Hvideslægten
Oversigt

Er det overhovedet muligt at føre sin slægt tilbage til den berømte Hvideslægt? Hvideslægten som især er kendt for brødrene ærkebiskop Absalon, som grundlagde København, og ridderen Esbern Snare, som grundlagde Kalundborg, begge sønnesønner af den sjællandske jarl Skjalm Hvide. Ser man på de mange slægtshistoriske hjemmesider, så er der flere mere eller mindre sandsynlige anetavler, der påstår sig at nedstamme fra Hvide-slægten - nogle kan sandsynliggøre afstamningen, andre er "langt ude". Imidlertid er der dog "hul igennem" flere steder, og sandsynligvis er der flere "huller", men det er svært at gøre rede for dem i dag på grund af de mange kilder, der er gået tabt i årenes løb.
Her vil jeg forsøge at påvise en af linierne, som synes sandsynlig på grund af en landstingsdom med mere. Hvis du vil læse mere om Hvide-slægten, og især nogle nyopdagelser som helt er undgået de lærdes opmærksomhed i den oprindelige forskning, så læs min bog "Stigs Vedby og Hvideslægten", der med udgangspunkt i den nuværende by Ruds Vedby, fortæller om byens grundlægger Stig Galen en fætter til netop Absalon og Esbern Snare. Man har ikke indtil nu vidst, at Stigs Vedby (det nuværende Ruds Vedby) havde navn efter denne Stig Galen, og at Hvide-slægten måske snarere havde sin vugge i en nyopdaget by ved Tissø i stedet for Fjenneslev ved Sorø. Du kan bestille bogen her .

Linien tilbage, som måske falder sammen med din linie, er:
Sigvard Mahler Dam (se menupunkt "Familien Dam S1") - Paul Kristian Mahler Dam - Peder Christian Mahler Dam - Anine Hansine Mahler (se menupunkt "Mahler S4") - Christian Cornelius Mahler - Lars Frederik Mahler (1798-1845) - Karen Henrichsdatter (1766-ca. 1814) - Henrich Ipsen (1727-1801) - Jep Jensen (1689-1745) - Jens Ipsen (1633-1717) - Elsebeth Kofoed (1607-1676) - Karen Jørgensdatter (før 1587 - 1650) - frimand Jørgen Pedersen (død 1588) - Peder Hansen (levede 1572-1581-) - N. N. Poulsdatter (død efter 1537) (se menupunkt "Thiesen / Svaneke") - Anne Hals (levede 1511 til 1537), se herunder.

Anne Hals & Poul Olsen

Poul Olsen var født ca. 1480, søn af frimand Oluf Jensen og N. N. på Bjerregård i Vestermarie.

Anne Hals var født ca. 1460, datter af frimand Peder Hals & N. N. Anders Galens søster i Lund (se herefter).

Poul Olsen er ikke nævnt i live i de bevarede kilder, men kendes kun gennem sin hustru, som kaldes "Anne Poul Olsens" i arvesagen efter den sidste person af den gamle skånske slægt Galen, nemlig Anders Galen i Lund. Formodentlig døde Poul Olsen i en ung alder, og han er vist allerede død i 1522, hvor et vidne af Bornholms landsting, og et vidne udstedt af høvedsmanden på Hammershus, fastslår, at Jørgen Hals og hans søstre, Anne og Else, er ægtefødte børn af Anders Galens søster.
 
Poul Olsen er med sikkerhed død i 1533, i hvilket år Annes anden ægtemand, Hans Borreby, testamenterer hende sin frigård Myregård i Åker sogn, hvilket hans søster ikke vil finde sig i. Hans Borreby havde nemlig ingen børn, så søsteren burde arve ham. Måske havde Hans haft en stilling som foged på ærkebispens gods Borreby i Skåne, siden han bar dette tilnavn, for han fik næppe tilnavnet, fordi han var født der, idet han og hans søster begge havde arveret til Myregård, så de må formodes at være bornholmere af fødsel.
 
