Her kan du finde lidt oplysninger om kaniners genetik. Alle oplysninger har jeg fra dygtige og seriøse avlere, der ved, hvad de taler om og interessere sig for emnet.
Mine kaniner bliver avlet udfra genetik viden, da jeg værdsætter "rene" linjer,- og desuden gerne vil bidrage med denne  retningslinje i kaninverden.

                 Siden vil løbende blive opdateret.

Genkoder

Madagascar : A_bbC_D_gg

Sallander : achi_bbC_D_gg

Schwarzgrannen : achi_bbC_D_G_

Gulrød : A_bbC_D_G_y1y2

Blå : A_B_C_ddgg

Madagascar kan have gen for sallander. Sallander kan ikke have gen for madagascar. 2 "rene" sallandere giver altid sallanderfarvet unger.

Hvad er en sallanderfarvet kanin?

Pernille fra www.impey.dk har skrevet om sallanderfarven på sin hjemmeside. Her er et uddrag:

Sallander er i virkeligheden ikke en farve men en kaninrace der skal have farven "hvid med askegråt slør".
Men da farven ikke er til at gå rundt og sige til hverdag bliver den som regel kaldet ved racens navn. 
Farven er hvid med gråt slør.
Tegningen er den samme som for madagascar: Mørk maske, mørke ører, mørkt slør på bugen, under halen
og op ad siderne med en stribe over låret.
Bundfarven er hvid.
Øjenfarven brun.

Det er *ikke* det samme som en lys/blå zobel! De skal have lys bug og blå-grå øjne.
Men det er forståeligt hvis folk tager fejl af de to, for de ligner meget hinanden.

Sallanderfarven er ikke ret almindelig hos dværgvæddere her i landet.   

Bemærk: i perioder ser en sallanderfarvet kanin brun ud- pgr. solen.

Madagascarfarven

Farven hos en korrekt madagascar :
Mørk på maven, op ad siderne, om snude(masken) og på ørerne. Det kaldes sløret. Den farve skal kaninen også have lidt af på de yderste spidser på ryggen, men ikke for meget. På ryggen og de steder i hovedet den ikke er mørk, skal den være varm rødbrun. Jo varmere og kraftigere jo bedre.Den må ikke virke grålig og bleg. Alle stederne skal farverne være ensartet. Den må ikke virke ujævn og marmorerede i farven.
Undersiden af halen skal være mørk.
Puster du i pelsen på ryggen skal hårene alleryderst være en smule mørkebrune/sorte i spidserne, derefter den rødbrune som toner over i en cremet farve og ender med at være hvid i bunden tættest på huden. Puster du i pelsen på maven skal den være mørkebrun/sort og så gå over i hvid.

Blå bundfarve må ikke forekomme hos sallander og madagascar.Det opstår hvis man blander siameser,zobel, blå, isabella m.m. med sallander og madagascar. Kaninen kan også være bærer af blå, uden at det kan ses på den, men i senere generationer kan det så komme til udtryk.

Schwarzgrannen

Schwarzgrannen er chinchilla med dobbelt gul.
Rent avlet schwarzgrannen (GG) skal have farven   hvid m. sorte hårspidser over hele kroppen.  Brune øjne. Der må ikke forekomme slør. En schwarzgrannen kanin kan få solbrunet pels. 

Schwarzgrannen er også en race. Kaninen er her af mellem str., og har opretstående ører. Racen her er længere fremme end dværgvædder schwarzgrannen i arbejdet med at få en korrekt udseende schwarzgrannen.


Kappetegnet

Førhen kaldte man kappetegnet kaniner for broget kaniner.Kappetegnet kaniner har 2 farver. Hvid og kappen- som er den farve kaninen repræsenterer : blå- madagascar-schwarzgrannen - gulrød - sallander o.s.v.

Korrekt udseende kappetegnet har hvid mave og undersiden af halen. Kappen skal dække ryggen og siderne, det meste af hovedet og ørerne.



Gulrød

En korrekt gulrød kanin skal være ens gulrød uden mørke områder, som kaldes sodet.Hverken for lys som nærmer sig vildtgul eller for mørk som ligner ræverød.Bundfarven er hvid. Halen er hvid, og kaninen er også hvid om øjne og snuden. Maven skal være lys/hvid. Knurrehår skal være hvide. 
Den største mulighed for at få korrekt farvet unger er hvis begge forældre er ligesådan. 


"Gule og Røde kaniner"

En kort orientering om farverne i gul og rød :

Vildtgul - (lys gul) godkendt til udstilling.

Vildtgul rødforstærket - (mørkere end vildtgul og lysere end gulrød) 
ikke godkendt til udstilling.

Gulrød/bourgogne -(findes i flere gulrøde nuancer som er mere eller mindre godkendte, da flere "gulrød-fans" ikke er helt enige om den korrekte røde farve). Bemærk : Der er en race der hedder Bourgogne, som har sine egne krav.Godkendt til udstilling.

Orange -  findes vist ikke i D.K. i dværgvædder. Nogle avlere har orange rex kaniner.Godkendt til udstilling.

Sachsengold -er en race af mellem str. Har sine egne regler for korrekt udseende.

New Zealand Red-er en race af stor str. Den er ræverød.Har sine egne regler for korrekt udseende.


Ræverød -(mørk rød, meget mørkere end nogen gulrøde varianter). Findes ikke i dværgvædder i D.K.Mest alm. i hermelin i D.K.Godkendt til udstilling.

Skriv en ny kommentar: (Klik her)

123hjemmeside.dk
Tegn tilbage: 160
OK Sender...
Se alle kommentarer

| Svar

Nyeste kommentarer

13.06 | 11:12

Hej Tanja. Jeg bor ved Ringsted og modtager meget gerne besøg. Ring til mig og aftal😊

...
13.06 | 10:44

Hej Linda
Vi vil tilføre en - måske to - kaniner til familien. Jeg kan ikke rigtig se, hvor du holder til, men er det muligt at besøge dig? Mvh Tanja

...
10.06 | 11:47

Hvilken farve ønsker du? Ligenu har jeg hunner i blå og vildtblå .v.h.linda

...
10.06 | 11:34

Hej Linda,
Jeg har fået anbefalet dig af Rikke, og vil derfor høre, om du har hunkaniner til salg her til sommer?
Mvh Kristina

...
Du kan lide denne side