Havens historier handler om oplevelser og observationer af havens venner.

Havens fugle og dyr.

I haven er mange forskellige fugle. Nogle yngler her, andre kommer bare på besøg.

Gennem tiden er observeret følgende:

 

Skovspurve: Hele året og i stort antal.Yngler flere steder i haven.

Musvit.Blåmejse: Hele året, yngler i haven flere steder.


Solsort. Husskade: Hele året. 2-3 par yngler i haven.


Jernspurv: Hele året. Et par yngler i haven.


Sumpmejse. Spætmejse. Gærdesmutte.Grønirisk.Gulspurv.Rødhals.Bogfinke.Kvækerfinke.Dompap.
Stillits. 

Hvid vipstjert.Stor flagspætte. Ringdue.Spurvehøg. Natugle. Fasan. Agerhøns : Hele året.


Krage, Allike, Råge: Hele året. Kommer på besøg jævnligt.


Halemejse ( nordlig, sydlig og blandet art) : Hele året. På besøg i flokke ved foderpladserne. 


Stær: Kommer om foråret. 2-3 par yngler i haven.


Grønsisken. Havesanger. Løvsanger.Gransanger: Kommer om foråret.


Sangdrossel. Vindrossel.Sjagger. Træløber. Kærnebider.Gøg. Nattergal. Fiskehejre: Set få gange i haven.


Sanglærke. Vibe. Musvåge. Fjeldvåge.Grågås. Glente.Måger : Ses på marken omkring haven.



Nogle af dyrene i og omkring haven:
Rådyr. Ræv. Lækat.Hare.Pindsvin. Flagermus. Frøer. Tudser. Salamander. Havesnegl, skovsnegl og vinbjergsnegl. Diverse insekter og edderkopper. Diverse mus, andre gnavere og insektædere.


 

Små historier om havens fugle.

Stær.

Om foråret kommer stærene. 2-3 par der sidder og fløjter på deres specielle "snakke-måde". Hunnen undersøger alle redekasser, men vælger som regel den samme som sidste år. Et par har ynglet på en afsats under taget af huset - faktisk udmærket skjulested. Gennem forår og sommer ses så deres travle yngletid.Hvordan de på stive ben går rundt og finder regnorme på græsset. De stille unger i redekasserne- der pludselig pipper højlydt, når forældrene kommer med mad. Og de sidste uger, hvor en unge konstant sidder i kassens åbning - stirre ud på verden- åbner næbbet så snart forældrene lander, - og så en dag flyver ud i friheden. Om efteråret vender forældrefugle og unger tilbage en kort periode. Søger føde i haven og hviler. -Og så en dag er de væk- den danske vinter er for kold til at blive.

Stor flagspætte.

 

I området omkring haven er der et spættepar, der yngler. Hele året kommer de på besøg i haven og finder føde. Specielt er de glade for de fedtkugler, der er ved foderpladserne. Det er let at vide om, de er i haven, for de fortæller det altid med deres korte ”spjæt-spjæt”kald. Om foråret kommer parret i begyndelsen sammen, så forsvinder hunnen i rugeperioden, og senere dukker så flere spætter op- når ungerne får forevist fødeområdet. Forældrefuglene – især hannen- er blevet så vant til mig i haven, at jeg ofte kan betragte dem ret tæt på. Og de lader sig ikke forstyrre, når jeg arbejder i haven.

Musvit.

 

I nogle af redekasserne i haven yngler der musvitter. Parret er tit så optaget af redebygning og i yngelplejen, at de ikke ænser mennesker og dyr omkring sig. Derfor er der rig mulighed for at betragte dem gennem forår og sommer. Musvitterne i haven er meget glade for at lave reder med kattepels,- de plukker ikke ligefrem kattene, – men deres mod kunne nu godt få dem til det! De flyver ned på kattenes udendørs kurve med tæpper,- der er jo masser af pels,- og så plukker de hele næbbet fuldt af pelstotter, inden de flyver til reden med det.Dette foregår i travl rutefart i flere dage, og de holder kun pause, når kattene ligger i kurvene!
Skal man se musvitungerne forlade redekassen skal man være heldig,- for det sker pludselig en dag indenfor ganske kort tid. Til gengæld kan man længe derefter, observere parret fortsætte med at fodre de kaldende unger fra buske og træer.De små blegfarvet unger sitre ivrigt og strækker hals, når mor eller far nærmer sig med mad i næbbet.

Rødhals.

 

I nogle år var der en rødhals i haven, som om vinteren nærmest var halv-tam. Når jeg gik ud i haven for at fodre dyrene, dukkede den hurtigt op ved en busk eller i piletræerne, - og ventede til jeg åbnede døren i skuret. Så fløj den ind og snuppede de undulatfrø, der var spildt på gulvet,- og derefter fulgte den mig tæt på rundt i haven, - for jeg smed lidt frø til den undervejs. En vinter kom Katten Søster så ind med rødhalsen- sikke en gave! –ja, det var så enden!
De efterfølgende år er haven indtaget af et andet par rødhalse, som om vinteren er ved foderpladserne- men ikke nærmer sig mennesket.

Husskade.

 

Haven har husskader, der yngler i piletræer, birketræer eller kirsebærtræer. Det er en smuk fugl – og fræk, nysgerrig og modig. De er lidt havens skraldemænd -og fruer,- for de spiser alt! Og kattemad er en god ting! Sådan finder de hurtigt ud af om sommeren, når hoveddøren tit står åben- at kattenes madskåle næsten altid er fyldte med tørfoder. De går stille og roligt ind i gangen og tager for sig.
Når skadeungerne forlader reden, flakser de rundt i haven og forsøger at skjule sig, for flyve så elegant som forældrene kan de bestemt ikke. Og så kan man i flere dage høre forældrefuglenes vrede stemmer, når de skælder ud på alt og alle der nærmer sig deres unger
.

Spurvehøg.

 

Der er ynglende spurvehøge i området omkring haven. De kommer tit på besøg- og det er en fantastisk fugl at observere- men at faktisk at se den, kan være lidt af et held af og til! Spurvehøgen flyver susende hurtigt med en elegance og korrekthed, der hver gang gør mig stum af overraskelse. Bedst kan det beskrives med en tanke der siger:”hvad var det?”- når fuglen som en jetjager i lav højde smyger sig omkring forhindringer for at fange den fugl, den har udset sig. Måske er man heldig at høgen brat lander i et træ eller busk tæt ved- hvor man kan betragte den flotte slanke fugl,- i lang tid, hvis man står helt stille. Spurvehøgene der kommer i denne have, har ikke helt forstået at det ikke er muligt at få fat på undulaterne i volieret. Den lander på voliernettet og betragter de forskrækkede og flaksende undulater,- og så sker der ikke mere- efter nogen tid flyver den videre. Fanger den en spurv – har jeg enkelte gange været heldig at spisepladsen var med frit udsigt fra et træ i haven. En enkelt gang har jeg fundet en død høg i garagen- knækket hals. Måske havde den forfejlet et jag rundt om et hjørne.

 

Skovspurve.

 

Jeg tømmer en gammel pude for fjer, og lader de fine hvide fjer ligge i haven nogle dage. Allerede tidligt om morgenen den efterfølgende dag er skovspurvene i gang med at samle redemateriale - de bløde fjer! De flyver ned –samler hele næbbet fuldt, og flyver op under taget, hvor flere års genbrugsreder findes. Ned og op i én stor begejstring over denne overflod af gaver! Nogle gange drysser det så med fjer fra taget - måske er fruen i reden kommet hjem og synes det er lidt i overkanten - ”der er jo hverken plads til mig eller æggene!” – og så bliver der smidt fjer ud…


Skovspurveungen.  

En skovspurv han opdager, at jeg har lagt brødstykker på fuglebrættet. Ungen sidder og tigger, og faren finder ivrigt et lille stykke brød og giver det til ungen. Så vender han sig om for at finde flere brødstykker, og ser ikke at ungen stadig sidder med brødet i næbbet – og spytter brødet ud! :”Jeg vil have insekter!!!”.

Ungen flyver op i birketræet. Faren vender sig stolt med et nyt stykke brød og ser:” Hov hvor er ungen”- opdager ungen i birketræet, flyver derhen, og insisterer på at ungen tager hans fødevalg!

 

 

Solsort.

 

Der yngler 2-3 par solsorte i haven. Men om vinteren er der rigtig mange, der samles ved foderpladserne. Og de er villige til at spise næsten alt- de kæmper om maden, så når jeg fodre fuglene er maden lagt spredt, så  flest mulige får. De får bl.a. æbler/pærer skåret i halve, majs fra dåse, alle former for kød og kyllinge/andeskrog. Og så er de også glade for kattetørfoder. Vand i fade er nødvendigt til alle fuglene.

Krage.

 

I haven har der i nogle måneder færdes en sjov krage. Alle dyr har en adfærd og et sind så individuelt som hos os mennesker, - og denne krage har gjort sig bemærket på flere måder.

Af og til slagter jeg overskud af wyandothøns og haner. Det foregår i et hjørne af haven, og det har kragen fundet ud af. Allerede når jeg gør klar med at finde økse o.s.v. frem, lander den i et træ nær ved og begynder sit ”kra-kra” –hvorfor ved jeg egentlig ikke, for hvis den prøver at tilkalde sine artfæller, får den jo ikke godbidderne selv. Men heldigt for den er der ingen andre krager, der har fundet ud af, hvad der foregår. Under arbejdet med at rense den slagtede høne/hane smider jeg så lidt indvolde til kragen, der straks flyver ned og forsyner sig. Det er et ordning, der fungere fint for os begge.

En anden sjov ting ved denne krage er, at den driller. Ikke mig- men når høns og deres haner er på fritur i haven, kommer kragen igen. Og så går den tæt på hønsene, indtil hanen bliver så irriteret, at han spæner efter kragen, som ikke letter med det samme men hopper hurtigt afsted, inden den endelig flyver fra den gale hane. Denne scene gentager sig flere gange, indtil kragen ikke gider mere, og i stedet flyver op i et træ, hvor den sidder og skælder ud. En dag var hanen så gal over den nærgående krage, at han jagtede den langt ud på marken- et meget sjovt syn!  

 

Små historier om havens dyr.

 

Rådyr.

 

Omkring haven færdes der mange rådyr. Af og til ses de i haven, men mest ses det, når de har været der. Sådan tegn ses på de to små paradisæbletræer, der ofte får spist de nederste blade og knopper ved forårstid. 
 

At gå tur en stille sommeraften. Ser en flok rådyr i skumringen.Sørger for at være i skjul i det tætte krat af græs og buske – venter… Rådyrene nærmer sig- stor flot buk fører an,- vejre i luften om der er farer på færde. Kryber sammen – forsøger at være usynlig med blikket fæstnet på bukken. Miraklet sker- bukken kommer så tæt, at dens ånden og prusten høres- og synet af dens næsebor, der vibrerer vagtsomt gør, at tiden står stille i fælles spænding. Så lægges an til en gøen – opdaget! Flytter forsigtigt en fod, spændingen brydes- i hastig løb forsvinder flokken ud over markerne…

 

 

Egern.

 

En enkelt gang er et egern blevet observeret i haven. Ivrigt klatrede det rundt i birketræerne og forsøgte at kigge ind i fuglekasserne for at få fandt i æg og unger. Fugle lavede en høj prostest, der hidkaldte et par af kattene, som forundret og med jagtinstinktet tændt forsøgte at følge det hurtige egern med øjnene. – Men så besluttede den lille fyr sig til at søge videre-eller tage hjem- for den forsvandt i rask løb ned af grusvejen .



Ræv.

 

Ræve på besøg i haven er en naturlig ting. De dyr der bor i bure kan være trygge. Burene er solide og rævesikret,- og en ræv kan kun få fat i en høne eller flere, hvis hønsene er på friløb i haven. Af og til kommer der også halvstore rævehvalpe forbi. Sådan var det den sommer, hvor der var ekstra mange ræve i området. Nogle af dem var heller ikke raske, så selvom jeg er imod jagt, var det nødvendigt, at jægere fik opsøgt og skudt de syge. Men i haven er der ingen jagt. På græsplænen legede de store unger og de havde stor appetit på jordbærbedet. Det var også den sommer en voksen ræv i nogle dage fulgte efter børnene på vej mod skolebussen. Det var de utrygge ved, men en opringning til en rævekyndig fastgjorde, at den ikke ville noget ondt. Dog var det ikke helt normal ræveadfærd,- så måske den også var syg.

En positiv magisk oplevelse med en ræv er fra vinter 2010.
En meget tåget og stille vintermorgen. Venter på bussen.Høre en svag lyd af noget der nærmer sig fra marken bagved, men kan intet se i den tætte tåge. Pludselig dukker en ræv op,- står ansigt til ansigt og ser på hinanden. Ræven er smuk, stor og helt rolig.Den ånder tungt og sender damp ud i luften.Efter lang tid i denne magiske verden passerer ræven stille og roligt tæt forbi,- går over vejen og forsvinder ud over markerne på den anden side.

Mango, Melon og Samantha.

Sommer 2010. En trefarvet langhåret hunkat begynder at færdes tit i haven. Hun er sky og meget vagtsom. Hun har været i området i nogle år, men jeg ved ikke, hvor hun bor. Emil ( huset/havens kat) og hunkatten bliver gode venner, og jeg begynder at kalde hende Amy.

En varm dag i juli er jeg i haven, og jeg ser Amy springe op efter en skovspurv. Hun fanger den og vender sig om,- og så stirre jeg forbløffet på tre små killinger, der kommer løbende hen til deres mor og byttet. Hvilken gave!! Der er 2 røde/hvide og en, der er sortbroget/hvid, – og de er alle tre langhåret, som deres mor. Jeg opdager, de har bo under en masse træstammer og et par paller bag drivhuset, hvor der længe har trængt til en oprydning. Nærmer jeg mig killingerne, piler de ned i boet- helt skjult for verden ovenover, og mor Amy er meget vagtsom og passer på dem.

De følgende dage finder jeg ud af, at Amy er en af naboens gårdkatte, - normalt får hun p.piller, men denne gang var en smutter. Naboen havde set hende en aften med en killing i munden,- sikkert den dag de blev båret ned i min have.Vi aftaler, at jeg kan fodre killinger og mor, og så må vi se hvad tiden bringer- hvor de ønsker at bosætte sig. De får navnene Mango, Melon (engelsk udtale) og Samantha. Jeg gætter på de to røde er hanner og den lille sortbroget er en hun.-Og så starter den store opgave med at lærer dem tillid og tryghed ved først mig- og senere resten af familien!

Kattes kærlighed til mennesker går gennem deres mave,- og det kan jo udnyttes! Så jeg fodre dem 2-3 gange om dagen  på græsset foran deres skjulested, når deres mor er der. Hun acceptere hurtigt denne plan, - og når jeg samtidig er i tilpas stor afstand fra dem, er alt iorden. Mens de spiser og bagefter leger i haven, sidder jeg eller går roligt rundt og snakker –
i se-afstand-, og det bliver efter uger accepteret som normalt.

En formiddag hører jeg katteskænderier. Går ud og ser at en fremmede hankat nærmer sig killingernes skjulested, mens deres mor med al magt prøver at skræmme ham væk. Emil kommer løbende og ser situationen – og straks angriber han hankatten som tager flugten over markerne. Bagefter går Emil hen til Amy, som nærmest takker ham, ved at gnide sig op af ham. Emil er utrolig glad for killingerne og har uden problemer inviteret dem til at bo hos ham. De følgende uger udvikler venskabet sig yderligere til, at han spiser sammen med dem, leger med dem, slikker dem og venligt opdrager dem. Det er fascinerende at observere….

Gennem sensommeren og efteråret kommer killingerne og jeg fortsat tættere på hinanden. Jeg lærer deres meget forskellige personligheder at kende og får utallige rifter af vores leg med blade, grene o.s.v., – mens jeg langsomt lærer dem, at hænder kan kæle –og at det er dejligt! Samantha holder sig meget til mor Amy, og sidder ofte og betragter sine brødres tillidsfulde adfærd.    
Da Amy begynder at afvise dem i november –og også begynder at være mere og mere hjemme på nabogården, må Samantha nøjes med sine brødre,- og de  fortsætter alle tre med at være meget knyttet til hinanden.

De sover forskellige steder i haven, men kan også frit bruge kattelemmen til gangen, hvor de nu fodres. De lærer deres navne at kende, kommer når man kalder,- og i januar 2011 får de adgang til køkken og stuen. Mango viser sig at være den mest trygge og bliver efterhånden en sofakat.Han elsker sin hårbørste- og kommer for at blive børstet, når han ser, jeg har den. Melon vil også gerne kæle og børstes lidt,- mens Sam fortsat er den store betragter, der stille sidder og ser på livet omkring sig. Drengene bliver kastreret og øremærket. Samantha får p.piller,- og da hun fortsat ikke ønsker kæl eller tæt kontakt, venter jeg med alt det andet. Min indstilling er, at kattene selv skal bestemme det meste,- og jeg mener, det har gjort dem til de dejlige katte, de er- i fortsat udvikling med deres specielle personligheder, deres fælles sociale liv- og livet blandt menneskene.  Men født vilde – det er de….


Vinter 2012. Samantha kommer hårdt såret og med store smerter hjem - formodentlig efter en påkørsel. Med stor sorg bliver hun derpå aflivet.... 

Undulatpersonligheder.

I volieren er undulater og kinesiske dværgvagtler. Undulaterne lever fredeligt sammen i en stor farverig flok. Gennem tiden lærer man deres personligheder at kende- og de er selvfølgelig ligeså forskellige som hos mennesker-. Derfor opstår der jo også en masse små historier i tidens løb.


Èn er om den gamle undulathun Julie. Hun var efterhånden blevet for gammel til at få lov til at yngle, men det skulle ikke stoppe hende i at forsøge.

I en periode lagde hun æg i et hjørne af volieren- jeg lod hende have fornøjelsen og holdt øje med at hun ikke begyndte at ruge. Alligevel snyd hun mig! For efter en tid opdagede jeg, at hun havde stjålet dværgvagtelæg og lå nu og rugede på  både vagtel og undulatæg! Sjovt og sødt- men det var jo et ret umuligt projekt,- især fordi vagtelunger klækkes som kyllinger, og fra dag èt farer omkring,-så jeg måtte fjerne æggene.

En anden personlighed i undulatvolieren er en blå hanundulat, der forelskede sig i en rund sten- (selvom der er ledige hunner omkring ham). Han brugte flere timer på at gør kur til stenen, flytte rundt på den ved at skubbe til den, og endda parre den ivrigt. Men forholdet varede dog ikke livet ud!

Andre mindre sten bliver også brugt som legetøj, og nogen hunner kan godt lide at flytte rundt på dem, som om de var æg.

Da der er mange musvitter i haven- som kvidrer, kalder o.s.v.- har undulathunnen Isolde lært sig selv at sige som en musvit.

Undulaterne bestemmer selv tillidsforholdet mellem mig og dem,- de gøres ikke tamme. Mike bestemte sig for at komme og spise af foderspanden, når jeg fodrede, og han kunne også fodres med frø i hånden.

Et par undulater fik en vinter den ide at bade i vandskålen, når jeg havde skiftet med rent lunkent vand. Det var i frostvejr, de startede denne vane- og de nød det! Det forsatte et par uger,- så ændrede de mening.

Tilde insisterede også på at opfostre unger i et hjørne i bunden af volieren. Gang på gang fjernede jeg – eller de andre undulater æggene, men til sidst lod vi alle sammen hende være.Og det lykkedes hende så med hjælp fra sin mage, Robin Hood ( navnet har han fået fordi han er umulig at fange!), at opfostre to smukke unger,- som selv bestemte farten med at forlade redepladsen, sidde på grene og spise selv.Et dejligt selvstændigt projekt, som jeg jo bare fulgte på afstand. Hvor det er muligt, kan jeg godt lide, at dyr selv bestemmer deres tilværelse og livsførsel.

 

 

Undulaten Lucky.

 

 

En sommerdag kommer jeg ud i haven,- og allerede på afstand kan jeg se, der sidder en lille blå undulat ovenpå fuglevolieren! Panik! Er der gået hul på trådnettet et sted, så undulaterne kan flyve ud?! Da jeg kommer nærmere, kan jeg med det samme se, det ikke er en af mine undulater, så den lille forkomne undulatunge må være fløjet hertil. Den har sikkert hørt de andre undulater på lang afstand, og fløjet efter lyden. Og lidt tryghed finder den så ved at sidde ovenpå volieren. Hvad gør jeg ?  Henter stige og fangstnet,- men ret hurtigt flyver den væk og sætter sig højt oppe i troldpilen.

Sådan går der nogen tid med den lille fugls tilbagevenden igen og igen til volieren, og jeg der ind imellem forsøger at komme den nær nok til at fange den. Men endelig lykkedes det. Fuglen sætter sig på siden af trådnettet, og fangstnettet  omslutter den hurtigt og efektivt. I hænder ser jeg  rigtigt, hvor udmattet og forkommen den er, og at det kun er en unge. Han får med det samme  navnet Lucky, og bliver sat ind i et fuglebur med tre andre unger. Dem er han lykkelig for at møde, og mens jeg efterlyser hans gamle hjem diverse steder, knytter han sig mere og mere til sine nye venner. Efter et par uger er han kommet til kræfter, og da ingen henvender sig for at få ham udleveret, bliver han med sine tre venner lukket ud i det store voliere til flokken af undulater. Dette blev så hans nye liv- en glad fugl blev han!

Sangfugl tager brusebad.

 

En meget varm sommerdag sidder jeg og læser på terassen. Foran mig er havens lille vandhul, hvor et enkelt springvand i midten bidrager til naturens lyde- stille klukken af vand. Guldsmede, sommerfugle og andre insekter svirrer omkring vandhullet og dets bredder, som med lidt hjælp fra mine hænder ligner et naturligt stykke natur med bl.a. diverse vilde planter. Jeg har lige set en af de grønne frøer sole sig på en af de store marksten, som også pryder bredderne.

Jeg fordyber mig i bogen, men da jeg ser op igen, møder der mig et smukt syn. Gennem vandstrålerne på det lille springvand flyver en lille sangfugl frem og tilbage- den tager simpelthen brusebad. Lydløst, yndefuldt og ivrigt flyver den igen og igen gennem vandstrålerne- hviler på en lille gren, ryster sig hurtigt og gentager turen. Tiden står stille. Og mens jeg betragter den lille fugl, synes den nærmest lykkelig- jeg ved i hvert fald, jeg er, over at få lov til at få så enkel og så smuk en oplevelse…

 

Bare et lille vandhul i haven.

 

 

For år tilbage anlagde vi et lille vandhul,-  havedam, eller hvad man kan kalde det,-  i haven.

Det var min drøm at gøre det så enkelt som muligt. Intet fint og flot med diverse indkøbte springvand, lygter og lys og fremmedartet planter. Det skulle være præcis, som de vandhuller der ligger på markerne-bare i miniformat. Med en natur der vokser og spreder sig, som den selv ønsker, og med det dyreliv der måtte indfinde sig,- uden at jeg gjorde ret meget andet end at betragte…

Forunderligt var det til gengæld at se, hvordan vandhullet og omgivelserne ændrede sig år efter år.

I begyndelsen indfandt de vilde planter sig – græsser, mælkebøtter, brændenælder, burre, skvalderkål, bellis, tidsler m.m. -og indrømmet, nogle skulle lige holdes lidt i skak, så de ikke af bar begejstring overtog hele området!

Dyrelivet kom meget hurtigt. Store flotte guldsmede fløj rundt og fandt steder at lægge deres æg. Sommerfugle,bier,humlebier m.fl. sværmede om de vilde planter.I vandet drønede skøjteløbere, vandkalve og andre væsner rundt. Og på bredden snusede pindsvinet på jagt efter de utallige snegle, frøer og tudser. Overrasket og glad var jeg over næsten hver dag at se et nyt dyr komme forbi- og måske blive fastboende. Om efteråret var fugle glade for de vilde planters frø, og et par gange kom fiskehejren også og sonderede området!

Året efter spredte jeg med rund hånd forskellige frø som gulerod, solsikke, oregano, persille m.m., Plantede nogle jordbærplanter, hornvioler, sankthans urt, og satte nogle små buske, en troldlærk og et hjertetræ. De vilde planter voksede op mellem det hele, og nye frø spirede ført til af fugle og vinden. Underligt begyndte små fisk at vise sig i vandet- hvor kom de fra ? De forsvandt igen i løbet af den sommer- måske fiskehejren? Den sjældne grønne frø indfandt sig – til stor jubel for mig- den lå tit og solbadede på stenene langs vandhullets bredder,- og en dag var der pludselig to!

I selve haven var paddelivet nu vokset,- og ”baby-padder” viste sig mellem stauder og græs. Myg var der nok af, men alle de andre dyr holdt dem på et pænt lavt antal.Myrer dannede kolonier på de tørre steder ved vandhullet. Og i vandet dukkede smukke mossnegle op. Efterår og vinter lod jeg vandhul og omgivelserne passe sig selv, til gavn for dyreriget der nemt kan finde steder at overvintre under bl.a. nedfaldne blade,- og om foråret studser jeg så det hele, og fjerner alt dødt plantemateriale, så nye planter kan få luft og spirer. Og hver sommer når plantevæksten er på sit højeste, ser billedet altid anderledes ud end året forinden. Et lille udsnit af naturen i evig forandring.

 

Chris

Haven er endnu engang blevet beriget med en personlighed. Kattekillingen Chris. Meget lang historie- ikke kort- men kortere fortælling følger her.
Naboens kat som jeg kalder Amy, er en lidt ældre trefarvet langhåret hunkat. For to somre siden valgte hun for en stund at bosætte sig i haven med sine killinger. Jeg gav dem navnene: Mango, Melon og Samantha. Den historie kan læses andet sted på denne hjemmeside. Men idag- 2 år efter- har haven fortsat løvekattene i form af Mango og Melon, og at de skulle have en lillebror var ikke med i planerne!
Men endnu engang har Amy tænkt- eller rettere følt- at min have var et trygt sted at lade hendes killinger starte deres opvækst. Så en morgen jeg kommer ud på terrassen er hun der. Hun får lidt godbidder-jeg betragter hende imens fra døren- og så - "nå, hvorfor går hun over i hjørnet - hun plejer jo bare at gå hjem"- mig ud på terrassen igen - og der i det lune hjørne af terrassen sidder hun og kigger op på mig, mens tre killinger søger efter hendes mælk.
O.K. det var ikke meningen, at det skulle ske - hvad vil min mand sige, hvad vil naboen sige, hvad vil Mango og Melon sige???? Killingerne er ca. 8-10 dage gamle ligeved at få øjne.Og om jeg kan lade være med at nusse dem, - selvom de tydeligt viser, de ikke har mødt et menneske før - nej! Det værste af det hele er, at Amy stoler på mig,(- hende skal jeg ikke komme i nærheden af, så hun går væk, når jeg er hos ungerne-), men hun betragter mig roligt, mens jeg snakker med hendes børn, og hun tror/(ved?) at jeg nok skal tage dem under min beskyttelse - ja, hun kan godt huske to år tilbage! Og det hjælper ikke, at jeg siger til hende, at det kan jeg altså ikke, jeg får heller ikke lov af diverse individer omkring mig,og-og...hendes øjne stirrer bare på mig- ikke engang bønfaldende bare helt fattet og 100% overbevist om, at jeg er der for killingerne. Søvnløse nætter følger de næste par dage...
Aftaler indgåes. Mand og nabo accepterer mit forslag om at beholde killingerne, til de er 12 uger- så skal de have nye hjem. Melon og Mango viser sig at være bange for killingerne og deres vagtsomme mor, så de opholder sig bare andre steder i haven. Og så går der jo ikke en dag mere, inden jeg giver de små navne, og der falder en salig ro og fred over hele projektet. Den ene er en trefarvet hun, hun kaldes Nellie- efter de smukke nellikeblomster. Nat er en kulsort hankilling. Og så er der Chris, som er langhåret rød- ikke hvid og rød som Mango og Melon - helt rød. Chris opkaldes efter personen i en god bog, jeg bruger sommeren på at læse ("Ind i vildmarken"). Og så går ugerne....
Amy og jeg enes om at passe på killingerne, - hun går sine daglige runder, når jeg kommer ud på terrassen, og når hun kommer igen -har jeg fri. Hele familien hjælpes ad de par gange naboens hankat kommer for tæt på killingeboet- han vil dem ikke noget godt, - så med råb og jagt bliver han jaget ud af haven.Og de små - de trives og skaber dagligt nye oplevelser, jeg bruger timer på at være en del af- eller bare observant. Kælne og tillidsfulde bliver de hurtigt, og alle de praktiske ting med mad, kattebakke og "pas nu på vejen" o.s.v. fungere optimalt. De kommer, når jeg kalder, og lærer gradvis haven at kende, så deres verden udvides automatisk. 
Er der for meget trafik- i form af mennesker på terrassen, bliver Amy usikker, - især da tiden kommer dertil, hvor killingerne ikke altid gider komme, når hun kalder, så et par gange prøver hun kaldende at bortføre dem til sit hjem hos naboen, - men det får jeg dog forhindret, - så stort set hele sommeren, må gæster sidde andre steder i haven end lige på terrassen - alt for dyrene!
Tiden går og da killingerne er omkring 10 uger gl. bliver Nellie pludselig syg. Det går stærkt ned ad bakke, og dyrlægen konstaterer, at hun lider af en medfødt imunsygdom,- så med stor sorg må hun aflives... Nat bliver 12 uger gl. bragt til sit nye hjem på en stor gård, hvor han bliver modtaget af alle de andre katte, hund og mennesker med stor glæde, - så han får et dejligt hjem.Chris har taget mit hjerte. Han får lov at blive her, som familiens 3. langhåret røde hankat. Han slipper først sin mor i 15 ugers alderen, men da er han allerede blevet gode venner med sine storebrødre, Melon og Mango. Chris bliver en dejlig og speciel ny ven for alle i haven!             
                        
 

Chris

Kattepersonligheder.

Som før nævnt en del gange, har haven 3 katte.De er alle 3 kastrereret og øretatoveret, som jeg går meget indfor man gør med sine fritgående katte.Hvordan de kom her- kan læses andre steder på denne hjemmeside.
Katte har altid og vil forhåbentlig fortsat være en del af mit liv. Som andre dyr har alle katte deres egen personlighed. Her lidt om de 3 katte, der pryder haven og dagligt glæder os.

Mango har udviklet sig til en stærk og dominerende kat.
Det er ham der holder øje med alting i haven, afmærker og viser, at det er ham der bestemmer. Han vil helst ikke bæres rundt på og har et tydeligt kropssprog, når han ikke gider sine menneskevenner. Til gengæld er han meget kærlig, sansende, trofast og viser meget sin kærlighed, når han er i humør til det. Og han hilser altid meget kærligt,når vi kommer hjem. Mango bruger ikke sin stemme særlig tit, - men det gør til gengæld hans bror Melon.
Melon kalder, når han savner selskab og mad, - og han farer ikke rundt imens, han sidder bare ret op og ned, lægger hovedet tilbage og mjaver! Melon er lidt tung i det - på mange måder. Det er som om, han glemmer, hvad han lige har lært - eller bare er for doven til at lærer af sine erfaringer og oplevelser. Han er sky overfor næsten alle mennesker på nær mig, men jeg kan gøre alt med ham. Han forsøger ikke at bide eller rive, når jeg skal børste ham, han spræller bare lidt halvhjertet for at komme fri. Han elsker, jeg tager ham i arm og nusser og kæler. På en måde er han som en meget stor killing.Mango og Melon lege-slåser fortsat som killinger, når de er sammen.
Chris-lillebror- er så igen en helt anden slags kat. Den største forskel er, at han spinder konstant! Han er en meget glad killing, elsket af sine brødre og sine mennesker. Særligt har Chris knyttet bånd til mig- i en sådan grad, at han også troede, det var min opgave, at gøre ham ren bagi, -da han ikke har været al for ivrig efter at lærer alm. katte-toilets adfærd! Chris elsker at få redt den tykke pels igennem- og blive undersøgt for diverse ting og sager, som f.eks. flåter. Og da han er meget madglad, og desuden mener, jeg skal dele alt med ham - tager han bogstaveligt maden ud af munden på mig.Chris er også vild med at blive båret, og han hænger ofte fast på min skulder, når jeg færdes i haven.
Skønt kattene er så forskellige er de de bedste venner. Sover i en stor pelsklump sammen, spiser i fred ved siden af hinanden og lege-slåser dagligt.Dejligt at opleve for den seende...
 

Små haveoplevelser.

      

Går rundt i haven
en voldsom lyd af fuglestemmer
i kirsebærtræet
ser op
en dejlig kæmpe flok af stæreunger
har fundet frem til mit kirsebærtræs ventende frugter
"tag for jer- de er til jer"...



    I stormen falder en stor flot troldpil ned i haven

smadder ærgeligt..
Men det synes kattene slet ikke
i mørket og blæsten leger de tagfat,
kradser kløer og morer sig med deres nye legetøj
sendt fra himlen!

 

 

Smuk tåget formiddag.
Småfugle flokkes på fodreskålen.
Fasanhøner kommer ind fra marken og rydder op efter de solsikkefrø der falder ned på jorden.
Kragen bidrager,
men kommer en fasanhøne ham i vejen
får den lige et hak så den flytter sig!
En husskade går majestætisk forbi alle
 op på terrassen direkte hen
til vores delekats foderskål
med kattetørfoder.
Travlhed...

 

Lykken er
en kop varm kaffe i hånden
og en spindende kat i skødet...




  Forår

kaniner i brunst og de snuser ivrigt til min jakke
der lugter af artsfællere
undulaterne danner gamle og nye par
hønsene begynder at lægge æg-
kagler højt, når et nyt er lagt
dværgvagtlerne kalder på hinanden
og hunnen begynder at pusle rundt
og lave rede i volierens bund
kattene ruller og soler sig i de første forårssolstråler
den lille sø`s liv vågner
og farer rundt i og på vandoverfladen
fugle i træer og buske beretter smukt
om deres hjem
- og jeg -
smider halstørklæde og handsker
 suger hele haven ind i mig selv...

   

 Naboen og jeg deler en kat ved navn Amy
hun er gammel og sky
men har sine daglige rutiner
og er mor til mine 3 dejlige hankatte.
Dagens oplevelse:
 Hun sidder og venter på mad på terrassen
mens hun kigger ind af vinduet
- hun gider åbenbart ikke æde sit tørfoder
men det gør hendes siddekammerat (!)
en husskade sidder
mindre end en arms længde fra hende
og guffer i sig....

        

 

Husskaden har igen i år bygget rede 

højt oppe i det gamle kirsebærtræ.

Og at der er unger i reden  får jeg vished om       

den dag jeg fra køkkenvinduet  ser 

katten Melon med flot klatreteknik drøne op i træet 

og næsten når reden 

før skaderne opdager ham. 

Så går de til angreb og stakkels Melon bliver så forskrækket at teknikken ned er knap så flot! 

Grene og blade falder i en støt strøm jo længere ned han kommer og med alle 4 ben på jorden går det så i fuld fart ind under en busk for at puste ud!

 

 

 

Så synes min søde mand at der går lidt for meget 

"alt for dyrene " i den!

Han sidder i sin sofa og hører underlige 

små bankelyde på døren ud til bryggerset.

Han åbner døren - og så galer hanen "Gandhi" ham lige op i hovedet og et udvalg af hans høns prøver at smutte ind i stuen!

Fra haven hører jeg min søde mand kalde

"Så er det slut med at have hoveddøren åben om sommeren!"

 

 

 

   

Jeg sidder i havestolen på terrassen

og spiser frokost.

Pludselig mærker jeg en forsigtig blød pote banke på min arm.

Jeg kigger ned- katten Melon står på bagbenene

og han kigger på mig som om han siger :

"ja, undskyld jeg forstyrrer, men kunne man få en lille hapser!"


 

 Åbner lågen til de små dværgvædderunger

tæller- 1, 2....5- hov der mangler 1!!!

HVOR ER DEN!!!

Ser på lågen hvor madskålen hænger

hvid madskål- hvid unge i den...

 

 

   

 

 Lille Clannad på 6 uger og hans mor Ditte 

sidder ved lågen

jeg giver dem en ordentlig kæletur

bagefter

slikker Clannad både sig selv og sin mor

"vi skal lugte af kaniner, Mor!"



 

Hollænder kaninen Kewin er på friløb i haven

dværgvædder Solstråle er i løbegården

og de hygger sig ved at snuse  

til hinanden gennem maskerne i nettet

nettet er stormasket 

og Solstråle kan få næsten 

hele sit lille smukke hovedet igennem 

for at Kewin rigtig kan nå hende.

Jeg holder øje med romantikken

men pludselig ser jeg Solstråle ligge med hele numsen strittende og presset tæt op mod nettet!!

"Kan han det ? " tænker jeg

og så siger jeg til dem

"Nu er det altså slut"!! 


 

  Det kan være svært at nusse og kysse sin kanin

pakket ind i hue,vanter og stort halstørklæde

jeg kysser Kansas i mine arme

og kysser tørklædet

"ja, Kansas, det får du jo ikke meget ud af", siger jeg

og pakker mig selv lidt ud for at nå ham!

 

 

 

   Morgen

jeg går hurtigt ud for at hilse på havens nye kanin

Signe 

selvom jeg plejer at lukke hønsene ud først.

Kæl og kram til Signe

og så pludselig "go`morgen-kluk" bag mig

hele hønseflokken står der-

Hov!!!

 glemte at lukke lågen for dem igår aftes!!!



Der findes næsten ikke noget mere

livsbekræftende

end at se en ælling i vand

med al dens glade energi

plaske, bade og lege speedbåd...

 



   

   

    

Lille hermelin Tim er i nattens løb stukket af fra sit bur!
Kl. 8.00 om morgenen ser man en kvinde
i nattøj og bare tæer
- ifølge med to katte -
rende rundt på den åbne mark med et fangstnet
efter en meget træt men hurtig lille fyr!
Efter fangst
og alt er roligt igen
SÅ er der morgenkaffe!


Husskaden har unger
jeg er ikke den eneste, der har opdaget det
en formiddag ser man
katten Melon i fuld fart over græsplænen
med en arrig lydende husskade
flyvende ovenover sig !!
Et par dage går med at lyden af husskadens skældud
resulterer i Melons haste løb gennem kattelemmen!
Nogle dage efter ser jeg Melon
sidde og kigge op i piletræet
hvor husskaderne fodre deres kaldende unger
jeg siger :
"ja, Melon, jeg ville lade være, hvis jeg var dig"
han ser på mig
og lusker væk...

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

12.09 | 18:59

Hej Tina. I princippet er han selvom han er blevet så skøn at jeg har tænkt mig at beholde ham MEN ring til mig og fortæl hvilket hjem du kan tilbyde ham.

...
12.09 | 14:13

Hej. Er "Prik" stadig til salg?

...
03.09 | 10:51

Hej Maj-Louise.
Det har jeg desværre ikke- og får først næste sommer, hvis altså der kommer nogle i den farve. Du må godt komme på venteliste, hvis du vil.

...
03.09 | 08:48

Racen - dværgvædder 😊

...
Du kan lide denne side