Poul Olsen var frimand, som adelsmændene blev kaldt på Bornholm, og han arvede sin faders gård Bjergegård i Vestermarie, som igen blev arvet af Pouls datter, hvis navn ikke er kendt i dag, og hendes mand frimanden Hans Pedersen. Ingen benyttede sig af et fast slægtsnavn, hvorfor jeg i mine artikler har kaldt slægterne for henholdsvis "den ældre" og "den yngre Bjergegårdsslægt". Hans Pedersen førte en "geddekæft" i sit våbenskjold, hvorfor slægten også går under dette navn i flere stamtavler på "Nettet", som alle har deres oplysninger fra canadieren Norman Madsen, som igen har sine oplysninger fra mine artikler i det skånske tidsskrift "Saxo".

Hans Pedersen førte altså samme våben som den bornholmske slægt Split eller Splid, så det er formodentlig samme slægt, skønt forbindelsen endnu ikke er fundet.

Poul Olsen og Anne Hals fik børnene:
Axel Olsen (levede 1523 til ca. 1550); og N. N. Poulsdatter gift 1. med Oluf Due, gift 2. med Hans Pedersen.

Anne fik som sagt ingen børn med Hans Borreby.

Anne nævnes sidste gang som enke i retssagen om Myregård i 1537, hvor hendes dattermand, Hans Pedersen, fører sagen for hende. Hans Pedersen levede stadig i 1545, og han var bror til den bornholmske landsdommer Lars Pedersen.

Peder Hals & ... Galen

Peder Hals født omkring 1415 i Østermarie, var søn af Ødbern Hals & N. N.

... N. N. Andersdatter Galen født omkring 1435 i Herrestad, datter af Anders GalenKarine Jepsdatter (Rani).

Peder Hals er nævnt som frimand i Østermarie midt i 1400-tallet. Den 6/6 1443 sværger han sammen med de øvrige bornholmske væbnere ærkebiskoppen troskab. Den 3/5 1457 er han vitterlighedsvidne for væbneren Åge Nielsen (Sparre) på Maglegård i Østermarie.

Der blev holdt skifte efter Peder Halses farfar af samme navn (enke: Maren Clausdatter) d. 7/1 1407, hvor dennes frigårde i Østermarie blev delt mellem sønnen Ødbern Hals og datteren Catherine, trolovet med væbneren Orm Herlugsen. Frigårdene var formodentlig Store og Lille Halsegård med møller. Orm nævnes sidste gang i live i 1429, og der er intet der tyder på, at han og Catherine efterlod sig arvinger, så Halsegårdene er formodentlig atter arvet af slægten Hals, og må være kommet tilbage til den yngre Peder Hals. Store Halsegård bibeholdt sit navn Halsegård i senere tid, hvorimod Lille Halsegård blev kendt som Gadebygård. Ifølge en præsteindberetning i 1625, fortalte præsten, at "en herremand Mads Hals holdt hus på Halsegård i gamle dage". Der kendes ingen i slægten ved navn Mads, så måske er det en erindring om den sidste frimand af slægten, nemlig Jørgen Hals, der levede 100 år før den citerede præst, altså "i gamle dage".

Peder Hals blev gift ca. 1455 med en søster til Anders Galen i Lund.
De fik 3 børn:
Else Hals * ca. 1456; Jørgen Hals * ca. 1458; Anne Hals * ca. 1460.

Peder Hals døde efter 1457, og enken giftede sig ca. 1461 med Otte Pedersen Uf.
De fik børnene:
Anders Uf * ca. 1462; Peder Uf * ca. 1464.

Efter fru Galens død, giftede Otte Uf sig ca. 1470 formodentlig med en Olufsdatter, og fik sønnen Oluf Ottesen samt en datter. Da Oluf Ottesen er myndig i 1497, må han være født senest 1472, og dvs. at fru Galen er død før da.

I 1511 skriver Anders Galen testamente i Lund, og senere i 1522, da han ikke døde første gang (!). Hvorfor vil han gerne acceptere Uf-børnene (de kaldes "kære slægtning"), men ikke Hals-børnene? Et vidne af Bornholms landsting år 1522, samt et ditto af høvedsmanden, fortæller, at Jørgen Hals og hans søstre er ægtefødt. Sagen kører stadig i 1530. De 3 søskende blev anerkendt som arvinger, og arvede Anders Galens gods i Skåne, som deres efterkommere solgte til en skånsk adelsmand omkring 1550.

Anders Galen & Karine Jepsdatter (Rani)

Anders Galen blev født ca. 1410, søn af Tue Galen & Elsebeth Lang.

Karine Jepsdatter (Rani) blev født ca. 1410, datter af Jep Tuesen (Rani) & N. N.

Anders Galen var væbner på hovedgården Herrestad (i herredet af samme navn) i Skåne, og nævnes som sådan i dokumenter af 1445, 1446, 1455, 1457 og 1471. Han havde Rønnebjerg len i leje af ærkebispen i Lund. Han besegler 6 bevarede private dokumenter om arv efter fru Cecilie Uf mellem hendes børn af 3 ægteskaber, hvilket peger på slægtsskab, hvorved en vigtig ledetråd til hans hustrus herkomst blev fundet. Hvis Anders Galens frue var en datter af Jep Tuesen (Rani) til Claustorp, så ville hendes farfar være Tue Pedersen (Rani), hvis anden hustru netop var Cecilie Uf, og da Tue Pedersen netop ejede gården Hareberg ved Lund, som skiftebrevene omhandlede, så ville Anders Galen i sandhed blive bedt om at besegle dokumenterne, så arvingerne sikrede sig, at han ikke ville rejse krav på Hareberg på sin hustrus vegne.

Anders og Karine fik i alt fald 3 børn:
Anders Galen, Kirsten Galen (som mærkeligt nok kaldes "Tuesdatter" i hendes brors testamente i 1511) og datteren * ca. 1435 der blev gift med bornholmerne Peder Hals og Otte Uf.

Anders Galen døde mellem 1471 og 1473, for sidstnævnte år nævnes Karine i et dokument, som Anders Galens enke. I endnu et dokument 3 år senere betegnes hun stadig som hans enke.

Karine Jepsdatter døde efter 1476, vi kan ikke sige nærmere hvornår.

Tue Galen & Elsebeth Lang

Tue Galen var søn af Anders Galen & Cecilie.

Elsebeth Lang var datter af Claus Lang & Bodil.

Tue Galen er ikke i levende live nævnt i et bevaret dokument. Vi kender hans navn fra 3 dokumenter fra året 1448, hvor enken skifter gods med sin bror Jeppe Lang, og hvor hun giver en gård til Bosø kloster i Skåne. Formodentlig er hun i sin enkestand trådt ind i klostret og har boet der sine sidste år.

I skiftebrevet skifter de to søskende "deres fædrene og mødrene gods i Skåne og på Bornholm", samt det gods de arvede efter deres bror Jens Lang. Enken kaldes enten Elsebeth eller Else, og stedse kaldes hun Claus Langs datter og Tue Galens efterleverske. Lang-slægtens våbenskjold ses til venstre (en dårlig fotokopi af DAÅ!).

Grunden til at Tue Galen ikke er nævnt i de bevarede kilder kunne være, at ægteparret har levet på Bornholm, hvor der ikke er bevaret særlig mange dokumenter fra 1400-tallet. Der findes en "Galingegård" på øen, som måske kan være opkaldt efter familien.

Claus Lang var høvedsmand på borgen Turestorp, og ærkebispens foged i Vemmenhøgs herred i Skåne i 1392, han hustru Bodil blev begravet i Lunds domkirke og gav en gård i Herslev (Rønnebergs herred), for at munkene skulle afholde en messe på hendes dødsdag d. 7/8 - hvilket år hun døde vides ikke, men notitsen er indskrevet i dødebogen i 1400-tallets første tredjedel. De var altså tilknyttet Skåne, men børnenes skiftebrev fortæller, at de også havde gods på Bornholm.

Tue Galen og Elsebeth Lang fik måske kun sønnen Anders Galen* ca. 1410, der er ikke efterretning om flere børn.

Tue Galen døde altså før 1448.

Elsebeth Lang døde efter 1448, og blev formentlig begravet fra Bosø klosterkirke.

Anders Galen & Cecilie

Anders Galen var født ca. 1345, søn af Tue Galen & Ingefred Pedersdatter (Krognos).

Cecilie var datter af ?

Børn:
Tue Galen; Anders Galen (?);

Anders Galen var væbner og nævnes i 1383.

En Anders Galen nævnes også i 1399, sammen med Tue Galen, der dog ikke kalder ham "søn", som han gør med Peder Galen. Kunne denne Anders Galen af 1399 være en søn af nærværende Anders Galen?

Anders Galen døde i 1387 (ikke mindet i Lund)

Cecilie Anders Galens er begravet i Roskilde domkirke, dog uden tidsangivelse.

Tue Galen & Ingefred Pedersdatter

Tue Galen var født ca. 1316, søn af Anders Jensen (Galen) & N. N. Torbernsdatter (Galen).

Ingefred Pedersdatter var datter af Peder Nielsen (Krognos) og N. N.

Ingefred nævnes til hovedgården Færløv (Færelde), som slægten Krognos besad, derfor er det mere sandsynligt, at hun er af denne slægt, fremfor slægten Urup, som det ellers angives.

Tue Galen og Ingefred Pedersdatter blev gift ca. 1345.
De fik børnene:
Anders Galen;

Tue Galen blev slået til ridder, ejede hovedgården Næsbyholm, og blev som sin oldefar (Niels Erlandsen) gældker i Lund, altså den der administrerede og styrede Skåne for den danske konge.

Tue Galen blev opkaldt efter sin mors første ægtemand af slægten Krognos, og det er ham og hans efterkommere, der bærer navnet Galen, som har givet navn til hele slægten.

Tue Galen nævnes allerede i 1345, og blev temmelig gammel, idet han først døde i 1401.

Ingefred Pedersdatter døde efter 1387.

Tue Galen døde d. 18. maj 1401 på Færelde hovedgård, messe i Lund, han blev altså omkring 85 år gammel.

Anders Jensen & N. N. Torbernsdatter

Anders Jensen var søn af Jens Nielsen (Galen) & Christine.

N. N. Torbernsdatter var datter af Torbern Jonsen (Litle) & Christine Jensdatter (Sjællandsfar).

N. N. Torbernsdatter var gift første gang før 1316 med Hr. Tue Galle (af slægten Krognos).

Hun blev gift anden gang (også før 1316) med Anders Jensen.

Børn:
Tue Galen (opkaldt efter den afdøde første ægtemand) * ca. 1316;

Anders Jensen var Ridder og ejede Næsbyholm. Han nævnes i kilderne fra 1316 til 1351.

Han døde d. 2. juni, hvor hans messe fejredes i Lund (men vi kender blot ikke året).

Hustruen nævnes ikke i dødebogen i Lund.

Jens Nielsen (Galen) & Christine

Jens Nielsen var søn af Niels Erlandsen & Elisabeth Pedersdatter (Ulfeldt).

Christine var datter af ? Måske af den skånske slægt Has.

Børn:
Anders Jensen;

Jens Nielsen var Ridder og ejede Næsbyholm (Vemmenhøgs herred).

Han nævnes i 1313, men var død i 1320.

Jens Nielsen døde d. 24. juli (messe i Lund), formodentlig i 1320.

Christine mindedes også d. 24. juli i Lund.

Niels Erlandsen & Elisabeth Pedersdatter

Niels Erlandsen var født ca. 1220, søn af Erland Erlandsen & Cecilie Herlufsdatter.

Elisabeth Pedersdatter var født ca. 1220, datter af Peder Strangesen (Ulfeldt) & Ingeborg Esbernsdatter (Hvide).

Niels og Elisabeth fik følgende børn:
Jens Nielsen til Næsbyholm; Peder Nielsen til Tåsinge; Anders Nielsen til Ellinge; Åge Nielsen til Ellinge; Jacob Nielsen til Ellinge; Marianne Nielsdatter til Rønninge.

Niels Erlandsen blev slået til ridder, og var gældker i Skåne, dvs. den øverste embedsmand under den danske konge, der administrerede og styrede denne rige landsdel.

Han var bror til ærkebispen Jacob Erlandsen i Lund, men da Niels var i kongens tjeneste kom de to i et modsætningsforhold ved ærkebispens strid med kongemagten, og det var Niels Erlandsen, der arresterede sin egen bror på kongens vegne.

Niels Erlandsen er nævnt i kilderne fra 1251 til 1285. Hans segl med slægtens våben ses her ved siden af: 5 gange tværdelt af blåt og sølv, formodentlig er de rankeprydede bjælker, metaldelene, altså sølv (eller hvidt). Omskriften lyder "S' NICOLAI FILII ERLANDII" (Niels søn af Erlands segl).

Han døde efter 1285, men er ikke nævnt i Lund domkirkes dødebog.

Elisabeth Pedersdatter døde efter 1291, og er heller ikke nævnt i Lund.

Peder Strangesen & Ingeborg Esbernsdatter

Peder Strangesen født ca. 1170, var søn af Strange "den unge" & ?

Ingeborg Esbernsdatter var født ca. 1191 på Sæbygård, datter af Esbern Snare & Helene Guttormsdatter.

Peder og Ingeborg fik børnene:
Magga/Margrethe, nonne; Marina gift med Hr. Oluf Rostock; Hr. Andreas Pedersen kong Abels marsk; Ingeborg gift med grev Ernst af Gleichen; Elisabeth Pedersdatter * ca. 1220; Helene gift 1. med kong Knud Lange i Sverige, 2. med jarl Filip Larsson.

Peder Strangesen var ridder til godset Petersdorf på Fehmern, og må med sin frue have ladet Gørlev kirke syd for Kalundborg opbygge i sten, og ladet pryde med kalkmalerier, for de to stifterbilleder i kirken, der er vist her ved siden af, menes at forestille ægteparret. Nyere hypoteser mener endvidere, at det var fru Ingeborg og ikke hendes far, der lod den 5-tårnede kirke bygge i Kalundborg.

Peder Strangesen må have raget uklar med kongen, for han tvinges i en høj alder (ca. 70) til at gøre en bods-tur til det hellige land. Han nåede imidlertid ikke så langt, men døde i Ribe 1241.

Ingeborg beboede sin fars borg, og kaldes "frue til Kalundborg", men kommer i unåde hos kongen (vistnok fordi hendes søn var marsk hos kong Abel), og jages væk. Kalundborg fratages hende og hendes slægt, og hun dør 1267 i Hedeby, hvor hun har søgt tilflugt.

Esbern Snare & Helene Guttormsdatter

Esbern Snare blev født 1127, søn af Asser Rig & Inge Eriksdatter.

Helene Guttormsdatter var født ca. 1170 i Østergøtaland, datter af jarl Guttorm & ...

Esbern Snare var ridder og en stor støtte sammen med sin bror Absalon til kong Valdemar den Store. Talrige beretninger findes hos Saxo.

Esbern Snare ejede Sæbygård, byggede borgen Kalundborg og Ubby kirke.

Esbern blev gift første gang med Holmfred, der døde i 1170, og blev begravet i Sorø klosterkirke.
Børn:
Jens Marsk; Absalon Fed; Niels Mule.

Esbern Snare blev gift 2. gang i 1171 med Ingeborg, der døde i 1190, og blev begravet i Sorø.
Børn:
Cecilie Esbernsdatter.

Esbern Snare blev gift 3. gang i 1190 med Helena Guttormsdatter.
Børn:
Ingeborg Esbernsdatter * ca. 1191

Esbern døde i høj alder på Sæbygård i 1204 og blev begravet i Sorø klosterkirke. Rygtet gik, at hans unge kone skubbede ham ned ad en trappe, så han brækkede halsen, men hans skelet i Sorø viser dog ikke sådan en skade.

Det var nok et rygte folk lavede siden hen, fordi den unge enke blev kong Valdemars elskerinde i 1204, inden han giftede sig med dronning Dagmar.
Børn:
Hertug Knud af Lolland & Blekinge * 1205, stamfar til "Skarsholm-slægten", hvis borg lå ved Skarridsø ved Jyderup, og sandsynligvis var Hvide-gods.

Efter kongen giftede sig, tog fru Helene tilbage til Østergøtland. Hun nævnes i 1211, og er siden død og begravet i Linköping kirke.

Asser Rig & Inge Eriksdatter

Asser Rig var søn af Skjalm Hvide & Margrethe (?)

Inge Eriksdatter var datter af Erik Edvardsen & Cecilie Knudsdatter (se menupunkt "kongeslægten" her til venstre).

Asser og Inge fik følgende børn:
Esbern Snare * 1127; Absalon * 1128; Ingefred * 12...;

Asser Rig er ikke nævnt i nogle bevarede dokumenter. Saxo omtaler altid ham og brødrene som Skjalmsønnerne, så det er svært at se, hvor meget Asser egentlig har deltaget i.

Ifølge traditionen boede Asser med sin familie på fædrenegården i Fjenneslevlille, hvor de i 1500-tallet blev tilknyttet sagnet, at de 2 tårne på Fjenneslevlille kirke skulle symbolisere fødslen af brødrene Absalon og Esbern Snare. En smuk historie, men det er da besynderligt, at storebror Toke Skjalmsen blev begravet her i 1141, og hans enke Regnhild ejede besad egendommene omkring Sasserbro. 2 så mægtige stormænd har næppe boet på samme gård! Det er mere sandsynligt, at Asser Rig boede på Sæbygård ved Tissø, hvor Esbern Snare senere boede.

Han lod sin indgive i klostret i Sorø, endnu før kirken var færdig. Der er så stille om ham (også hos Saxo), så kan vi formode, at han har fået den spedalske syge? Er det derfor han indgiver sig til munkenes pleje, endnu mens han har en dejlig hustru? Han skulle være død "12 dage efter kirkens invielse", hvilket antages sket i 1148, og blev begravet bag høj-alteret i Sorø klosterkirke.

Saxo fortæller, at den svenske prins Johan bortførte hertug Karl Eriksen af Hallands hustru, og hans søster, "som var en ærbar enke", og om deres dejlighed gik der stor ry. Og han lå hos dem på skift i stor skam. Episoden var årsag til at kong Svend udkommanderede hæren til at hævne de krænkede. Det var en stor skam, alle i samtiden vidste hvem det var, så Saxo har ikke nævnt hendes navn i krøniken, men Karl Eriksens søster var altså fru Inge Eriksdatter!!!

Inge Eriksdatter nævnes af Saxo, som den der sammen med sin datter Ingefred i 1157 efter Blodgildet i Roskilde, organiserede hærværket på kong Svends skibe, så han ikke kunne forfølge kong Valdemar til Jylland.

Inge Eriksdatter døde efter 1157.

Skjalm Hvide & Margrethe (?)

Skjalm Hvide blev født ca. 1045, søn af Toke Trylle & N. N. Sassersdatter.

Margrethe er ukendt.
Det kan ikke være sandt, hvad folk har troet i århundreder, at Skjalm Hvides hustru hed Signe!!! Der er overhovedet ingen, der er opkaldt efter hende i efterslægten! Men der er mange, der hedder Margrethe eller Ingefred, så hun må nærmere have haft dette navn.
Forvekslingen kommer nok af, at der fandtes en skånsk stormand, der hed Toke Signesen, og så har man identificeret ham med Toke Skjalmsen. Imidlertid døde Toke Skjalmsen ca. 1150, og Toke Signesen optræder på tinge i 1154, ergo kan det ikke være samme mand.

Skjalm Hvide udmærkede sig i "slaget ved Nisåen" i 1072 under kong Erik Estridsen, og Skalm må da have været myndig.

Her ved siden af ses Skjalm Hvides våbenskjold, som det ser ud i dag i Sorø klosterkirke. Sådanne mærker var ikke i brug på Skjalms tid, så skjoldet er tillagt ham, formodentlig af barnebarnet, ærkebiskop Absalon, som med skjoldfrisen i kirken ønskede at sætte et monument over slægten med Skjalm Hvide som patriarken.

Skjalm Hvide og Margrethe ? fik følgende børn:
Toke Skjalmsen, Ebbe Skjalmsen, Asser Rig, Magga eller Margrethe Skjalmsdatter og Cecilie Skjalmsdatter.

Skjalm var jarl på Sjælland og Rygen omkring 1090, hvor han var mægtig nok til at udkommandere hele leddingsflåden for at hævne sin bror Autis drab.

Ved afrejsen mod Det Hellige Land i 1103 satte kongeparret deres søn, prins Knud, i pleje hos Skjalm i stengården i Fjenneslevlille.

Skjalm døde omkring 1113 og blev begravet i Fjenneslevlille kirke, men senere overførte Absalon ham til Sorø klosterkirke, hvor knoglerne blev muret ind i en pille.

Toke Trylle & ... Sassersdatter

Toke Trylle var muligvis en søn af vikingen Aslak Holmskalle & ?

N. N. Sassersdatter var datter af stormanden Sasser & ?

"Toke Trylle fik efter at være blevet kristen sønnen Skjalm", fortæller Sorø-annalerne, men den gode viking var ikke mere kristen, end han gav sine sønner gode gamle vikinge-navne: Skjalm og Auti. Hvis vi formoder, at Skjalm er født ca. 1045, for at han kan være mand nok til at deltage i Slaget ved Nisåen i 1072, som omtalt ved ham, så er Toke altså blevet kristen på denne tid. Hvilket jo er et godt stykke tid efter, at Harald Blåtand på Jellingestenen omkring 960 praler af, at have gjort danerne kristne.

Tokes tilnavn "Trylle" eller "Trolle" antyder, at han var en mand, man kunne opsøge, hvis man ville have kontakt med aserne, altså han var måske en "gode", vikingetidens præster.

Han var nok heller ikke født i Fjenneslev, for hans far havde grundlagt en by, hvor han var gravsat i en høj, fortæller traditionen, og Fjenneslev har med sit efterled "-lev" rødder i jernalderen omkring år 500.

Ved Fjenneslev kirke står i dag en runesten (se fotoet) "Sasser rejste stenen og gjorde broen", og det må omhandle Sasserbro over Tuel Å på grænsen mellem Fjenneslev, Alsted og Slagslille sogne. På runestenen er indgraveret et kors, så Sasser var kristen, og på denne tid blev det at bygge bro, sidestillet det at tage på korstog. Det var smart af kongen, for brobyggeren kunne så få sikret sig en plads i Paradis, og kongen fik gavnet infrastrukturen.

Denne kristne stormand Sasser har ejet gården i Fjenneslevlille, og formoder vi, at Toke Trylle har giftet sig med Sassers datter, så er det formodentlig grunden til, at han lod sig døbe, samtidig med at vi kan forklare, hvordan gården i Fjenneslev kom i Hvide-slægtens eje. Vi ved også, at Tokes nærmeste efterkommere ejede gods ved Holbæk, og lod kirken i Tveje Merløse bygge (som har stor lighed med Fjenneslevlille kirke), og da der nær Tveje Merløse ligger en bebyggelse med navnet Sasserup - "Sassers Gård" - så kan disse områder også være arv fra stormanden Sasser.

Aslak Holmskalle & ?

Aslak Holmskalle var født i 900-tallet, måske omkring 950.

"Hedningen Slau, efter hvem Slagelse, som han grundlagde, fik sit navn, ligger begravet i nærheden af denne by i en gravhøj. Han var far til Toke Trylle", fortalte man på Absalons tid. Er der en kerne af sandhed i dette sagn? Slagelse er af meget ældre dato, så det kan ikke være denne by vikingen har grundlagt. Der er heller ikke noget mandsnavn "Slau" eller "Slag", men man har sikkert tilpasset det, så det lignede bynavnet. I vikingetidens sprog ville det bløde "g" nok snarere være et hårdt "k", og så får vi formen "Slak", og så har vi et navn "Aslak" eller "Oslak".

Ved omtalen af Slaget ved Nisåen fortæller Saxo en drabelig historie om Skjalm Hvides rorkarl Aslak, der på det nærmeste rydder et norsk skib med en egekævle. Saxo havde brug for en god historie til dette slag, for danskerne fik bank, og han hævder, at han har historien fra Absalons egen mund. Det har han næppe, eller også har han det, men historien hører næppe hjemme her. Den ligger tæt op ad beretningen i "Jomsvikingernes Saga" om søslaget ved Hjørungevåg i 986 mellem den norske Hakon Jarl og hans søn Erik på den ene side, og de danske jomsvikinger på den anden side. Også denne gang fik danskerne bank af nordmændene , men den omtalte viking Aslak Holmskalle kan være identisk med den sagnomspundne far til Toke Trylle. Kommentaren til sagaen mener, at tilnavnet Holmskalle kommer af et stednavn, og så det faktum, at manden var skaldet (hvad sagaen også fortæller), og man foreslår Bornholm.

Det kunne også være, at Aslak stammede fra den nyudgravede vikinge-beboelse ved Tissø, der lå på en holm ude i søen, vi ved ikke hvad byen hed, men den kunne jo hedde noget med Holm. Til venstre ses markeringerne af gården, som det så ud i foråret 2008. Aslak har måske som yngste søn måttet fraflytte gården, og har måske grundlagt Sæby i nærheden, Esbern Snare ejede Sæbygård siden hen. Nær Sæby kirke har arkæologerne fundet en højlagt viking med gyldne sporer, og så kunne Hvide-slægtens tågesnak om deres forfar komme til at passe.

Man fraflyttede byen på holmen ved Tissø og byggede en stavkirke i Sæby i året 1040 (ifl. en årrings-datering af en oprindelig planke, der er genbrugt i den nuværende kirke), jamen, det var jo omkring det år, hvor Toke Trylle havde hjemført sin kristne brud, og selv havde ladet sig døbe. Var han bygmesteren i Sæby? Og rejste han kirken, nær sin fars gravhøj, ligesom man havde gjort i Jelling?

Det er også interessant, at Absalon ejede en lille landsby ved byen Holmstrup, som allerede da hed Akselholm, kunne det være et minde om vikingen Aslak Holmskalle.

Var Absalon selv kaldt Aslak i dåben, og havde ændret det til det bibelske Absalon, da han studerede i Paris? I tidens sprog blev personer af navnet Absalon ofte kaldt "Axlan", "Axlaus" og "Acasclas", former der kan minde om Aslak, indtil kortformen Axel blev slået fast.
Ved Blodgildet i Roskilde 1157 blev Absalon reddet af "sin frænde Aslak", der godt nok var kong Svends mand, men han forsvarede Absalon, så navnet blev nedarvet i slægten.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Else Jespersen | Svar 05.04.2014 15.58

Hej! Jeg må sige, du er modig i dine teorier! Dejligt at læse om nye teorier, - og sommetider meget logisk og snusfornuftigt underbygget!

Lars | Svar 15.09.2012 02.08

Det var dog en lang og fyldestgørende beretning og historisk korrekt. Det må jeg sige. Er du historikker eller Etnolog ? ? ?

Sigvard Mahler Dam mahlerdam@mail.dk 17.09.2012 02.45

Hej Lars! Tak for kommentaren! Nej, jeg er amatør, men har for nogle år siden udgivet bogen "Stigs Vedby & Hvideslægten" med en del nyopdagelser.

Kristoffer | Svar 29.05.2012 22.24

Jeg her fået fortalt af min mormor, at jeg muligvis er en del af HVIDESLÆGTEN.
Kan jeg komme i kontakt med forfatteren?
VH
Kristoffer

Ps. skrev forkert sidst.

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

05.04 | 15:58

Hej! Jeg må sige, du er modig i dine teorier! Dejligt at læse om nye teorier, - og sommetider meget logisk og snusfornuftigt underbygget!

...
29.03 | 16:05

Har stor glede av å lese historien om Kofoed slekta.

...
28.03 | 21:29

Meget interessant å lese om kofoed fra bornholm. Jeg er fra Tromsø Norge. Det eneste jeg vet om familien Kofoed i Tromsø er at opprinnelsen kommer fra Danmark .

...
27.03 | 01:26

søger person Maren Olsdatter Dam gift med Niels Jensen Smed

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE