Würtz - Wirz
Slægten Würtz / Wirz

Siden er under opbygning - der kommer mange tilføjelser og rettelser, idet slægten kan følges tilbage til 1200-tallet i Schweiz!!!

Denne slægt Würtz stammen fra min tip-oldemor Ingeborg Agnesine Elisabeth Würtz, hvis oldefar, Johann Heinrich Würtz den yngre, i 1759 som dreng indvandrede med sin familie fra byen Schriesheim i den tyske provins Pfalz (ved Heidelberg).

Den danske konge ønskede Alheden i Jylland opdyrket, og via sine udsendinge fik han overtalt mange familier i Pfalz til at komme til Danmark, fordi religions-krigen truede i deres hjemland. Disse familier var reformerte - en ret puritansk gren af den protestantiske kirke - og i begyndelsen blev der oprettet en reformert kirke i Jylland, men efter få år var der kun den reformerte kirke i København tilbage, som stadig ligger overfor Rosenborg slot.

Det var formuende folk, som kongen fik overtalt til at komme til Danmark, men besværlighederne og opstarten kostede mange familier deres formue. Dette gjalt også vores linie, skønt den første voksne mand i Danmark, Johann Heinrick Würtz den ældre, blev sognefoged på Alheden, så faldt slægten i armod. Efter sin hustrus død på Alheden fulgte den urolige Johann Heinrich den ældre med sin søn, Johann Heinrich den yngres, familie til "Kolonigårdene" i Nordsjælland.
 
Dette ægtepar fik mange børn, men døde forholdsvis unge, hvorfor hele denne sjællandske linie havde det svært i nogle generationer. Ingeborg Würtz (herunder) og familie var nok ikke klar over, hvor fin en slægt de stammede fra, de havde nok at gøre med at overleve som håndværkere, hvor skrædder- og skomager-håndværket var det dominerende.

Våbenskjoldet viser det gamle slægtsmærke fra 1500-tallet for familien i den schweiziske by Erlenbach ikke langt fra Zürich.

En person som jeg vil rette en stor tak til er min kære slægtning Jan Hyllested fra Randers. Vi har "on and off" korresponderet siden 1980erne!!! Ja, det er lang tid, og resultaterne har også været derefter. Det seneste er sjovt nok, at han også er i familie med min hustru via familien Rousing, som også findes her på hjemmesiden! Sådan er Verden så lille, som vi ynder at sige i vores efterhånden lille Danmark! Jeg står i stor taknemmeligheds-gæld til Jan for vores langvarige slægtsforskning ... og vores hyggelige brevveksling!

Ingeborg Agnesigne Elisabeth Würtz

Ingeborg Agnesigne Elisabeth Würtz blev født den 20. juni 1846 i Daglykker, Asminderød sogn, datter af skrædder Ole Peter Würtz & hustru Johanne Andersen.
Døbt den 12. juli i Asminderød kirke. Gudmoder: Gårdmand Søren Hansens hustru i Daglykke, pigefadder: Jomfru Annina Bendixsen. De øvrige faddere: Gårdmand Jens Pedersen, Jørgen Hansen og Laus Nielsen, alle af Daglykke.

Ingeborg boede hos forældrene i Skotterup og siden Snekkersten i 1850 og 1855.
Ingeborg blev konfirmeret d. 15/4 1860 i Tikøb kirke.

Den 16/4 1869 i sankt Olai kirke i Helsingør viedes ungkarl og skomagersvend Peter Hansen Brask, 27 år, med Agnesine Ingeborg Elisabeth Würtz, datter af skrædder Würtz i Skotterup, 23 år. Forloverne var lods C. Engelsen og skomager M. Kjær.
De to unge tjente i byen, formodentlig hos de to forlovere.
(Se menupunkt "Brask S3" her til venstre).

Det unge par flyttede til et hus i Skotterup by, mellem 1880 og 1890 flyttede de til et hus i Snekkersten by.

De fik 13 børn født og døbt i Tikøb sogn:
Emma Amalie Johanne Brask (* 1869); Agnes Marie Jocobine Brask (* 1871); Carl William Jacob Brask (* 1873, Vdød spæd); Albert Alexander Peter Brask (* 1872); Dagmar Caroline Wilhelmine Brask (* 1874); Frederikke Olga Thyra Brask (* 1875); Frederik Anton Hansen Brask (* 1877); Frits Charles Frederik Brask (* 1878); Sofus Carl Christian Brask (* 1880); Kamilla Margrethe Kathrine Brask (* 1884); Anna Emilie Hilda Brask (* 1887); Karen Sofie Axelfine Brask (* 1888); Jakob Brask (* 1892).


V Ingeborg Würtz døde i 1907.

Ole Peter Würtz & Johanne Andersen

Ole Peter Würtz blev født d. 9. november 1817 i Nybo, Asminderød sogn, søn af skrædder Johann Philip Würtz & hustru Ingeborg Pedersdatter.
Kirkebogen: Ole Peder Phillipsen døbt i Kirken d. 21/12. Forældre: indsidder i Nyboe Phillip Henrichsen Würtz og hustru Ingeborg Pedersen. Faddere: gårdmand Ole Mogensens hustru i Danstrup, pigen Inger Knudsdatter i Øvre Torp, gårdmand Jørgen Pedersen, gårdmand Lars Nielsen, gårdmand Mads Nielsen møller i Nyboe.

Asminderød kirkebog, konfirmerede drenge 1. søndag efter påske (29/4): Ole Peder Würtz fra Daglykke, 14½ år, far: Philip Würtz.

Johanne Andersen blev født ca. 1822 i Sverige, men hvor og af hvem er endnu ukendt.

Indvandrer arkivet (dansk data arkiv) 1776 - 1925:
Johanne Christine Andersson * 1823 i Sverige, ankomst: 7. april 1845 til Helsingør, til Skræderværkstedet som tjenestepige, arbejdsgiver: Mandrup. Der står, at hun kommer fra Helsingør, hvilket må betyde, at hun har skiftet plads.

I folketællingen 1834 1/2 bor Ole Würtz med sine 2 brødre hjemme hos sin far i Daglykke.

I 1840 har jeg ikke fundet ham, men i 1845 1/2 bor Ole Petter Würtz og hans bror Hans Würtz, begge skrædersvende, til leje hos en familie i St. Anegaden i Helsingør.

Ungkarl Ole Peder Würtz, skrædersvend, 28 år, blev d. 31. oktober 1845 gift med pige Johanne Andersen, 23 år, i sankt Olai kirke i Helsingør. Forloverne er skrædermesterne Jansen og Grønfeldt.

Familien er flyttet til faderen i Daglykke, Asminderød sogn, hvor Ole Peder nedsætter sig som skræder, og hvor det første barn er døbt i 1846. Ved andet barns dåb i 1848 bor familien i Skotterup (Tikøb sogn), hvor de bor til 1853 i et hus. I tællingen 1855 er familien opført i et hus i Snekkersten. Ved hustruens død i 1860 og efterfølgende ved børnenes konfirmationer, indtil Ole Peders død i 1875 bor familien atter i Skotterup.

Børn:
Ingeborg Agnesine Elisabeth * 20/6 1846; Sophia Rebekka * 10/3 1848; Johann Philip 25/11 1849; Andrea Martine * 27/2 1853; Emma Emilia * 27/4 1856, V 24/10 1862.

Ved alle tællingerne oplyses det, at Johanne Andersen er født i Sverige, desværre er lokaliteten ikke nærmere angivet.

V Johanne døde d. 8/1 1860 i Skotterup, kun 37 år gammel, begravet d. 13/1 fra Tikøb kirke.

V Ole Peter Würtz døde d. 23/12 1875 i Skotterup, 58 år, begravet d. 29/12 fra Tikøb kirke.

Der kunne godt findes fotos af ægteparret, når man tager deres leveår i betragtning, men min familie har desværre ingen!!!

Johann Philip Würtz & Ingeborg Pedersdatter

Johann Philip Würtz blev født i Nyrup i 1779, og døbt d. 30/5 i Tikøb kirke, søn af gårdmand Johann Heinrich Würtz & hustru Susanna Michaelsdatter Braun.

Ingeborg Pedersdatter blev født den 20/9 1797 i Fredtofte, og døbt d. 1/10 i Karlebo kirke, datter af gårdmand Peder Nielsen & hustru Bodil Christine Jensdatter.

Ungkarl Johann Philip Henrichsen fra Øverste Torp og pige Ingeborg Pedersdatter fra Krogerup blev gift den 17/5 1816 i Asminderød kirke. Han var 38 år og hun blot 20.

Ved børnenes dåb benævnes Würtz som "indsidder i Nybo" i Asminderød sogn, og i folketællingerne fra 1834 kaldes han "Skrædder" og i 1845 tillige husmand.

De fik følgende børn i Nybo:
Ole Peder Würtz * 9/11 1817; Henrich Würtz * 12/9 1820; Hans Würtz * 11/6 1823.

Efter den sidste søns fødsel flyttede familien til et hus i Daglykke i samme sogn.

V Ingeborg Pedersdatter døde allerede d. 22. april 1824, kun 29 år gammel, og blev begravet d. 27/4 fra Asminderød kirke.

Johann Philip Würtz giftede sig ikke igen, men levede som enkemand i Daglykke sammen med sine 3 sønner, hvor de alle nævnes ved folketællingen i 1834. Skrædderhåndværket lærte han videre til sine sønner, og i hvert fald Ole Peder og Hans kom i lære i Helsingør hos skræddermestrene Jansen og Grønfeldt.

Johann Philip boede som enkemand og skrædder i sit hus ved folketællingen i 1840, hvor han har fået enken Johanne Jørgensen som husholderske. De bor der stadig i 1845, hvor en ugift pige Johanne Hansen på 26 år har lejet et værelse.

I 1850 er sønnen Henrich Würtz flyttet hjem til den gamle enkemand på 71 år, med konen og 3 børn.

V Johann Philip Würtz døde i Daglykke den 13. maj 1858, 79 år gammel. 


Johann Heinrich Würtz & Anna Susanna Braun

Johann Heinrich Würtz blev født 1757 i Schriesheim (ved Heidelberg), døbt d. 23. august smst., søn af vinbonde og vinkyper Johann Heinrich Würtz & hustru Maria Johanna Ulrich.
De tilhørte den reformerte kirke: fadder: Henrich Ortlipp, afdøde borger Philipp Ortlipps søn i Schriesheim (så vidt mig bekendt, er der kun opført én fadder i de tyske kirkebøger, og det ser ud til at være personen, som den døbte er opkaldt efter).

Anna Susanna Braun blev født den 16. april 1758 i Schwetzingen (ved Heidelberg), datter af Johann Michael Braun & hustru Anna Elisabeth Batey.
Reformert: døbt d. 18/4, fadder: pigen Susanna Albrechtin fra Schwabenheim.

Begge udvandrede som ganske små med deres familier fra Pfalz (hvor krigen truede) til Danmark, familien Würtz i 1759 og familien Braun året efter.

Ved indvandringen til Danmark i 1759 nævnes Heinrich Würtz at have 4 børn mellem 2 og 13 år, hvor Johann Heinrich var den yngste. I en senere fortegnelse over kolonisterne på Alheden (1764-65) ses, at Heinrich Würtz havde fået 2 børn i Danmark, Johann Heinrich nævnes nu som 8-årig.

Anna Susanna Braun udvandrede ligeledes med sin familie, men hendes far døde i Altona i marts 1760, 29 år, og nåede altså aldrig til Danmark. Enken giftede sig året efter i Fredericia med en anden indvandrer, Philip May.

Johann Heinrich Würtz mor døde på Alheden d. 9. juni 1778, var det lige det, der gav anstødet til, at familien drog videre? Johann Heinrichs ældre søskende havde besluttet sig for at blive på Alheden i Jylland, men den gamle Heinrich Würtz og hans søn havde bidselædder i skoene. De drog til Sjælland, hvor man havde oprettet en anden koloni i Nyrup i Tikøb sogn. Anna Susanna Brauns familie enten var i Tikøb, eller også rejste de der til sammen med Würtzerne.

Samme år blev Johann Heinrich og Anna Susanna viet i den reformerte kirke i København (2/11 1778), af prædikant Doktor Colman, om eftermiddagen i kirken efter 3 forudgående lysninger. "Johann Heinrich Würtz, en landmand født i Pfalz, og bruden Anna Susanna Braun også født i Pfalz, og af landet begge fra vores menighed".

Børn født i Nyrup:
Johann Philipp d* 30/5 1779; Johann Heinrich d* 18/6 1780; Jacob d* 22/12 1782; Johannes d* 27/6 1784; Lisbeth d* 23/4 1786; Susanna Marie d* 16/3 1788; Carl Friderich d* 4/10 1789, V 6/12 1802; Christian d* 17/4 1791; Cathrine Christine * 20/2 1794; Anne Margretha * 29/4 1795; Johann Adam * 4/1 1797, V inden 1806; Andreas Ernst * 16/2 1799; Daniel * 8/6 1801.

I folketællingen 1787 findes familien optegnet under "tyske kolonister" på dette tidspunkt har de kun 5 børn, og "Lisbeth Jacobs enke, konens moder, 50 år" bor der, sammen med "Henrik Wyrz, enkemand, mandens fader, 80 år". I tællingen 1801 bor familien formodentlig samme sted i Nyrup, nu hedder det blot "Coloniegården", og der er munde nok at mætte for her bor 12 børn på gården. Der er heller ikke opført, hverken tjenestepiger eller karle, der var hænder nok!

Desværre blev det ikke ved. Allerede året efter høstede manden med leen konen fra det formodentlig hårde liv:
V Tikøb kirkebog: død d. 12/11 1802 i Tyskegårde, Heinrich Würtzs kone Anna Susanne Braun, 45 år, begravet d. 20/11.

Det varede ikke længe før end manden fuldte efter:
V død d. 9/1 1803 i den tyske kolonigård ved Reerstrup [i Nyrup], Heinrich Würtz, 50 år gammel, begravet d. 11/1 s. å. i Tikøb.

Herefter fulgte skiftet d. 1/11 1806, hvor børnene formodentlig har forsøgt at passe gården. Gården kaldes "gård nr. 1 på Brunemarken i Kronborgs distrikt" i Tikøb sogn, og der anføres 11 børn. Det var nødvendigt at sælge gården for at indfri gælden og gøre alle tilfredse.

Formodentlig var de mange arvinger årsag til, at efterslægten til den engang så stolte borgerslægt i Pfalz levede i kummerlige kår i 1800-tallet. Der var stor afstand fra Nordsjællands håndværkere til Schriesheims borgerskab, og der var blot gået 60 år. I min slægt var der slet ingen erindring om, eller historier om, at familien havde været en rig borgerslægt i Tyskland i midten af 1700-tallet.

OG DOG! Måske var det en lille erindring om fortids storhed, der fik min Würtz-familie op at køre medio i 1900-tallet. Man havde fundet ud af, at der i Holland lå en u-indløst arv efter feltmarskal Paul Würtz, og man forsøgte at få fat i den. Der blev tilmed hyret advokater, og som vi altid ser: advokaterne er de eneste, der tjener på sagerne, for familien Würtz fik ingenting! Man troede så meget på sagen, så en af mine slægtninge  ligefrem blev opkaldt Paul Würtz efter nævnte feltmarskal. Vedkommende er nu død, og sagen kørte vistnok før anden verdenskrig, men skriv til mig, hvis du ved mere om dette end jeg!

Johann Heinrich Würtz & Maria Johanna Ulrich

Johann Heinrich Würtz blev født 1723 i Schriesheim ved Heidelberg, og døbt d. 23. december, søn af borger og vinkyper Hans Jacob Würtz & hustru Susanna Mutschler.
Reformert, faddere: Heinrich Jäckel og hustru i Schriesheim.

Maria Johanna Ulrich blev født 1721 i Schriesheim ved Heidelberg, og døbt d. 16. november, datter af borger og vinkyper Hans Philip Ulrich og hustru Anna Margaretha Lehr.
Reformert, fadder: Maria Johanna, Hr. N. Hübners datter i Mannheim.

Johann Heinrich og Maria Johanna blev gift den 19/5 1744 i Schriesheim.

Børn født i Schriesheim:
Maria Elisabetha * 14/11 1744, V før 1759; Johann Adam * 23/3 1746; Valentin * 11/6 1747, V 6/10 s. å.; Anna Margaretha * 8/8 1748; Johann Philipp * 26/11 1750; Johann Valentin * 11/2 1753, V 18/9 s. å.; Christina * 1/7 1754, V 28/12 1755; en dødfødt dreng * 25/7 1756; Johann Heinrich d* 23/8 1757.
Børn født i Havredal i Jylland, og døbt i Thorning kirke:
Carl Friderich d* 13/7 1760; Johannes d* 1/11 1762; Johann Michael * ca. 1765.

Familien tilhørte den reformerte, protestantiske tro, og på grund af religionskrigene i Europa, og usikkerheden i Pfalz (deres hjemland) lod de sig lokke af danske kommissærer til at flytte til Danmark for at opdyrke Alheden i Jylland.

Johann Heinrich Würtz var en formuende mand i Schriesheim, havde både jord og værdier smst., også efter familien var afrejst, så han blev den første sognefoged i Danmark i kolonien på Alheden.

V Maria Johanna Ulrich
døde d. 9/6 1778 i Havredal på Alheden i Jylland, 57 år gammel.

Efter hustruens død følte Johann Heinrich åbenbart uroen i kroppen igen, og han fulgte sin søn af samme navn som han selv til kolonien i Nordsjælland (se herover).

V Han døde d. 25/5 1795 i Nyrup, Tikøb sogn, 72 år gammel.

Hans Jacob Würtz & Susanna Mutschler
Hans Jacob Würtz blev født 1673 i Schriesheim, døbt d. 5/2, søn af vinkyper Felix Würtz & hustru Anna Bollinger.

Susanna Mutschler blev født omkring 1686 i Handshuhsheim ved Heidelberg, datter af den evangeliske gæstgiver og borgmester Johann Georg Mutschler & hustru Susanna Zimmermann, der begge døde i 1689 under forfærdelige forhold i fransk fangenskab.

Hans Jacob og Susanna blev gift d. 25/4 1702 i Schriesheim. De boede i ejendommen Leuterhäuser Strasse No. 1, som han havde arvet efter sine forældre, og hvor han udøvede sit hverv som vinbonde og vinkyper.

Billedet viser byen Schriesheim under bjerget med den gamle borgruin, som er byens vartegn.

Børn født og døbt (reformert) i Schriesheim:
Johann Philipp d* 14/1 1703; Hans Georg d* 16/3 1704 V bgr. 5/6 s. å.; Anna Maria d* 21/4 1705; Johann Stephan d* 6/5 1707; V dødfødt søn bgr. 27/6 1708; Maria Catharina d* 11/6 1709; Susanna Margaretha d* 11/1 1711; Johannes d* 2/2 1712, V bgr. 20/4 1714; Anna Barbara d* 6/1 1715, V bgr. 6/2 1718; Johann Michael d* 15/2 1716, V bgr. 18/2 1727; dødfødt barn V bgr. 12/2 1720; Johann Heinrich d* 23/12 1723.

V Hans Jacob døde 1747 i Schriesheim, og blev begravet d. 7/3, 74 år og 1 måned gammel.

V Enken Susanna døde d. 24/12 1749 smst., begravet d. 26/12, 63 år gammel.
Felix Würtz & Anna Bollinger
Felix Würtz  blev født i 1626 i Küsnacht ved Zürich, døbt den 3. december, søn af kirkelig opsynsmand Hans Heinrich Wirz & hustru Regula Guggenbühl.

Anna Bollinger blev født i 1633 i Elgg ved Zürich, døbt den 23. juni, datter af borger Hans Bollinger & hustru Maria Müller.

Der var mange søskende i barndomshjemmet, så Felix gik i 1650 "på valsen", hvilket oplyses i hjembyens folketællinger. I 1652 var han i Niederstadt i Harzen, og ved folketællingen i 1654 i Küsnacht nævnes Felix Wirtz døbt d. 3. decemb. 1626 hos sin far "Kuffer Itzu der Pfallz" (vinkyper i Pfalz).

Han var imidlertid d. 24. februar 1652 blevet gift i Schriesheim med Anna Bollinger. Enten var folketællingen i Küsnacht tidligere end februar, eller også havde de ikke hørt om ægteskabet der hjemme. I den reformerte kirkebog i Schriesheim fortælles, at han er "Heinrich Würtzens" søn i Erlenbach, og bruden er datter af borger her Hans Bollinger. Som det ses af hendes dåb, så var Bollinger-familien også udvandrede schweizere.

Felix Würtz (som slægtsnavnet blev ændret til i Pfalz) købte ejendommen i Leuterhäuser Strasse No. 1, som siden blev arvet af hans søn, og dyrkede herfra sin beskæftigelse som vinbonde og vinkyper.

Billedet viser en gammel gade i Schriesheim, det var i sådanne omgivelser, at familien boede i 1600-tallet.

Børn født og døbt i Schriesheim:
Johannes * 1655; Anna * 1658; Urban * 1661; Hans Philipp * 1667; Margaretha * 1670; Hans Jacob d* 5/2 1673.

V Felix Würtz døde i 1686, og blev begravet i Schriesheim d. 30/1 s. å., 59 år gammel.

V Enken blev boende på Leuterhäuser Strasse til sin død i året 1700, og hun blev begravet d. 14/11, 67 år gammel.

Deres 4 sønner udbredte slægten over hele egnen ved Schriesheim ikke langt fra Heidelberg, hvor den er repræsenteret den dag i dag, og deres efterkommere udvandrede til Danmark.
Hans Heinrich Würtz & Regula Guggenbühl
(Hans) Heinrich Wirz blev født 1590 i Küsnacht ved Zürich, døbt den 30. juni, søn af klosterforvalter i Erlenbach Heinrich Wirz & hustru Elsebeth Müller.

Regula Guggenbühl blev født d. 7. december 1600 i Erlenbach, datter af møller smst. Hans Jacob Guggenbühl & hustru Eva Ulrich.

Seglet her til venstre fra 1608 tilhører (Hans) Heinrich Wirz' ældre bror, Hans Wirz, som overtog embedet som amman efter deres far. Vi ser, at han har bortkastet Jacob Wirz' krumme kniv, og har bibeholdt Anna Wirz' to plovskær (den ældre amman-linies våben), nu tilsat et kors, ligesom vi ser på den nyere illustration af våbenet herover i indledningen.

(Hans) Heinrich Wirz & Regula Guggenbühl blev gift d. 7/9 1617 i Küsnacht.

Børn født i Erlenbach og døbt i Küsnacht (i kirkebogen kaldes moderen for "Raegel Guggenbuehl"):
Regula d* 22/8 1619; Hans Heinrich d* 19/11 1620; Verena d* 11/8 1622; Anne d* 19/10 1623; Hans d* 8/5 1625; Felix d* 3/12 1626; Elisabeth d* i marts 1628.

V Regula Guggenbühl døde i 1630 blot 29 år gammel.

(Hans) Heinrich giftede sig igen d. 14/10 1630 med første hustrus slægtning, Margaretha Guggenbühl (døbt i Meilen 31/3 1605, datter af Hans Guggenbühl & N. N.).

Børn født i Erlenbach og døbt i Küsnacht i 2. ægteskab:
Hans Rudolf d* 22/7 1632; Hans Jakob d* 1/9 1633; Barbara d* 8/3 1635; Heinrich d* 22/5 1636; Ulrich d* 26/10 1638; Johannes d* 24/1 1641V1/5 s. å.; Johannes d* 3/3 1642; Margreth d* 8/8 1645; Magdalena d* 24/10 1647; Hans Heinrich d* 21/8 1649.

(Hans) Heinrich Wirtz var "Ehegaumer i Erlenbach" (dvs. en særlig sædelig eller kirkelig opsynsmand i sognet) indtil sin død. Familien boede i Vordergasse i Erlenbach, hvor familien i alt fald er nævnt i folketællingerne 1634, 37, 40, 46 og 50.

V (Hans) Heinrich Wirtz døde i Erlenbach d. 19/6 1659, jeg har en kopi af hans testamente (svært læseligt) "von Ehegaumer Heinrich Wirz".

V Hans enke Margrethe Guggenbühl døde før 1671.
Heinrich Wirz & Elsebeth Müller
Heinrich Wirz blev født 1564 i Erlenbach, døbt d. 9. juli i Küsnacht, søn af klosterforvalter Hans Wirz & hustru.

Elsebeth Müller blev født omkring 1570, datter af ...

Heinrich og Elsebeth blev i alt fald gift før 1588.

Børn født i Erlenbach og døbt i Küsnacht:
Hans d* 26/11 1588; (Hans) Heinrich d* 30/6 1590; Hans Jacob d* 3/10 1591.

Heinrich Wirz var klosterforvalter (amman) i Erlenbach 1574 til 1609.
Efter den tidligere klosterforvalter, Jacob Wirz', død i 1573, var der strid om, hvem der skulle efterfølge ham. Overfogede Hans Escher i Zürich gik i forbøn hos abbed Adam i klosteret i Einsiedeln, om han ikke ville overgive amman-værdigheden til den kun 10-årige Heinrich Wirz, hvis far Hans Wirz skulle forvalte embedet, indtil Heinrich blev myndig. Afdøde Jacob Wirz havde været gift med Anna Wirz, datter af Andreas Wirz, hvis linie havde haft amman-embedet i generationer. Den juridiske strid ser ud til at have kørt på, at Jacob Wirz var kommet udefra, og at det var "Andreas-linien", der forsøgte at få embedet tilbage. Man må også have anset Hans Wirz for "fremmed", siden forliget vælger den umyndige Heinrich, som derfor må formodes, at være født i det 1548 af Jacob Wirz opførte "Lochhaus", hvor ammænnerne boede.
Faderen Hans Wirz benævnes "amman" i en kilde i 1582, hvilket altså må være som formynder for sin umyndige søn.

Heinrich Wirz' segl (som ses til venstre, jeg indrømmer, at det er svært at se) er en nøjagtig kopi af farfader Jacob Wirz' segl, naturligvis for at fastslå både herkomst og stilling, hvis nogle igen havde i sinde at anfægte dette. Våbenskjoldet i seglet viser Jacob Wirz' krumme vin-kniv og Anna Wirz' to trekanter, altså en sammensætning af de to skjolde, der den dag i dag pryder Lochhaus (se herunder).

En kilde af 23/11 1597 nævnes Heinrich Wirz som amman.

I 1609 efterfulgte den ældste søn, Hans Wirz, sin far som amman, hvilket han var til sin død i 1635, han blev kun 47 år gammel.

V Heinrich Wirz, som også kaldes "Alt-Amman" døde et år efter sin søn, nemlig i 1636, 71 år gammel.

V Elsebeth døde mellem 1634 og 1637 i Erlenbach.
Hans Wirz

Hans Wirz kaldt Amman blev født 1535 i Zürich, søn af Jacob Wirz & Anna Wirz.

Anna Wirz blev født ca. 1525 i Erlenbach (?), datter af ... Wirz & ?

Billedet viser byen Erlenbach i Küsnacht sogn, hvor husene ligger ud til søen.

Af en juridisk strid 1574 angående amman-embedet i Erlenbach efter Jacob Wirz' død, fremgår det, at Hans Wirz genannt Amman blev anset som "fremmed" i byen. Det var formodentlig hans mors gren af Wirz-slægten, der forsøgte at vinde det givende embede tilbage. At han blev kaldt "Amman" ved siden af sit slægtsnavn, synes at understrege, at han var "Amman'ens" søn, idet der eksisterede en hel del personer af navnet "Hans Wirz" i byen på dette tidspunkt. 
Forliget blev, at Hans Wirz blev amman af gavn og ikke af navn, idet han fik embedet på vegne af sin umyndige søn, Heinrich Wirz, som derfor må antages at være født i Lochhaus i Erlenbach. Hans Wirz nævnes i embedet i 1582.

I 1560 tilskøder Wernli Wetlich i Erlenbach Hans Ammann smst. værge for Anna Wirz, enke efter Hans Lehmann, et hus med mere i Erlenbach. Gælden er betalt, står der. Wetlich beder "Jacob Wirzen den yngre amman i Erlibach" at han offentlig vil sætte sit segl under brevet, som vidne for Wettlich og hans arvinger, som vidne på klostrets vegne, OG "ouch Jm Vnnd sinen Erben" - altså "også for ham og hans arvinger", hvilket netop fortæller, at han bevidner på Wirz'ernes vegne. Hvis Hans Amman er søn af Jacob og født i 1535, har han kun været 25 år, så man har nok ville sikre sig faderens samtykke på den unge mands vegne. At denne kaldes "Amman" som tilnavn, gør kun antagelsen, at han er Jacobs søn, endnu mere sandsynlig.

Anna Wirz gift før 1550 med Hans Lehmann (død før 1560).
I dette ægteskab fik hun formodentlig sønnen Andreas Lehmann, som i 1577 optræder på Heinrich Wirz' vegne i et retsdokument (de er altså halvbrødre, og Andreas er vel født ca. 1550).

Den 25/1 1562 i Küsnacht bliver en Hans Wirz gift med en Anna Wirz, og det må næsten være ovennævnte værge og enke (jeg har ved flere lejligheder i Danmark set den kommende mand som værge for en enke, hans trolovede).

Børn født i Erlenbach:
Heinrich Wirz d* 9/7 1564;

En pinlig sag er et retsdokument fra 1563 i Zürich, hvor en kvinde udlægger Hans Wirz gennant Amman som fader til sit barn, skønt han er en gift mand! Dette kunne være en af årsagerne til, at han bliver vraget til det kirkelige embede som amman til fordel for sin søn i 1574.

Den 11/11 1570 udsteder Hans Wirz, Küfer (vinkyper) i Erlenbach, et gældsbrev til underfoged smst. Jacob Wirz på en årlig afgift af sine jorder. Det ser ud til, at Hans har lånt penge af sin formodede far, der her optræder som underfoged.

V Hans Wirz døde efter 1582 i Erlenbach.

Jacob Wirz & Anna Wirz

Jacob Wirz var født ca. 1510, søn af ? (p.t. ukendt, men bør følges herunder med linien markeret med "1").

Anna Wirz var født ca. 1515, datter af Andreas Wirz & N. N.  (se herunder linien markeret med "2").

Det var Anna Wirz' familie, der var klosterforvaltere i Erlenbach ved Zürich, og så kom Jacob Wirz fra en anden gren af samme familie og blev gift med hende, som var datter af den forrige klosterforvalter.

Jacob Wirz var rig, og Anna Wirz havde respekterede forfædre i byen, så her var muligheden for et godt og indflydelsesrigt ægteskab, som gav genlyd ikke blot i samtiden, men mange århundreder senere.

Jacob Wirz opbyggede eller istandsatte bygningen "Lochhaus" som findes den dag i dag (som hotel), som var et praktisk købmandshus med adgang både fra land og vand. Over indgangen ses ægteparrets våbener endnu i dag, hvilket kan ses til venstre (foto Jan Hyllested, Randers). Ved våbenet står 1548 som muligvis er året for husets rejsning.

I sit segl havde Jacob Wirz sammensat sit eget og hustruens våbenmærker: en krum vin-kniv og hustruens 2 ovenpå hinanden satte trekanter (som også er blevet kaldt plovskær, se våbenskjoldet ved indledningen af denne artikel).
Sønnesønnen, den senere amman Heinrich Wirz (se herover) overtog sin farfars våbenskjold som en nøjagtig kopi, sikkert for at fastslå adkomsten til det indflydelsesrige embede som amman, som flere havde forsøgt at fravriste slægten i 1574 efter den indflydelsesrige Jacob Wirz' død.

Gift før 1535 (kirkebøgerne tabt) i Erlenbach med Anna Wirz.

Jacob og Anna Wirz fik følgende børn, formodentlig født i Zürich:
Hans Wirz * 1535; Verena Wirz * ca. 1538 (gift 2/8 1556 med junker Jacob von Cham i Zürich); Elsebeth Wirz * ca. 15...

Jacob von Cham (søn af borgmester i Zürich Bernhard von Cham & Agnes Zoller) blev døbt d. 23/3 1533 i Grossmünster sogn i Zürich. Han blev d. 2/8 1556 (nogle kilder har 1546 - tydeligvis en fejlskrift) ved et overdådigt bryllup gift med Verena Wirz, datter af Jacob Wirz, som var en af de rigeste mænd i området. De fik tilsyneladende blot 2 børn i Zürich: Elsbeth * 1557 og Jacob * 1559. Ved datterens dåb i 1557 var gudmoderen en vis frøken Elsbeth Wirz, som formodentlig var en søster til moderen Verena). I Schweiz oplyses slægten von Cham at være uddød 1573, imidlertid har jeg ikke fået oplysning om, hvem der var den sidste person. Overfoged Hans Escher i Zürich kaldte i brevet af 1574, hvor han gik i forbøn for den umyndige Heinrich Wirz (se herover), afdøde Jacob Wirz for sin svigerfar. Escher kan have giftet sig med Verena Wirz, hvis hendes første mand var død, eller med Elsbeth Wirz, som var gudmoder i 1557.

Første gang vi møder Jacob i dokumenterne er i 1549, hvor han benævnes "underfoged" i Erlenbach under sin svigerfar, Andreas Wirz. Da Andreas dør omkring 1560 udnævnes underfogeden Jacob til "amman", men han afgiver ikke sit tidligere embede, og det er første og sidste gang, at de to embeder som "underfoged" og "overfoged" (eller amman) er samlet på én hånd.

I 1560 tilskøder Wernli Wetlich i Erlenbach Hans Ammann smst. værge for Anna Wirz, enke efter Hans Lehmann, et hus med mere i Erlenbach. Gælden er betalt, står der. Wetlich beder "Jacob Wirzen den yngre amman i Erlibach" at han offentlig vil sætte sit segl under brevet, som vidne for Wettlich og hans arvinger, som vidne på klostrets vegne, OG "ouch Jm Vnnd sinen Erben" - altså "også for ham og hans arvinger", hvilket netop fortæller, at han bevidner på Wirz'ernes vegne. Hvis Hans Amman er søn af Jacob og født i 1535, har han kun været 25 år, så man har nok ville sikre sig faderens samtykke på den unge mands vegne.
Den
11/11 1570 udsteder Hans Wirz, Küfer i Erlenbach, et gældsbrev til underfoged smst. Jacob Wirz på en årlig afgift af sine jorder? Det ser ud til, at Hans har lånt penge af sin formodede far, der her optræder som underfoged.

V Jacob Wirz døde efter d. 11/11 1573, hvor han besegler et dokument, og inden Hans Eschers brev af 1574.
V Hvornår Anna Wirz døde vides ikke.
2 Andreas Wirz & ?

Andreas Wirz blev født ca. 1485 i Erlenbach, søn af Rudolf Wirz & ?

N. N.

Andreas Wirz nævnes første gang i 1532, og i 1539 køber han af abbed Ludwig i Einsiedeln en ejendom i Erlenbach, som har tilhørt hans far, som altså også var i kirkens tjeneste, for 200 gylden. Skønt faderens navn ikke er nævnt i skødet (forbindelsen var velkendt parterne imellem), er det nærliggende at pege på den foregående amman, Rudolf Wirz, som netop er død efter 1526.

Til venstre ses seglet, der tilhørte Andreas Wirz. Det er tydeligvis faderens og farfaderens mærke, han har forædlet: hans skjold indeholder en enkelt spuns tilmed med et lille øre på. Hvorfor eftertiden har tydet dette mærke som to trekanter eller plovskær, kan vi kun gisne om.

Hvem Andreas Wirz var gift med vides ikke.
De fik i alt fald datteren Anna Wirz * ca. 1515; og måske flere børn, idet Erlenbach på det nærmeste vrimler med personer af navnet Wirz eller Amman.

V Andreas Wirz døde omkring 1560, hvor hans efterfølger benævnes "Jacob Wirz den yngre amman i Erlenbach" (se herover), ordvalget kunne måske antyde, at Andreas stadig levede omend tilbagetrukket.

2 Rudolf Wirz & Esther Tobler

Rudolf Wirz blev født 14... i Erlenbach, søn af Berchtold Wirz & ?

Esther Tobler blev født 14..., datter af ?

Efter Berchtolds død var en kort periode i 1490erne en Uli Wirz ammann, han blev efterfulgt af Rudolf Wirz, der også blev kaldt "Rutsch Ammann bei der Kirche"
Rudolf Wirz var amman i Erlenbach 1510. Han boede i byen i en ejendom, der tilhørte klostret i Eidsiedeln (i hvis tjeneste han stod), og som i 1538 blev afhændet til hans søn, Andreas Wirz. Han renoverede "Hofrodel".

Rudolfs segl ses her til venstre. Det er interessant: fra generation til generation udvikler våbnene sig efter, hvordan man har opfattet indholdet, eller hvad man ville udtrykke. Dette våben har 2 felter, det første indeholder 2 vandrette streger (jorden?), hvoraf rejser sig et trekløver, det andet felt viser ikke efterslægtens 2 trekanter eller plovskær, men en spuns (til en vintønde), et våben, der var tilknyttet en linie af slægten i Zürich.

Rudolf Wirz og Esther Tobler (er hun historisk?) er i den genealogiske litteratur tillagt sønnen Jacob Wirz * ca. 1500, som gøres lig den amman, som byggede Lochhaus. Ifølge heraldikken er det imidlertid mere sandsynligt, at Andreas Wirz var deres søn.

V Rudolf nævnes sidste gang som amman i 1526, hvorfor han må formodes død mellem dette år, og 1532 hvor sønnen Andreas nævnes første gang.

2 Berchtold Wirz & ?

Berchtold Wirz blev født 14..., søn af

N. N.

Berchtold (Bertschi) Wirz var amman i Erlenbach i 1459, og nævnes stadig i embedet i skattelisten 1467.
Sammesteds nævnes den rige Uli Ammann, som vel er identisk med kirkeværgen Uli Wirz, der allerede var nævnt i 1453. De to var vel brødre.

Et våben mærket 1497 udskåret på noget kirkeinventar i Erlenbach tilhører formodentlig Berchtold Wirz. Vi ser i våbenet to figurer, der må tydes som "to jævnsides stillede spuns'er", ligesom den ene sønnen førte i sit våbenskjold. Det endnu bevarede kirkeinventar er antagelig fremstillet i forbindelse med Berchtolds død.

Gift med N. N.
De fik sønnen: Rudolf Wirz. I nogen slægtslitteratur nævnes han søn Jacob Wirz, og sønnesøn Hans Wirz, som ejede et hus i Dorfstrasse.

V Berchtold døde i Erlenbach omkring 1497.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...

Heidi | Svar 14.07.2017 13.43

Hej
Spændende læsning. Johann Heinrich Würtz & Anna Susanna Braun var mine tip-tip-tip-oldeforældre. Slægten fortsatte til Vallensbæk :)
Mvh
Heidi

Bente Askolm | Svar 14.01.2016 17.36

Herligt! Ingeborg Agnesine Elisabeth Würtz er min oldemor gift med Peter Hansen Brask.
Min Mormor var Agnes Marie Jacobine Brask, død ret tidligt ca. 42 år gam-

Sigvard Mahler Dam 24.04.2016 22.51

Så er vi jo i nær familie ifølge de gamle regler. Kan vi udveksle aner nærmere? Min mail er mahlerdam@mail.dk

Eva Nøhr Larsen | Svar 12.02.2013 01.43

VILDT!!! Er efterkommer af Ole Peders søn; Johan Phillip hvis søn; Louis Edvard Martin Würtz er min tipoldefar! Har et billede af Louis og to af hans malerier!

Sigvard Mahler Dam 09.06.2013 01.38

Hej Eva! Gider du kontakte mig på mahlerdam@mail.dk? Der er ikke meget plads til snak på denne kontakt-formular.

Kaj Kristian Würtz | Svar 25.01.2013 11.54

Det er altid spændende, at læse om Würtz familien, i og med jeg er en af grenene. I min gren er vi kommet til ca. 1331

Sigvard Mahler Dam 09.06.2013 01.39

Hej Kaj! Jeg er også længere tilbage, men har ikke skrevet det ind, da der er mange usikkerheder tilbage i 1400-tallet og før! Men arbejder på det

Mike Würtz Lønne | Svar 16.07.2012 18.35

Er der lavet et samlet stamtræ for würtz familien, hvis ja er det noget man kan få at se, da jeg selv er "en" Würtz

Sigvard Mahler Dam 09.06.2013 01.41

Hej Mike! Jeg og Jan Hyllested arbejder på sagen. Se Facebook-siden om slægten Würtz.

Per Würtz | Svar 05.12.2011 23.46

ok Würtz

Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

07.10 | 15:01

Hej Fantastisk men modige teorier. Dejlig læsni g. en ak , det er ikke muligt at komme ind på din side, for at bestille din bog???

...
23.09 | 20:34

Hej Sigvard
Kan du sige mig,hvor jeg kan finde en masse "oplysninger"
om slægten Dam mv.
kærlig hilsen Ellinor Marie Dam

...
14.07 | 13:43

Hej
Spændende læsning. Johann Heinrich Würtz & Anna Susanna Braun var mine tip-tip-tip-oldeforældre. Slægten fortsatte til Vallensbæk :)
Mvh
Heidi

...
04.02 | 20:45

Hvis Anders O. Uf blev gift med Anne Sevidsd i 1469, så må han være født senest ca 1450, og så kan han vel ikke være søn af Otte. Mon de var brødre el fætre?

...
Du kan lide denne side
Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE