Rasch
Bertha Rasch

Bertha Rasch blev født den 18. november 1694 i Rønne, datter af borgerkaptejn Philip Rasch & hustru Kirstine Bohn, døbt d. 23. ditto.
Båret til dåben af Elsebeth Peder Rosmands. Gundel Herman Bohns var kvindefadder, og Anne Pernille pigefadder; mænd: Mads Pedersen, mester (altså læge) Simon Hals og Sivert Jacobsen.

Maleriet til venstre forestiller dog ikke hende, men en nær slægtning, så hun kunne se sådan ud. Der er desværre ikke bevaret så mange malerier fra Bornholm, dette er i dag udstillet på Bornholms Museum, hvor jeg fotograferede det i 2007.

Bertha eller Barthe som hun blev kaldt i samtiden blev gift med borgerkaptejn i Åkirkeby Christian Pedersen Dam (se "Familien Dam" i menuen), den 9. december 1722 i Herman Madsen Bohns hus i Nexø. Derpå flyttede de ind på slægtsgården, der lå lige ud til torvet i Åkirkeby.

De fik 12 børn: Peder Dam (* 9/11 1723), Philip Rasch Dam (* 6/4 1725) V 13 år gammel, Cathrine Dam (* 6/10 1726), Herman Madsen Dam (* 14/8 1728), Peter Rasch Dam (*28/8 1729) V 1½ år gl., Mads Dam (* 21/11 1730) V½ år gl., Peter Rasch Dam (* 22/5 1732), Mads Dam (* 6/11 1733), Kirstine Dam (* 18/2 1735), Elsebeth Margrethe Dam (* 25/3 1736) V 1½ år gl., Philip Rasch Dam (* 14/3 1738), Bertha Marie Dam (* 24/2 1740).

VChristian Dam døde den 21. maj 1750, efter 14 dages sygdom, og han blev begravet d. 27. maj.

VEnken Bertha Rasch døde først den 2. juni 1772, og blev begravet fra Å kirke d. 13/6 s.å.

Philip Rasch & Kirstine Bohn

Philip Rasch blev født den 5. april 1648 i Unevad udenfor Flensborg, søn af herredsfoged Jess Rasch & hustru Catharina Hoe. Hvor han blev døbt melder historien intet om, men fyrsten af Gottorp var hans gudfar, fortæller Philip i den endnu bevarede slægtsbog.


Kirstine Bohn blev født .... 1654 i Rønne, datter af skipper Herman Clausen Bohn og hustru Kirstine Madsdatter.

Malerierne forestiller ægteparret og findes i dag på Bornholms Museum i Rønne.

Jess Rasch & Catharina Hoe

Jess Rasch blev født 1592 på "Raschengut" (Raschegård) i Vesterholm udenfor Flensborg, søn af herredsfoged Peter Rasch & hustru Margaretha Marquardsen.

Catharina Hoe blev født i Flensborg ca. 1615, datter af storkøbmand Matthias Hoe & hustru Elsebeth Lange.

Jesses storebror Claus arvede stillingen som herredsfoged i Ny herred efter deres fars død i 1622. Fire år senere blev embedet som foged i naboherredet ledigt, og familien var så vel renomeret, at den unge Jess Rasch blev udnævnt til herredsfoged her, hvilket han var til sin død i 1658.

Billedet er efter Jess Rasches segl, som det forefindes i Flensborg amts arkiv år 1636. Jess flyttede til Bønstrup, men handlede ellers med en del gårde, hvilket han åbenbart tog let på, for engang købte han en gård sammen med en anden person, og så spillede de om den, hvilket gik Jess Rasch imod, han tabte gården. Det gik alligevel så godt, at han i 1641 købte herregården Unevadgård (Unewatthof) af hertug Philip af Glücksburg, men uden underliggende fæstebønder.

Philip Rasch fortæller i sin slægtsbog, at den samme fyrste stod fadder ved hans dåb, hvor han blev opkaldt efter ham, og fyrsten gav ham 10 daler i dåbsgave.

Jess og Catharina blev gift ca. 1635 og fik følgende børn:
Hans (Johann) Rasch * ca. 1636 ( V1705 i Grundhof sogn); Matthias Rasch * 1638 (V1723 i Rønne på Bornholm); Philip Rasch * 5. april 1648.

I 1648 fraflyttede familien atter Unevadgård, men de bliver boende i byen på "Bruckelshof".

V Jess Rasch døde d. 1. marts 1657 på sin gård i Unevad, hustruens skæbne hører vi intet om - var hun stadig levende? Og i så fald blev hun boende, eller flyttede hun ind til sin familie i Flensborg?.

Peter Rasch & Margaretha Marquardsen

Peter Rasch blev født 1569, søn af landinspektør Johann Rasch & hustru Anna Egmond.

Margaretha Marquardsen blev født ca. 1570 i Vesterholm, datter af herredsfoged Claus Marquardsen & hustru N. N.

Billedet viser den store herredsfogedgård i byen Vesterholm i Ny herred øst for Flensborg, hvor Margaretha Marquardsens forfædre havde været herredsfogeder siden 1480erne, hvilken gård arvedes af slægten Rasch og blev kaldt "Raschengut".

Peter og Margaretha blev gift ca. 1589, og 1590 opskrives Peter Rasch i Vesterholm på en gård til 6 mark guld, som han i 1618 udvidede med jord til 4 mark sølv, som han købte af kirken.

De fik børnene:
Claus Rasch * 1590; Jess Rasch * 1592; Catharina Rasch; Maria Rasch, Dietrich Rasch og Peter Rasch (far til den adlede Claus Rasch).

I 1610 gik Claus Marquardsen konkurs og kunne således ikke fortsætte som herredsfoged, hvorfor embedet overgik til svigersønnen Peter Rasch, som må have været en dygtig og respekteret person, idet der stadig levede personer af Marquardsen-slægten, som havde besiddet herredsfoged embedet siden 1480erne. De blev forbigået!

I regnskaberne 1614 nævnes han "på Holme i Grosse Quern sogn": "Peter Rasch Hardesvogt freiet seinem Amtt" (herredsfoged - hans embede gør ham skattefri).

V 1622 dør Peter Rasch og hans ældste søn, Claus Rasch, efterfølger ham i embedet som herredsfoged, skønt han kun er 32 år gammel. Vi kender intet til hustruens videre skæbne.

Johann Rasch & Anna Egmond

Johann Rasch blev født ca. 1540 måske i Hamburg, søn af N. N.
Hans af navn ukendte fader deltog 1536 i "Grevefejden" under Johann Rantzau, altså på den senere kong Christian den 3.s side.

Anna Egmond van Meerenstein blev født ca. 1550 i Holland, datter af Frederik Egmond van Meerenstein & første hustru N. N.

Anna og hendes familie måtte flygte fra Holland i 1567, da den katolske hertug af Alba besatte landet og beslaglagde deres besiddelser. Hendes far døde i exil, og hun havde søstrene Magdalene og Lucia, samt broderen Jan, som døde i krigen mod katolikkerne. Kun Lucia og stedmoderen (Hectoria van Houcxwier) vendte tilbage til Holland.

Johann og Anna blev gift (i Hamburg?) ca. 1567, og fik følgende børn:
Peter Rasch * 1569; Lorentz Rasch * 1573; Lucia Rasch * 24/6 1586 i Itzehoe.

I datteren Lucia Rasches ligprædiken står, at familien boede i Itzehoe ved hendes fødsel, og samme år d. 24/8 1586 udsteder Christian Boye, som var hertugens foged over den nordlige del af Ditmarsken et dokument bevidnet af "Johannes Rasch notarius publicus".

I 1587 blev Johannes Rasch af hertug Johann Adolf udnævnt til landsskriver over Nord- og Mellemditmarsken. I 1591 blev der ansat en landsskriver over Mellemditmarsken (Lunden), hvorved Rasches bestalling begrænsedes til Nordditmarsken (Heide), hvilket embede han havde indtil 1616, hvor han trak sig tilbage. Hertugen udnævnte ham imidlertid 1620 til inspektør (fiscalis) over de hertugelige dele af Ditmarsken.

Familien flyttede altså i 1587 til Heide. Måske søstrene Egmond var flyttet med, for Magdalena Egmond blev gift med en indfødt ditmarsker, Daniel Frese, og flyttede med ham til Lüneburg, hvor det nævnes, at hun arvede en søster, der boede i Heide (desværre er året ikke nævnt). Hverken slægten Rasch eller Egmond har nogen som helst tilknytning til Ditmarsken, hvorfor begivenhederne kun kan pege på ægteparrets ankomst til Heide i 1587.

V Anna Egmond døde i Heide efter 1587, og Rasch giftede sig (i Hamburg ?) med Margaretha Cornapp.
De fik følgende børn i Heide:
Anna Rasch * ca. 1588; Michael Rasch * ca. 1590.

Den af Johann Rasch indkrævede skat fra Norddithmarsken i 1597 beløb sig til 500 mark guld.

I 1603 nævnes Johann Rasche som oldermand for papegøjegildet i Heide, og sammen med sin søn Lorentz Rasche skænker han en fane til samme gilde.

I årene 1615 til 1617 nævnes Johann Rasch at bekoste flere digebyggerier i Ditmarsken til værn mod det voldsomme Vesterhav. Nogle af dem blev skyllet ned om vinteren og måtte atter opbygges.

V Johann Rasch døde d. 5. maj 1621 i Heide.

Enken Margaretha Cornapp giftede sig atter d. 9/6 1624 i Hamburg med højfyrstelig slesvig-holstensk råd Timotheus Schwirsen (hun kaldes "Margaretha geboren Cornapp Witwe des fürstl. holst. Landschreibers Johannes Rasch").

Lucia Rasch blev gift med fyrstelig livlæge Petrus Finxius, og døde langt fra Heide i Bückeburg.

D. 4/5 1606 holdt Johannes Lucht, amtsskriver på Gottorp slot, bryllup i Slesvig domkirke med Anna Rasch, datter af Johann Rasch, landsskriver i den nordlige del af Ditmarsken, fortæller en optegnelse.
Samme Anna Rasch, datter af højfyrstelig slesvig-holstensk landsskriver i Ditmarsken Johann Rasch, blev den 20/6 1636 gift i Hamburg med handelsmand Patroclus Stuers, begge blev siden begravet i Skt. Nicolaj kirke i Hamburg.

Sønnen Lorentz Rasch blev byskriver i Heide, og stamfar til en slægt Rasch, der var møntmestre i Eidersted.

Sønnen Michael Rasch betegner sig som ditmarsker, da han bliver indskrevet på universitetet i Helmstedt. Han giftede sig med en enke i Heide, og efterlod sig vist ingen børn.




Frederik van Egmond & N. N.

Frederik van Egmond van Meerestein blev født ca. 1525, søn af Jan van Egmond & Amelia van Grombach.

N. N. blev født ???

Frederik van Egmond blev nævnt i 1547 som myndig og forlenet med sin afdøde fars godser, så det er sandsynligt, at han har giftet sig omkring denne tid med sin første hustru, hvis navn vi ikke kender.
Børn:
Anna van Egmond * ca. 1550; Magdalena van Egmond * ca. 1555; Lucia van Egmond * ca. 1560. Anna var opkaldt efter Frederiks farmor, Lucia efter hans mormor - der findes ingen Magdalena i familien, hvorfor hun kan være opkaldt efter den ukendte mors familie.

V Hustruen døde, og omkring 1564 giftede Frederik sig med den meget yngre Hectoria van Houcxwier (* 1543, V 1615).
Søn:
Jan van Egmond * 1566 (V 1599 i frihedskrigen, 33 år gammel).

Efter sønnens død varede det ikke længe før Helvedet brød løs, da hollænderne ville løsrive sig fra det katolske åg, som vasalstat under Spanien. I 1567 besatte den spanske hertug af Alba landet med lejesoldater, og indledte et brutalt styre, hvor 1/4 til 1/3 af hollænderne flygtede til de protestantiske lande.

Frederiks bror Albrecht van Egmond tilhørte nogle af de mest indædte modstandere og var kendt som "Greven af Egmonds slægtning" (greven af Egmond blev halshugget af hertugen af Alba uden retssag, og blev således lidt af en martyr), hvilken betegnelse måske kan være grunden til den danske families senere fejl, at de kaldte Anna Egmond for grevens datter.

Frederik van Egmond blev erklæret fredløs, hans besiddelser beslaglagt, og familien måtte flygte over hals og hoved, sandsynligvis til Hamburg.

V Under det lange exil døde Frederik, ingen ved hvor eller hvornår, kun at det skete mellem 1569 og 1580. Der er ikke bevaret kilder, hvilket må skyldes krigen og dens ødelæggelser. Den spæde søn Jan vendte senere tilbage, men døde ugift i 1599 under frihedskrigen, 33 år gammel.

Enken Hectoria vendte tilbage efter krigen og døde i 1615, af børnene kom kun Lucia van Egmond tilbage, hun blev gift med enkemanden Hugo Ruysch i Amsterdam og fik noget af faderens gods tilbage, som deres søn Peter Ruysch arvede. Det ser ud til, at Lucia døde før sin stedmoder.

Døtrene Anna og Magdalena blev gift i Holsten og blev der.

Frederiks bror Albrecht fik ingen børn i sit ægteskab, og således uddøde denne gren af Egmond-slægten.

Jan van Egmond & Amelia van Grombach

Jan van Egmond van Meerestein blev født ca. 1506, søn af Albrecht van Egmond van Meerestein & Anna van Foreest.

Amelia van Grombach blev født ca. 1508, datter af Fritz (Frederik) van Grombach & Lucia van Martena.

Jan & Amelia blev gift ca. 1524.
Børn:
Frederik van Egmond * ca. 1525; Albrecht van Egmond * 15...; Anna van Egmond * 15...

Jan van Egmond var herre til Heemskerk og Rippickerweert i 1539.

V Jan van Egmond døde i 1546.

Amelia giftede sig anden gang med jonker Raas van Vervou.

Omkring 1584 arvede hun moderens Martenahuis (gården er stadig bevaret), og hun blev en gammel dame, som endda overlevede sine børnebørn, idet hun først døde 1605 i Harlingen.

Albrecht van Egmond & Anna van Foreest

Albrecht van Egmond van Meerestein blev født ca. 1470 i Ijsselstein ved Utrecht, søn af Albrecht van Egmond van Meerestein & Henrica van Spangen.

Anna van Foreest blev født ca. 1480 i Wijk aan Zee, datter af Herpert van Foreest & Maria van Cats.

Albrecht & Anna blev gift ca. 1505.
Børn:
Jan van Egmond * ca. 1506;

Albrecht van Egmond nævnes som herre til Rippickerweert og Meerestein 1507 til 1533.

V før d. 14/4 1539.

Anna van Foreest ejede Geervliet, og hun døde i 1540 på borgen Ijsselstein.

Albrecht van Egmond & Henrica van Spangen

Albrecht van Egmond van Meerestein blev født ca. 1435 i Bewerwijk, søn af Albrecht van Egmond van Meerestein & Stevina van den Boeckhorst.

Henrica van Spangen blev født ca. 1440 i Spangen ved Schiedam, datter af Engelbrecht (Egbert) van Spangen & Stephania van Alckemade.

Albrecht & Henrica blev gift ca. 1468.
Børn:
Albrecht van Egmond * ca. 1470 på borgen Ijsselstein

Albrecht van Egmond nævnes som herre til Rippickerweert og Heemskerk med mere i året 1469.

V 1. august 1507.

Henrica V 8. december 1502.

Albrecht van Egmond & Stevina van den Boeckhorst

Albrecht van Egmond van Meerestein blev født ca. 1385, søn af Albrecht van Egmond van Meerestein & Agnes van Beesde.

Stevina van den Boeckhorst blev født ca. 1399 i Boeckhorst ved Voorhout, datter af Floris van den Boeckhorst & N. N.

Albrecht & Stevina blev gift før 1435.
Børn:
Albrecht van Egmond * ca. 1435

Albrecht van Egmond nævnes som herre til Assendelft i 1408.

Han døde i 1468.

Stevina er død efter 1435, andet vides ikke.

Albrecht van Egmond & Agnes van Beesde

Albrecht van Egmond van Meerestein blev født ca. 1355, søn af Jan van Egmond van Meerestein & Berthe van Ijsselstein.

Agnes van Beesde blev født ca. 1360, datter af N. N.

Albrecht & Agnes blev gift før 1385.
Børn:
Albrecht van Egmond * ca. 1385.

Albrecht van Egmond van Meerestein nævnes i en kilde d. 19/8 1378, han var blevet slået til ridder d. 30/9 1397.

Han var død efter 19/4 1401.

Agnes døde efter 1409

Jan van Egmond & Berthe van Ijsselstein

Jan van Egmond van Meerestein blev født ca. 1315, søn af Albrecht Floris heren Wouterzoon van Egmond van Meerestein & Elisabeth van den Woude.

Berthe van Ijsselstein blev født ca. 1335, datter af Heer Otto van Ijsselstein & N. N.

Jan var gift 2 gange.
Han blev gift med Berthe før ca. 1355, hvor de formodes at have fået sønnen Albrecht.

Jan van Egmond blev slået til ridder i 1345.

Berthe nævnes i live 29/11 1360.

Jan van Egmond døde før 16/3 1382.

Albrecht van Egmond & Elisabeth van den Woude

Albrecht Floris heren Wouterzoon van Egmond van Meerestein blev født ca. 1270, søn af Floris heren Wouterzoon van Meerestein & N. N.

Elisabeth van den Woude blev født ca. 1270, datter af Heer Jacob van den Woude & Sophia van Egmond(se herunder - hendes linie er markeret med "2", indtil de løber sammen).

Albrecht og Elisabeth blev gift før 1315, hvor de formodes at have fået sønnen Jan van Egmond.

Albrecht van Egmond nævnes til Beverwijk fra 29/4 1306 til maj 1335.

Elisabeth nævnes 14/7 1329.

Altså er Albrecht død efter 1335.
Elisabeth er død efter 1329.

Floris van Meerestein & N. N.

Floris heren Wouterszoon van Meerenstein blev født ca. 1240, søn af Wouter van Egmond & N. N.

Gift med N. N.

De fik ca. 1270 sønnen Albrecht van Egmond.

Floris nævnes som "Baljuw" - en slags foged under greven af Holland - i årene 1296 til 1298.

Han var herre til Meerestein.

Han er altså død efter 1298.

Sophia van Egmond "linie 2"

Sophia van Egmond blev født ca. 1240, datter af Gerard van Egmond & Beatrix van Haarlem.

Hun var gift med ridderenHeer Jacob van den Woude, der nævnes i kilderne som ridder fra 1280 til 1293.

De fik ca. 1270 datteren Elisabeth van den Woude.

Jacob døde efter 1293.

Sophia van Egmond døde d. 3. marts 1309.

Wouter van Egmond & N. N.

Wouter van Egmond blev født ca. 1215, søn af Wouter van Egmond & N. N.

Gift med N. N.

De fik ca. 1240 sønnen Floris van Meerestein.

Wouter blev kaldt "Stoutkind", som må betyde noget i retning af "Det stolte Barn" (vi har også udtrykket "stout" især i Jylland).

Han var ridder til Meerestein, og nævnes som sådan i 1248, 1250 og 1266.

Wouter van Egmond faldt i "Slaget ved Heilo" d. 20/8 1272, hvor han godt nok har været nær de 60 år!

Gerard van Egmond & Beatrix van Haarlem "2"

Gerard van Egmond var af slægtens hovedlinie, der beboede borgen Hoof van Egmond, nær klostret Egmond, han blev født ca. 1200, søn af Willem van Egmond & Badeloch.

Beatrix van Haarlem blev født ca. 1210, datter af ?

De fik ca. 1240 datteren Sophia van Egmond.

Gerard var herre af Egmond, og var i 1229 i Det hellige Land.

Han døde d. 25. december 1242, og blev begravet i klosterkirken i Egmond.

Det er usikkert, hvem hustruen var - hun kan også have været den Mabilia, der døde d. 20. april 1262 ifølge klosterets annaler.

Wouter van Egmond & N. N.

Wouter van Egmond blev født ca. 1190, søn af Gerard van Egmond & N. N.

N. N.

De fik ca. 1215 sønnen Wouter van Egmond, "Stoutkind".

Wouter van Egmond var herre til Meerestein.

Han døde d. 25. maj 1223.

Willem van Egmond & Badeloch "2"

Willem van Egmond blev født ca. 1175, søn af Wouter van Egmond & Mabilia eller Clementia van Geldern.

Badeloch blev født ca. 1180, datter af ?

De fik ca. 1200 sønnen Gerard van Egmond.

Willem fik i slægtsbøgerne nummeret 1, fordi han var den første herre af Egmond med dette navn (hollandsk for Wilhelm), og han nævnes i dokumenter fra 1215 til 1221.

Willem van Egmond faldt i et slag ved Elben den 17. maj 1234.

Badeloch døde ifølge klosterannalerne d. 27. april 1244.

Gerard van Egmond & N. N.

Gerard van Egmond blev født ca. 1170 søn af Wouter van Egmond & Mabilia eller Clementia van Geldern.

N. N.

De fik ca. 1190 sønnen Wouter van Egmond.

Gerard van Egmond var stamfaderen til linien af slægten, der var herrer til Meerestein, og han var bror til Willem van Egmond, så i næste generation løber linierne sammen.

Gerard (hvis navn er den hollandske form for Gerhard) kaldes i 1208 for ridder til Meerestein.

Han døde d. 24. februar 1217.

Wouter van Egmond & Mabilia van Geldern

Wouter van Egmond blev født ca. 1145, søn af Albrecht van Egmond & Antonia van Henegouwen.

Mabilia eller Clementia van Geldern blev født ca. 1150, datter af grev Gerard (den 3die) af Geldern & N. N.

Wouter og Mabilia fik ca. 1170 Gerard van Egmond; og ca. 1175 Willem van Egmond.

Wouter van Egmond gik under navnet "Kwade Wouter", hvilket betyder "Onde Walter", men årsagen til kaldenavnet er i dag ukendt, skønt det er lidet flatterende.

Wouter var herre til Egmond, og er nævnt år 1200.

Han døde d. 13. september 1208 ifølge annalerne, der imidlertid ikke nævner hustruens død.

Albrecht van Egmond & Antonia van Henegouwen

Albrecht van Egmond blev født ca. 1100, søn af Berwoud van Egmond & Rosamunda van Vlanderen.

Antonia van Henegouwen blev født ca. 1120, datter af greven af Henegouwen (hvis navn jeg ikke har fundet) & N. N.

De fik ca. 1145 sønnen Wouter "Kwade Wouter" van Egmond.

Albrecht var herre af Egmond.

Han døde d. 20. januar 1168.

Hustruens død nævnes ikke i annalerne.

Berwoud van Egmond & Rosamunda af Flandern

Berwoud van Egmond blev født ca. 1060, søn af Berwoud van Egmond & Helionora van Ostervant.

Rosamunda af Flandern blev født ca. 1065, datter af grev Robert af Flandern "le Frison" & anden hustru Gertrud hertuginde af Saxen.

Berwoud og Rosamunda fik ca. 1100 sønnen Albrecht van Egmond.

Rosamundas faster Mathilda var gift med Wilhelm Erobreren, der erobrede England i 1066 efter Slaget ved Hastings.

Berwoud var herre af Egmond, og døde d. 1. maj 1114.

Rosamunda døde i november 1114.

Berwoud van Egmond & Helionora van Ostervant

Berwoud van Egmond blev født ca. 1035, søn af Dodo van Egmond & N. N.

Helionora van Ostervant blev født ca. 1045, datter af ?

De fik ca. 1060 sønnen Berwoud (den 2den) van Egmond.

Berwoud var herre af Egmond, der nævnes intet om dem i hverken dokumenterne eller annalerne.

Dodo van Egmond & N. N.

Dodo van Egmond blev født ca. 1010, søn af Walgers van Egmond & N. N.

Dodo & N. N. fik ca. 1035 sønnen Berwoud van Egmond.

Dodo var herre af Egmond, og han døde i året 1074.

Walgers van Egmond & N. N.

Walgers van Egmond blev født ca. 975, søn af Dodo van Egmond & N. N.

Walgers og N. N. fik ca. 1010 sønnen Dodo van Egmond.

Walgers var herre af Egmond, og døde i 1036.

Dodo van Egmond & N. N.

Dodo van Egmond blev født ca. 940, søn af Walbrand Heer van Egmond & N. N.

Dodo & N. N. fik ca. 975 sønnen Walgers van Egmond.

Dodo kaldes "Dodo den 1ste, og den 5te herre af Egmond" i slægtsbøgerne. De ældre herrer fortoner sig imidlertid i tågerne, skønt nogle navne nævnes pr. tradition.

Dodo van Egmond døde i 977.

Walbrand van Egmond & N. N.

Walbrand van Egmond blev født ca. 910, søn af Radbold Heer van Egmond & N. N.

Walbrand & N. N. fik ca. 940 sønnen Dodo van Egmond.

Walbrand van Egmond skal altså have været den 4de herre af Egmond.

Walbrand er vel død efter 940.

Radbold van Egmond & N. N.

Radbold van Egmond blev født ca. 880, søn af den anden herre af Egmond, hvis navn i dag er ukendt.

Radbold & N. N. fik ca. 910 sønnen Walbrand van Egmond.

Radbold van Egmond skal have været den 3die herre af Egmond.

Radbold må være død efter 910.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Kim Christensen | Svar 04.11.2015 14.00

Hej,
Fantastisk side.Jeg søger oplysninger om Johann Rasch.Hed han Rose før ?
Og var det Christian d. IV der gav en af han ham navnet Rasch som tak for en hjælp

Marion Cameron | Svar 13.06.2012 06.56

Hi, My G Grandmother was Philipmina Rasch, b1826 Knudsker, d. 29 April 1900 and wonder if you have this site in English.

Anita Rasch Jansen | Svar 16.11.2011 23.37

Fantastisk lesing, godt jobbet

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.10 | 15:01

Hej Fantastisk men modige teorier. Dejlig læsni g. en ak , det er ikke muligt at komme ind på din side, for at bestille din bog???

...
23.09 | 20:34

Hej Sigvard
Kan du sige mig,hvor jeg kan finde en masse "oplysninger"
om slægten Dam mv.
kærlig hilsen Ellinor Marie Dam

...
14.07 | 13:43

Hej
Spændende læsning. Johann Heinrich Würtz & Anna Susanna Braun var mine tip-tip-tip-oldeforældre. Slægten fortsatte til Vallensbæk :)
Mvh
Heidi

...
04.02 | 20:45

Hvis Anders O. Uf blev gift med Anne Sevidsd i 1469, så må han være født senest ca 1450, og så kan han vel ikke være søn af Otte. Mon de var brødre el fætre?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE