Standardside

Vedtægter for Lime Beboerforening

 

Navn og hjemsted:                  

Foreningens navn er Lime Beboerforening, den er stiftet den 27. oktober 1982 efter sammenlægning af Lime Borgerforening og Lime Forsamlingshus. Foreningen har hjemsted i Syddjurs Kommune, Markvænget 2, Lime, 8544 Mørke.

Formål:                                          

Foreningens formål er at drive og opretholde Lime forsamlingshus som almennyttigt og lokalt samlingssted.                                                                                                             At stå for drift, udlejning og vedligehold af Lime Forsamlingshus samt at styrke fællesskabet i området ved at afholde forskellige almene og kulturelle aktiviteter.

Medlemmer:                              

Alle personer i Lime by og nærmeste omegn kan blive medlem

Generalforsamling:                  

Foreningens øverste myndighed er generalforsamlingen. Ordinær generalforsamling afholdes hvert år i første kvartal og indkaldes med 14 dages varsel på mail til medlemmer og på opslag i byen.
Ved generalforsamlingen har hvert medlem én stemme, og der kan kun stemmes ved fremmøde.
Dagsorden ved ordinær generalforsamling er som minimum:

1.  Valg af dirigent                                                                                                    

2.  Godkendelse af dagsorden.                                                                                    

3.  Bestyrelsens beretning                                                                                      

4.  Fremlæggelse og godkendelse af regnskab.                                                              

5.  Indkomne forslag                                                                                                

6.  Valg af medlemmer til bestyrelse og suppleanter.                                                      

7.  Valg af revisorer og suppleant.                                                                              

8.  Fastsættelse af kontingent                                                                                    

9.  Eventuelt.

Forslag, der ønskes behandlet, skal være bestyrelsen i hænde senest 8 dage før generalforsamlingen.
Generalforsamlingens beslutninger sker ved almindeligt stemmeflertal.
Beslutninger om ændring af vedtægter kræver dog at 2/3 af de fremmødte stemmer herfor.

Ekstraordinær generalforsamling:

Denne afholdes hvis bestyrelsen ønsker det, eller hvis 10 medlemmer skriftligt tilkendegiver ønske herom.
Indkaldelse sker som ved ordinær generalforsamling.

Økonomi:                                     

Regnskabsåret følger kalenderåret.
Regnskabet revideres før den ordinære generalforsamling af 2 på generalforsamlingen valgt revisorer.
Revisor er valgt for 1 år af gangen.
Den til foreningen nødvendige kapital søges tilvejebragt ved udlejning, kontingenter, offentlige eller private tilskud og om nødvendigt ved belåning af foreningens ejendom. Optagelse af lån kan kun ske efter beslutning herom er truffet på en generalforsamling.
Foreningens midler skal indsættes i det lokale pengeinstitut i foreningens navn.
For foreningens forpligtelser hæfter alene aktiver, idet bestyrelse eller medlemmer ikke hæfter personligt.

Bestyrelsen:                                

Bestyrelsen består af et ulige antal medlemmer, gerne 7.                              Bestyrelsesmedlemmerne er valgt for 2 år ad gangen. Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mere en halvdelen af medlemmerne er til stede. Bestyrelsen konstituerer sig selv ved første bestyrelsesmøde, der skal vælges en formand, en kasserer og en sekretær.
Bestyrelsen forestår den daglige ledelse af foreningen, og repræsenterer  foreningen i alle forhold. Bestyrelsen fastsætter priserne på udleje af forsamlingshuset.

Vedtægtsændringer:                

En generalforsamling kan behandle forslag om ændring af vedtægten, hvis medlemmerne indkaldes mindst 14 dage forud pr. mail eller brev med forslagene vedlagt. Bestyrelsen eller 1/3 af medlemmerne kan indgive forslag om vedtægtsændring. Sammen med et forslag udsendes til sammenligning den hidtidige vedtægt.

Ophør af foreningen:              

Ophør af Lime Beboerforening skal godkendes på 2 af hinanden følgende generalforsamlinger indenfor 1 måned, hvor mindst 2/3 af de fremmødte medlemmer hver gang skal stemme for ophør af foreningen.
Ved ophør af foreningen vælger den senest afholdte generalforsamling et likvidations udvalg, som opgør aktiver og passiver.
Overskuddet skal gå til velgørende formål i Lime og omegn.

Ikrafttrædelse:                            :                          

Denne vedtægt træder i kraft straks i stedet for den hidtidige vedtægt af 27.10.1982.  

Således vedtaget på generalforsamlingen den 26.02.2014.