Hvis man spørger om min mening, får man den ærlige version.
Min holdning til dyr er, at de er vores slægtninge. Jeg opfatter alt levende udfra den indianske verdensopfattelse. Alt er beslægtet. Vi mennesker er kun en lille del af mangfoldigheden i universet, og derfor bør vi vise respekt og ærbødighed for vores slægtninge- bl.a. ved at behandle dem ordentligt.
I kaninverdenen betyder dette for mig :
Jeg vægter et glad og trygt væsen højere end alt andet.
Et utrygt dyr, der ikke er glad for livet, prøver jeg at hjælpe, er det ikke muligt får dyret fred.
Når en kanin herfra skal have nyt hjem, spørger jeg grundigt ind til det liv, kaninen vil få det nye sted. Først når jeg kan accepterer det, der bliver fortalt af køber, -og jeg ser at kanin og ny ejer passer sammen, kan kaninen tages med hjem.