Thiesen fra Mahler
Oversigt

På Bornholms museum i Rønne er ved et mirakel bevaret et epitaphium fra Svaneke kirke. Maleriet viser rådmand og borgerkaptejn Anders Thiesen og hans familie, og er opsat i kirken efter hans første hustru, Elsebeth Kofoeds, død i 1672. Epitaphiet kan ses i stor størrelse i "mit fotoalbum" i menuen til venstre.

Slægtslinien til dem: se "Mahler S4 / Werner", hvor Jens Werners hustru Elsebeth Ipsdatter (1744-1822) nedstammer fra dem gennem sin mor Kirstine Fredrichsdatter (1714-1793 - gift med gårdmand i Østermarie Jep Sørensen), datter af Kirstine Madsdatter (1692 - efter 1744 - gift med gårdmand i Østermarie Fredrich Ludvigsen), som igen var datter af Johanne Thiesen, se her under.

Johanne Thiesen

Johanne Thiesen blev født omkring 1662 i Svaneke, datter af rådmand Anders Thiesen & hustru Elsebeth Kofoed. Kirkebogen er ikke bevaret.

Højre side af maleriet viser moderen med de 6 levende døtre og 2 afdøde ditto, Johanne er den tredje datter i rækken fra højre.

Johanne blev gift i Svaneke ca. 1682 som 20-årig med den jævnaldrende gårdmandssøn Mads Nielsen fra Kuregård (den 31. selvejergård i Østermarie). Hans far Niels Michelsen var allerede død i 1668, og moderen, Kirsten Carstensdatter Bech, var gift igen med Jens Olufsen Munch.

Mads Nielsen var gårddrønten (yngste søn) på Kuregård, og det unge, umyndige ægtepar flyttede ind på gården, idet moderen boede med sin anden mand i Lyrsby på Hoppegård (37. selvejergård i Østermarie).

Mads og Johanne fik 4 døtre født på Kuregård:
Elsebeth Madsdatter * ca. 1683; Dorothea Madsdatter * ca. 1685; Seigne Madsdatter døbt d. 5/5 1689; Kirstine Madsdatter * ca. 1692 (dåben burde være der, men kirkebogen er meget utydelig).

Lykken varede kort for det unge ægtepar, for allerede d. 18/5 1694 blev Mads Nielsen begravet fra Østermarie kirke, kun 32 år gammel.

Skiftet blev holdt d. 23. og 24. maj samme år, hvor enken kaldes Hanne Andersdatter, og værgen er hendes far, "stadskapitain Anders Thiesen i Svaneke".

På skiftet efter Mads Nielsens mor den 25/5 1696 nævnes hendes 3 børn, heriblandt den afdøde Mads og hans 4 ovennævnte døtre, der stadig var umyndige.

Efter sin mands død giftede Johanne Thiesen sig igen med den 46-årige Anders Jensen, som var fra Åker sogn (der er dog en lakune i Østermarie kirkebog!). Han flyttede ind på Kuregård. De blev gift efter Madses død i 1694, men før Anders Thiesens skifte d. 11/11 1696, hvor Anders nævnes som hendes mand.
(Anders Jensen var gift 1. i 1673, Åker, med Marie Jochumsdatter, V 1690, de havde 4 sønner & 2 døtre).

Der blev kun født ét barn i dette ægteskab:
Mads Andersen * 1695, efter skikken opkaldt efter hustruens afdøde første ægtemand.

Heller ikke dette ægteskab varede længe, for Anders døde i 1702 på Kuregård.

Johanne blev gift 3. gang d. 4/10 1702 i Østermarie med den 24-årige Ole Nielsen(søn af Niels Hansen (1625-84) & Kirstine Lassesdatter (1634-90) på 19. sg. Ibsker, Koesgård). De fraflyttede gården, og boede i et hus på 31. sg.s grund i Østermarie. Også denne ægtemand overlevede hun, i hans skifte af 8/1 1720, nævnes hans enke "Hanne Anders Thies daatter".

De fik 1 søn Niels Olsen * 1705, men han død samme år som sin far, kun 15 år gammel.

V Østermarie kirkebog: 1735 den 29 Majus prædichet over Ole Nielsøns hustrue Hanne.

Anders Thiesen & Elsebeth Kofoed

Anders Thiesen blev født ca. 1631, men det vides ikke hvor.

Elsebeth Kofoed blev født i 1637 i Østermarie, datter af proprietær Mads Kofoed & hustru Karine Hansdatter Kofoed.

Anders Thiesen var med sin bror Jochum Thiesen kommet til Svaneke ca. 1650, hvorfra vides ej, men navnet Thies eller Theis er måske hollandsk?

På det bevarede maleri ses, at Anders var rødhåret, og ud over de 6 levende og 2 døde døtre, er der malet 8 sønner (maleriet er godt nok noget afskallet), hvoraf 4 var i live ved hans hustrus død, for de har ingen røde kors malet over deres hoveder, dette er lidt af et mysterium, for de kendes ikke i kilderne.

Anders blev gift i Østermarie ca. 1655 med Elsebeth Kofoed, og de flyttede til hans gård i Svaneke.

16 børn født i Svaneke:
Cathrine Thiesen * ca. 1657; Karen Thiesen * ca. 1659; Johanne Thiesen * ca. 1662; Inger Thiesen * ca. 1664; Elsebeth Thiesen * ca. 1669; Ursula Thiesen * ca. 1671; og 2 døtre døde før 1672; skal vi tro maleriet: 8 sønner, hvor 1 døde spæd og 3 døde forholdsvis store før 1672. Tidsrummet taget i betragtning burde nogle af dem være tvillinger!

Elsebeth Kofoed døde d. 3/2 1672 i Svaneke, og hendes skifte blev afholdt d. 20/3.

Anders Thiesen havde en spæd datter ved hustruens død, og han har sikkert hurtigt søgt en ny hustru, og han fandt også hende på landet, idet han giftede sig med den 23 år yngre Signe Kjøller fra Ibsker (datter af Claus Kjøller & Bodil Svendsdatter fra Kjøllergård, 13. selvejergård). Signe var født nogenlunde samme år, som da han giftede sig første gang!

Af dette ægteskabs børn kendes:
Mads Thiesen * ca. 1678; Elsebeth Thiesen * ca. 1682; Povl Thiesen * ca. 1686, bgr. 22/6 89, 3½ år; Claus Thiesen d* 7/7 1689; Povl Ancher d* 31/12 1693, bgr. 29/6 1694, ½ år.

I Bornholms rulle over milicen i 1678 for Svaneke, er opskrevet: rådmand og løjtnant Anders Thiesen, og blandt constablerne findes rodemester Jochum Thiesen. Blandt de unge karle findes Anders Thiesen, men skal det forstås som "Anders Thiesens tjener", eller er det en søn af en af brødrene?

Ved datteren, Johanne Theisens, datter, Seigne Madsdatters dåb, 5/5 1689, benævnes Anders som stadskapitejn, hvilket han også var ved svigersønnens skifte i 1694 (se herover).

I Svaneke kirkebog står: 1696, October d. 27., begrov Jeg Capitain Anders Thiss, 65 Aar gammel.

Do. 1715, d. 9. October, begravet Seine, Salig Anders Thiis, 61 Aar gammel.

Anders Thiesens skifte skal være foretaget i Svaneke d. 11/11 1696 (B. A. A., nr. 64).

Mads Kofoed & Karine Kofoed

Mads Kofoed blev født 16..., søn af Peder Kofoed & hustru Inger Pedersdatter.

Karine Kofoed blev født 16..., datter af frimand Hans Kofoed & N. N. Christen Clausens datter (se "Kofoed Frimænd" i menuen til venstre).

Mads Kofoed var proprietær til 23. sg., Kofoedgård i Østermarie, hvilken gård han d. 10/7 1630 købte af sin bror, Oluf Kofoed, der var flyttet til Ystad og var blevet borgmester dér. Mads og familien havde dog boet på gården indtil da.

Mads Kofoeds segl er ikke kendt. Fotoet viser våbenet med kofoden på Ibsker kirkegård (det tilhører den senere Poul Kofoed til Skovsholm).

Gift 1. gang før 1622 med Karine Hansdatter Kofoed.
Mads og Karine fik følgende børn født i Østermarie:
Peder Kofoed * 1622; Poul Kofoed; Johanne Kofoed; Elsebeth Kofoed * 1637; Hans Kofoed * 24/12 1634.

Gift 2. gang med Karine Hansdatter.
I dette ægteskab blev født: Jørgen Kofoed må også være V som lille (efter 1646); og en søn V før 4/5 1646 som lille.

V Karine Hansdatter Kofoed døde efter 1634.
V Mads Kofoed før 4/5 1646.

Enken Karine Hansdatter forsøgte ved en retssag 4/5 1646 at vriste gården fra sønnerne af første ægteskab, da hendes søn var gårddrønten (yngste søn), mente hun, at da han var død efter sin salig far, skulle hun arve sønnen, og dermed gården. Retten tilkendte den yngste søn Jørgen Kofoed gården, men han må siden hen være død, for den yngste søn af første ægteskab, Hans, ejede sidenhen gården.

Se "Koefoed B" s. 4, s. 121, s. 122ff.

Peder Kofoed & Inger Pedersdatter

Peder Kofoed blev født 1548 i Østermarie, søn af Poul Kofoed & N. N. Jep Hansens datter.

Inger Pedersdatter blev født ca. 1560, datter af frimand Peder Hansen & N. N. (se herunder)

Peder Kofoed var gift første gang 1575 med Elsebeth Gagge, datter af Henning Gagge & Elsebeth Cames (se menupunkt "Gagge"), hun døde med sine børn i 1585, og blev begravet tæt ved alteret i Østermarie kirke.
Børn i første ægteskab:
Peder KofoedV 19/8 1585; samt 4 døtre, der alle døde før moderen.

Peder blev gift anden gang efter 1585 med Inger Pedersdatter.
De fik følgende børn i Østermarie:
Poul Kofoed; Oluf Kofoed; Peder Kofoed; Jørgen Kofoed; Elsebeth Kofoed; Bodil Kofoed; Anna Kofoed; Mads Kofoed.

Peder Kofoed blev kaldt frimand ved hyldingen i 1608, og det kunne han gøre, fordi han skrev sig til frigården Baggesgård i Clemensker. Han førte hverken skjold eller bomærke i sit segl, men den lille kvist med kløveret, som ses ved siden af. Det er imidlertid underligt, at han ikke benyttede sig af våbenskjoldet med kofoden, som findes på hans gravsten (se herefter).

Den 3/11 1606 købte han Niels Bagges frigods, nemlig Baggegård med mølle, hus og en vornedegård i Clemensker og en dito i Rutsker, det var grunden til, at han kunne betegnes frimand 2 år senere. Indtil da havde han boet på Kofoedgård i Østermarie, som han havde arvet efter sin far. Desuden ejede han 3 gårde og et hus i Poulsker, samt en gård og et hus i Åker, hvilket frigods han arvede efter sin første hustru. Da første hustru var en "fri Quinde" (adelig) måtte han ansøge kongen om lov til at beholde hendes frigods, fordi hans egne forældre ikke var fri. Dette blev ham bevilget d. 3/7 1598, hvilket banede vejen for, at han 10 år senere kunne købe en fri hovedgård (Baggesgård) og kalde sig frimand. Hans anden hustru var også af frimands-slægt.

Der var tidligere flere minder over familien i den gamle Østermarie kirke. Der fandtes et epitaphium med inskriptionen: "Denne Tavle er opsat til ærlig og velagte Mands Peder Kofods Ihukommelse, som blev fød Aar efter Guds Byrd 1548 og døde 1616. Hands første Hustru ærlig og gudfrygtig Jomfru Elsebeth Henning Gagges Datter, med hvilcken hand levede i Ægteskab 10 Aar, avlede 5 Børn. 1 Søn og 4 Døttre. Hvilcke samt Moderen heden sove salig i Herren Anno 1585".

Tæt ved alteret i kirken lå så sent som 1804 en ligsten med 4 kobberplader med evangelisternes symboler, midt på stenen var yderligere 3 kobberplader med initialer og våbenskjolde: det første med "P K" og et skjold med foden af en ko; det andet "E H D G" og Gaggernes våben (lodret delt, i første felt et ½ "Kaggehjul", i andet felt et "Gavlspænde", ovenpå hjelmen 2 vesselhorn; det tredje "I P H D" og et våben "der nærmest ligner et kindben". I stenens rand stod "Denne Sten tilhører Peder Koefoed og hans rette Arvinger. Anno Dni. 1583". Nederst: "Ao. 1585 den 19de i August Maaned døde Salig Peder Koefoed, hvis Siæl er i Guds Haand".

På Kofoedgårds kirkestol i kirken var udhugget "P K" med et våben med en kofod. "1637". Årstallet antyder, at det drejer sig om sønnen af samme navn. På kvindestolen lige overfor "I P H D" og hendes våben.

V Peder Kofoed døde i 1616, der blev afholdt skifte efter ham d. 19/10 1619.

V Efter inskriptionen på kirkestolen kunne det tyde på, at enken Inger Peder Hansens Datter stadig levede i 1637.

Se "Koefoed B" s. 1, s. 119.

Poul Kofoed & N. N. Ibsdatter

Poul Kofoed blev født ca. 1512, søn af borgmester Peter Kofoed & Boel Madsdatter ? (se VIDERE TILBAGE under menupunkt "Kofoed - Frimænd").

N. N. Ibsdatter, datter af Jep Hansen & N. N.

Poul Kofoed nævnes i kilderne 1545, og i 1554 som sandemand (det bornholmske ord for sognefoged) og oldermand i Østermarie sogn. Han skal også være nævnt i et dokument af 1559.
De kongelige kommissærer (Bjørn Kås, Bjørn Andersen, Jørgen Marsvin og Tønne Parsberg), som kong Frederik den 2. havde sendt til Bornholm, for sammen med landsdommer Jacob Iversen at dømme mellem den lybske høvedsmand Sveder Ketting og bornholmerne, afholdt d. 1/12 1572 deres møde hos Poul Kofoed på Kofoedgård, 23. selvejergård i Østermarie.

Et kgl. brev dateret d. 21/3 1584 omtaler Pouell Kofod, gift med Jep Hansens datter, hvis søn var Espern Kofod.

Han giftede sig ca. 1545 vistnok med en datter af sandemand i Vestermarie, Jep Hansen.
De fik mindst 2 sønner:
Esbern Kofoed * før 1547, han blev borgmester i Rønne 1590som sin farfar (Esbern førte en kofod i sit segl); Peder Kofoed * 1548, gårddrønten, altså yngste søn.

Våbenskjoldet ved siden af er af yngre dato, men da sønnen Esbern førte et lignende, er det ikke usandsynligt, at Poul også førte dette mærke.

V Poul Kofoed døde på Kofoedgård efter 1584.

Peder Hansen & N. N.

Peder Hansen blev født ca. 1525, søn af Hans Pedersen & N. N. Poul Olsens datter (Hans Pedersen, se her under).

N. N.

Peder Hansen er et ret almindeligt navn, hvilket også har givet slægtsforskerne grå hår i hovedet, idet han ofte forveksles med den samtidige landsdommer Peder Hansen af slægten Uf, som for øvrigt var gift med hans søster, Mette Hansdatter. Dette ægtepars våbenskjolde ses på et endnu bevaret stolestade ophængt i Sankt Clemens kirke (se til venstre). Farverester på originalen viser, at Mette i hvidt felt førte en ½ rød hummerklo (en såkaldt "geddekæft") og på hjelmen 2 hvide vesselhorn.

Peder Hansens datter Inger (se her over ved Peder Kofoed) afslører imidlertid slægten, idet hendes nu tabte gravsten er beskrevet i bornholmer-litteraturen. Hendes våben har været svært at beskrive for folk, og de har beskrevet det som "nærmest som et kindben", dvs. nærmest som et kranie. Slægtens våben var en "geddekæft", dvs. kindbenene fra gedden (fisken) som man benyttede til at sætte i næseborene på hesten, så den løb endnu hurtigere. Vi kan selvfølgelig tage afstand fra den behandling af dyrene i dag, men det var deres måde at "tune knallerten" på dengang, når vi ser hesten som en brugsting. Det var vigtigt at "knallerten" eller "hesten" kunne komme hurtigt afsted, og hvordan løste man det problem? Med en "geddekæft".

Det samme våbenmærke førte den gamle bornholmske slægt Splid eller Split, uden at jeg endnu kan finde en forbindelse, men jeg er overbevist om, at den må være der!

Peder Hansen og Bent Hansen, brødre, mødte op på mødet i Å kirke i 1572, hvor kongen havde sat alle dem i stævne, som forholdt sig frimandsret, dvs. som hævdede, at de var af adel. Endvidere mødte deres svoger Peder Hansen (Uf) op, samt Jørgen Pedersen og Lars Pedersen, som må være ret unge, hvis de er Peder Hansens sønner.

I 1583 nævnes Bent Hansen til "Ellingsgård", det er der imidlertid ingen gård, der hedder, så det kunne være en fejl for Vellingsgård i Nyker. En arvesag fortæller endvidere, at Bent ejede frigården Eskesgård i Pedersker, som hans nevø Jørgen Pedersen arvede, idet Bent tilsyneladende døde uden børn.

Hvor boede Peder Hansen da? Han kan have boet på Bjerregård i Vestermarie ligesom sin far, og har i så fald haft den i leje af "den gejstlige jurisdiktion", ligesom hans forfædre havde haft den.

Peder Hansen & N. N. fik børnene:
Jørgen Pedersen * ca. 1545, Lars Pedersen
* ca. 1547 og Inger Pedersdatter * ca. 1560.

V Peder Hansen døde efter 1572.

Hans Pedersen & N. N. Poulsdatter

Hans Pedersen blev født ca. 14..., søn af Peder ... & N. N. Hans Myres datter.

N. N. Poulsdatter blev født ca. 1500, datter af Poul Olsen & Anne Hals (se videre tilbage ved menupunkt "Skjalm Hvides Slægt").

Første gang vi formodentlig møder Hans Pedersen er d. 22/5 1522, hvor han på landstinget vidner, at Jørgen Hals og søskende var ægte født og burde arve Anders Galen, der døde i Lund. Han nævnes at bo i Østermarie, men kaldes ikke frimand, men nævnes mellem 2 sandemænd. Hans Borreby i Bergegård (formodentlig Bjerregård 9. vg. Vestermarie), som formodentlig allerede er gift med Jørgen Hals' søster, Anne, vidner også.

I 1537 stævner Peder Andersen i Myregård i Åker sogn, Hans Pedersen i Bjerregård (Vestermarie) og hans hustrus mor for Højesteret. Parterne mødes i København d. 2/7. Peder Andersen på Bornholm stævnede Anne Hans Borrebys enke og hendes laugværge, fordi de havde overtaget Myregård, som var tilfaldet Peder Andersens hustru Elline, som var Hans Borrebys søster, i arv, fordi Hans og Anne ikke havde nogle levende børn sammen.
Fru Anne forsvarer sig, at Hans Borreby havde givet hende og hendes børn af første ægteskab gården, og fremlægger hans gavebrev, samt en stadfæstelse fra den lybske høvedsmand og landsdommeren fra omkring 1533 (hvor Hans Borreby altså må være død). Ifølge skånske lov var en sådan gave lovlig, men Herredagen finder en paragraf i jyske lov, hvorefter de fradømmer fru Anne gården. Peder Andersen var landflygtig, fordi han deltog i oprøret mod de lybske, som kongen havde tilskyndet. Fru Anne var blevet støttet af den lybske foged - der gik politik i en simpel arvesag!

Af sagen kan vi se, at Hans Pedersen er gift med en af navn ukendt datter af "Anne Hans Borrebys". Da Hans Borreby i 1522 skrev sig til Bjerregård, så må han allerede da have været gift med fru Anne, og omkring 1533, hvor han døde, må fru Annes svigersøn og laugværge, Hans Pedersen, være flyttet ind på Bjerregård.

Hvem havde boet på Bjerregård før? D. 10/7 1508 giver Anna Sevidsdatter en gave til Lunds domkirke, hun var enke efter landsdommerne Anders Uf og Jep Splid (førstnævntes mor var Anders Galens søster, der også var mor til Jørgen Hals), som vidne optræder Oluf Jensen i Bjerregård.
Hvis Anne Hans Borrebys er identisk med Jørgen Hals' søster, Anne Poul Olsens, og han er en søn af Oluf Jensen, kan vi forklare, hvordan hun arvede Bjerregård via sin første mand.

Poul Olsens datter var imidlertid d. 2/7 1523 gift med Oluf Due i Østermarie, hvilket må være hendes første mand, som er død ikke længe efter denne dato.
Vist ingen børn i dette ægteskab.

Hans Pedersen og N. N. Poulsdatter er blevet gift ca. 1524.
Børn i dette ægteskab:
Peder Hansen * ca. 1525; N. N. Hansdatter * ca. 1528 (gift med Truid Myre i Olsker); Bent Hansen * ca. 1530; Mette Hansdatter * ca. 1535.

D. 21/7 1537 beskriver høvedsmanden Myregårdssagens udfald for rådet i Lybæk, som han har fået beskrevet af landsdommeren, Lars Pedersen, som måske har været med i København.
D. 13/6 1543 skriver høvedsmanden til Lybæk, at han havde forlenet landsdommeren med 3 gårde, som kongens mand, Stig Pors, atter havde frataget ham, fordi de tilhørte den gejstlige jurisdiktion (altså nu kongen). Landsdommeren klagede nu over, at han ikke havde nogen fordel af sit embede, hvorfor han ber om at blive forlenet med en gård, hvilket rådet tilstår ham, "hvis han er lydig, og villigt lader sig bruge efter fogedens råd". Endvidere forlanger landsdommeren bror, Hans Pedersen, en af de 3 gårde, der lå til kapitlet i Lund, men nu er kommet til kongen. Netop Bjerregård var en af disse. Mon Stig Pors også har frataget slægten den?
D. 10/6 1545 nævnes landsdommer Lars Pedersen i en sag, og d. 19/10 1551 udnævnes en ny landsdommer, og der høres heller ikke mere til Hans Pedersen, så brødrene er formodentlig døde på dette tidspunkt.

V Hans Pedersen døde efter 1543.

Peder ... & ... Hansdatter Myre

Peder ... var søn af ???

... Hansdatter Myre blev født ca. 14..., datter af Hans Myre & ?

Truid Myre ejede 6. vg. Fuglsangsgård i Klinteby, Ibsker sogn, som i 1489 blev arvet af Peder Myre. Da Peder døde barnløs ca. 1531, blev han arvet af sin farbror (?) Hans Myres børn. Et af disse børn N. N. Hansdatter blev gift med Peder ..., der fik Hans Pedersen, hvis datter Mette Hansdatter bragte gården med sig i sit ægteskab med Peder Hansen (Uf).

Peder og N. N. blev gift.
Følgende børn:
Lars Pedersen * ca. 14...; Hans Pedersen * ca. 14...;

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.10 | 15:01

Hej Fantastisk men modige teorier. Dejlig læsni g. en ak , det er ikke muligt at komme ind på din side, for at bestille din bog???

...
23.09 | 20:34

Hej Sigvard
Kan du sige mig,hvor jeg kan finde en masse "oplysninger"
om slægten Dam mv.
kærlig hilsen Ellinor Marie Dam

...
14.07 | 13:43

Hej
Spændende læsning. Johann Heinrich Würtz & Anna Susanna Braun var mine tip-tip-tip-oldeforældre. Slægten fortsatte til Vallensbæk :)
Mvh
Heidi

...
04.02 | 20:45

Hvis Anders O. Uf blev gift med Anne Sevidsd i 1469, så må han være født senest ca 1450, og så kan han vel ikke være søn af Otte. Mon de var brødre el fætre?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE