Kofoed Frimændene
Oversigt

Alle på Bornholm er i familie med Kofoed'erne, fortælles det ofte. Ja, slægten Kofoed er stor, om navnet så staves med et, to eller ingen "e"er, så er de som oftest i slægt med hinanden.

Min ene afstamning ser således ud: min oldemor Anine Mahler (se "Mahler S4") i menuen - Christian Cornelius Mahler - hans mor: Anne Marie Marcusdatter - hendes mor: Kirstine Jensdatter - hendes mor Annicke Terkildsdatter - og hendes mor igen var Karen Hansdatter Kofoed, som begynder denne linie her under.

En anden af mine slægtslinier nedstammer fra Karine Kofoed (se menupunkt "Thiesen / Svaneke") i samme kuld, hvorfor der er "3 røde" personer blandt deres børn (se herunder). Mandslinien i samme linie løber via Poul Kofoed i Østermarie sammen med stamfaderen, Peter Kofoed i Rønne (se herunder).

Karen Kofoed & Terkild Pedersen

Karen Kofoed var født 1686 på Store Myregård i Nylars, datter af Hans Hansen Kofoed & hustru Karen Christensdatter Piil.
Kirkebogen begynder først i 1687, så vi kan ikke få flere oplysninger.

Terkild Pedersen var født 1682 på Langensgård i Nylars, søn af Peder Terkildsen & hustru Margrethe Jensdatter.
Den bevarede kirkebog begynder som sagt først i 1687.

Hellig Trefoldigheds Søndag (d. 11. juni) 1702 viedes "Tørchil Pedersøn og Capitein Hans Kofods Datter Karne", skrev præsten i Nylars kirkebog.

Ægteparret fik mange børn:
Peder Terkildsen (døbt 23/5 1703, Vbegravet 26/3 1722, 19 år); Hans Terkildsen (døbt 23/11 1704, Vbegravet 30/11 1707, 3 år); Margrethe Terkildsdatter (døbt 10/11 1706); Karen Terkildsdatter (døbt 20/11 1708, V i 1712); Mette Terkildsdatter (døbt 1/1 1711); Hans Terkildsen (døbt 6/7 1712); Karen Terkildsdatter (døbt 2/5 1714); Ellen Elisabeth Terkildsdatter (døbt 12/7 1716, Vbegravet 26/2 1758, ugift); Bertha Terkildsdatter (døbt 20/3 1718); Anniche Terkildsdatter (døbt 21/5 1720, Vbegravet 30/1 1724, 4 år); Peder Terkildsen (døbt 19/7 1723, Vbegravet 1/2 1756, 30 år); Anniche Terkildsdatter (døbt 22/7 1725).

Terkild Pedersen overtog den fædrene gård, Langensgård, som var den 20. selvejergård i Nylars, og han var sandemand (det bornholmske ord for sognefoged) i Nylars.

I skiftet efter salig Jens Jensen på 12. selvejergård i Nylars, d. 17/4 1721, fortælles, at det skylder sandemand Terkild Pedersen 2 mark for en kårde.

Hvor længe han var sandemand, ved jeg ikke. Både han og konen blev dog temmelig gamle.

V Den 2. januar 1757 blev "Torchild Pedersen begravet, hen ved 76 aar og gift i 56 aar", fortæller præsten i Nylars (intet skifte fundet).

V Året efter d. 5/4 blev "Torchel Pedersens enke begravet, 72 aar" (heller intet skifte fundet).

Hans Kofoed & Karen Piil

Hans Kofoed blev født 1655 i Rønne, søn af borgmester Hans Pedersen Kofoed & hustru Mette Absalonsdatter Bagge.

Karen Piil blev født 1655 på Vestre Pilegård i Clemensker sogn, datter af sandemand Christen Pedersen & hustru Karen Andersdatter.

Hans & Cathrine blev gift omkring 1680 i Clemensker (kirkebogen ikke bevaret).

De fik følgende børn født i Nylars:
Hans Kofoed (født 1681); Christen Kofoed (født 1688); Johan Diderik Kofoed (døbt 10/6 1692); Absalon Kofoed (født 1693); Peder Kofoed (døbt 25/7 1696); Karen Kofoed (født ca. 1686); Mette Kofoed (født ca. 1686).

I skiftet efter salig Karen Andersdatter d. 17/2 1699, omtales hun som "Karen Christensdatter, captejn Hans Kofoed Hansens hustru i Nylars".

Hans Hansen Kofoed var kaptejn til Store Myregård, den 10. selvejergård i Nylars, samtidig med at han ejede den 2. vornedegård smst. Da han solgte gården til sønnen, fortalte han i skødet dateret d. 29/8 1725, at han havde arvet den efter sin farmor Elisabeth Peder Kofoeds.

V Kaptejn Hans Kofoed døde d. 28. december 1728, og hans skifte blev afholdt d. 14/12 1729 i Nylars.

En fane var ophængt i Nylars kirke over hans grav (i 1886 var den bevaret i Myregård, nu i Bornholms Museum): "Herunder hviler Hans kongelige Maystæts til Danmark og Norge bestalter Capitain ved 3die National Compagnie her paa Landet, velædle salig Hans Koefod Hansen til Myregaard, fød Anno 1655, tjent som under- og over-officer her paa Landet Bornholm udi 45 Aar, døde Anno 1728 udi hans Alders 73 Aar."
Neden under teksten er Kofoed-våbenet malet. Se fotoet til venstre.

V Enken Karen Christensdatter blev begravet i Nylars d. 15. april 1737, "82 aar gammel", fortæller præsten.

Hans Kofoed & Mette Bagge

Hans Kofoed blev født ca. 1620 i Rønne, søn af borgmester Peder Hansen Kofoed & hustru Elisabeth Madsdatter Ravn.

Mette Bagge blev født ca. 1625, datter af Absalon eller Axel Bagge & hustru N. N. (Maren? Holger Madsens søster?).

Hans & Mette blev gift ca. 1647, formodentlig i Rønne.

Børn født i Rønne:
Absalon Kofoed (* 17/10 1648); Hans Kofoed (* 1655); Peder Kofoed (* ca. 1659); Christopher Kofoed (* 16...); Elisabeth Kofoed (* 16...); Maren Kofoed (* ca. 1665); Holger Kofoed (* ca. 1663).

I 1658 nævnes Hans Pedersen Kofoed som tolder og rådmand i Rønne. Den 19. januar 1659 underskriver han Bornholms overgivelsesbrev til kong Frederik d. 3. Hans segl ses her til venstre, og er min skitse fra Rigsarkivet. Han fører en anderledes hjelmfigur, end de øvrige i familien, som minder noget om styrefjerene på en pil.

1673 nævnes han som borgmester i Rønne (Højesterets Dokumenter 1665 I og 1673, RA).

Han er ikke nævnt i milicen i 1678, og må være død eller have trukket sig tilbage, i hvert fald er Hans Pedersen Kofoed død før 1681.

Peder Kofoed & Elisabeth Ravn

Peder Kofoed blev født d. 15. juni 1598 på Blykobbegård i Nyker, søn af frimand Hans Kofoed & ? en datter af Christen Clausen Køller.

Elisabeth Ravn blev født ca. 1600 i Rønne, datter af borgmester smst. Mads Ravn & en datter af Michel Hartwig.

Peder og Elisabeth blev gift d. 17. januar 1619 i Rønne.

Børn født og døbt i Rønne (kirkebogen tabt):
Hans Kofoed * ca. 1620; Oluf Kofoed * ca. 1624; Mads Kofoed * ca. 1626; Jens Kofoed * 3/11 1628 ("Bornholms Befrier"); Claus Kofoed * ca. 1630; Elisabeth Kofoed * ca. 1631; Jørgen Kofoed * ca. 1632; Maren Karine Kofoed * ca. 1634; Bodil Kofoed * ca. 1635; Kirstine Kofoed * ca. 1639. Endvidere skal de have haft 3 sønner og 2 døtre mere, som døde som små.

Der hang et epitaphium (et maleri) af ham og hustruen i Rønne kirke i 1740erne, beskrevet af amtmand Urne, på dette nævnes alle børnene og ægtefællernes våbenskjolde var malet her. Som det så ofte er tilfældet i Danmark, er dette epitafium desværre forsvundet i dag!

Hans søn, Jens Kofoed, er særdeles bekendt af folk, som dyrker den særstilling, som det gamle kongedømme Bornholm har taget, og hans portræt kendes i flere udgaver med slægten Kofoeds våben: i rødt felt en blå sparre, og på hjelmen 2 hvide vesselhorn. Et adelsbrev kom for dagen i 1600-tallet, men blev sidst i 1800-tallet bedømt som et falsum. Måske dette stammer fra Jens Kofoed, det vides ikke, men våbenet med sparren havde været brugt af slægten allerede omkring år 1600.

Peder Kofoeds sigil af 24. april 1625 viser ikke det senere Kofoed-våben, men et bomærke med initialerne "P K" ovenover. Se her til venstre. Vi ved ikke, hvad det nu tabte epitafium i Rønne kirke viste, men fruens våben skal have været en ravn (som hendes navn)!

De har beboet en af de store Rønne-gårde, og Peder Kofoed var køb- eller handelsmand i byen, men benævnes ved sine officielle stillinger: rådmand i byens råd og borgerkaptejn i væbningen, og siden hen blev han borgmester. Som andetsteds i riget var man som borgmester ligestillet adelen (skattefri), hvilken stilling passede Peder Kofoed som frimandssøn.

Skønt kaptejn i Rønne borgervæbning, og som sådan stod han direkte under Bornholms major, som stod under amtmanden på Hammershus, når vi taler om kommando-vejen, så stod hans strategiske evner eller mod ikke mål med, hvad der krævedes i 1645, da øen (vel nærmest ved et uheld) blev erobret af svenskerne. Admiral Wrangel skulle egentlig blot hævne et tyveri, fordi nogle sømænd fra Nexø havde kapret et par af hans både, men fordi den bornholmske ledelse, amtmand Holger Rosenkrantz inklusive (som kong Christian 4-tal ironisk kaldte "monsør skramhals" i den efterfølgende proces), var tøvende, endte det med, at Wrangel erobrede hele øen!

Peder Kofoed blev med de øvrige kaptejner dømt til døden for landsforræderi, men da kongen ikke kunne ramme den egentlige skyldige, "monsør skramhals", på grund af dennes mægtige adelige slægtninge, blev kaptejnerne benådet, men skulle dog forlade landet og deres gods tilfaldt kronen som "forbrudt".

V Efter kong Christians død blev de landsforviste dog tilgivet af den nye konge og flere vendte hjem, men ikke Peder Hansen Kofoed, for han døde juleaften 1648 i udlandet, kun 50 år gammel.

Elisabeth Madsdatter Ravn giftede sig ikke igen, og styrede i næsten 40 år som enke familiens besiddelser på Bornholm med, hvad man må kalde, en dygtig hånd, for familien beholdt den position, som de nemt kunne have mistet ved Peder Kofoeds landsforvisning.

V Elisabeth Ravn blev begravet i Rønne d. 21. september 1685.

Frimand Hans Kofoed & N. N. Køller

Hans Kofoed blev født ca. 1547 måske på Blykobbegård i Nyker sogn, søn af frimand Mads Kofoed & Gunhild Hansdatter.

N. N. Christen Clausens datter, datter af Christen Clausen Køller & Margrethe Mogensdatter Uf.

Hans Kofoed blev gift ca. 1579 med sin hustru, hvis navn ikke er nævnt i de bevarede kilder.

Argumentet for hustruens herkomst er:
1) hendes søn Peder Kofoed i Rønne havde arvet vornedegården Prittegård i Ibsker, som må have tilhørt adelsgården Skovsholm. Skovsholm tilhørte brødrene Christen og Jacob Clausen (Køller), der begge er døde i 1632, Christen barnløs.
2) Jacob Clausens enke, Maria von Rade (fra Tyskland), udkøber 1633 sin afdøde mands søster Kirstine Clausdatter (gift med Sigvard Gagge) af arven. Marias værge er Peder Kofoed på Kyndegård i Nyker (søn af Jacob Kofoed, bror til Peder Kofoed i Rønne).
3) Kirstine Clausdatter var død barnløs, 3. vornede i Åker havde hun i 1662 pantsat bonden Mads Pedersen, som krævede at få sine penge udlagt i 1667. Kirstines værge var Claus Kames (eller Kamb), som også på landstinget sagde, at han var hendes nærmeste arving. Så fremstod Hans Kofoed Olsen på Ladegård i Clemensker, og sagde, at "han formener sig så nær som Claus Kames kan være" i slægtskabet. Denne Hans Kofoed var søn af Oluf Kofoed til Blykobbegård, endnu en bror til Peder Kofoed i Rønne).

Summa summarum: 3 sønner (eller sønnesønner) efter den ukendte hustru er involveret i Køller-slægtens arvesager, og da Køller-navnene Claus, Jacob og Kirstine optræder i dette kuld, kunne det tyde på opkaldelser fra hustruens slægt. Da en arvedel for en søn var dobbelt så stor som en datters, så tyder et anslag med løs hånd over Skovsholms-arven, at en datter arvede 3 til 4 gårde efter hendes far og barnløse bror. Kirstine ejede 2 vorneder i Bodilsker og 2 i Rø sogn. Peder Kofoed havde som sagt Prittegården, som lå ulejligt for ham, hvorfor han senere byttede den med Skovsholms nye ejer Maccabæus. Efterkommerne af den ukendte kvinde havde mange frimandsgårde, men det er svært i dag at se, hvor de havde dem fra. Måske Peders Kyllingegård i Bodilsker også var Køller-arv?

Børn født og døbt, måske i Nyker sogn:
Mads Kofoed * ca. 1580; Claus Kofoed; Oluf Kofoed; Jacob Kofoed; Peder Kofoed * 15/6 1598; Kirstine Kofoed; Karine Kofoed.
(Flemmings linie "Kofoed 1" nedstammer fra Mads Kofoed, og løber altså sammen med denne. En anden af mine linier nedstammer fra Karine Kofoed (se menupunkt "Thiesen / Svaneke"), hvorfor der er 3 "røde personer" blandt børnene).

Hans Kofoed var altså frimand til Blykobbegård i Nyker, og Bornholms historiker Rasmus Ravn oplyste, at han var en bror til landsommer Jens Kofoed, der som den første førte våbenskjoldet med sparren.

Den 6. september 1572 var kongen i tvivl om, hvem af bornholmerne der egentlig var af adel, og indkaldte til et møde i Å kirke, hvor Hans Kofoed mødte op, og det er første gang han nævnes i de bevarede kilder.

Den 22/9 1595 er han vidne ved sine nevøer brødrene Bagges skifte af fædrenegods, og den 6/5 1608 besegler han de bornholmske frimænds hyldingsfuldmagt, og seglet viser et våbenskjold med en sparre. Se til venstre min skitse fra 1608 i Rigsarkivet.

V Hans Kofoed døde før 1623, for han er ikke nævnt i sin barnløse bror, Jens Kofoeds, testamente, men det er hans børn derimod.

Mads Kofoed & Gunhild Uf

Mads Kofoed var født ca. 1510, søn af borgmester i Rønne Peter Kofoed & N. N. (som hypotetisk kan have heddet Boel Madsdatter).

Gunhild Hansdatter var født ca. 1525, datter af frimand Hans Olufsen af slægten Uf & en i dag ukendt kvinde.

Mads Kofoed havde været gift før. Den 6/9 1573 tilskrev kong Frederik den 2. rådet i Lybæk, at vore undersåtter brødrene Peter og Jens Kofoth ansøger rådet om et bevis om ægthed. At de var ægtefødt, kunne de åbenbart ikke bevise med tingsvidner fra Bornholm, hvorfor vi må formode, at de var født i Lybæk.
I arkivet i Lybæk findes en bevaret optegnelse:
Matthias Kofoedt, død før 1573 på Bornholm. Frue: Johanna. Børn: Peter, Jens, Boel gift med Oluf Bagge og Anneke gift med Michael Abraham.

Af dette notat ses, at familien havde rødder i Lybæk. Faderen Peter Kofoed synes at være den første mand på Bornholm, men da han var købmand, har han muligvis beholdt en gård i Lybæk, hvor sønnen Mads senere kan have boet i perioder ... og tilsyneladende på det tidspunkt, hvor hans børn blev født.

Navnet "Jens" er imidlertid godt dansk! Var fru Johanne dansk, og måske en "Jensdatter", som arvede Kyndegård i Nyker?

Børnene må være født og fru Johanne død før 1547, for dette år bliver fru Gunhild Mattis Kofoedts på Bornholm med deres medarvinger stævnet for kongen på Herredagen i København. Det er en arvestrid om jordegods efter Oluf Tuesens død, og et senere notat fortæller, at de alle er arvinger efter Otte Persen (Uf). Sagen kørte i flere år, og i 1552 var Mads Kofoed på vej til København med alle sine beviser, men skibet gik ned, Mads druknede og brevene gik tabt. Det forklarer, hvorfor der i dag mangler dokumenter, der kan belyse fru Gunhilds slægt, nemlig slægten Uf, og det forklarer, hvorfor de 2 ældste brødre måtte søge ægthedsbeviser i Lybæk. Efter Mads Kofoeds død tog fru Gunhilds bror den senere landsdommer Peder Hansen (Uf) over i arvesagen.
Fru Gunhild var muligvis arving til Blykobbegård i Nyker.

Mads Kofoeds og Johanne (Jensdatter?) 's børn:
Peter Kofoed * ca. 1535 død ca. 1580; Boel Kofoed * ca. 1537; Anneke (eller Anna på dansk) Kofoed * ca. 1539; Jens Kofoed * ca. 1541 død 1625.
Mads Kofoeds og Gunhild Hansdatters søn:
Hans Kofoed * ca. 1547.

Kort om arvesagen: Otte Pedersen Uf var død efter 1497 og havde blandt andet sønnen landsdommer Oluf Ottesen (som bortkastede navnet Uf), der døde efter 1522, og en datter, der blev gift med Oluf Tuesen. Sidstnævnte havde en strid om jordegods med ærkebispen, hvis foged Christiern van Haffn simpelt hen dræbte ham! Denne var foged mellem 1497 og 1507, nærmere kommer vi ikke drabs-tidspunktet. Oluf Tuesens søn hed Mogens Uf, han fik altså sin mors slægtsnavn og Oluf Ottesens linie har vel forvaltet godset for den unge enke. I 1535 udnævner kongen Mogens Uf til landsdommer på Bornholm samtidig med, at han opfordrer øboerne til oprør mod Lybæk. Det gik ikke godt! Bønderne blev mejet ned på Egla Enge ved Åkirkeby, og Mogens Uf flygtede til Skåne. Han var landflygtig fra Bornholm indtil 1565, og gik nok og var godt sur ovre i København, hvor han rejste flere sager, blandt andet også sagen mod sine egne slægtninge, som vi altså ikke kender meget til.

Om fru Gunhild blev gift efter Mads Kofoeds tragiske død i 1552 vides ikke - hun fik i alt fald ikke flere børn, for det havde sandsynligvis givet ekko i form af arve-stridigheder i Kofoed-slægten. En stor del af frimændene Kofoeds gods må antages at være arvet fra slægten Uf via fru Gunhild, for denne slægt havde haft hjemme i netop Nyker sogn siden 1300-tallet. Alterkalken, der vist endnu befinder sig i Nyker kirke, er omkring 1390 doneret af fru Cecilie Uf - det viser det påsatte våbenskjold med en sparre, våbenet som Kofødderne antog efter fru Gunhild.

Peter Kofoed & Boel Madsdatter (?)

Peter Kofoed var født sidst i 1400-tallet i Lybæk, hvor der findes flere købmænd og skippere af navnet.

Boel Madsdatter ??? Sønnen Mads kan være opkaldt efter sin morfar, og da samme Mads var registreret med sine børn i Lybæk, så skinner navnet Boel i øjnene - det er ikke et lybsk navn, mon han havde opkaldt sin mor?

Børn af Peter Kofoed og den bornholmske kvinde, der muligvis hed Boel Madsdatter:
Hans Kofoed boede i Vestermarie ca. 1540; Mads Kofoed * ca. 1510; Poul Kofoed * ca. 1512 boede i Østermarie.
(En anden af mine slægtslinier nedstammer fra Poul Kofoed (se menupunkt "Thiesen / Svaneke"), hvorfor, der er "2 røde personer" i ovennævnte kuld).

I 1510 var Danmark i krig med Lybæk, hvis flåde landede på Bornholm, og Nexø og Åkirkeby blev brændt af. Bornholmerne bad om nåde, og en overenskomst blev underskrevet den 12. juli af 3 præster Peter Kovoth og landsdommeren Oluf Ottesen, hvor man skulle betale besætterne 4000 guldgylden. Hele summen kunne ikke rejses, der manglede 1400 gylden, som Peter Kofoed og 2 andre lovede at betale i Lybæk inden 6 uger.

De 3 gidsler tog med til Lybæk og klarede betalingen, hvorefter rådet skriver d. 20/11 til rådet i Rostock, at de bornholmske "gesandter" - som de nu kaldes - har anmodet om, at bornholmske skippere atter kan få tilladelse til at anløbe havnene i byerne.

Peter Kofoed må have nedsat sig som lybsk købmand i Rønne, og må have tilhørt en pengestærk kreds i Lybæk, siden han kunne rejse pengene. Hændelsen var dyr, men den kunne betale sig. Næste dokument der nævner Peter Kofoed er fra 1522, hvor han nu var en af Rønnes 2 borgmestre - det var også dengang sjældent at en fremmed nåede borgmestersædet!

1526 var en lybsk skipper strandet på Bornholm og klagede over øboernes behandling, de har sikkert bjerget godset for en ublu bjergeløn, eller ligefrem stjålet det, noget der ofte blev klaget over. Peter Kaffot den anden borgmester og byfogeden måtte stå inde for, at de lybske købmænd fik erstatning for det tabte.

Sidste gang Peter Kofoed underskriver et dokument som borgmester er på Rønne byting i 1532, og snart efter er han vel død. Han lod en smuk alterkalk bekoste til Rønne kirke, den er fremstillet i Lybæk mellem 1505 og 31 af sølvsmeden Hans Mewes, og på foden ses et våbenskjold med initialerne "P K" og et bomærke, som er akkurat det samme, som findes i hans bevarede segl fra 1522. Bomærket er et kors belagt med hvad kunne ligne en sparre - måske det tjente til inspiration senere hen, da slægten valgte sit våbenmærke.

Se her til venstre. Fotoet er fra Jørn Klindts bog og viser en alterkalk fra Lybæk. Klindt er ikke helt sikker på, om det er Peter Kofoed, men formoder det, fordi initialerne "P K" står ved siden af.

Imidlertid kan det bevises, idet Peter Kofoed laksegl fra 1522 er bevaret, dog beskadiget, det viser det samme bomærke i skjold, som ses på alterkalken (jeg har et foto af seglet foretaget af Rigsarkivet). Det ses også, at der ikke skal ændres meget, før dette bomærke kan forvanles til en sparre, slægtens senere våben.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Kjell Kofoed Soleng | Svar 29.03.2014 17.05

Har stor glede av å lese historien om Kofoed slekta.

Kjell Kofoed Soleng | Svar 28.03.2014 22.29

Meget interessant å lese om kofoed fra bornholm. Jeg er fra Tromsø Norge. Det eneste jeg vet om familien Kofoed i Tromsø er at opprinnelsen kommer fra Danmark .

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.10 | 15:01

Hej Fantastisk men modige teorier. Dejlig læsni g. en ak , det er ikke muligt at komme ind på din side, for at bestille din bog???

...
23.09 | 20:34

Hej Sigvard
Kan du sige mig,hvor jeg kan finde en masse "oplysninger"
om slægten Dam mv.
kærlig hilsen Ellinor Marie Dam

...
14.07 | 13:43

Hej
Spændende læsning. Johann Heinrich Würtz & Anna Susanna Braun var mine tip-tip-tip-oldeforældre. Slægten fortsatte til Vallensbæk :)
Mvh
Heidi

...
04.02 | 20:45

Hvis Anders O. Uf blev gift med Anne Sevidsd i 1469, så må han være født senest ca 1450, og så kan han vel ikke være søn af Otte. Mon de var brødre el fætre?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE