Anders Sommer's breve
Jul i de gamles by

                                                                         6-1-1948.

 

Ja! Nu har jeg sovet en nat siden jeg sluttede i gaar og nu i dag til morgen har jeg været paa badeanstalten og faaet mig et dejligt varmt karbad, hvor bademesteren vasker mig paa Ryg-Ben-

Og fødder- skærer negle, fjerner ligtorne og haard hud og saa vil jeg nu fortsætte med at fortælle dig hvordan julen former sig her i ”de gamles by”. Dagligstuen og spisesalen var smykket saa fint saa det var omdannet til et helt fepalads, med et stort juletræ i Daligstuen, juleaftensdag da vi mødte ved middagsbordet, laa der ved hver kuvert, hver mands julepost samt en pakke tobak til hver, saa blev der serveret grød m. sukker – kanel – smør – og sød øl. (det var ikke ris men udmærket velsmagende hvid grød) og derefter flæskesteg, ved 2 tiden serveredes kaffe m julekage, ved femtiden lækker smurt mad paa fade, saa man kunde tage for sig hvad man bedst synes om, efter bordet læste afdelingsleder Skjoldager juleevangeliet hvorefter man gik i ring om juletræet og sang julesalmer, senere paa aftenen læste fru Skjoldager eventyr af H.C. Andersen de andre juledage havde ligeledes et festligt præget anstrøg dog maa jeg erkende at jeg ikke overværede mere end en middagsjuledagsaften, jeg fejrede juleaften ved Astrid, Juledag ved Lisbeth, 2den juledag ved Søren, Søndag efter nytaar hos Anna, jeg skulde have været hos Karen

Nytaarsdag men maatte bede mig fritaget da min Bronkitishoste var meget slem i disse dage, men det er nu bedre, hvilket jeg ogsaa haaber maa være tilfældet med dig.

Jeg takker dig og Anna for jeres andel i Arbejdet paa den dejlige varme trøje jeg fik fra Karl og Kathrine. Hils nu alle slægtninge men først og sidst dig og Anna med ønsket om et godt nytaar.

                                                                                                    Morbror Sommer.

 

 

 

 

 

Anders Sommer med sin ældste datter Karen, i København.
strejker i Hovedstaden

København den 14 – 5 – 1946

 

 

                                                 Kære alle sammen!

 

Rigtig mange tak for det kærkomne brev og dets meget interessante indlagt stof med nyheder fra hjemstavns egnen.

Vi har jo her i Hovedstaden haft mange Festlige mindedage, først fejredes 4 Majdagen, hvor der paa Raadhuspladsen var forsamlet over 200.000 mennesker og den nysgerrige og gamle bestefar var selvfølgelig midt i mylderet men der skulde jeg ikke have været jeg søgte jo at slippe ud hvilket ogsaa lykkedes efter at jeg i 1½ time var løftet og rullet og kastet frem og tilbage da jeg slap ud var jeg tjenlig til at komme hjem i seng.

Dagen efter var jeg til mindehøjtidelighed over de faldende allierede soldater der var menneskemængden bag spærrejern forholdsvis lige saa stor, som paa Raadhuspladsen men det var udelukkende hensynsfulde mennesker der var tilstede, det var baade smukt og højtideligt, Kongeparret overværede højtideligheden, paa billedet ses kongen siddende i bilen, mendes Dronningen er steget ud for at hilse, en Kæmpebuket af Kallaer var placeret lige foran korset , ligesom de forskellige Nationers faner var smukt anbragt, ligeledes ser I æresvagter alm. Soldater paa den ene side og Marinesoldater paa den anden. Hvad i ikke ser er et stort bækken hvor der brændte Baal, udsmykningen, vagter og baalet opretholdtes i tre Døgn inden det fjernedes fra korset, det er et kæmpekors som ligger paa Frederiksberg Runddel med Frederiksberg have som baggrund.

I sidste uge var jeg fremmedfører for Ingemanns mor og søster som er kommen her over paa besøg, vi besøgte Grundtvigskirken urnehallen paa Bispebjerg, Dahls varehus, Kristiansborg og Amalienborg slot, Langeline, Vestre Kirkegaard og Nationalmuseet , i disse dage besøger de en datter i Nærum naar de kommer tilbage skal de videre paa turne.

Saa i gaar brød protest strejken ud i lys lue, jeg var ude og forny lotterisedler, sidste sted jeg var, var paa Bundtmagervej ude efter Bispebjerg til, jeg kom godt derud, men jeg kom kun et stoppested frem paa tilbagevejen saa maatte vi standse, urostifterne stod ved sporvognsremissen paa Nørrebrogade og havde standset Driften ved at skære traaden over og koblet bivognen fra Motorvognen, der stod vognene i række saalangt som fra Dalbyneder til Udbyover og lige saa langt syd paa paa den anden side af remissen saa blev vi læsset af og sporvognen diregeret i Remise dem der ikke hørte hjemme paa Nørrebro til hver sit udgangspunkt men uden passagerer, jeg maatte jo saa lægge de mange kilometer til fod hjem ad, da jeg kom til Nørreport hørte jeg at der var stærkt røre paa Kristiansborg slotsplads, saa slog jeg vejen der omkring, og der var jo vældig opløb der var jo en hel del Deputation hos statsministeren og før jeg rigtig viste af det, var jeg bogstavelig talt bleven Midtpunkt i den sværm af ansvarsløse spetakkelmagere der opholdt sig der, men det var enda ikke saa vanskelig at arbejde sig ud igen, men der var jo altid noget at lære, blandt andet hørte jeg følgende Talekor saa ofte gentaget saa jeg kan det udenad

Paa med vanten, op med næven

Nu skal Bonden, ha paa tæven

Det var jo Knud disse linjer var møntet paa, der forfaldt adskillige episoder, paa Nørrebrogade kom en vognmand kørende med 1 lastbil med 3 til 4000 kg. Formbrændsel han blev standset, sidefjæl og bagsmæk slaaet ned midt paa gaden, og derefter ordre paa at se og finde hjem hurtigst muligt, 1 par ungdommelige elementer besteg en sporvogn paa stalskolen og befalede konduktør og passagerer ud af vognen, men her var de gaaet forkert Konduktøren laa inde med et overmaal, af kræfter og til sinds at bruge dem, han greb først den ene og smed ham saa langt ud paa gaden at man troede ikke han havde rejst sig mere, inden han smed den næste ud gennempryglede han ham saa læsterlig saa han daarlig kunde humpe derfra, vi har i flere dage ikke kunnet faa hverken kød eller rugbrød, men Lørdag var Jens langt inde i en mose efter tørresmuld, der fik han 3 til 4 brød hvoraf Sørens fik det ene, men det er jo spist, men nu er der jo udsigt til at der skal komme brød Onsdag middag saa går det jo nok igen en lille tid.

Jeg skal hilse fra Ernst han har holdt sig hjemme de to sidste dage, han staar endnu i det uvisse om hvor han skal rejse hen enten til sydhavnen eller Ringsted eller blive paa Jyllingevej hvor grosseren har under overvejelse at anlægge en formbrændselsfabrik i det skur sven kørte til briket fabrikken, han ser godt ud, han har taget 4 kg paa i vægt.

Ingemann og mig var ude og besøge dem paa fabrikken i forrige uge da havde de alle maskinerne revet ned da var de ved at fjerne skorsten, den var af jernplader.

Jens har holdt stille fra 6 April til 6 Maj for at faa bencin indlagt det har været en dyr omgang at holde stille saa længe og nu har saa strejken hindret ham i et par dage, men haaber nu at der skal komme rigtig gang i arbejdet.

Bente, Svends kæreste tog hendes køreprøve i gaar, Ernst skal op til prøve paa Torsdag, han er lidt bange for teorien men det skal nu nok gaa.

 

                                                                          De kærligste hilsner fra os alle her

                                                                                                 Eders bestefar.

 

 



Mindehøjtideligheder afholdes 5. maj: på Frederiksberg Runddel ved et kors, rejst til minde om de allieredes faldne; ved mindekorsene på Gammeltorv og ved Nyhavn for de i koncentrationslejre og fængsler døde og for de omkomne søfolk, samt i Mindelunden i Ryvangen, der i dagens løb besøges af 150.000 mennesker. Der er rejst mindekors i gaderne de steder, hvor folk blev dræbt; om aftenen tændes fakler ved mindekorsene. Kongen taler i radioen; Montgomery sender gennem statsradiofonien en hilsen til det danske folk.

En strejke begynder 11. maj som protest mod at forligsmandens mæglingsforslag i en konflikt (slagterierne) sættes i kraft ved lov; den breder sig efterhånden til alle industrivirksomheder; bladene, bortset fra de to arbejder-blade, udkommer ikke; butikslukning; forlystelseslivet standser; strejken ophører 15. maj.

 

Slagteriarbejderne og arbejdsmændene strejker for højere løn. Mæglingsforslaget ophøjes til lov. Kommunisterne kræver generalstrejke og truer sig voldeligt til ophør af sporvejsdriften i København og arbejdet på flere virksomheder.

Politiske strejker mod Venstreregeringens lempelige holdning til en række landsforrædere
.


Hej!
Prøv at lave din egen hjemmeside ligesom mig! Det er nemt, og du kan prøve det gratis
ANNONCE