbi!
De fik sønnen Svend, som døde som barn.

Hans anden hustru (eller frille?) var Gyde, men de fik vist ingen børn.

I 1068 ægtede han Thora, som var enke efter arvefjenden kong Harald Hårderåde af Norge, men ægteskabet var barnløst.

Fjerde gang ægtede (?) han Ellisif (Elisabeth), datter af storfyrste Jaroslaw af Kiew.
Formodentlig var hun mor til sønnen Thorgils, idet han blev russisk storfyrste.

Med en hel del stormandsdøtre hævdede kong Svend den gamle vikingeret, at man bare kunne tage hvem man ville have, og han efterlod sig en hel del børn, hvis senere magtkampe afspejler deres mødrene herkomst (uden at nogen såvidt jeg ved har forsøgt at kortlægge denne).

Børn:
Harald (Hen - konge) * ca. 1041 (mor: skåning?).
Knud (den Hellige) * ca. 1043 (mor: nordsjællænder).
Oluf (Hunger) * ca. 1052 (mor: jydsk parti).
Erik (Ejegod) * ca. 1056 i Slangerup (mor: nordsjællænder, sm mor som Knud?).
Niels * ca. 1064 (mor: sjællænder, ½-bror Karl, fælles mor).
Bjørn, jarl i Sønderjylland, død ca. 1100.
Knud Magnus, død på rejse til Rom, hvor han skulle salves til konge (?).
Svend korsfarer, faldt i 1097 i Lilleasien.
Thorgils, faldt i Venden (vel ikke lig sønnen som blev russisk fyrste?).
Sigurd, faldt i Venden.
Benedikt, dræbt i Albani kirke i Odense sammen med Knud 1086 (mor: samme mor som Knud og Erik?).
Guttorm (Gorm).
Ømund.
Ulf eller Ubbe. Valgt til konge i 1104, men afslog.
Svend "tronkræver" død 1104. Krævede tronen, men fik den ikke. Far til Henrik Skadelår, og farfar til prins Buris.
Ingrid gift med kong Olaf Kyrre af Norge.
Gunhild (kaldet Helene).
Sigrid gift med Gotskalk, fyrste over Venden.
Ragnhild.
Med flere frillebørn!

Kong Svend Estridsen døde den 28/4 1074 i Søderup (Sønderjylland), gravsat i Trefoldighedskirken i Roskilde.

2 Ulf Jarl & Estrid Svendsdatter

Ulf Jarl født 9..., søn af jarl Trugils Sprakaleg & N. N:

Estrid født ca. 1000, datter af kong Svend Tveskæg & Sigrid Storråde (se herunder linien markeret "3").

Ulf var jarl i England, og senere i Danmark, som kong Knuds statholder, da denne for det meste var i England. Han nævnes som sådan i årene 1017 og 1032.

Gift omkring 1017 med Estrid Svendsdatter:
Børn:
Svend Estridsen * ca. 1019, senere konge af Danmark; Asbjørn Jarl i Danmark død 1086; Bjørn Jarl i England dræbt 1049.

Der er nogen uoverensstemmelse omkring hans død. Nogle siger, at han blev dræbt af kong Knud, fordi han giftede sig med Estrid, uden at få kong Knuds velsignelse. Dette synes imidlertid usandsynligt, da Ulf Jarl blev statholder i Danmark under kong Knud, samtidig med at han havde fået sine børn med Estrid!
Den næste historie er, at Ulf blev dræbt i Roskilde af kongen på grund af et spil skak ... godt nok var kong Knud hidsig ind imellem, men kan det passe?

Drabet skal være sket i julen 1026, men Ulf nævnes altså som jarl i 1032!


2 Trugils Sprakaleg

Trugils Sprakaleg født ca. 9..., søn af Styrbjørn Jarl & Thyra Haraldsdatter.

N. N.

Fornavnet er Thorgils eller Trugils. Tilnavnet "sprakaleg" kan vel oversættes med "skævben" eller lignende, og har sammen med tip-oldebarnet i Danmark hertug Henrik "Skadelår", givet anledning til formodningen, at slægten har haft en nedarvet skade på benene, et faktum som synes bekræftet ved en videnskabelig undersøgelse af de bevarede knogler. I England var navnet "Spraclingus".

Måske jarl i England? Der vides ikke meget om ham, men når hans søn Eilif af kong Svend Tveskæg sættes til at råde for "Thingemanlid" i London efter erobringen af England, så kunne man måske slutte, at faderen Trugils snarere var jarl hjemme i det danske eller svenske område.

Gift med N. N.
Børn:
Ulf Jarl; Eglaf Jarl (Eilif); Gytha (gift med Godwin Jarl af Wessex).


3 Svend Tveskæg & Sigrid Storråde

Svend Tveskæg født ca. 960, søn af Harald Blåtand & Gunhild Mistivojsdatter.

Sigrid Storråde født ca. 980, datter af Skogul-Toste & ?

Svend Tveskæg foretog allerede som prins mange vikingetogter mod England, og opkrævede den såkaldte "danegæld", altså simpelt hen en skat englænderne skulle betale for at blive ladt i fred.

Måske disse togter var med til at gøre ham populær blandt den danske ungdom, i hvert fald indledte han et oprør mod sin far, kong Harald, og vandt over ham. Det er i forbindelse med denne borgerkrig, at man ser opførelsen af ringborgene (bl.a. Trelleborg) i Danmark og Skåne.

Faderen havde opbakning blandt jomsvikingerne i Jomsborg, som vikingerne havde bygget i det nuværende Polen som værn mod venderne. Jomsvikingerne fangede på et tidspunkt kong Svend ved list, og ifølge sagnet blev han løskøbt ved, at de danske kvinder indsamlede løsesummen ved at ofre deres smykker, hvorfor kvinderne siden arvede en ½ broderlod efter forældrene (tidligere havde de kun fået medgiften).

Kong Svend blev gift 1. før 989 med Gunhild af Venden, datter af den polske hertug Miezszko. Imidlertid forskød Svend hende ca. 999, hvorfor hun drog tilbage til Venden, blot for at blive hentet af sine sønner efter Svends død i 1014.
Svend & Gunhild fik følgende børn:
Harald * ca. 989 (konge af Danmark); Knud den Store * ca. 995 (konge af Nordsø-imperiet); Santslaue (senere nonne i England); Gyda (gift med Erik Jarl af Norge).

Kong Svend giftede sig 2. gang ca. 999 med Sigrid Storråde, datter af den svenske vikingehøvding Skogul-Toste, der havde store besiddelser i Öster Götaland, et stort interesse-område danskerne. Sigrid var enke efter den svenske konge Erik Sejrsæl, og havde med ham sønnen, der senere blev kendt som Oluf Skotkonge. Det meste, vi ved om Sigrid, er senere tiders sagn, og det er svært at finde den "rigtige" Sigrid i alt dette digteri. Men det fortaltes, at hun var den smukkeste og klogeste kvinde på den tid, men desuden utrolig hovmodig. Der må jo også have været en grund til, at Svend Tveskæg forskød sin dronning for at gifte sig med denne kvinde!
Svend & Sigrid fik blot et enkelt barn, nemlig: Estrid Svendsdatter, som blev stammoder til den nuværende danske kongeslægt (og flere andre!).

Det vides med nogenlunde sikkerhed, at kong Svend havde endnu flere døtre med kvinder, hvis navne i dag er ukendt.

Kong Svend ønskede at frigøre den danske kirke fra Bremens overhøjhed, hvorfor han er blevet ilde omtalt af de tyske historikere (som dominerer vores historie, da danskerne endnu ikke skrev), idet han ville tilnærme sig den engelske kirke.

Svend begyndte også at slå en god mønt efter engelsk mønster; han optrådte altså ikke kun som plyndrer af England, men kunne se fordele for Danmark ved at efterligne angelsaxerne.

Omkring "år 1012 i slaget ved Svold" besejrede han sammen med Erik Jarl og kong Olaf af Sverige kong Olaf Trygvesøn af Norge. Året er usikkert og er ved fremkommet på grund af rimet med "Svold", som man for øvrigt heller ikke rigtig ved, hvor lå! Efter dette slag generobrede han det tabte Norge, som hans far og jomsvikingerne havde sat til ca. 25 år tidligere.

I de sidste år af sit liv erobrede han tillige hele England, hvis jarler til sidt godvilligt underlagde sig hans overherredømme. Han blev således den første danske konge, der beherskede hele Nordsøen som konge over Danmark, Norge og England.

Hans fremgang i England er ikke så mærkelig endda, efter at man i nyere forskning har sandsynliggjort, at hans farfar, Gorm den Gamle, nedstammede fra den danske kongeslægt i East Anglia.

Kong Svend Tveskæg døde d. 3. februar 1014 i Gainsborough i England efter en pludselig og kortvarig sygdom. Først blev han bisat i York, men siden ført til Danmark og bisat i sin fars kirke, Roskilde Domkirke.

2 Styrbjørn Jarl & Domicella Thyra

Styrbjørn Jarl , født ca. 955 i Sverige, søn af kong Oluf af Sverige & ?

Domicella Thyra, født ca. 965, datter af kong Harald Blåtand & Gunhild Mistivojsdatter.

Styrbjørn var en dristig svensk prins, som tvang kong Harald Blåtand at give ham hans datter Thyra til ægte før 985.

Styrbjørn & Thyra fik børnene:
Trugils Sprakaleg; Bjørn (far til Siward jarl i Northumberland).

Styrbjørn den Stærke faldt i året 985.

Thyra blev gift 2. gang med fyrst Burislaw af Venden; og 3. gang 998 med kong Olav Tryggvesson, der siden 995 havde været konge af Norge. Han døde d. 9/9 (år ukendt - kilde: vel en årbog).

Thyra døde d. 18/9 (årbog), man mener år 1000.

2 medkonge Oluf Emundsson

Oluf Emundsson , født 9..., søn af kong Emund Eriksson & ?

N. N.

Oluf var blot medkonge i Sverige, den "rigtige" konge var hans formodede storebror, kong Erik Segersäll.

Gift med N. N.
Oluf havde sønnen:
Styrbjørn den Stærke * ca. 955;

3 Harald Blåtand & Gunhild Mistivojsdatter

Harald Blåtand , født ca. 930, søn af Gorm den Gamle & Thyra.

Gunhild Mistivojsdatter, født ca. 9..., datter af Mistivoj & ?

Harald var muligvis medkonge i sin far, kong Gorms, sidste tid. Harald Blåtand, siger man, var Danmarks første kristne konge, hvilket den nyere forskning dog modsiger, idet den tidligere Harald Kalk var kristen. Harald Blåtand skal være døbt ca. 960 i Helligbæk.

Harald Blåtand blev gift 1. gang med Gunhild Mistivojsdatter fra Venden.
Han blev gift 2. gang med Tove, datter af en vendisk konge (mon lig den første hustru?).
Han blev gift 3. gang med Gyrith, søster til den svenske tronkræver, Styrbjørn (som giftede sig med Haralds datter!) (nogle antager at Gyrith er lig 1. hustru!). Der er altså nogen usikkerhed omkring hans koner!
Børn af Harald:
Svend Tveskæg * ca. 960; Hagen / Hakon (Saxo mener disse var sønner af Gyrith); Thyra * ca. 965, gift med Styrbjørn af Sverige; Gunhild * ca. 970, gift med Jarl Pallig i England (begge med børn blev dræbt af englænderne under "Danemordet" d. 13/11 1002).

Kong Harald lod slå mønt.

Han udbyggede Jomsborg som værn mod venderne, og havde vist et ret stort broderskab med vikingerne dér. Endvidere indledte han stid mod den tyske kejser Otto 2., hvilket siger en del om hans selvtillid og magt. Efter overleveringerne var kong Harald en god lovgiver.

Harald Blåtand erobrede Norge i 960, men landet tabtes atter, da eliteflåden under Jomsvikingerne led nederlag ved Hjørungavåg. Nogle kilder har år 975, andre 986.

Mellem år 960 og 975 (986) lod han den store Jellingesten rejse ved kirken i Jellinge, hvor han fortæller, at han har gjort danerne kristne, samt erobret hele Norge (en af siderne med vikinge-symboler ses her til højre).

Sønnen Svend Tveskæg anførte et oprør mod sin far og jomsvikingerne, et pileskud (af jarlen Palnatoke) sårede Harald dødeligt, og han blev af jomsvikingerne ført til Jomsborg, hvor han døde i 986, og han skal være blevet bisat i Trefoldighedskirken i Roskilde (domkirkens forgænger), som han selv havde lade opføre.

2 kong Emund Eriksson

Emund Eriksson var født 9..., søn af kong Erik af Sverige & ?

N. N.

Emund blev gift med N. N.
De fik børnene:
Erik Segersäll (konge af Sverige); Oluf medkonge;

Emund var konge omkring 980 - næppe over et forenet Sverige, hvilket først ses mange år senere.

Død efter 980.

3 Gorm den Gamle & Thyra

Gorm den Gamle født ca. 900, søn af Jarl Svend & ?

Thyra født ca. 900 i England, datter af en dansk jarl (måske ved navn Harald).

Gorm den Gamle havde måske dobbeltnavnet Hardeknud Gorm, og synes at være lig Jarl Gudrum fra East Anglia, der havde været et dansk kongerige indtil sammenbruddet i 918. Svækkelsen skyldtes formodentlig, at Danmark var blevet erobret af den svenske Olaf, der nedsatte sig som konge i Hedeby. Den engelske konge lod de danske jarler beholde deres jord, blot de underkastede sig ham. Den engelske kong Athelstans breve fra 920rne og 930rne bevidnes således af en række jarler med danske navne, mest og i forreste række "Gudrum dux".

I 934 besejrer den saxiske kong Henrik kong Gnupa af Hedeby, gør ham skatskyldig og tvinger ham til at lade sig døbe. Netop 934 forsvinder de danske vidner i de engelske kongebreve, så de må have set deres snit til at erobre Danmark tilbage.

Sagaerne fortæller: "kong Gorm drog med sin hær ind i det rige i Danmark, som kaldes Reidgotaland, men nu blivet kaldt Jylland, mod den konge, som rådede der, han hed Gnupa. De havde nogle kampe sammen, men det endte således, at Gorm fældede den konge og tilegnede sig hele hans rige. Dernæst drog Gorm imod den konge, der blev kaldt Silfraskalli (Gnupas søn Sigtryg), og fældede til slut den konge. Derefter gik han op i Jylland (altså mod syd!) og drog frem med hærskjold, så at han ødelagde alle konger helt sydpå til Slien".

Kong Gorm skal have udvidet den gamle vold Dannevirke, hvilket ikke er usandsynligt, da han netop har befriet Danmark for sin skatskyldighed til Saxen. Det kunne forventes, at saxerne ville prøve kræfter med den nye danske konge, for at se hvor fast han sad på tronen.

Det er derfor heller ikke mærkeligt, at den nye konge lagde sin kongsgård i Jelling nord for Hedeby-egnen.

Gorm var stadig engelsk jarl med jordbesiddelser i East Anglia, og han er med flere jarler medunderskriver af et gavebrev til Malmsbury Abbey d. 21/12 937 fra kong Athelstan. Måske en taksigelse for sejren i Danmark, hvilket også glædede den engelske konge, for nu fik danskerne andet at lave, end at lægge råd op mod ham.

Da Gorm tilsyneladende fik sine børn før erobringen af Danmark, har det vel givet næring til historien om, at Thyra var en engelsk prisesse. En anden saga siger, at hun var datter af den tidligere kong Harald Klak, men han tilhører en meget ældre generation. Thyra er et dansk navn, så hun må være datter af en af de danske jarler i England.

Gift ca. 925 med Thyra (Haraldsdatter ?)

De fik børnene:
Knud Dana-ast; Harald Blåtand * ca. 930; Gunhild * ca. 900 (?) (gift med Erik Blodøkse i Norge); Thyra.


Han døde ca. 943.

Han blev efter sin død gravlagt i en af højene ved Jelling, men må være optaget af sin søn, Harald Blåtand, og begravet inde i kirken, for at antyde kongeslægtens kristne herkomst!


2 kong Erik Ringsen

Erik Ringsson født ca. 900, søn af kong Ring & ?

N. N.

Erik var konge i Sverige omkring 936, hvilket år også hans bror Emund, såvel som deres far Ring, nævnes som konger. Måske har de haft magten i fællig?

Gift med N. N.
Erik fik børnene:
Emund Eriksson

Erik døde efter 936.

3 Svend jarl

Svend Jarl blev født før 890, søn af kong Gudrum 1. & ?

N. N.

Hans navn kendes ikke fra kilderne, men fra Adam af Bremen, der skal have hørt det fra kong Svend Estridsen.

Formodentlig jarl under sin bror kong Gudrum 2. af East Anglia (konge 904 til sin død 918).


2 kong Ring

Ring blev født 8..., søn af ?

N. N.

Ring nævnes 936 som konge i Sverige sammen med sine sønner Erik og Emund.

Gift med N. N.
Børn:
Erik konge 936; Emund konge 936;

Kong Ring døde efter 936.

3 kong Gorm af East Anglia

Gudrum 1. født før 854, søn af Guthorm Jarl & ?

N. N.

Kong Gudrum af East Anglia nævnes sammen med en række jarler i England i 870.

Gift med N. N.
Børn født før 890:
Gudrum 2.; Svend Jarl;

Kong Gudrum døde 890 i East Anglia.

3 Gorm Jarl &

Guthorm Jarl  født ca. 820, søn af Ketil Jarl & ?

N. N.

Kong Horik (Erik) 1. af Danmark kom i 850 i strid med sine 2 nevøer Guthorm og Rollo. I 854 stod et stort slag mellem dem, hvor både kong Horik og hans nevø Guthorm (kaldes Gurim) faldt. Rollo måtte flygte til Sverige, og kong Horiks søn, Horik 2., blev konge i Danmark. Rollo blev i 911 hertug i Normandiet efter talrige plyndringstogter, og døde 86 år gammel i 932 (hvilket ikke holder, da han så kun er 4 år, da han kæmper med sin onkel i 850).

Guthorm var før 854 gift med N. N.
De fik sønnen:
Gudrum * før 854.

3 Ketil Jarl

Ketil Jarl født før 810, søn af kong Godfred & ?

N. N.

En normannisk historieskriver Richer kalder ham "Catillus", hvilket må være en latinisering af navnet Ketil eller Keld. Manden er ikke kendt fra andre kilder.

Gift med N. N.
De fik sønnerne:
Guthorm (Gurim) * ca. 820; Rollo * ca. 830.

3 kong Godfred

Godfred blev måske født omkring 760, søn af kong Sigfred & ?

N. N.

Kong Godfred af Danmark nævnes første gang 804, men han havde formodentlig været konge i mange år, og var en hersker, som de sydlige naboer blandt andet kejser Karl den Store havde stor respekt for. Karls rige bestod af det meste af Vesteuropa og Italien, og han begyndte 772 en 30-årig krig mod Saxerne, der først sluttede i 804 med Karls brutale tvangsforflyttelse af befolkningen. Området gav kejseren til venderne, Obotriterne, hvilket var en stor provokation for kong Godfred, der kom med sin flåde og "hele rigets ridderskab" til Sliestorp ved grænsen. Han havde lovet at komme til forhandling, men da hans folk frarådede ham dette, nøjedes han med at sende gesandter, hvilket kejser Karl, der opholdt sig ved Hollenstedt ved Ejderen, også gjorde.

Danskernes forbundsfæller var venderne Wiltserne, arvefjender til Obotriterne, og i 808 angreb kong Godfred disse, og gjorde 2/3 skatskyldige til Danmark, erobrede flere byer, drev hertugen Thrasko på flugt og lod hertugen Godelaib klynge op. Kejser Karl sendte en hær under sin søn Karl til området, de angreb ikke kong Godfred, men nøjedes med at hærge Linonerne og Smeldingerne, to slaverstammer, der var gået over til danskerne. Det var sikkert overvejende bønder, så det er ikke mærkeligt, når det fortælles, at frankerne trak sig tilbage over Elben uden at have lidt tab - anderledes havde det nok set ud, hvis de havde mødt Godfreds hær.

På den vendiske kyst lå en vigtig handelsplads, Reric, der var en stor indtægtskilde for Danmark, denne ødelagde kong Godfred nu, og lod købmændene og det hele flytte til Sliestorp, hvor byen Schleswig ligger i dag, og lod bygge en forsvarsvold omkring den og ind i landet. Det er den del af Danevirke, der i dag er kendt som Kovirke.

809 tog kong Godfred et venskabeligt initiativ, idet han sendte bud til kejser Karl, at han havde erfaret, at denne var vred på ham, fordi han havde påført Obotriterne krig. Det var Obotriterne, der havde brudt freden, men Godfred foreslog, at deres gesandter skulle mødes og drøfte deres mellemværende. Et sted nord for Elben mødtes så de danske og frankiske udsendinge, men de gik fra hinanden med uforrettet sag.
Obotriterhertugen Thrasko, der ellers havde givet kong Godfred sin søn som gidsel, hærgede Wiltsernes område, og erobrede Smeldingernes største by, og tvang de overlevende til at slutte sig til ham. Snart efter blev Thrasko dræbt af Godfreds folk, da han opholdt sig i handelsbyen Reric (som altså ikke blev ødelagt helt).

Kejser Karl blev nervøs for et dansk angreb og lod en fæstning bygge nord for Elben, den hed Esesfelth (nu Itzehoe). Kejseren planlagde nu i Aachen et felttog mod danskerne, men fik at vide, at en flåde på 200 skibe hærgede de frisiske øer, og den normanniske hær, som den kaldes, stod på fastlandet og havde slået friserne i 3 slag. Friserne måtte købe fred for 100 pund sølv. Kong Godfred selv var ikke med, han befandt sig hjemme.

Karl drog afsted for at angribe flåden, rykkede frem til floden Allers udløb i Wesern, og slog lejr. Her ventede han på Godfred, der havde pralet med at han ville møde kejseren i et åbent feltslag. Imidlertid indløb der besked, at Godfred var blevet myrdet af en af sine hirdmænd.

Kong Godfred havde 5 sønner, som omtales som "Godfred-sønnerne", og kun én, Horik (Erik) den første, nævnes ved navn.

Gift med N. N.
5 sønner: Horik * før 810; Ketil * før 810; 3 mere.

Kong Godfred døde altså i 810 ved vintertide.

Han blev ikke umiddelbart efterfulgt af en af sine sønne, som måske var mindre-årige, men derimod af sin brorsøn, Hemming, der straks sluttede fred med kejseren. Hemming havde brødrene Hancwin og Angandeo.

3 kong Sigfred

Sigfred blev født omkring 735, søn af kong Angandeo & ?

Foreslås identisk med kong Sigurd Ring, idet annalerne sydpå ofte benyttede formen Sigfred for det danske Sigurd.

Skal ifølge sagaen være sat til underkonge i Nordsverige og Vestfold af kong Harald Hildetand (stamfar til "Harald-slægten" som i mange år slås med "Godfred-slægten" om kongemagten i Danmark). Sigurd Ring slog Harald Hildetand ca. 770 i det sagnomspunde "Bråvalla-slag", og skal have været enekonge i Danmark og Sverige.

Da Karl den Store påbegyndte sin krig mod saxerne i 772, blev de hurtigt trængt, og høvdingen Widochind søgte tilflugt i Danmark.
I 782 var kong Karl gået over Rhinen ved Køln, og mødtes ved floden Lippes udspring med saxernes høvdinge, undtagen Widochind, som skyede ham. Den danske kong Sigifrid havde sendt gesandter, hvis leder var Halfdan.
Han modtog gesandter fra Karl den Store i 798.

Sigfred havde formodentlig børnene:
Geva * ca. 755, gift ca. 775 hertug Widukind af Engern (Saxen); Godfred * ca. 760; Halfdan * ca. 765 (far til Hemming, Hancwin & Angandeo); en søn (Halfdan?) (far til Sigfred/Sigurd); Regnar Lodbrog * ca. 770.

Navnematerialet indenfor slægten antyder slægtsrækken. Nogle gør ham til bror og ikke far til kong Godfred.

Sigfred døde altså mellem 798 og 804, hvor Godfred er konge.

3 kong Angandeo

Angandeo blev født ca. 700, søn af ?

Villibrord, som blev kaldt "Frisernes Apostel", idet han missionerede blandt dem, besøgte i begyndelsen af det 8. århundrede Danmark. Han besøgte "den danske konge Ongendus i hans kongsgård og søgte at omvende ham til kristendommen, men uden held". Af denne grund kalder han kongen grummere end et vilddyr og hårdere end en sten, hvad der på ingen måde stemmer overens med kongens modtagelse af Villibrord, den var tværtimod meget venlig.

Det på latin gengivne navn Ongendus, er vel det samme navn som Angandeo, navnet på kong Hemmings bror i 811, hvorfor de bør tilhøre samme slægtslinie.
Det specielle navn henleder opmærksomheden på det gamle sagn om den stærke Angantyr med det stærke sværd, Tyrfing. Det er rent sagn, men fra denne konge bevæger vi os også ind i fortidens tåger, fordi danerne ikke havde for vane at skrive deres historie ned.

Angandeo havde formodentlig sønnen Sigfred * ca. 735.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Inge Wiwe | Svar 22.03.2015 10.05

Hej
jeg tror du har fat i den forkerte Erik Jarl som ægtefælle til Cecilia Knudsdatter (datter af Knud den Hellige)

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.10 | 15:01

Hej Fantastisk men modige teorier. Dejlig læsni g. en ak , det er ikke muligt at komme ind på din side, for at bestille din bog???

...
23.09 | 20:34

Hej Sigvard
Kan du sige mig,hvor jeg kan finde en masse "oplysninger"
om slægten Dam mv.
kærlig hilsen Ellinor Marie Dam

...
14.07 | 13:43

Hej
Spændende læsning. Johann Heinrich Würtz & Anna Susanna Braun var mine tip-tip-tip-oldeforældre. Slægten fortsatte til Vallensbæk :)
Mvh
Heidi

...
04.02 | 20:45

Hvis Anders O. Uf blev gift med Anne Sevidsd i 1469, så må han være født senest ca 1450, og så kan han vel ikke være søn af Otte. Mon de var brødre el fætre?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE