Gagge
Slægterne Bohn & Gagge

Kan man være "borgerlig" og have adelige forfædre? Denne linie tyder på det, men før vi begynder, lad mig for overskuelighedens skyld opremse linien:

Den begynder med mig selv, se "Familien Dam S1", hvor Christian Dam (1695-1750) blev gift med Bertha Rasch (se "RASCH"), hvis mor Kirstine Bohn (1654-1729) var datter af Herman Bohn (ca. 1610 - 1660), som igen var søn af Claus Bohn (ca. 1580 - efter 1630), hvis mor efter al sandsynlighed (se her under) var N. N. Henningsdatter Gagge.

Henningsdatter Gagge

N. N. Gagge blev født ca. 1550 i Rønne eller Knudsker, datter af frimand Henning Gagge & hustru Elsebeth Cames.

Hendes navn er ukendt for os i dag, der er heller ingen kendte dokumenter, der nævner hende ved navn, hvordan ved vi så, at hun har levet?

Bevisførelse:
Hendes forældres gravsten i Rønne kirke var bevaret i 1750erne, hvor amtmand Urne aftegnede den. Ud over forældrenes navne, årstal og våbenskjolde, var der siden hen hugget ind forneden på stenen, at brødrene Henning og Claus Bohn havde overtaget gravstedet i 1622. Henning Gagges svigerfar hed Claus Cames, så det ville være sandsynligt at finde begge disse fornavne (altså Henning og Claus) i Henning Gagges efterslægt. De to brødre var sønner af rådmand og skipper i Rønne Herman Bohn, hvorved man kunne antage, at denne Herman havde giftet sig med en datter af Henning Gagge.

Det ville imidlertid være meget usikkert at basere denne antagelse på navnene alene, man kunne formode, at brødrene Bohn havde købt gravstedet, og ønsket at bevare den originale sten på grund af dens smukke udformning (hvilket er svært at kontrollere i dag, da vi kun kender den gennem Urnes grove skitse).

Nogle arvegårde i Bohn-slægten kommer os til hjælp. Det er sandsynligt, at Herman Bohn var den første af sin slægt på Bornholm, sandsynligvis indflyttet fra Lybæk, hvor navnet er almindelig kendt på denne tid. De såkaldte vornedegårde på Bornholm var forbeholdt Bornholms adelsstand, de såkaldte frimænd, og lå til de herregårde, der er kendt på øen (det er et udbredt, populært, men ukorrekt udsagn i dag, når man siger, "at Bornholm ingen herregårde havde". Frigårdene var skattefri herregårde, vornederne deres fæstebønder!). Nu viser det sig, at Herman Bohns efterkommere sad inde med vornedegårde, som de ikke kan have arvet efter ham, da han var indvandret skipper, men efter hans postulerede hustru, datteren af Henning Gagge.

Det drejede sig om den 18. vornedegård i Østerlars lige ved kirken, og denne gård lå oprindelig til frigården Lensgård (der ejedes af Hennings far Jørgen Gagge, se herunder) og en vornedegård ved Myregård i Åker sogn (der ejedes af Henning Gagges mor, en datter af frimanden Peder Andersen, hendes navn er også ukendt - denne gård byttede (mageskiftede) Sigvard Gagge (barnebarn af Henning) med Bohn-slægten, for en af sin hustrus frigårde i Langedeby i Bodilsker, fordi gården lå godt til hans arvegård Myregård).

Når Henning Gagge og hustru var begravet i Rønne, skønt de ejede frigården Almegård i Knudsker, kan det antyde, at de også ejede en af Rønnes store købmandsgårde, og på denne har de boet, for det var dengang som nu, mere attraktivt at bo midt i det pulserende byliv. Denne gård kan Herman Bohn også have fået med sin hustru i dette fordelagtige ægteskab, og således havde givet videre til sine efterkommere i den driftige købmandsslægt Bohn.

Endelig skal det nævnes, at stillingen i købstæderne som borgmester var ligestillet lavadelsmanden, og før man blev borgmester skulle man nogle år "i lære" som rådmand (det er sjældent - skønt det forekommer - at se en borgmester i Danmark, der ikke først var rådmand, hvilket jo er ganske naturligt!), og det var netop disse stillinger efterkommerne af Herman Bohn indtog i Rønne og Nexø.

ALTSÅ: N. N. Henningsdatter Gagge blev gift før 1569 med Herman Bohn. 3 sønner født og døbt i Rønne (kirkebogen er ikke bevaret):
Herman Hermansen Bohn (* ca. 1570) borgmester i Nexø; Henning Hermansen Bohn (* ca. 1575) nævnes i årene 1610 - 1631 som borger i Rønne; Claus Hermansen Bohn (* ca. 1580) nævnes i årene 1610 - 1630 som borger og rådmand i Rønne. Vi ved ikke om der var nogle døtre i ægteskabet!

Når vi ser, at Henning og Claus Bohn, som 1622 satte deres navne på Henning Gagges gravsten, og de selv levede i 1630rne, kunne man antage, at deres mor N. N. Henningsdatter Gagge døde i 1622, og blev begravet under sine forældres gravsten.

Henning Gagge & Elsebeth Cames

Henning Gagge blev født omkring 1520 på Lehnsgård i Østerlars på Bornholm, søn af frimand Jørgen Gagge og N. N. Pedersdatter.

Elsebeth Cames blev født omkring 1530 i Rønne, datter af rådmand og storkøbmand Claus Cames & N. N.

Henning og Elsebeth blev gift før 1552 i Rønne.

De fik følgende børn:
Jørgen Gagge; N. N. Henningsdatter Gagge; Elsebeth Gagge

Henning Gagge var i kongens tjeneste som "hofsinde", det vil sige, at han opholdt sig ved hoffet, men han var også tilstede ved kongens retterting allerede i 1550. En afbildning af kong Christian den 3.s hofsinder omkring 1550 er vedføjet, ikke fordi den lige forestiller Henning Gagge, men fordi den fortæller lidt om moden som disse unge mænd fulgte, og med dem sandsynligvis Henning Gagge.

Første gang han nævnes i kilderne er netop som kongens domsmand i Nyborg 2/12 1550.

Året efter d. 21/7 udnævnes han til kongens jurisdiktionsfoged på Bornholm, og dette kom til at udstikke hans skæbne. Bornholm var i disse år pantsat hansestaden Lybæk, der havde fået ret til at oppebære al skat, der skulle betales til Hammershus (kongen) i 50 år fra 1525. Men kongen var ved at fortryde! Ved reformationens gennemførelse efter "Grevens Fejde" i 1535 havde kongen lagt hånd på den katolske kirkes umådelige besiddelser. Disse besiddelser havde lybæk IKKE fået udlagt som pant, hvorved en speciel "gejstlig jurisdiktionsfoged" skulle tage sig af disse gårde. Denne var fra 1551 Henning Gagge.

Kongen støttede Henning Gagge og dennes bror Peder, som blev indsat som bisidder ved landstinget på Bornholm, i deres modstandsarbejde mod Lybæk. De kom i det morsomme dilemma, at jo mere gods de kunne bevise IKKE hørte under kongen (altså under Hammershus, som lybækkerne besad), men derimod under det gamle ærkebispesæde (i Lund), nemlig den gejstlige jurisdiktion, jo mere kunne de stikke en kæp i hjulet for lybækkerne. Der er mange dokumenter bevaret om dette, og brødrene Gagge var uovertrufne mestre i dette spil.

Vi ved jo gennem historien, at kongemagten skifter kåbe som forårsvejret i april, hvad angår magt og indflydelse, men vi kan sige, at begge brødre døde i 1560erne, inden kongemagten fornedrede dem, som den desværre gjorde for de efterfølgende bornholmere.

Den 22/7 1551 var Henning Gagge tillige af kongen udpeget som bestyrer af de spedalskes gård Spidlegård i Åker, et embede som Christian Pedersen Dam fik 150 år senere - måske havde slægten Bohn haft dette embede, vi ved det ikke.

Kongen ønskede, at Henning Gagge skulle registrere bornholmernes klager overfor Lybæk og fremføre dem på et møde i Kolding i 1553. Henning mødte derefter op med over 100 bonholmske klager!!!

Henning Gagge døde på Almegård i Knudsker d. 29. juni 1562.

Hans enke Elsebeth Cames d. 23. oktober 1578.

Jørgen Gagge & ... Pedersdatter

Jørgen Gagge blev født ca. 1480 vist på Bidstrup gods i Jylland, som en uægteskabelig søn af Erik Gagge & N. N. Hansdatter.

N. N. Pedersdatter nævnes ikke i kilderne, men må være en datter af frimanden Peder Andersen og Ellen Borreby til Myregård i Åker sogn, for denne gård arvede Gagge-familien efter 1537.

Jørgen Gagges uægte herkomst afspejles sandsynligvis af, at hans våbenskjold var spejlvendt i forhold til hans ægtefødte halvbror. Dette våben førte hans søn Henning også, indtil man i tredje generation bragte orden i forholdet og atter antog det oprindelige våben ... man regnede med, at omgivelserne på dette tidspunkt havde glemt den uægteskabelige herkomst!

Jørgen Gagge blev anerkendt som adelsmand af kong Hans, som derpå forlenede ham med kronens gård, Lensgård, på Bornholm. At faderen Erik Gagge i traditionen kaldes "af Bidstrup" tyder på, at vi skal søge Jørgens herkomst på dette jyske gods. Erik Gagge ejede det imidlertid ikke, det gjorde adelsmanden Hans Eriksen (af den skånske slægt "Jordbjergslægten"), og da denne tillige havde en søn med navnet Henning (som Jørgen Gagges ene søn blev døbt), så er det plausibelt, at Hans Eriksen havde en datter, der var mor til Jørgen Gagge. De nærmere forhold kendes ikke.

Jørgen Gagge besegler et vidne af Bornholms landsting i 1522, kaldes frimand til Lensgård, og hans segl er endnu bevaret, se det indsatte foto fra Rigsarkivet.

Børn:
Henning Gagge * ca. 1520; Peder Gagge * ca. 1525 (arvede som yngste søn Lensgård). Stamtavlen i "Danmarks Adels Årbog" giver ham sønnen Anders Gagge, der levde på Gotland. Denne var imidlertid ikke af frimandsslægt, og da der findes flere skånske, borgerlige slægter - blandt andet en fra Ystad - må manden fra Gotland vel stamme fra disse.

Erik Gagge & ... Hansdatter

Erik Gagge blev født ca. 1450 i Skåne, søn af Henrik Gagge & N. N. Eriksdatter Bing.

N. N. Hansdatter blev født 14... på Bidstrup (også kaldet Skjern) hovedgård i Houlbjerg herred, datter af Hans Eriksen (Jordbjerg slægten) & Marine Henningsdatter Podebusk.

Af en uægteskabelig forbindelse fik de Jørgen Gagge (* ca. 1480) & måske den Henning Gagge som nævnes under fejden med svenskerne i 1501.

Erik Gagge blev gift ca. 1485 med Margrethe Rud.
De fik følgende børn:
Claus Gagge til Rydsgård (Ljunits herred) & Bjellerup (Torne herred) (* ca. 1490 død 1554); Margrethe Gagge til Tågelykke (* ca. 1500 død 1577)

Erik Gagge var væbner; det er ikke sikkert om han arvede fædrenegården Fårebæk, eller hvor han boede.
Vi ser gang på gang, at kilderne omkring 1500 er forsvundet ... således er Erik Gagges navn ikke bevaret et eneste sted. Hans existens er dog plausibel idet hans mor er "Eriksdatter Bing". I efterslægten for hans to ægtefødte efterkommere findes hans navn, såvel som han skjold på deres bevarede gravsten (tilligemed hans hustru af slægten Rud, selv om hun heller ikke er kendt!).

Han døde formodentlig omkring år 1500.

Henrik Gagge & ... Bing

Henrik Gagge blev født ca. 1410 i Skåne, søn af Niels Gagge & Ingeborg Clausdatter af slægtenTå.

N. N. Bing var datter af Erik Nielsen af slægten Bing & Gertrud Pedersdatter af slægten Krumpen.

Henrik Gagge var gift med Bing i 1435, hvor han optræder sammen med sin svoger Mogens Eriksen (Bing), senere tilskøder de deres svoger Hans Nielsen deres arvedele i hovedgården Assertorp.
De fik følgende børn:
Anders Gagge til Stostorp (Færs herred) (* ca. 1445); Erik Gagge (* ca. 1450);

Henrik Gagge var væbner og boede på hovedgården Fårebæk i Oxie herred udenfor Malmø og havde gods i Kattarp i samme herred. Desuden havde han hovedgården i Bjellerup (Torne herred) som sønnesønnen Claus Gagge arvede.

Sidste gang han optræder i dokumenterne er i 1460, hvor han besegler og anerkender Ingeborg Nielsdatter Gagges sjælegave til kirken for sine mænd og afdøde søskende, bl. a. havde hun en bror, der hed Jørgen Gagge. Denne Ingeborg tilhører Gagge-slægten, der fører et dyrehoved som våbenmærke (hvilken linie gav slægtsnavnet Gagge videre til Henriks slægt, hvad vi skal se herunder).

Henrik Gagges våbenskjold er desværre ikke bevaret, men det har måske været identisk med hans søn, Anders Gagges, våben, som er indsat her til venstre, og vi ser det halve vognhjul gå igen som hjelmfigur.

Niels Gagge & Ingeborg Tå

Niels Gagge blev født ca. 1385, søn af ukendt lavadelsmand & N. N. Strangesdatter Gagge (hun bragte slægtsnavnet Gagge videre til sønnen).

Ingeborg Tå blev født 13..., datter af Claus Knudsen (Tå) og

Niels og Ingeborg blev gift ca. 1409.

Niels Gagge var væbner, og boede på hovedgården Fårebæk (Oxie herred).

Hans segl fra 1421 viser et lodret delt våbenskjold med en ½ blomst (eller er det et ½ hjul? Seglet er ret slidt) i det ene felt, og en skråbjælke (ikke en sparre som efterkommerne fører) i det andet felt. Endvidere kaldes han Jens Gagge i dokumentet, men i seglet "Niglis Gagghe", som et exempel på 1400-tallets besynderlige vane med at bruge navnene Jens og Niels i flæng.

Da hans mors Gagge-slægt fører et hundehoved i skjoldet, så er våbnet altså ikke en sammensmeltning af Niels Gagges fædrene og mødrene slægt, hvilket ellers kunne være sandsynligt, når han arver moderens slægtsnavn. Altså kan det være hans ukendte far, som har dannet våbenet, men han er ikke fundet.

Niels Gagge bliver kaldt "søstersøn" i kannik Anders Strangesens testamente, og det er derfor, vi kender sammenhængen på trods af de mange ukendte personer!

Niels og Ingeborg fik følgende børn:
Henrik Gagge (* ca. 1410);

N. N. & ... Strangesdatter Gagge

N. N. blev født ca. 13...

N. N. Strangesdatter Gagge blev født ca. 1370, datter af Strange Gagge & N. N.

Et problematisk ægtepar, for begge personer kendes tilsyneladende ikke i de tilgængelige kilder.

De fik barnet:
Niels Gagge (*ca. 1385).

Niels Gagge var opkaldt efter sin mors farfar af samme navn, og er nævnt i sin morbror, kannik Anders Strangesens, testamente.

Strange Gagge & N. N.

Strange Gagge var født ca. 1345 søn af Niels Gagge & Helene Strangesdatter (Jordbjerg-slægten).

Han var gift med en i dag ukendt kvinde.

De fik følgende børn:
N. N. Strangesdatter (* ca. 1370); Niels Gagge (* ca. 1375); Anders Strangesen (* ca. 1380).

Der er overhovedet ingen kilder, der nævner dette ægtepar. Imidlertid kan de godt gemme sig, idet man benyttede navnene "Niels" og "Jens" i flæng, som vi allerede har set her over. Så måske kunne den d. 6/10 1368 nævnte væbner Stange Jensen være vores "missing link". Denne dag lover Anders Jacobsen og 10 andre (skånske?) væbnere Hansestæderne at holde sig i ro, og eventuelt gå i indlager i Stralsund (dvs. der har været en strid, og de lover ikke at deltage). Væbnerne er: Jens Esbernsen, Lars Pedersen, Jens Brun, Strange Jensen, Mogens Jurdesen, Jens Dun, Henneke Kurow, Henning Brasche, Oluf Stud og Troels By.

At Strange Jensen kunne være vor mand kunne bestyrkes af, at hans bror, der kaldes "Niels Kagge" foged i Ravlunde (Albo herred), i 1370 dømmes fredløs af magistraten i Stralsund, fordi han havde udplyndret en købmand fra Magdeburg.

I 1376 slutter kong Oluf (Margrethe den 1.s søn) fred med Hansestæderne, dokumentet besegles blandt andet af væbner Niels Gagge. Endvidere er Niels Gagge nærværende på danehoffet i Nyborg i 1377, og det er sidste gang, han er nævnt i de bevarede dokumenter.

Niels Gagges segl er ikke bevaret, men begge sønnernes (Niels og Anders) kendes, og her er vedføjet Niels Gagge af Vintries segl af 1421, som også viser hjelmfiguren. Dyrets store hjørnetænder, samt halsbåndet tyder på, at dyret forestiller en bjørn, skønt dyret på hjelmen ser noget mere tamt ud!

Niels Gagge & Helene Strangesdatter

Niels Gagge var født ca. 1315, søn af Anders Gagge & Juliane Ågesdatter (Galen).

Helene Strangesdatter var født ca. 1315, datter af Strange Jonsen & Cecilie (Nielsdatter?).

Niels og Helene fik børnene:
Benedicte Gagge (* ca. 1340); Niels Gagge (* ca. 1345); Strange Gagge
(* ca. 1345).

Familien nævnes i kannik Niels Bunkeflos testamente d. 28/9 1346: "fremdeles (arver) Niels Gagge min grå hest, som jeg plejede at ride på, og en hoppe med dens føl; fremdeles Niels Gagges hustru, fru Elene en hoppe med føl, og deres datter Benedicte min kåbe og røde hætte foret med forskellige slags skind".
Der er 4 familier, som ud over ovennævnte er hovedarvinger efter kanniken Niels: Jens Andersen (Skalder) gift med fru Bodil med datteren Lucie, Niels Gagge gift med fru Elene, datter Benedicte; Mogens Eriksen, min måg, gift med fru Thora, min niece; Åge Jonsen i Fjælkinge, min måg, gift med fru Katerine, min niece.
Disse 4 familier bortskøder d. 10/3 1347 den faste ejendom i Lund, som de arvede efter Niels Bunkeflo. Samme år d. 22/12 skøder Jens Andersen (Skalder) gods til Bosø kloster, hans vitterlighedsvidne er Niels Gagge. Under dette dokument sidder Gagges segl, og skjoldet viser et gabende dyrehoved, hvis afrundede øren antyder, at det er en bjørn, se her til venstre.

Begge ægtefæller er døde efter 1347, og der er ikke bevaret flere dokumenter med deres navn.

Anders Gagge & Juliane Ågesdatter

Anders Gagge var født ca. 12..., søn af Henrik Kagge.

Juliane Ågesdatter var født ca. 12..., datter af Åge Nielsen (Galen).

Væbneren Asser Jonsen af slægten Skalder overdrog år 1300 en gård i Abbenæs (Hammer herred) til Peders kloster i Næstved. Han var ikke selv til stede på tinge, men havde en foged til at varetage sine interesser. Vedhæftet dette skøde er Anders Gagges fuldmagt (1302) til samme Asser Jonsen til at skøde Anders' gods i Abbetved og  Gavnø til samme kloster, hvilket kunne tyde på, at de to mænd var tæt beslægtet, hver med deres arvepart i godset.

D. 20/4 1303 i Lund nævnes Hr. Anders Gagge (når han kaldes "Hr." betyder det, at han er ridder) i en ejendoms forretning i Malmø.

D. 8. august 1304 skriver Fru Johanne, enke efter ridderen Hr. Gudmund Litle (Gudmund Gudmundsen), testamente i Lund. Nogle slægtninge besegler dokumentet, bl. a. "Andreas kaldet Gagge ridder".

Når vi ved, at den senere Gagge-slægt boede på en hovedgård i Oxie herred udenfor Malmø, er det fristende, at knytte Anders Gagge til denne slægt på Fårebæk og Vintrie (eller Vinter-ø). De nævnte dokumenter er kun bevaret i afskrift, så det er i dag ukendt, hvilket våbenskjold Hr. Anders Gagge benyttede sig af. Var det Gaggernes gabende bjørn? En anden Anders Gagge optræder i 1355, men han fører slægten Hollungers 3 hjul i våbenet.

Var Niels Gagge med dyrehovedet eller Anders Gagge med hjulene mon Hr. Anders Gagges sønner? De kan jo ikke begge være det, når de fører forskellige slægtsvåbener.

Studerer man slægten Hollungers stamtræ, viser det sig at navnet Gagge er en enlig svale i denne slægt. Den gamle navneskik kan måske give os svaret: hvis ens ægtefælle døde, var det god tone at opkalde den førstefødte af samme køn i det næste ægteskab efter afdøde. Altså Anders Gagge og hustru fik sønnen Niels, hvorefter Hr. Anders er død i en forholdsvis ung alder, enken giftede sig atter med Jens Bentsen (Hollunger) til Bromma (Herrestads herred), og deres førstefødte dreng blev døbt Anders Gagge.
 
I et dokument af 12/9 1344 får vi oplyst Jens Bentsens hustrus navn: Juliane Ågesdatter. De øvrige børn af Jens Bentsen kaldes ikke Gagge, for øvrigt optræder de så længe efter Anders Gagge (Hollunger), at man må formode, at Jens Bentsen har giftet sig med en yngre kvinde efter Julianes død, og har fået endnu et kuld børn: Bent Jensen optræder i 1385, og der fandtes en Josef Jensen.

Anders Gagge (Hollunger) gav slægtsnavnet videre til to slægter mere! En datter af ham (hvis navn vi ikke kender) blev gift med rådmand i Ystad Jacob Terkelsen (lever 3/11 1364), deres søn Anders Gagge var borgmester i Ystad 1421 til 1437, og førte en våbenskjold med en sparre.

En anden datter blev gift med væbner Åge Larsen i Stostorp (Skyts herred, kendt 1389), deres førstefødte søn hed Anders Gagge, og han førte et delt våbenskjold med 3 søblade ("hjerter") i første felt, og "Galen-slægtens" bjælker i andet felt.

Anders Gagges (Hollunger) søn førte ikke Gagge-navnet videre, han hed Henrik Andersen til Jordberga (Vemmenhøgs herred) og levede i 1387.

ALTSÅ:
Hr. Anders Gagge & Juliane Ågesdatter fik:
Niels Gagge (* ca. 1315).

Jens Bentsen (Hollunger) & Juliane Ågesdatter fik:
Anders Gagge (* ca. 1320).

Juliane Ågesdatter lever stadig 1344.

Det er tankevækkende, at der i Ystad levede et ægtepar, hvor manden Jacob Terkelsen måske førte en sparre (som sin søn Anders Gagge), og hustruen førte 3 hjul, og senere findes en slægt Gagge med et delt skjold, hvor der er en sparre i det ene felt og et hjul i det andet. Er der en sammenhæng?

Henrik Kagge & N. N.

Henrik Kagge var født 12..., søn af Asser Kagge og en i dag ukendt kvinde.

Hidtil har den ældste mand af slægten været ridderen Anders Gagge, som vi mødte her over. Imidlertid var der flere, idet en Mogens Svendsen kaldet Gagge nævnes i provst Anders' gavebrev til domkirken i Lund d. 14/3 1303. Provsten skænker 2 boder i Lund, som han har købt af Gagge, men vi kan ikke afgøre, hvornår det er sket, eller om Gagge lever endnu.

Da medlemmerne af Gagge-slægten nogle gange kaldes "Kagge", så kunne Anders Gagge godt være søn af Henrik Kagge, men hvorfor antage dette?

I 1299 er der i Danmark en alvorlig strid mellem kong Erik Menved og ærkebispen i Lund, Jens Grand. Paven sender en fuldmægtig til Danmark, der skal dømme mellem parterne. Den 15. juli 1299 er der møde i København, og ærkebispens fuldmægtig er kanniken Niels Bunkeflo, der havde sit tilnavn efter den by - udenfor Malmø - hvor hans hovedgård, eller familiens hovedgård lå. Han beklager, at nogle af ærkebispens tilhængere er blevet frataget deres gods, og en af væbnerne er netop Henrik Kagge.

Det ser ikke ud til, at ærkebispen og hans tilhængere fik noget positivt ud af klagen til Pavens udsending. De fredløse i Danmark - de der var uskyldigt dømt for mordet på kong Erik Klipping - havde søgt tilfugt hos kongen i Norge. I et dokument, der er dateret "før d. 29/8 1308" fremfører den norske konge en række klagepunkter mod den danske konge, der havde lovet dem våbenstilstand, "under den overenskomst kom vor mand Hr. Ove Kagge og andre gode mænd med ham til Viborg i tillid til den sikkerhed og fred. Da kom bymændene over ham og sårede ham således, at han døde deraf, og de dræbte 4 mænd, som var sammen med ham, i samme stund, og førte dem i uindviet jord, hvor man plejer at jorde tyve og forbrydere. Og sammen med ham fangede de hans bror, Henrik Assersen, og 6 væbnere og sårede mange folk, både præster og lægmænd, og mange andre, og de tog alle deres ting fra dem. En væbner blev pint således i fængslet, at han døde deraf. Siden tog de ham ud på marken og jordede ham med de andre. De andre 5 væbnere, førte de til kongen af Danmark, og han pålagde dem den højeste bod, som de kunne tåle, og ingen fik siden erstatning for deres skade.

Det er fristende i Henrik Assersen, bror til Ove Kagge, at se ærkebispens tilhænger den af kongen krænkede Henrik Kagge, altså sønner af en Asser Kagge. Når vi dernæst husker Hr. Anders Gagges befuldmægtigede ved salget af delene i godset Gavnø, nemlig væbneren Asser Jonsen (Skalder), så kunne denne sidstnævnte være en dattersøn af Asser Kagge, og dermed en fætter til Anders Gagge.

Det er også værd at bemærke, at Henrik Kagges fortaler, kannik Niels Bunkeflo, der var hjemmehørende i Oxie herred, hvor Gaggerne også havde hjemme, i 1346 (ja, han blev gammel!) har 2 mandlige hovedarvinger: Jens Andersen (Skalder) og Niels Gagge (Hr. Anders' søn).

Med sin hustru N. N. havde Henrik Kagge altså muligvis:
Hr. Anders Gagge.

Asser Kagge & N. N.

Asser Kagge blev født først i 1200-tallet, men hans forældre kendes ikke.

Han er ikke nævnt i et bevaret dokument, og kendes kun fordi sønnen Henrik kaldes "Assersen".

Med N. N. havde han muligvis børnene:
Hr. Ove Kagge, Henrik Assersen/ Henrik Kagge, måske en datter, der var mor til Asser Jonsen (Skalder).

Han kan næppe være farfar til den i 1303 i Lund nævnte Mogens Svendsen kaldet Gagge, men den "Svend Gagge", der ifølge patronymikonet må have levet, kan have været Assers bror.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Inger Søndergård | Svar 21.10.2013 17.34

Fin side. Hvor har du fundet
Elisbeth Kames
Hendes forældres gravsten i Rønne kirke var bevaret i 1750erne, hvor amtmand Urne aftegnede den. Ud over forældrene

Markus Sikker Hansen | Svar 12.10.2013 15.15

En fin side, Undertegnede bornholmer, hvis mor er af Klo-familien fra Rutsker på
Bornholm og ser min slægt tilbage i dette spor.venligst. Markus S.H.

Lars Rømer-Nygaard | Svar 16.08.2013 15.04

Det er så første gang jeg ser en plausibel og godt gennemarbejdet slægtsredegørelse vedrørende Gagge slægten og deraf mulige rettelser i eget regi. TAK

Per Bohn | Svar 29.12.2011 13.38

Det er mine "Aner" der tales om

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.10 | 15:01

Hej Fantastisk men modige teorier. Dejlig læsni g. en ak , det er ikke muligt at komme ind på din side, for at bestille din bog???

...
23.09 | 20:34

Hej Sigvard
Kan du sige mig,hvor jeg kan finde en masse "oplysninger"
om slægten Dam mv.
kærlig hilsen Ellinor Marie Dam

...
14.07 | 13:43

Hej
Spændende læsning. Johann Heinrich Würtz & Anna Susanna Braun var mine tip-tip-tip-oldeforældre. Slægten fortsatte til Vallensbæk :)
Mvh
Heidi

...
04.02 | 20:45

Hvis Anders O. Uf blev gift med Anne Sevidsd i 1469, så må han være født senest ca 1450, og så kan han vel ikke være søn af Otte. Mon de var brødre el fætre?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE